Danske klimaindsatser har en positiv effekt på det globale klima, men effekten svækkes af fænomenet CO2-lækage. En ny analyse fra De Økonomiske Råd (vismændene) belyser, hvordan reduktioner i danske udledninger delvist modregnes af stigninger i udlandet, især inden for landbrugssektoren1.
Hvad er CO2-lækage?
Lækage opstår, når nationale klimatiltag fører til øgede udledninger i andre lande. Dette sker primært gennem tre kanaler:
- Konkurrenceevne: Når danske virksomheders omkostninger stiger pga. klimaafgifter, overtager udenlandske konkurrenter markedsandele. Hvis disse producenter er mindre klimaeffektive, stiger de globale udledninger.
- Energipriser: Lavere dansk forbrug af fossile brændsler kan presse priserne ned globalt, hvilket øger forbruget i andre lande.
- EU-kvoter: Reduktioner i danske virksomheder underlagt EU's kvotesystem (ETS) kan frigøre kvoter, som derefter kan bruges af virksomheder i andre EU-lande.
Landbrugets store lækageudfordring
Analysen viser, at landbruget er særligt udsat. Her er lækageraten beregnet til cirka 75 procent. Det betyder, at en stor del af den miljøgevinst, man opnår i Danmark, forsvinder på det globale plan.
| Handling i Danmark | Global effekt | Netto reduktion |
|---|---|---|
| Reduktion på 100 ton CO2 | Stigning på 75 ton i udlandet | 25 ton |
Trods bekymringen om, at flytning af dansk landbrugsproduktion til mindre effektive lande kunne føre til en lækage på over 100 procent, viser vismændenes modeller et andet billede. Når produktionen i udlandet udvides, kræver det arbejdskraft og kapital, som tages fra andre sektorer. Da dansk produktion generelt er mere klimaeffektiv end den udenlandske i de øvrige sektorer, resulterer den samlede økonomiske forskydning i, at den globale nettoeffekt stadig er positiv.
De Økonomiske Råd forklarer dynamikken:
"Hvis dansk landbrugsproduktion blot erstattes af mere drivhusgasudledende fødevareproduktion i andre lande, så taber vi vel alt det på karrusellen, som vi lige troede, vi havde vundet på gyngerne – og mere til? Det er ikke korrekt. Vores beregninger viser [...], at de samlede udledninger alt i alt mindskes, hvorfor lækageraten ender på 75 pct."
Politiske implikationer
Bundlinjen er, at dansk klimapolitik virker, men at gennemslagskraften varierer markant mellem sektorer. Politikere står nu over for et valg: Skal man regulere sektorer med høj lækage (som landbrug) mere lempeligt for at mindske de økonomiske omkostninger, eller skal man acceptere de højere omkostninger for at sikre en større global klimaeffekt? En mere differentieret tilgang kan gøre det dyrere at nå de nationale mål, men kan samtidig øge den reelle effekt på de globale udledninger.
Klimarådet
