Lov om kontantydelse

Det foreslås i stk. 1, at personer, som fra den 5. januar 2015 har opbrugt retten til arbejdsløshedsdagpenge og perioder med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. §§ 52 k, stk. 4, og § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., får ret til en ny midlertidig ydelse – kontantydelse. Kontantydelsen kan ydes for ¼ til ½ år afhængig af, hvornår den 2-årige dagpengeperiode er opbrugt.

Det bemærkes, at der efter lovens ikrafttræden den 1. marts 2015 ikke længere vil være personer, som vil have ret til særlig uddannelsesordning/uddannelsesydelse.

Det bemærkes yderligere, at retten til arbejdsløshedsdagpenge kan anses for opbrugt, dels ved at pågældendes ydelsesperiode på 2 år er opbrugt, dels ved at pågældendes referenceperiode udløber. Efter gældende regler kan retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse forlænges med op til 6 måneder, hvis pågældende har været i ordinær beskæftigelse i rettighedsperioden uden samtidig at have modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Tidspunktet for udløb af pågældendes ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse er således afhængig af, om pågældende har haft beskæftigelse eller ej.

Retten til kontantydelse omfatter personer, der opbruger retten til de nævnte ydelser i perioden fra den 5. januar 2015 til og med den 2. juli 2017. Overgang til kontantydelse vil tidligst kunne blive aktuel i oktober 2015. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.

Det foreslås i stk. 2, at ordningen er subsidiær i forhold til andre offentlige forsørgelsesydelser under Beskæftigelsesministeriets lovgivning og udbetaling af førtids- og folkepension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Forslaget omfatter derfor ikke personer, som er berettiget til f.eks. fuld uddannelses- eller kontanthjælp, seniorjob, sygedagpenge, førtidspension, efterløn og folkepension. Det betyder, at personer, der er berettiget til delvis uddannelses- eller kontanthjælp f.eks. som følge af arbejdsindtægter, vil være omfattet, dog vil personer, der har fået nedsat hjælpen som følge af en sanktion efter lov om aktiv socialpolitik, ikke være omfattet.

Forslaget betyder, at hvis en person, som får ret til kontantydelse, opnår ret til folkepension en måned herefter, kan personen ikke fortsætte med at modtage kontantydelse, men skal overgå til folkepension, idet pågældende samtidig med modtagelse af kontantydelsen opnår ret til folkepension.

En person, der har ret til fuld uddannelses- eller kontanthjælp på tidspunktet, hvor retten til dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse er opbrugt, har ikke ret til kontantydelse, så længe retten til fuld uddannelses- eller kontanthjælp består.

Forslaget betyder omvendt, at personer, der på ansøgningstidspunktet ikke har ret til fuld uddannelses- eller kontanthjælp, vil have ret til kontantydelse og fortsætter på denne ydelse, selvom pågældende efterfølgende måtte opnå ret til fuld uddannelses- eller kontanthjælp. Dermed sikres, at der ikke skal ske et ydelsesskift med de konsekvenser, det eventuelt kan have for udmålingen af hjælpen (formue- og ægtefælleafhængighed).

En person, som har ret til sygedagpenge på tidpunktet, hvor retten til dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse er opbrugt, har ikke ret til kontantydelse, så længe retten til sygedagpenge består. Overgangen til kontantydelse kan ske efter anmodning herom efter sygdommens ophør, så længe perioden med ret til kontantydelse ikke er opbrugt.

Det foreslås i stk. 3, at retten til kontantydelse indtræder på det tidspunkt, hvor dagpengeretten og retten til perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse er opbrugt. Det betyder, at overgang til den ny ordning først kan ske, når en person har opbrugt sin dagpengeret og retten til en given periode med midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det bemærkes, at retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter gældende regler er betinget af, at retten til perioder med særlig uddannelsesordning/uddannelsesydelse er opbrugt. En person, som opbruger sin ret til perioder med uddannelse og uddannelsesydelse, vil således enten skulle overgå til midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller ikke længere have ret til yderligere ydelser, fordi den samlede ydelsesperiode til disse personer vil overstige 3 år, og den samlede ydelsesperiode, der er mulighed for efter dette lovforslag, dermed vil være opbrugt. Derfor vil der ikke kunne være nogen personer, som vil kunne overgå fra særlig uddannelsesordning/uddannelsesydelse til den ny kontantydelse.

Forslaget i stk. 3, betyder, at der er et fast tidspunkt for følgende forhold:

– Hvornår retten til tilbud og kontantydelse indtræder, jf. § 1, stk. 1.

– Hvornår forbruget af rettighedsperioden begynder, jf. § 1, stk. 3.

– Hvornår muligheden for forlængelse af rettighedsperioden begynder, jf. § 2, stk. 6.

Det foreslås, at pågældende skal henvende sig til jobcenteret for at få ret til tilbud og modtage kontantydelse. Pågældendes rettighedsperiode vil uanset om dette er sket, løbe fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten og retten til perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse er opbrugt.

Forbrug af arbejdsløshedsdagpenge og perioder med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse opgøres efter gældende regler altid i hele uger. Det betyder, at ydelsesperioden altid vil slutte ved en uges udløb. I aftale om finanslov for 2015 er målgruppen afgrænset i forhold til, hvilket halvår deres ydelsesret udløber. Denne angivelse er imidlertid ikke præcis nok i forhold til opgørelse af forbrug af ydelsesperioder.

Det foreslås derfor i stk. 1, at målgruppen periodemæssigt afgrænses ved brug af datoangivelser, der svarer til udløb af en ydelsesuge. Datoerne er i forhold til finanslovaftalens halvårsangivelser fastsat således, at den enkelte får den længst mulige ydelsesperiode.

Hensigten med indførelsen af ret til kontantydelse er at sikre forsikrede ledige uden anden mulig offentlig forsørgelse et forsørgelsesgrundlag, når retten til arbejdsløshedsdagpenge og perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse er opbrugt.

Det foreslås videre i stk. 1, at en person samlet har ret til at modtage den ny kontantydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse og arbejdsløshedsdagpenge i en periode, der udgør:

1. 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i perioden fra den 5. januar 2015 til og med den 5. juli 2015.

2. 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i perioden fra den 6. juli 2015 til og med den 3. januar 2016.

3. 2 3/4 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i perioden fra den 4. januar 2016 til og med den 3. juli 2016.

4. 2 ½ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i perioden fra den 4. juli 2016 til og med den 1. januar 2017.

5. 2 1/4 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 2. juli 2017.

Det bemærkes, at personer, som mister dagpengeretten før den 5. januar 2015, efter gældende regler har ret til en samlet ydelsesperiode på 3 år eller mere. Disse personer vil derfor ikke kunne opnå ret til den ny kontantydelse.

Det foreslås i stk. 2, at længden af den samlede ydelsesperiode opgøres på grundlag af, hvornår den 2-årige dagpengeret er opbrugt. Ved den 2-årige dagpengeperiode forstås forbrug af dagpenge efter den 1. juli 2010, jf. § 55, stk. 1, jf. § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det bemærkes yderligere, at udtrykket ”den 2-årige dagpengeret” forstås således, at der ikke skal tages hensyn til en persons eventuelle forlængelse af dagpengeretten i 2. halvår af 2012, jf. lov nr. 267 af 27. marts 2012. Disse personers ”2-årige dagpengeret” vil altid være udløbet i 2. halvår af 2012. Spørgsmålet har betydning i de situationer, hvor den forlængede dagpengeret på 2 ½ år udløber efter den 5. januar 2015. Dette kan være tilfældet ved forlængelse af dagpengeperioden som følge af f.eks. sygdom og barsel. Disse personer har efter gældende regler en samlet ydelsesperiode på 4 år bestående af dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse og vil derfor ikke være omfattet af målgruppen for nærværende lovforslag.

Det foreslås i stk. 3, at perioden med ret til kontantydelse udgør den samlede ydelsesperiode fratrukket perioder med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, perioder med ret til særlig uddannelsesydelse og arbejdsløshedsdagpenge udbetalt for perioder efter den 1. juli 2010. Perioden opgøres i uger og løber fra tidspunktet for rettighedens indtræden, jf. § 1, stk. 3. Dermed sikres en umiddelbar sammenhæng til opgørelsen af forbrug af arbejdsløshedsdagpenge og perioder med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås i stk. 4, at hvis en persons dagpengeret udløber som følge af, at pågældendes referenceperiode udløber, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og § 2, stk. 2, i lov nr. 703 af 25. juni 2010 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret ved § 1, nr. 1, i lov nr. 267 af 27. marts 2012 om ændring af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., uden at ydelsesperioden, herunder eventuel forlængelse af ydelsesperioden efter § 1, nr. 2, i lov nr. 267 af 27. marts 2012, er opbrugt, så indgår den del af pågældendes 2-årige ydelsesperiode inklusive eventuel forlængelse, som ikke var forbrugt ved udløbet af dagpengeretten. Det betyder, at ydelsesperioden i disse tilfælde altid opgøres som minimum 2 år og afhængig af pågældendes eventuelle forlængelse af dagpengeperioden som minimum 2½ år.

