Finansministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort en omfattende analyse af de cirka 43.000 unge i Danmark, der står uden for både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet1. Rapporten kortlægger gruppen i dybden for at identificere, hvordan samfundet bedre kan hjælpe de unge ind i fællesskaberne.
Opdeling i risikogrupper
Analysen anvender en statistisk model til at inddele de unge i otte grupper (1-8) baseret på deres sandsynlighed for at opnå en fast tilknytning til enten uddannelse eller beskæftigelse, når de fylder 25-26 år. Resultaterne viser en markant forskel på de unges forudsætninger:
- De svageste grupper (1-2): Her er det kun 1 ud af 10, der opnår fast tilknytning som 26-årig. Gruppen er præget af komplekse sociale og sundhedsmæssige udfordringer.
- De stærkeste grupper (6-8): Her lykkes det for 9 ud af 10 at komme i gang. For disse unge er opholdet i gruppen ofte kortvarigt.
| Gruppetype | Kendetegn | Sandsynlighed for tilknytning ved 26 år |
|---|---|---|
| Risikogruppe 1-2 | Betydelige sociale/sundhedsmæssige udfordringer, begrænset uddannelseserfaring. | Ca. 10 % |
| Risikogruppe 3-5 | Varierende udfordringer, ofte forsøgt erhvervsuddannelse, mange på offentlig forsørgelse. | Mellem 20 % og 70 % |
| Risikogruppe 6-8 | Få udfordringer, ofte erfaring fra gymnasiet eller job, kortvarigt uden for systemet. | Ca. 90 % |
Sociale og helbredsmæssige udfordringer
Analysen viser, at gruppen af unge uden job og uddannelse er langt mere udsat end deres jævnaldrende. Over halvdelen har på et tidspunkt modtaget en social indsats, såsom en kontaktperson eller anbringelse. Derudover er visse diagnoser stærkt overrepræsenterede:
- Angst mv.: 20 % (mod 5 % hos øvrige unge)
- ADHD: 18 % (mod 3 % hos øvrige unge)
- Autisme: 14 % (mod 3 % hos øvrige unge)
Potentialet for indsats
Regeringen peger på, at potentialet skal findes gennem differentierede indsatser. For de mest udsatte unge handler det ikke nødvendigvis om hurtig uddannelse, men om at forbedre evnen til at indgå i samfundet via eksempelvis støttet beskæftigelse i få timer om ugen.
For de stærkere grupper ligger potentialet i at forebygge frafald og hjælpe dem hurtigere i gang med den rette hylde, så perioden uden for fællesskabet minimeres. Dette kræver både langsigtede strukturelle ændringer og målrettede her-og-nu tiltag for de unge, der lige nu står uden tilbud.





