Europa-Kommissionen har præsenteret et forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse, der skal ændre den eksisterende genopretnings- og resiliensplan for Finland. Ændringen kommer efter en anmodning fra den finske regering i november 2025, hvor landet har påpeget, at dele af den oprindelige plan ikke længere er realiserbare på grund af objektive omstændigheder, herunder uforudsete prisstigninger og mangel på arbejdskraft.
Baggrund for ændringerne
Finlands genopretningsplan blev oprindeligt godkendt i oktober 2021. Den nuværende anmodning om ændring omfatter i alt 53 tiltag. Justeringerne sker med hjemmel i artikel 21 i EU-forordningen om genopretningsfaciliteten1, som tillader medlemslande at opdatere deres planer, hvis de ikke længere kan gennemføres som planlagt.
Årsager til justeringer af tiltag
De foreslåede ændringer dækker over en bred vifte af sektorer, fra transport og energi til sundhedsvæsen. Kommissionen har kategoriseret årsagerne til ændringerne som følger:
| Kategori af årsag | Antal tiltag | Beskrivelse af udfordringer |
|---|---|---|
| Uforudsete prisstigninger | 1 | Pres på vejplaner for fossilfri transport grundet stigninger i brændstofpriser. |
| Manglende effekt af incitamenter | 1 | Skattereform for bæredygtig transport opnåede ikke de forventede resultater. |
| Udbudsmæssige udfordringer | 1 | Manglende bud på infrastruktur til el- og brintopladning. |
| Mangel på arbejdskraft | 1 | Forsinkelser i implementering af plejegaranti og reduktion af sundhedsefterslæb. |
| Administrative forenklinger | 45 | Tiltag rettet mod at mindske den administrative byrde og forenkle implementeringen. |
| Bedre alternativer | 3 | Valg af mere effektive løsninger inden for beskæftigelse og digital sundhed. |
Finansielle rammer og fokusområder
Selvom 53 tiltag justeres, herunder en øget indsats for lav-CO2 brint og CO2-fangst (CCS), forbliver det samlede økonomiske bidrag fra EU uændret. Den samlede anslåede pris for den reviderede finske plan lyder på 1.949.226.000 euro.
De administrative forenklinger berører centrale områder som:
- Energiinfrastruktur og investeringer i ny energiteknologi.
- Cirkulær økonomi og reformer af affaldslovgivningen.
- Digitalisering, herunder cybersikkerhed og udvikling af 6G og kunstig intelligens.
- Sundhedsvæsen, med særligt fokus på digitale innovationer og velfærdstjenester.
Næste skridt
Europa-Kommissionen har foretaget en positiv vurdering af den ændrede plan og konkluderet, at den fortsat lever op til kravene om relevans, effektivitet og sammenhæng. Forslaget skal nu vedtages af Rådet for Den Europæiske Union, før de ændrede milepæle og mål træder i kraft.