Det foreslås i stk. 5, at den samlede periode med kontantydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse og arbejdsløshedsdagpenge efter stk. 1, og perioder, der forbruger af dagpengeperioden efter § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forud for den 1. juli 2010, højst kan udgøre 3 år. Ved opgørelsen medregnes kun perioder efter seneste indplacering i dagpengesystemet. Ved opgørelsen medregnes ikke en eventuel uforbrugt ydelsesperiode, jf. forslaget til § 2, stk. 4.

Længden af perioden med kontantydelse afgøres således af de nævnte tre forhold i stk. 1 og 2, jf. stk. 4, stk. 3, og stk. 5:

– Tidspunktet for udløbet af den 2-årige dagpengeret, herunder eventuel udløb af arbejdsløshedsdagpengenes referenceperiode (stk. 1 og 2, jf. stk. 4).

– Samlet forbrug af ydelser efter 1. juli 2010 (stk. 3).

– Maksimal samlet ydelsesperiode på 3 år - opgjort som udbetalte ydelser og rettighedsperioder efter seneste indplacering i en dagpengeperiode både før og efter 1. juli 2010 (stk. 5.)

Det foreslås i stk. 6, at perioden med ret til kontantydelse (rettighedsperioden) kan forlænges med op til 13 uger (forlængelsesperioden) med perioder med arbejde, som kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet efter principperne i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. – det vil sige beskæftigelse, hvortil der ikke er ydet offentligt løntilskud til lønnen. Rettighedsperioden kan aldrig række udover den samlede længde af rettighedsperioden og forlængelsesperioden på højst 13 uger, hvilket betyder, at man skal gøre brug af sine rettigheder inden for denne samlede periode. Forlængelsesperioden påbegyndes ved udløbet af rettighedsperioden.

Eksempel:

Det betyder at en person, som f.eks. har en rettighedsperiode på 13 uger i hvilke, der er fuld beskæftigelse i 5 af ugerne, kan afholde 5 uger med ret til kontantydelse og tilbud i forlængelse af den oprindelige rettighedsperiodes udløb. Hvis pågældende ikke anmoder om kontantydelse og tilbud inden for forlængelsesperioden på 5 uger, fortabes retten til ydelse og tilbud.

Eksemplet ovenfor ændres således, at pågældende arbejder fuld tid i 15 uger efter rettighedsperiodens indtræden. Forlængelsesperioden kan højst udgøre 13 uger. Pågældende kan herefter afholde 11 uger med ret til kontantydelse og tilbud efter udløbet af de 15 ugers beskæftigelse. Det skyldes, at pågældende samlet kan gøre brug af sine rettigheder indenfor en samlet periode på 26 uger regnet fra rettighedsperiodens indtræden.

Med forslaget sikres, at den ledige har et økonomisk incitament til at påtage sig beskæftigelse, herunder beskæftigelse af kortere varighed.

Grundlaget for forlængelsen er det antal løntimer, som indgår i opgørelsen af beskæftigelseskravet, jf. ovenfor. Alle løntimer kan medregnes, uanset at der i perioden samtidig er udbetalt kontantydelse. Det bemærkes, at det udførte arbejde medfører fradrag i kontantydelsen efter lovens § 8, stk. 2.

Foreligger der ikke oplysninger om antal løntimer, beregnes timetallet ud fra indtægten fra arbejdet divideret med en omregningsfaktor, jf. § 52 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

De opgjorte timer omregnes til uger ved at dividere med 37 timer. Der rundes op til nærmeste hele antal uger. Dermed stilles den enkelte bedst muligt.

Beskæftigelsen skal ligge efter det tidspunkt, hvor dagpengeretten eller retten til perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse er opbrugt. Det er ikke et krav, at der er anmodet om kontantydelse efter § 3, eller der er søgt om tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Opgørelsen skal foretages pr. udbetalingsperiode, jf. § 18, stk. 2.

Forlængelse af rettighedsperioden sker på grundlag af beskæftigelse, der ligger efter tidspunktet for indtræden af rettighedsperioden, jf. lovens § 1, stk. 3. I langt de fleste tilfælde vil der ske umiddelbar overgang fra arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse til kontantydelse og tilbud efter denne lov. Det betyder, at forlængelsesperioden vil ligge i perioder for hvilke, der udbetales kontantydelse.

Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor beskæftigelse ligger efter rettighedsperiodens indtræden, men inden pågældende har anmodet om kontantydelse efter lovens § 3 ved at anmode om tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette har imidlertid ikke betydning for muligheden for forlængelse af rettighedsperioden, da det udelukkende er en betingelse, at beskæftigelsen ligger i rettighedsperioden.

Eksempel:

Det betyder, at hvis en person f.eks. opbruger sin ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse søndag den 4. oktober 2015 og har fuldtidsbeskæftigelse fra den 5. oktober 2015 og bliver ledig fra mandag den 19. oktober 2015, hvor pågældende anmoder om kontantydelse og tilbud, så vil pågældendes rettighedsperiode blive forlænget med 2 uger.

De opgjorte timer i udbetalingsperioden, jf. lovens § 18, stk. 2, omregnes til uger ved at dividere med 37 timer. Der rundes op til nærmeste hele antal uger. Det herefter opgjorte ugeantal forlænger pågældendes periode med ret til tilbud og kontantydelse.

Hvis en person f.eks. i løbet af en udbetalingsperiode har haft løbende beskæftigelse svarende til 50 timer i perioden, så omregnes disse timer således:

50 timer : 37 timer= 1,35 uge

Dette rundes op til 2 uger.

Opgørelsen af forlængelsen af rettighedsperioden kan kommunen foretage løbende, og den skal senest være sket ved udløb af pågældendes periode med ret til tilbud og kontantydelse efter loven. Opgørelsen skal foretages for hver udbetalingsperiode.

Kommunerne skal foretage opgørelsen af, hvor lang en periode den enkelte har ret til tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kontantydelse efter nærværende lov. Til brug herfor foreslås det i stk. 7, at arbejdsløshedskassen skal oplyse kommunen om den pågældende persons forudgående forbrug af perioder med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, perioder med ret til særlig uddannelsesydelse og perioder med arbejdsløshedsdagpenge. Kommunen skal lægge arbejdsløshedskassens opgørelse til grund ved fastlæggelsen af perioden med ret til tilbud og kontantydelse efter nærværende lov. Denne opgørelse betragtes som en afgørelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og kan påklages efter reglerne i denne lovs § 98.

Det bemærkes, at det ikke altid vil være muligt for en arbejdsløshedskasse at opgøre det faktiske tidspunkt for en persons ophør af midlertidig arbejdsmarkedsydelse før op til 6 – 8 uger efter, at denne ret er ophørt. Når en borger henvender sig til kommunen om kontantydelse og tilbud efter denne lov, vil kommunen således ikke have en præcis viden om udfaldstidspunktet og heller ikke i hvor lang tid, borgeren vil have ret til den nye kontantydelse. Det kan derfor være relevant for kommunen, at den i det konkrete tilfælde kontakter arbejdsløshedskassen direkte.

Forslaget om at indføre en ny forsørgelsesydelse i form af kontantydelse skal sikre ledige uden anden mulighed for offentlige forsørgelse en aktiv indsats med kontantydelse, når personerne har opbrugt den samlede ret til arbejdsløshedsdagpenge og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås derfor i stk. 1, at når en person henvender sig til jobcenteret og anmoder om tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen fra dette tidspunkt ret til kontantydelse.

Kommunen har efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område pligt til at behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger i pkt. 2.6.2., vil kontantydelsen blive omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og kommunen skal derfor vejlede personen om, at den pågældende i det omfang, personen ikke er berettiget til fuld uddannelses- eller kontanthjælp, kan være berettiget til at modtage kontantydelse.

