Bekendtgørelse af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne § 3

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne § 3

I forslaget til § 3 fastlægges hvilke offentlige forsørgelsesydelser, der omfattes af det nye refusionssystem. Der er tale om offentlige forsørgelsesydelser, hvor kommunerne kan påvirke resultatet af den aktive beskæftigelsesindsats. Formålet er at sikre, at der er et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse og til at gennemføre en aktiv indsats, der bringer den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og ordinær uddannelse.

Det følger af den gældende § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge. Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Bidraget udgør dog kun 50 pct., når et medlem modtager arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen bidrager dog ikke til finansieringen af dagpenge i de første 4 uger (karensperioden).

Det følger videre af den gældende § 52 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne finansierer 70 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q (ordinær uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af statens udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det fremgår af forslaget til stk. 1, nr. 1 og 2, at kommunerne fortsat skal medfinansiere udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Feriedagpenge er efter forslaget ikke omfattet af refusionsomlægningen.

Det følger af § 23, stk. 3, i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, at staten refunderer 50 pct. af udgifterne til den særlige uddannelsesydelse, når personen deltager i uddannelse efter loven. I perioder, hvor personen er omfattet af ordningen uden at deltage i uddannelse, refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter til den særlige uddannelsesydelse. Ordningen administreres af kommunerne.

Særlig uddannelsesydelse er omfattet af forslaget til refusionsomlægningen efter forslaget til stk. 1, nr. 3. Der er tale om en midlertidig ydelse, som udløb den 5. januar 2015. Sammenholdt med dette lovforslags ikrafttræden den 4. januar 2016, vil ydelsen alene have den betydning, at en udbetaling indgår i opgørelsesperioden efter § 5 for udbetalinger, der er sket i perioden fra 1. juli 2014 til den 5. januar 2015, jf. forslaget til § 30, stk. 1. De foreslåede refusionsprocenter i § 5 vil således ikke få betydning for kommunernes ret til refusion for særlig uddannelsesydelse, da denne vil være udløbet på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Det følger af de gældende regler i §§ 3, 4, 5 og 6 i lov om kontantydelse, at kommunerne udbetaler kontantydelse til personerne i målgruppen.

Efter den gældende § 23, stk. 2, i lov om kontantydelse, refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter til kontantydelse. Dog refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til kontantydelse for personer, der deltager i vejledning og opkvalificering i form af uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Der refunderes også 50 pct. af kommunens udgifter til kontantydelse, når personen deltager i virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapital 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om en midlertidig ydelse, som udløber ultimo 2017.

Kontantydelse foreslås omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 4.

Det følger af de gældende regler i § 100 i lov om aktiv socialpolitik, at staten refunderer 30 pct. af kommunernes udgifter til

1. kontanthjælp efter § 25,

2. aktivitets- eller barselstillæg til kontanthjælp efter § 25,

3. uddannelseshjælp efter § 23,

4. aktivitets- eller barselstillæg til uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24,

5. engangshjælp efter § 25 a,

6. uddannelseshjælp efter § 23 eller kontanthjælp efter § 25 til en person i en periode fra det tidspunkt, hvor personen er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter integrationsloven og frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, jf. § 12, stk. 2,

7. en behovsbestemt ydelse til enlige forsørgere under 30 år, som forsørger eget barn i hjemmet, og som har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag i en periode mellem uddannelsens grund- og hovedforløb eller mellem 2 uddannelsesforløb, eller til en enlig forsørger, som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, fordi den pågældende ikke opfylder betingelserne for dette i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag jf. § 12, stk. 3,

8. kontanthjælp som supplement til en person, der ikke modtager fuld førtidspension, jf. § 27 a, og

9. særlig støtte efter § 34.

Staten refunderer dog 50 pct. af kommunernes udgifter til ydelser til personer, herunder personer under revalidering eller forrevalidering efter kapitel 6, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Staten refunderer endvidere 50 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4 for personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

De nævnte ydelser foreslås omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 5 og 6.

Det følger af de gældende regler i § 62 i lov om sygedagpenge, at staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af en fraværsperiode under sygdom. Herefter afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter fra 5. uge til og med 8. uge, jf. § 62, stk. 2, i lov om sygedagpenge.

Størrelsen af statens refusion af kommunens udgifter til sygedagpenge fra 9. uge til og med 52. uge afhænger af, om der er tale om passive eller aktive perioder. Staten afholder 30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i passive perioder, dvs. når den sygemeldte ikke er vendt gradvist tilbage i arbejde eller er i aktivt tilbud, jf. § 62, stk. 3, i lov om sygedagpenge. Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i aktive perioder, dvs. fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte er vendt gradvist tilbage i arbejde eller er påbegyndt i virksomhedsrettet tilbud eller tilbud om ordinær uddannelse, jf. § 62, stk. 4 og 5, i lov om sygedagpenge.

I bekendtgørelse nr. 1553 af 23. december 2014 om kommunernes ret til refusion af udgifterne til uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse til personer, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller til sygedagpengemodtagere, der gradvist vender tilbage i arbejde, er fastsat nærmere regler for, hvornår betingelserne for at få 50 pct. refusion er opfyldt.

Hvis en arbejdsgiver ikke ønsker at lade en delvist uarbejdsdygtig sygemeldt lønmodtager vende tilbage til arbejdet på deltid, afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor kommunen som led i dialogen med virksomheden om en gradvis tilbagevenden får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejde. Staten afholder dog maksimalt 50 pct. af udgifterne i op til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet, jf. § 62, stk. 7, i lov om sygedagpenge.

