Det Økonomiske Råds formandskab har offentliggjort rapporten "Dansk Økonomi, forår 2025"1. Rapporten konkluderer, at dansk økonomi befinder sig i en stærk udgangsposition med moderat højkonjunktur og rekordhøj beskæftigelse, på trods af en uforudsigelig international situation præget af amerikanske toldforhøjelser og globale handelsspændinger.
Økonomisk prognose og beskæftigelse
Dansk økonomi ventes at fortsætte i en moderat højkonjunktur i 2025 og 2026. Selvom de internationale vækstudsigter er forværret, understøttes den danske økonomi af en lempelig finanspolitik og en robust arbejdsstyrke. Formandskabet har opjusteret skønnet for den strukturelle beskæftigelse med ca. 25.000 personer.
| Nøgletal for dansk økonomi | 2024 | 2025 | 2026 | 2030 (gennemsnit) |
|---|---|---|---|---|
| BNP-vækst (realt, pct.) | 3,7 | 2,6 | 0,9 | 0,8 |
| Beskæftigelse (ændring, 1.000 pers.) | 32 | 18 | -17 | -12 |
| Forbrugerpriser (pct.) | 1,6 | 1,5 | 1,7 | 1,9 |
| Offentlig saldo (pct. af BNP) | 4,5 | 1,2 | 0,8 | 0,3 |
International usikkerhed og toldkrige
De gennemsnitlige amerikanske toldsatser er steget markant siden januar 2025 og er nu på det højeste niveau i næsten 100 år. Dette skaber ekstraordinær usikkerhed. Formandskabet skønner, at den toldfølsomme direkte eksport fra Danmark til USA udgør ca. 5-7 pct. af den samlede eksport. Ved en eskalering af handelskrigen risikerer den danske beskæftigelse at falde med yderligere 45.000 personer i forhold til hovedprognosen.
Offentlige finanser og forsvarsløft
Finanspolitikken for 2025-26 er lempet betydeligt, primært drevet af forøgede forsvarsudgifter på 25 milliarder kroner årligt via den nyoprettede accelerationsfond. Det samlede finanspolitiske råderum frem mod 2030 opgøres til 64 milliarder kroner.
- Demografi og velstand: Forventes at lægge beslag på 25 milliarder kroner af råderummet.
- Frit råderum: Der resterer ca. 40 milliarder kroner (ca. 1,3 pct. af BNP) til politiske prioriteringer som skattelettelser eller yderligere udgifter.
Fusioner, markedsmagt og produktivitet
Formandskabet har analyseret ca. 6.500 fusioner mellem danske virksomheder i perioden 2001-2020. Analysen viser, at fusioner bidrager til øget effektivitet, men også svækker konkurrencen ved at øge virksomhedernes markedsmagt.
| Effekt af fusioner | Gennemsnitlig ændring |
|---|---|
| Marginalomkostninger | Fald på ca. 10 pct. |
| Prispåslag (Markup) | Stigning på 4-5 pct. |
| Prisovervæltning | Kunderne får 60-80 pct. af omkostningsfaldet |
| Lønkvote | Falder med 4-5 pct. |
Formandskabet udtaler:
"Fusioner er en vigtig del af den virksomhedsdynamik, som bidrager til højere effektivitet. Men stigningen i prispåslagene afspejler, at konkurrencen svækkes, og at gevinsterne ikke fuldt ud tilfalder forbrugerne."
Anbefalinger til den økonomiske politik
- Finanspolitik: Den planlagte kurs vurderes som for lempelig ud fra et rent stabiliseringshensyn, men de samfundsøkonomiske risici anses ikke for overhængende, da der ikke er tegn på ubalancer.
- Beskæftigelse: Formandskabet anbefaler at genoverveje regneprincipperne for uddannelsesaktivering, da nyere forskning tyder på positive langsigtede effekter for visse ledige.
- Afgifter: Det anbefales, at ministerierne stopper med generelt at indregne arbejdsudbudseffekter af forbrugsbeskatning (f.eks. moms), da det teoretiske og empiriske grundlag herfor er utilstrækkeligt.