Vejledningspligten indebærer endvidere, at kommunen har pligt til at vejlede om muligheden for at få kontantydelse, når en person søger om uddannelses- eller kontanthjælp ved udløbet af et sygedagpengeforløb. Kommunen skal herudover vejlede en sygedagpengemodtager om muligheden for kontantydelse, hvis personen oplyser kommunen om, at den pågældende ikke vil være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller arbejdsmarkedsydelse ved udløbet af sygedagpengeforløbet.

Hvis en person i målgruppen henvender sig til kommunen for at anmode om uddannelse- eller kontanthjælp eller kontantydelse ved at anmode om tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats, vil kommunen, inden den træffer afgørelse om, hvilken ydelse den pågældende er berettiget til, skulle vurdere, om personen er berettiget til fuld uddannelses- eller kontanthjælp, eller om den pågældende alene vil være berettiget til nedsat uddannelses- eller kontanthjælp. Hvis personen alene har ret til nedsat uddannelses- eller kontanthjælp, kan den pågældende overgå til kontantydelse, hvis de øvrige betingelser for dette er opfyldt, jf. § 10. Dette gælder også ved henvendelser efter forslaget til stk. 2.

Der skal derfor ikke først anmodes om uddannelses- eller kontanthjælp og derefter, når kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke er berettiget til fuld uddannelses- eller kontanthjælp, på ny anmodes om kontantydelse.

For at være berettiget til kontantydelse er det bl.a. en betingelse, at personen opfylder de krav, der stilles om rådighed i forslaget til § 10, bl.a. om tilmelding som arbejdssøgende på Jobnet.

I lovforslaget stilles ikke formelle krav til, hvordan en henvendelse om tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med kontantydelse skal ske, og kommunerne kan således selv tilrettelægge arbejdsgange og procedure i forbindelse med henvendelser om at blive omfattet af ordningen.

Kommunerne fastsætter proceduren for, hvorledes ansøgning om kontantydelse skal ske, f.eks. kan kommunen fastsætte krav om, at henvendelsen skal ske ved personligt fremmøde. Hvis en person på grund af f.eks. sygdom er forhindret i at møde op personligt og kontakter kommunen f.eks. telefonisk, bør kommunen foretage en vurdering af, om denne henvendelse kan anses som en ansøgning om at deltage i ordningen med kontantydelse. Det vil være naturligt, at kommunerne på deres hjemmeside giver nærmere oplysning om den nærmere fremgangsmåde ved henvendelser om tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med kontantydelse.

Efter de gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår det, at jobparate kontanthjælpsmodtagere skal tilmelde sig som arbejdssøgende, og kommunen skal sørge for, at det sker. Ved digital tilmelding modtager den ledige en elektronisk kvittering som dokumentation for tilmelding. Ved tilmelding på Jobnet skal personen henvende sig personligt i jobcenteret på den første åbningsdag efter tilmeldingen med henblik på at få foretaget en indledende vurdering.

Det foreslås videre i stk. 2, at hvis personen retter henvendelse til jobcenteret om, at personen på ny ønsker tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats inden afslutningen af det igangværende tilbud, jf. forslaget til stk. 1, bliver personen berettiget til kontantydelse fra det tidspunkt, hvor tilbuddet er afsluttet. Hvis personen retter henvendelse til jobcenteret om, at personen på ny ønsker tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter at et tilbud, jf. stk. 1, er afsluttet, bliver personen berettiget til kontantydelse fra henvendelsestidspunktet.

Det indebærer, at hvis en person efter, at personen har afsluttet et tilbud, ikke retter henvendelse til jobcenteret om, at personen ønsker et nyt tilbud i ordningen, vil personen ikke kunne modtage kontantydelse fra det tidspunkt, hvor et tilbud er ophørt og frem til, den pågældende igen anmoder jobcenteret om et tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats. Personen vil ikke kunne få efterbetalt kontantydelse fra tidspunktet for afslutningen af et tilbud og indtil det tidspunkt, hvor personen har anmodet om et nyt tilbud efter ordningen.

Det foreslås i stk. 3, at jobcenteret har pligt til ved afgivelse af tilbud efter ordningen at vejlede personen om tidspunktet for ophør af tilbud, og om at personen alene er berettiget til kontantydelse, hvis pågældende retter henvendelse til kommunen om nyt tilbud, jf. stk. 1 og 2.

Baggrunden for forslaget om pligt til at vejlede om tidspunktet for ophør af ydelsen er at sikre, at personen er vejledt om, at personen alene kan få kontantydelse, hvis den pågældende på ny retter henvendelse til kommunen om, at personen ønsker at deltage i et nyt tilbud efter ordningen. Hvis personen ikke har fået vejledning om, hvornår tilbuddet ophører, og hvad den pågældende skal gøre for igen at blive berettiget til kontantydelse, kan kommunen først stoppe ydelsen inden for rimelig tid efter, at vejledning er givet.

Det foreslås i stk. 4, at personer har ret til kontantydelse uden hensyn til egen formue eller ægtefælles/samlevers indtægts- og formueforhold. Det indebærer, at en person, der i dag ikke er berettiget til kontanthjælp på grund af egen formue eller ægtefælles/samlevers indkomst eller formue, som minimum er sikret en ydelse, der svarer til henholdsvis 80 og 60 pct. af højeste dagpenge, hvis den pågældende er fyldt 30 år. Personer, der ikke er fyldt 30 år, er sikret en ydelse, der svarer til ungesatserne på kontanthjælpsområdet. Se nærmere om ydelsesmodtagerens indtægter, herunder arbejdsindtægter i forslaget til §§ 8 og 9.

Det foreslås i stk. 1, at der ydes kontantydelse på to satser til personer, som er fyldt 30 år. Ydelsen svarer til henholdsvis 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for personer med forsørgelsespligt over for børn og 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for andre. Dette svarer til de gældende kontanthjælpssatser for personer, der er fyldt 30 år.

Med forslaget til stk. 1, vil kontantydelsen for personer, som er fyldt 30 år, udgøre et månedligt beløb (2015-niveau) på

14.416 kr. for personer som har forsørgelsespligt over for børn, og

10.849 kr. for andre personer.

En person, der modtager kontantydelse efter forslaget til §§ 5 og 6, som fylder 30 år, vil fra det tidspunkt i måneden, hvor personen fylder 30 år, være berettiget til at modtage kontantydelse med voksensatsen.

I stk. 2 foreslås, at det er en betingelse for at modtage forsørgersats, at børnene opholder sig her i landet.

Det bemærkes, at dette ikke gælder for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til ydelsen. Det vil sige, at en person også betragtes som forsørger, hvis børnene bor i et andet EU/EØS land.

Forslaget til § 5 følger de gældende regler for kontanthjælp for jobparate unge under 30 år.

I stk. 1, foreslås det, at kontantydelsen til personer under 30 år, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse (en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse), ydes med en ungesats, der udgør et månedligt beløb (2015-niveau) på

1. 13.779 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 4,

2. 9.640 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

3. 10.849 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge,

4. 14.416 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn,

5. 10.849 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4,

6. 6.992 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,

7. 3.374 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre,

8. 6.992 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

9. 3.374 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.

Efter forslaget vil ungesatsen for personer, som ikke har forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn, svare til kontanthjælpssatsen for unge under 30 år. For unge under 30 år, der har forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn, foreslås det, at de får en kontantydelsessats, som svarer til kontanthjælpssatsen for tilsvarende gruppe. Satsen udgør et lidt højere niveau end SU.

Forslaget indebærer, at forsørgere, der modtager kontantydelse for personer under 30 år, og som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, idet de ikke har barnet hos sig og eventuelt også lever i et samlivsforhold, vil modtage den samme ungesats.

Definitionen af enlige forsørgere følger i denne sammenhæng den definition, som følger af SU-loven. Det fremgår af SU-loven, at tillæg til enlige forsørgere tildeles uddannelsessøgende, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Ifølge børnetilskudsloven har en person ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud, og personen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet hos sig og ikke lever i et samlivsforhold.

I forslaget til stk. 2, nr. 3, foreslås det, at for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, vil kontantydelsen udgøre 10.849 kr. (2015-niveau), hvilket svarer til kontantydelsen for voksne ikke-forsørgere.

Med forslaget til stk. 2, nr. 4, vil kontantydelsen til en person, der har en dokumenteret psykisk lidelse, som anført i bestemmelsen og har forsørgelsespligt over for børn - herunder børn, der ikke bor hjemme - blive udmålt til en sats, der svarer til kontantydelsessatsen for voksne forsørgere svarende til 14.416. kr. (2015-niveau).