Efter 52. sygeuge afholder kommunen de fulde udgifter til sygedagpenge, jf. § 62, stk. 6, i lov om sygedagpenge.

Staten yder forskudsrefusion af kommunernes refusionsberettigede udgifter efter sygedagpengeloven, jf. § 63 i lov om sygedagpenge.

Sygedagpenge udbetalt af kommunen som myndighed samt refusion til arbejdsgiveren foreslås omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 7.

Efter de gældende regler i § 104 i lov om aktiv socialpolitik refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 og 3, og §§ 74 e, 74 f og 74 h. Dog refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til ledighedsydelse til personer, der har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.

Den nævnte ydelse foreslås omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 8.

Efter de gældende regler i § 103 i lov om aktiv socialpolitik refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter til revalideringsydelse efter § 51, stk. 2, og § 52. Dog refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter for personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og 65 pct. for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til boligtilskud til revalidender og forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt støtte til etablering af selvstændig virksomhed, jf. §§ 64, 64 a og 65 i lov om aktiv socialpolitik.

De nævnte ydelser foreslås omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 9.

Efter de gældende regler i §§ 103 a og 103 b i lov om aktiv socialpolitik refunderer staten 30 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, jf. §§ 68, 69 j og § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Dette gælder også for kommunernes udgifter til refusion til arbejdsgiveren, jf. § 69 t i lov om aktiv socialpolitik.

Dog refunderer staten 50 pct. of kommunens udgifter for personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) og kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Staten refunderer også 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter kapitel 6 a for personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, jf. § 103 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 103 b, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik ydes refusion efter stk. 1 og 2, til ressourceforløbsydelse under jobafklaring til og med 52 uger regnet fra første sygedag i det aktuelle sygefravær. Kommunen afholder 100 pct. af udgifterne til ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb efter den 52. uge regnet fra første sygedag med sygedagpenge i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold, jf. § 62 i lov om sygedagpenge.

De nævnte ydelser foreslås omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 10.

Efter gældende regler i § 52 i lov om social pension, afholder kommunen 65 pct. af udgifterne til førtidspension efter lovens § 16, mens staten afholder de resterende 35 pct. Det fremgår videre, at staten afholder udgiften til pension til personer, der har bopæl i udlandet.

Førtidspension foreslås omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 11. Det foreslås præciseret, at det er førtidspension efter § 16 i lov om social pension, der er omfattet af loven, og at det alene er førtidspension til personer, der har fast bopæl i Danmark, der er omfattet.

For personer med fast bopæl i udlandet er det som hidtil staten, der afholder udgiften.

Efter de gældende regler i § 122, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten 65 pct. af kommunens udgifter til

1. fleksløntilskud efter § 70 f,

2. tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g,

3. tilskud til fleksjob efter § 71 og

4. tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 75.

Fleksløntilskud efter lovens § 70 f og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens § 70 g, jf. § 122, stk. 1, nr. 1 og 2, foreslås omfattet af refusionsomlægningen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 12.

Ydelser til personer, der er visiteret til fleksjob efter lovens § 71 eller tilbud om støtte i form af tilskud tilkendt til en selvstændigt erhvervsdrivende efter lovens § 75 før den 1. januar 2013, er ikke omfattet af forslaget til den nye refusionsordning.

Efter de gældende regler i § 120, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for personer, der er omfattet af § 2 i loven.

Efter gældende regler i § 121 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 65 pct. of en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for revalidender.

Kommunens udgifter til løntilskud foreslås omfattet af refusionsomlægningen med den undtagelse, at ansættelse med løntilskud af førtidspensionister ikke er omfattet, jf. forslaget til stk. 1, nr. 13. Det foreslås, at løntilskud til denne gruppe fortsat refunderes med 50 pct.

Der henvises til lovforslagets § 35, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2, at kommunerne ikke skal bidrage til udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse til personer, der er omfattet af artikel 64 og 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger – såkaldte ”EØS-dagpenge”. Det vil sige, at arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der udbetales af en dansk arbejdsløshedskasse til en person, der bor i et andet EØS-land eller udbetalinger til en person, der søger arbejde i et andet EØS-land med eksport af ydelsen i op til 3 måneder med dokument PD U2, ikke er omfattet af forslaget til et nyt refusionssystem. Undtagelsen er begrundet i, at kommunen ikke har mulighed for at påvirke beskæftigelsesindsatsen over for disse personer, og dermed ikke kan påvirke den kommunale medfinansieringsprocent.

Det betyder, at det er staten - som efter de gældende regler - der afholder den fulde udgift til ”EØS-dagpenge”.

Samtidig foreslås det i stk. 2, at kommunerne ikke skal bidrage til udgifterne til kontantydelse til personer, der er omfattet af artikel 64 og 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 883/04 om koordinering af de sociale forsikringsordninger. Det vil sige, at kontantydelse, der udbetales af en dansk kommune til en person, der søger arbejde i et andet EØS-land med eksport af ydelsen i op til 3 måneder med dokument PD U2, ikke er omfattet af forslaget til et nyt refusionssystem. Undtagelsen er begrundet i, at kommunen ikke har mulighed for at påvirke beskæftigelsesindsatsen over for disse personer, og dermed ikke kan påvirke den kommunale refusionsprocent. Det er således staten, der afholder den fulde udgift til kontantydelse i denne situation.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.