Med forslaget til stk. 2, nr. 5, vil kontantydelsen til en person, der har en dokumenteret psykisk lidelse, som anført i bestemmelsen, og som ikke har forsørgelsespligt over for børn, udgøre en sats, der svarer til kontantydelsessatsen for voksne ikke-forsørgere svarende til 10.849 kr. (2015-niveau), hvis den pågældende ikke er hjemmeboende. .

I stk. 2, foreslås det, at en person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af ydelsen, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Kontantydelse, barselstillæg og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 14.416 kr. (2015-niveau).

I stk. 3, foreslås det, at kontantydelse efter stk. 1, nr. 4, og stk. 2, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Det bemærkes, at dette ikke gælder for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til ydelsen. Det vil sige, at man kan modtage forsørgersats, hvis børnene bor i et andet EU/EØS land.

I stk. 4, foreslås det, at for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes kontantydelsen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt.

Det foreslås, at det samme skal gælde for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af, at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det medfører, at en ung enlig forsørger under 30 år, hvis barn bliver anbragt uden for hjemmet, vil modtage kontantydelse som enlig forsørger, selvom forælderen under anbringelsen ikke modtager ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven. Det betyder, at selv om børnetilskuddet bortfalder ved anbringelsen, vil den unge enlige forsørger bevare forsørgersatsen ved modtagelse af kontantydelse.

I stk. 5, foreslås det, at kommunen yder et barselstillæg til personer, som har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §§ 9, 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Forslaget har til formål at sikre, at modtagere af kontantydelse med ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption får ret til barselstillæg fra det tidspunkt, hvor de har ret til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder, jf. forslaget til § 11.

I stk. 6, foreslås det, at barselstillægget udgør et månedligt beløb (2015-niveau) på

1. 637 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 1,

2. 4.776 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 2,

3. 3.857 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 6, og

4. 7.475 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 7.

I stk. 7, foreslås det, at personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 3-5, 8 og 9, ikke kan modtage et barselstillæg til kontantydelsen.

Forslaget til § 6 følger de gældende regler for uddannelseshjælp for uddannelsesparate unge under 30 år.

I stk. 1, foreslås det, at kontantydelsen til personer under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, udgør et månedligt beløb (2015-niveau) på

1. 11.888 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 4,

2. 8.319 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

3. 10.849 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge,

4. 14.416 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn,

5. 10.849 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4,

6. 5.945 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,

7. 2.562 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre,

8. 5.945 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

9. 2.562 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.

Forslaget indebærer, at forsørgere, der modtager kontantydelse for personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, idet de ikke har barnet hos sig og eventuelt også lever i et samlivsforhold, vil modtage den samme ungesats.

Definitionen af enlige forsørgere følger i denne sammenhæng den definition, som følger af SU-loven. Det fremgår af SU-loven, at tillæg til enlige forsørgere tildeles uddannelsessøgende, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Ifølge børnetilskudsloven har en person ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud, og personen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet hos sig og ikke lever i et samlivsforhold.

I forslaget til stk. 1, nr. 3, foreslås det, at for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, vil kontantydelsen udgøre 10.849 kr. (2015-niveau), hvilket svarer til kontantydelsen for voksne ikke-forsørgere.

Med forslaget til stk. 1, nr. 4, vil kontantydelsen til en person, der har en dokumenteret psykisk lidelse, som anført i bestemmelsen og har forsørgelsespligt over for børn - herunder børn, der ikke bor hjemme - blive udmålt til en sats, der svarer til kontantydelsessatsen for voksne forsørgere svarende til 14.416. kr. (2015-niveau).

Med forslaget til stk. 1, nr. 5, vil kontantydelsen til en person, der har en dokumenteret psykisk lidelse, som anført i bestemmelsen, og som ikke har forsørgelsespligt over for børn, udgøre en sats, der svarer til kontantydelsessatsen for voksne ikke-forsørgere svarende til 10.849 kr. (2015-niveau), hvis den pågældende ikke er hjemmeboende.

I stk. 2 foreslås det, at en person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af ydelsen, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Kontantydelse, barselstillæg og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 14.416 kr. (2015-niveau).

Det foreslås i stk. 3, at kontantydelse efter stk. 1, nr. 4, og stk. 2, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Det bemærkes, at dette ikke gælder for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til ydelsen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster. Det vil sige, at en person kan modtage forsørgersatsen, hvis børnene bor i et andet EU/EØS land.

I stk. 4, foreslås det, at for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes kontantydelsen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det foreslås, at det samme skal gælde for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af, at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det medfører, at en ung enlig forsørger under 30 år, hvis barn bliver anbragt uden for hjemmet, vil modtage kontantydelse som enlig forsørger, selvom forælderen under anbringelsen ikke modtager ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven. Det betyder, at børnetilskuddet bortfalder ved anbringelsen, selv om den unge enlige forsørger bevarer forsørgersatsen ved modtagelse af kontantydelse.

Det foreslås i stk. 5, at kommunen yder et barselstillæg til personer, som har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §§ 9, 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, jf. dog stk. 7.

Forslaget har til formål at sikre, at modtagere af kontantydelse med ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption får ret til barselstillæg fra det tidspunkt, hvor de har ret til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder, jf. forslaget til § 11.

Det foreslås i stk. 6, at barselstillægget udgør et månedligt beløb (2015-niveau) på

1. 2.528 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 1,

2. 6.097 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 2,

3. 4.904 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 6,

4. 8.287 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 7,

5. 1.047 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 8, og

6. 812 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 9.

Endelig foreslås det i stk. 7, at personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 3-5, ikke kan modtage et barselstillæg til kontantydelsen.

Det foreslås i stk. 1, at personer, der modtager kontantydelse, bevarer retten til ydelsen under barsel eller sygdom. Perioden med ret til kontantydelsen forlænges ikke på grund af barsel eller sygdom. Derimod kan perioden med kontantydelse forlænges som følge af perioder med arbejde, jf. forslaget til § 2, stk. 6.

Det foreslås i stk. 2, at kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager kontantydelse.

Samtidig foreslås det, at § 10, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Det betyder, at politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når myndighederne får formodning om, at en person modtager kontantydelse, hvis

1. den pågældende bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

a) den pågældende er varetægtsfængslet,

b) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller

1. den pågældende bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

2. Pligten til underretning vil give kommunen bedre og hurtigere mulighed for at standse udbetalingen af kontantydelse, når betingelserne for at yde ydelsen, f.eks. at man opfylder sin rådighedsforpligtelse ved bl.a. at udnytte sine arbejdsmuligheder, ikke længere er opfyldt.

Det foreslås i stk. 3, at § 89, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager kontantydelse.

Det medfører, at kommunen kan udbetale kontantydelse med satsen for en person, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at en person har erhvervet ret til ekstra børnetilskud. I den situation udbetales ydelsen under forudsætning af, at ansøgningen om ekstra børnetilskud imødekommes af Udbetaling Danmark. Kommunen skal senest ved udbetalingen af ydelsen oplyse modtageren om, at den udbetalte ydelse er foreløbig og med hvilken begrundelse samt tage forbehold for tilbagebetaling.

Kommunen vil i det fælles it-system for kommunerne og Udbetaling Danmark over kontante ydelser og økonomiske tilskud, som en borger modtager fra begge myndigheder, kunne se, om en person har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger. Dette gælder både for de personer, der allerede modtager ekstra børnetilskud, og de personer, der har fået en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at de har erhvervet ret til ekstra børnetilskud og vil modtage dette børnetilskud fra næste kvartal. For restgruppen er der tale om oplysninger, som kommunen for størstedelens vedkommende allerede har, f.eks. oplysningen om samliv/ikkesamliv, som kommunen skal bruge i forbindelse med ansøgningen om kontantydelse.

Det foreslås, at hvis kommunen i disse situationer anser det for sandsynligt, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at personen har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, skal kommunen på det grundlag udbetale satsen for enlige forsørgere. Kommunen skal ved meddelelsen af afgørelsen til personen oplyse, at der er tale om en foreløbig vurdering af, om personen har erhvervet ret til ekstra børnetilskud. Der er ikke tale om en endelig afgørelse om ret til ekstra børnetilskud, idet Udbetaling Danmark træffer selve afgørelsen om retten til ekstra børnetilskud.

Tilbagebetaling af hjælpen sker efter regler fastsat i medfør af lovforslagets § 19, stk. 3. De fastsatte regler vil svare til de regler, der er fastsat i medfør af § 95 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at det skal være en gyldighedsbetingelse for adgang til tilbagebetaling, at kommunen senest ved udbetaling af kontantydelsen oplyser modtageren om, at ydelsen er foreløbig og begrundelsen herfor, og at der tages forbehold for tilbagebetaling af ydelsen. Det vil sige, at kommunen tager forbehold for, at der kan ske tilbagebetaling af ydelsen som følge af Udbetaling Danmarks afslag på ekstra børnetilskud. Det er således en forudsætning, at det står klart for personen, at ydelsen kan blive krævet tilbagebetalt.

Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkravet udebliver med ydelser. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter kontantydelsens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Det foreslås i stk. 4, at § 96 a i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager kontantydelse.

Det fremgår af § 96 a, at hvis Udbetaling Danmark udbetaler børnebidrag forskudsvis efter § 11 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og bidragsbetaleren modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp og eventuelt aktivitetstillæg eller barselstillæg, så det samlede beløb til bidragsbetaleren udgør 14.416 kr. (2015-niveau) eller derover pr. måned, fradrager den kommune, der udbetaler hjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt forskudsvis.

Fradrag i hjælpen kan ikke foretages ved udbetaling af hjælp til personer, der forsørger eget barn under 18 år i hjemmet, eller som har forsørgerpligt over for flere end to børn under 18 år, der ikke bor i hjemmet. Der kan alene foretages fradrag for børnebidrag, som forfalder i samme kalendermåned, som hjælpen udbetales for. Sker der forskudsvis udbetaling for mere end 1 måned ad gangen, kan der alene foretages fradrag for et beløb, der forholdsmæssigt svarer til den kalendermåned, som hjælpen udbetales for.

Fradrag i hjælpen kan endvidere ikke foretages, hvis kommunen får underretning om, at anmodning om tvangsfuldbyrdelse er indgivet til fogedretten, som følge af at den bidragspligtiges boliglejeaftale er blevet ophævet, fordi leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt. Kommunen kan forlange, at den bidragspligtige dokumenterer, at sag om lejerestance er indbragt for fogedretten. Afsluttes fogedsagen, uden at den har ført til udsættelse af lejemålet, fradrager kommunen i hjælpen med virkning fra måneden efter den måned, i hvilken fogedsagen er afsluttet. Afsluttes fogedsagen med, at den bidragspligtige sættes ud af lejemålet, fradrager kommunen i hjælpen med virkning fra 3 måneder efter den måned, i hvilken udsættelsen har fundet sted.

I stk. 1, foreslås det, at hvis ydelsesmodtageren har indtægter, skal disse trækkes fra i ydelsen krone for krone, jf. dog forslaget til stk. 2 og 3, samt § 9. Dette gælder som udgangspunkt alle løbende indtægter, herunder også offentlige forsørgelsesydelser.

Da kontantydelsen er skattepligtig, skal indtægter trækkes fra, uanset hvordan de behandles skattemæssigt, jf. dog forslaget til § 9. Lønindtægter trækkes først fra efter, at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsordninger. Det betyder, at det er den skattepligtige personlige indkomst, der medfører fradrag i kontantydelsen.

I forslaget til stk. 2, fastsættes det - ligesom det gælder i kontanthjælpssystemet - at har ydelsesmodtageren arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ses der ved beregningen af ydelsen efter §§ 4-6 bort fra 25,38 kr. (2015-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned. For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det medfører, at inden, der foretages fradrag i kontantydelsen for arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering, beregnes et fradrag pr. arbejdstime på 25,38 kr. før skat.

Timefradraget modsvares af, at modtageren af kontantydelse selv skal afholde udgifter ved at være i arbejde eller tilbud f.eks. transportudgifter.

En person, der har deltidsarbejde, kan deltage i ordningen og samtidig modtage kontantydelse. Da ordningen med kontantydelse er målrettet en begrænset persongruppe og snævert tidsbegrænset, foreslås der ikke yderligere begrænsninger i forhold til deltidsarbejde end fradrag af indtægter, jf. ovenstående. Hvis arbejdet har et sådant omfang, at det er til hinder for, at tilbud m.v. efter ordningen kan gennemføres eller fortsættes, bortfalder retten til kontantydelse. Personen kan dog fortsætte forløbet med tilbud m.v. efter ordningen med kontantydelse, hvis arbejdet ophører, under forudsætning af at betingelserne i øvrigt er opfyldt.

I forslaget til stk. 3, foreslås det, at feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i lov om social service, bliver trukket fra i kontantydelsen, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til kontantydelsen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække.

Det medfører, at kontantydelsen er suspenderet i den periode, hvor modtageren af kontantydelsen holder ferie med feriegodtgørelse.

Det foreslås, at reglerne om hvilke indtægter, der ikke foretages fradrag for i kontantydelsen, skal svare til de gældende regler i kontanthjælpssystemet. § 9 afgrænser, hvilke indtægter der ikke fradrages i hjælpen.

Det foreslås i stk. 1, at der ikke foretages fradrag i kontantydelse efter § 8 for:

1. Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.

2. Godtgørelse efter §§ 82 og 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3. Vederlag som tilforordnet ved valg.

4. Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.

5. Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter § 38 i lov om social service.

6. Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Har indlæggelsen varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

7. Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde.

8. Efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i to år efter udbetalingstidspunktet.

9. Lejeindtægter fra højest én logerende i ejer-, andels- eller lejebolig i overensstemmelse med lejelovens regler, som modtageren af ydelse samtidig selv er bosiddende i.

10. Godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra.

Når kommunen skal beregne ydelsen til forældre, jf. forslaget til nr. 5, skal der ses bort fra såvel børns egne indtægter som indtægter, der vedrører børn, f.eks. børne- og ungeydelse, børnebidrag m.v.

Kommunen skal tillige se bort fra værdien af kost m.v. under midlertidig indlæggelse på sygehuse og lignende behandlingsinstitutioner, f.eks. rekonvalescenthjem og behandlingsinstitutioner for alkoholikere, jf. forslaget til nr. 6.

Hvis indlæggelsen har varet mere end 3 måneder, kan kommunen dog efter en konkret vurdering foretage fradrag i ydelsen svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen. I den konkrete vurdering bør kommunen tage hensyn til, at en enlig f.eks. kan have en betydelig besparelse ved ikke at skulle betale for mad m.v. Hvorimod en stor familie ikke vil have en mærkbar besparelse ved, at en person er indlagt igennem længere tid.

Det foreslås endvidere i nr. 8, at beløb til offentlig forsørgelse og øvrige offentlige sociale ydelser, som efterbetales som følge af afgørelse eller dom, ikke skal fradrages i de kommende udbetalinger af kontantydelse.

Det foreslås således, at kommunen ved udbetalingen af kontantydelsen skal se bort fra indtægter i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige sociale ydelser som følge af, at en myndighed har ændret sin afgørelse, eller at borgeren har fået medhold i en sag hos en myndighed, i Ankestyrelsen eller ved domstolene.

Det bemærkes, at efterbetalingen er den retmæssige ydelse efter fradrag af den i perioden udbetalte kontantydelse, således at den efterbetaling, der ikke skal indgå i indtægtsopgørelsen efter kontantydelsesreglerne, er differencen mellem den eventuelt udbetalte ydelse og den retmæssige ydelse.

På Beskæftigelsesministeriets område drejer det sig om efterbetaling af følgende ydelser:

– Arbejdsløshedsdagpenge

– Sygedagpenge

– Barselsdagpenge

– Uddannelses og kontanthjælp, herunder hjælp efter § 27 a (supplement til brøkpension)

– Særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde

– Ressourceforløbsydelse

– Særlig uddannelsesydelse

– Midlertidig arbejdsmarkedsydelse

– Revalideringsydelse

– Ledighedsydelse

– Efterløn

– Fleksydelse

Derudover vil det primært vedrøre efterbetaling af ydelser, som administreres af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold f.eks. førtidspension, boligstøtte og hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik, integrationslovens kapitel 6 samt servicelovens § 42. Efter forslagets indhold til nr. 9, ses der bort fra lejeindtægter fra højest én logerende i ejer-, andels- eller lejebolig. Det vil være en betingelse, at udlejning eller fremleje af et eller flere værelser sker i overensstemmelse med lejelovens regler. Det medfører blandt andet, at højst halvdelen af lejlighedens beboelsesrum kan fremlejes, når lejeren selv bor der, samt at det samlede antal beboere, der bor i boligen, ikke må overstige antallet af beboelsesrum.

Forslaget omfatter ikke erhvervsmæssige lejeforhold, hvor hele lejeindtægten er skattepligtig, og udgifterne til vedligeholdelse, varme og vand kan fradrages i skat.

Personen skal samtidig selv bo i boligen, således at lejeindtægten hidrører fra udlejning/fremleje af værelse(r) i den bolig, som personen selv er bosiddende i. Lejeindtægten må ikke hidrøre fra udlejning eller fremleje af værelser, som personen selv er bosiddende i.

Den husleje, der indgår i beregningen af særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, vil være huslejen fratrukket lejeindtægter fra værelsesudlejningen.

Med forslaget om lempeligere fradrag af lejeindtægter i kontantydelsen fremmes ydelsesmodtagerens mulighed for en stabil boligsituation, og der bidrages til, at personer, som overgår til kontantydelse, kan blive i deres bolig. Efter forslaget til nr. 10, skal kommunen se bort fra godtgørelse for varigt men og ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra.

Kommunen skal kun se bort fra disse indtægter, hvis ansøgeren kan dokumentere, at indtægterne stammer fra sådanne godtgørelser for varigt men og godtgørelser for ikke-økonomisk skade.

I stk. 2, foreslås det, at der endvidere ikke foretages fradrag efter § 8 i kontantydelsen for erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

1. lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2. lov om erstatningsansvar,

3. lov om arbejdsskadesikring, eller

4. lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. De regler, der fastsættes, vil svare til de regler, der gælder i kontanthjælpssystemet.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at der ikke skal ske fradrag i kontantydelsen for en erstatning for tab af erhvervsevne som følge af personskade efter:

1. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet,

2. bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.,

3. lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., eller

4. bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabsstyrelsen i forbindelse med humanitært arbejde.

Opregningen af de indtægter, der ikke medfører fradrag i kontantydelsen, er udtømmende.

Formålet med ordningen er at bringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet. For at deltage i ordningen skal den ledige stå til rådighed for job og tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er derfor vigtigt, at der under hele forløbet er fokus på job og den lediges jobsøgning, og at jobcenteret understøtter og vejleder den ledige om jobsøgning og påser, at den ledige søger relevante job og tager imod de job, som den enkelte tilbydes.

Det foreslås i stk. 1, at personen skal stå til rådighed for arbejde, herunder henvist arbejde og aktivt søge at udnytte sine arbejdsmuligheder med henblik på at få arbejde i hele perioden med kontantydelse. Som beskrevet nedenfor skal personen deltage aktivt i tilbud efter ordningen.

De rådighedsbetingelser, der foreslås i stk. 2, svarer ligeledes til principper, der er kendt på kontanthjælpsområdet. En væsentlig forskel er dog, at rådighedspligten for kontantydelsesmodtagere ikke omfatter ægtefæller eller samlevere. Det indebærer, at en person har ret til kontantydelse, selv om ægtefællen eller samleveren ikke udnytter sine arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at en person for at kunne modtage kontantydelse som en del af rådighedspligten deltager i ordningen, dvs. deltager aktivt i tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Personer, der modtager kontantydelse, forudsættes at være jobparate, og den foreslåede rådighedsbestemmelse svarer overordnet til de rådighedsregler, der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Det er herudover en betingelse for at opnå og beholde kontantydelse, at personen deltager i samtaler, som jobcenteret indkalder til, og er parat til at påtage sig ordinært arbejde. I tilfælde af at personen får arbejde på fuld tid, vil personen ikke længere have ret til kontantydelse.

Det foreslås, at person har pligt til at

1. søge konkrete job efter krav fra jobcenteret,

2. deltage aktivt i tilbud m.v., jf. kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3. deltage i samtaler, som jobcenteret indkalder personen til, jf. stk. 3 og § 75 ø, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

4. give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom, når personen har fået et tilbud efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

5. give meddelelse om sygdom til kommunen, når personen er indkaldt til en samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

6. deltage i foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

7. være aktivt jobsøgende, herunder overholder de aftaler, som er indgået med jobcenteret om jobsøgning,

8. registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, herunder overholder de aftaler, som er indgået med jobcenteret, jf. kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

9. være tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende, jf. kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og

10. have et godkendt cv på Jobnet og løbende vedligeholder det, jf. kapitel § 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kontantydelsesmodtagere, som skal stå til rådighed ved aktivt at søge job, skal overholde de aftaler, der er indgået med kommunen om, hvordan og indenfor hvilke områder, personen skal søge job. Personen skal i den forbindelse overholde de aftaler, der fremgår af »Min side« på Jobnet og skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på »Min side« på Jobnet.

Kontantydelsesmodtageren skal sørge for at søge job indenfor et bredt ansættelsesområde. Jobsøgningen skal samtidig være intensiv og realistisk, og jobsøgningen skal dokumenteres i jobloggen på »Min side« på Jobnet.

Kontantydelsesmodtageren skal aktivt søge job på den måde, som er normalt for området. Jobcenteret skal løbende følge op på jobsøgning med udgangspunkt i jobloggen på »Min side« på Jobnet, herunder at kontantydelsesmodtageren søger tilstrækkelig bredt, intensivt og realistisk.

Hvis jobcenteret vurderer, at modtageren af kontantydelse ikke har søgt job i tilstrækkeligt omfang, kan jobcenteret stille krav til den enkelte om jobsøgningen og gennem klare aftaler sikre, at den enkelte reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Aftalen mellem kontantydelsesmodtageren og jobcenteret skal fremgå af »Min side« på Jobnet og kan også indeholde frister for, hvornår en person skal have registreret sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet.

Det forventes, at IT-understøttelsen vedrørende tilmelding som arbejdssøgende, Joblog m.v. vil være klar den 1. juli 2015.

I stk. 3 foreslås det, at i perioder hvor personen er omfattet af en mindre intensiv indsats efter § 75 ø, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal den pågældende ikke stå til rådighed for arbejde, tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller møde til samtaler.

Efter disse regler er personer, som kan dokumentere, at de er på vej i job, på barsel, efterløn, fleksydelse eller pension inden for de næste 6 uger, omfattet af en mindre intensiv indsats. Personer omfattet af en mindre intensiv indsats skal ikke møde personligt op til samtaler i jobcenteret, hos anden aktør eller arbejdsløshedskassen og har heller ikke pligt til at deltage i tilbud. I stedet for at holde samtaler ved personligt fremmøde holdes der kontakt på anden vis, telefonisk, digitalt eller ved brev. Der henvises til bemærkningerne til § 75 ø, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter forslagets til stk. 4, er det hovedreglen, at personen skal have bopæl og ophold i Danmark. Dette svarer stort set til § 5 i lov om aktiv socialpolitik, men reglen er dog tilpasset det formål, som ordningen har.

Dette gælder dog for ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettiget til kontantydelsen under ophold i et andet EU/EØS-land, idet ydelsen må anses som en ydelse ved arbejdsløshed, der er omfattet af forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Dette betyder, at den pågældende har mulighed for at modtage ydelsen i op til 3 måneder under jobsøgning i et andet EU/EØS-land efter de regler, der gælder efter forordningen.

I stk. 5 foreslås det, at kommunen endvidere i særlige tilfælde kan tillade, at kontantydelsen bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis

1. personen udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,

2. personen har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller

3. der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.

Det foreslås i stk. 6, at bevarelse af ydelsen i udlandet forudsætter, at opholdet ikke hindrer, at personen kan opfylde betingelserne for ydelsen, herunder at den pågældende kan følge tilbud i ordningen. Det svarer til betingelsen i § 5, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

I stk. 7, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvilke betingelser en person skal opfylde, for at personen kan anses for at stå til rådighed for arbejde og tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med hjemmel heri vil det i bekendtgørelsesform blive fastsat, at der for modtagere af kontantydelse vil gælde de samme rådighedsregler som for jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Beskæftigelsesministeren får endvidere bemyndigelse til at fastsætte regler om betingelser for ophold i et andet EU/EØS-land efter stk. 4, når personen på kontantydelse er givet et tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Der vil således i bekendtgørelsesform blive fastsat nærmere regler om, at der f.eks. ikke kan gives tilladelse til eksport af kontantydelse samtidig med, at jobcenteret har givet et tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som begynder før eller samtidig med den anførte afrejsedag. Hvis der er planlagt et konkret tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som begynder efter den anførte afrejsedag, kan der kun gives ret til eksport af kontantydelse til og med dagen før tilbuddets påbegyndelse.

Det foreslås i stk. 1, at en person, der modtager kontantydelse, ikke har pligt til at stå til rådighed for arbejde og tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis

1. tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

2. personen ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsætter,

3. afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af personen på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4. personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §§ 9, 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

5. personen er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6. personen modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7. personen aftjener værnepligt,

8. arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, eller

9. arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

En person skal, jf. forslaget til nr. 1, ikke stå til rådighed for arbejde eller tilbud m.v., hvis tilbuddet ikke kan anses for rimeligt på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold.

Det er kommunen, der vurderer og træffer afgørelse om, hvorvidt et tilbud om arbejde m.v. er rimeligt. Vurderingen sker bl.a. ud fra, hvad personen skønnes at kunne klare. F.eks. kan tilbuddet forudsætte fysiske kræfter, som personen utvivlsomt ikke har.

En person, der er fritaget for at tage imod et konkret tilbud om arbejde m.v., fordi tilbuddet ikke er rimeligt, er ikke i øvrigt fritaget for at stå til rådighed. Personen skal således fortsat være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, bekræfte sin tilmelding, være aktivt arbejdssøgende m.v. samt være parat til at tage imod et andet – rimeligt – tilbud om arbejde, tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En person skal, jf. forslaget til nr. 2, ikke stå til rådighed for arbejde m.v., hvis den pågældende ikke kan deltage i arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes.

Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en person er fritaget for sin rådighedsforpligtelse på grund af sygdom. Kommunen kan til brug for sin vurdering forlange dokumentation for sygdommen. Det forhold, at en persons egen læge anser den pågældende for at være for syg til at arbejde, afskærer ikke kommunen fra gennem indhentelse af yderligere lægelige oplysninger, eventuelt gennem speciallægeundersøgelse, at tilsidesætte egen læges vurdering af personens helbredstilstand, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse A-18-99.

Ankestyrelsen har i en Principafgørelse A-52-02 fundet, at kommunen var berettiget til at standse udbetalingen af kontanthjælp for en periode, hvor en modtager af hjælp ikke kom med lægelig dokumentation for, at pågældende på grund af sygdom ikke kunne følge tilbuddet. Så længe personen ikke fremkom med lægelig dokumentation, opfyldte den pågældende ikke sin rådighedsforpligtelse.

Ankestyrelsens praksis finder formodentlig tilsvarende anvendelse for personer, der modtager kontantydelse.

En person skal, jf. forslaget til nr. 3, ikke stå til rådighed for arbejde m.v., hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport.

For så vidt angår vurderingen af daglig transporttid mellem bopæl og arbejdssted er hovedreglen, at en person må acceptere op til 3 timers daglig transporttid. I opgørelsen af transporttiden indgår al den tid, en person bruger fra bopælen forlades, og til personen igen er hjemme, herunder også ventetid ved f.eks. togskifte. En person, som er berettiget til kontantydelse, kan anses for ledig på ny, hvis den pågældende efter en periode med ordinær beskæftigelse på mindst en måned bliver ledig og fortsat er berettiget til at modtage kontantydelse. Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal personen kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler. I særlige tilfælde må personen dog acceptere op til 4 timers daglig transporttid. De særlige tilfælde kan bl.a. være, hvis der i en region opstår mangel på arbejdskraft til arbejde, som personen skønnes at kunne klare, og arbejdet ikke i nær fremtid anses at kunne dækkes af lokal arbejdskraft (flaskehalssituationer).

En person skal, jf. forslaget til nr. 4, ikke stå til rådighed for arbejde m.v., hvis den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §§ 9, 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Disse bestemmelser indebærer bl.a., at kvinden har ret til fravær fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen og de første 14 uger efter fødslen. Faderen har ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen. Forældrene har herefter tilsammen ret til dagpenge i 32 uger. Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan fraværsperioden forlænges.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-38-06 fundet, at der ikke var ret til kontanthjælp under forlænget barselsorlov udover 46 uger, idet den pågældende ved at have indgået aftale med arbejdsgiveren om forlænget barselsorlov havde fraskrevet sig muligheden for at arbejde og klart havde tilkendegivet, at hun ikke agtede at stå til rådighed.

En person skal, jf. forslaget til nr. 5, ikke stå til rådighed, hvis den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed.

Bestemmelsen omfatter f.eks. den situation, at kommunen ikke kan skaffe daginstitutionsplads, men også den situation, at barnet er sygt. Det forudsættes i alle tilfælde, at personen har forsøgt at skaffe pasningsmulighed til barnet. Bestemmelsen indebærer ikke, at en person automatisk har ret til »barns første sygedag«. Det må bero på en konkret vurdering.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-27-08 fundet, at en kontanthjælpsmodtager, der udeblev fra sit aktiveringstilbud, havde en rimelig grund til udeblivelsen, idet hendes barn havde influenza, og hun ikke havde pasningsmulighed for barnet under sygdommen. Kommunen kunne derfor ikke foretage fradrag i hendes kontanthjælp for de tre dage, hun udeblev fra arbejdet for at passe sit syge barn. I det konkrete tilfælde orienterede kontanthjælpsmodtageren arbejdsgiveren om sygdom.

En person skal, jf. forslaget til nr. 6, ikke stå til rådighed, hvis den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn.

Disse rimelige grunde svarer til § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, dog tilpasset så bestemmelserne retter sig mod modtagere af kontantydelse, som er en persongruppe, der forudsættes at være jobparate.

Det foreslås, at personer, der modtager kontantydelse, og som udebliver fra en samtale i kommunen uden rimelig grund i perioder, hvor personen ikke deltager i tilbud efter ordningen, skal have en sanktion. Kommunen skal foretage fradrag i kontantydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

De rimelige grunde fremgår af forslaget til § 11.

Hvis kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af sygdom har været forhindret i at møde til en samtale, har personen haft en rimelig grund til udeblivelsen, og der skal ikke sanktioneres. Hvis samtalen var en samtale som led i sygeopfølgning, og personen har undladt at give meddelelse om sin sygdom, skal der derimod gives en punktsanktion, jf. forslaget til § 15.

Det fremgår endvidere af forslaget til § 10, stk. 3, at i perioder, hvor personen er omfattet af en mindre intensiv indsats efter § 75 ø, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal den pågældende ikke stå til rådighed for arbejde, tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller møde til samtaler.

En person, der er berettiget til kontantydelse, og som deltager i tilbud under ordningen, er fritaget fra pligten til at møde personligt til samtaler, jf. forslaget til § 75 ø, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I perioder, hvor personen ikke deltager i tilbud under ordningen, skal personen møde personligt op til samtaler i jobcenteret, som personen indkaldes til. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering indkalde personen til samtaler, i det omfang kommunen finder det påkrævet af hensyn til tilbuddet.

Opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen foretages efter forslaget således, at personen ikke kan modtage hjælp for den dag, hvor der udeblives, og de efterfølgende dage frem til den pågældende genopretter kontakten til jobcenteret. Kontakten kan f.eks. genoprettes ved, at pågældende møder op på jobcenteret. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring. Der udbetales ydelse for den dag, personen genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt - inden jobcenteret lukker - personen henvender sig, og uanset hvordan personen genopretter kontakten. Da reglerne svarer til de tilsvarende regler for uddannelses- og kontanthjælp, vil Ankestyrelsens praksis formodentlig vil finde tilsvarende anvendelse for fortolkningen af den foreslåede bestemmelse.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-28-08 om kontanthjælp slået fast, at en meddelelse pr. fax er tilstrækkelig til, at ansøgeren havde genoprettet kontakten til jobcenteret. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at fax og mail var almindelige kommunikationsformer, og at der ikke var holdepunkter i loven eller forarbejderne til loven for, at kontakten kun kunne genoprettes, hvis henvendelsen skete på en bestemt måde.

Ankestyrelsen har endvidere i Principafgørelse 184-09 om kontanthjælp slået fast, at deltagelse i aktivering ikke er en rimelig grund til at udeblive fra en jobsamtale. Opregningen af situationer for fritagelse fra rådighedsforpligtelsen i rådighedsbekendtgørelsen er udtømmende. Deltagelse i aktivering er ikke en af de situationer, der kan begrunde fritagelse fra rådighedsforpligtelsen. Der var derfor ikke hjemmel til at undlade at foretage fradrag for udeblivelsen fra jobsamtalen.

Fradraget beregnes efter lovens § 17, stk. 3, hvorefter fradrag efter forslaget til §§ 12-14 sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige ydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige ydelse efter §§ 4-6 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 17, stk. 3.

Fradraget i hjælpen skal være sket senest inden for 3 hele kalendermåneder efter udeblivelsen, da sanktionen ellers bortfalder, jf. forslaget til § 17, stk. 2.

Hvis det er en anden aktør, der skulle have afholdt samtalen, herunder samtaler som led i en sygeopfølgning eller den individuelle samtale, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er imidlertid altid kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i ydelsen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.

Det fremgår af forslaget til § 10, stk. 2, nr. 9 og 10, at en person, som er omfattet af ordningen, skal være tilmeldt jobcenteret som aktivt arbejdssøgende, og personen skal også have et godkendt cv på Jobnet og løbende vedligeholde dette.

Det foreslås i stk. 1, at hvis en person, der modtager kontantydelse, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, skal kommunen foretage fradrag i kontantydelsen for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.

Det foreslås i stk. 2, at hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, og den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til regler fastsat efter § 11, stk. 5, jf. forslaget til § 75 z, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ydelsen for de dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold.

Det er en betingelse, at en person senest 3 uger efter sin tilmelding som arbejdssøgende skal lægge sit cv ind i Jobnet, hvilket fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 13, stk. 2, som § 75 z, stk. 2, henviser til.

Det er en del af rådighedsforpligtelsen, at cv’et indlægges i Jobnet inden for fristen. Hvis personen ikke overholder fristen på 3 uger efter tilmeldingen til at indlægge sit cv, kan den pågældende ikke få hjælp, så længe cv’et ikke er lagt ind i Jobnet. Personen kan igen få ydelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har lagt sit cv ind i Jobnet, der findes på hjemmesiden www.jobnet.dk.

Reglerne om pligt til tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at personen fortsat er aktivt arbejdssøgende, findes i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er fastsat med hjemmel i § 75 z, stk. 2, som henviser til § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis en person, der er tilmeldt som arbejdssøgende, ikke bekræfter sin tilmelding senest 7 dage efter første tilmelding eller efter seneste tidspunkt, hvor personen skulle tjekke sine jobforslag og dermed bekræfte, at pågældende fortsat er arbejdssøgende, vil personen få en skriftlig påmindelse fra jobcenteret om at tjekke sine jobforslag og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. Pågældende får en ny frist på 7 dage regnet fra udløbet af den første 7-dages-frist til at tjekke sin jobforslag og bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. Tilsvarende vil personen få en skriftlig påmindelse og ny frist, hvis personen for anden gang inden for 12 måneder undlader at tjekke sine jobforslag og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.

Tredje gang, at personen ikke tjekker sine jobforslag og dermed bekræfter, at pågældende er arbejdssøgende, vil personen ved fristens udløb blive afmeldt uden påmindelse og frist. Personen vil ikke have ret til ydelser fra det tidspunkt, hvor personen er blevet afmeldt, og indtil personen igen er tilmeldt som arbejdssøgende, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold, jf. forslaget til stk. 2. Det samme vil gøre sig gældende i gentagelsestilfælde, indtil der er gået mere end 12 måneder mellem to undladelser.

Hovedreglen er således, at en person, der skal være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, kun kan få ydelse, så længe personen er tilmeldt. Kravet om tilmelding gælder også, mens modtageren af ydelse deltager i tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen kan imidlertid se bort fra en periode med manglende tilmelding, manglende tjek af jobforslag og dermed bekræftelse af, at pågældende er arbejdssøgende, eller manglende rettidig indlæggelse af cv i Jobnet, hvis den manglende tilmelding, det manglende tjek af jobforslag eller indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold. Hvornår dette er tilfældet, beror på en konkret vurdering. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis den manglende tilmelding eller fejlagtige afmelding beror på forhold hos jobcenteret eller andre (f.eks. forhold hos 3. mand eller ekstraordinære upåregnelige forhold), og personen ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende tilmelding eller fejlagtige afmelding. Endvidere skal personen i øvrigt have opfyldt betingelserne for at få kontantydelse i perioden. Kommunen skal undersøge, om den manglende tilmelding f.eks. skyldes jobcenterets forhold.

Der kan ikke ses bort fra en periode med manglende tilmelding, hvis den manglende tilmelding beror på den pågældende selv.

Vedr. beregningen af fradraget i ydelsen pr. dag henvises til bemærkningerne til forslaget § 17, stk. 3.

Det foreslås i stk. 1, at kommunen foretager fradrag i kontantydelsen, hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det gælder også, hvis en person uden rimelig grund ikke deltager aktivt i tilbuddet.

Fradraget i ydelsen foretages for det antal dage, hvor personen uden rimelig grund er udeblevet helt eller delvist fra tilbuddet. Det kan sidestilles med udeblivelse, hvis en person ikke vil deltage i aktiviteterne i tilbuddet eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på de andre ansatte m.v. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet, f.eks. som følge af indtagelse af alkohol.

Det foreslås således, at der foretages fradrag i ydelsen for den eller de dage, hvor personen helt eller delvist er udeblevet uden rimelig grund. Det er en konkret vurdering, om der er tale om en udeblivelse, f.eks. hvis en person en enkelt gang er forsinket på grund af problemer med offentlig transport. Hvis en person ofte kommer for sent til tilbuddet, kan kommunen efter en konkret vurdering anse personen for delvist at være udeblevet fra tilbuddet.

Eksempel 1 - En person, der har et tilbud på 20 timer fordelt på 4 dage af 5 timer, udebliver uden rimelig grund en dag. Personen får et fradrag i ydelsen for en hel dag (dagssats).

Eksempel 2 - En person, der har et tilbud på 35 timer fordelt på 5 dage af 7 timer, udebliver uden rimelig grund 1 time 3 gange på en uge. Personen får et fradrag i ydelsen for tre hele dage.

Det er en mulighed at fastsætte omfanget af udeblivelserne ved udgangen af kalendermåneden, jf. forslaget til lovens § 17, stk. 2, således at fradraget i kontantydelsen kan ske i forbindelse med udbetalingen af månedens ydelse eller evt. den efterfølgende måneds ydelse. Fradraget i ydelsen bør foretages snarest muligt for at synliggøre sammenhængen mellem overtrædelsen og sanktionen.

Fradraget skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter, at den pågældende er udeblevet, i lighed med hvad der gælder på kontanthjælpsområdet.

Det foreslås i stk. 3, at der kan ske et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det forholdsmæssige fradrag beregnes ud fra forholdet mellem den forud fastsatte og den faktiske deltagelse i tilbuddet.

Det foreslås i stk. 1, at kontantydelsen nedsættes efter forslaget til stk. 2, hvis en person uden rimelig grund

1. ophører med sit arbejde,

2. afviser arbejde,

3. undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 10, stk. 2, nr. 4,

4. undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 10, stk. 2, nr. 1,

5. undlader at give meddelelse om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 10, stk. 2, nr. 5,

6. har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, jf. § 10, stk. 2, nr. 7, eller

7. har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet i henhold til aftale indgået med jobcenteret, jf. § 10, stk. 2, nr. 8.

En person, der bliver ledig som følge af f.eks. egen opsigelse, afskedigelse, kontraopsigelse, accept af for kort opsigelsesvarsel eller ved at tage orlov fra arbejde, anses efter forslaget for at være ophørt med arbejdet uden en rimelig grund (selvforskyldt ledig). Der skal i denne situation ske nedsættelse af ydelsen, uanset at personen ikke var uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager, da pågældende blev opsagt på grund af egne forhold, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse A-1-05 om kontanthjælp.

Det foreslås, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale med en arbejdsgiver, anses den pågældende for at have afvist et tilbud om arbejde, jf. de tilsvarende regler i kontanthjælpssystemet.

Det foreslås, at en person, der ikke har meddelt sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, når den pågældende har fået et tilbud m.v. efter kap 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal møde til en jobsamtale hos arbejdsgiveren, skal have en punktsanktion efter forslaget til stk. 1 og 2. Det samme gør sig gældende, hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. forslaget til § 10, stk. 2, nr. 4 og 5.

Ankestyrelsen har truffet følgende Principafgørelser vedrørende sanktioner efter § 39, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, som svarer til nærværende lovs § 15, stk. 1, nr. 3, og som formodentlig vil finde tilsvarende anvendelse for personer, der modtager kontantydelse:

I Principafgørelse 105-13 om kontanthjælp fandt Ankestyrelsen, at en kontanthjælpsmodtager, der på sygdomstidspunktet var i et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, ikke var forpligtet til at give meddelelse om sygdom til både jobcenter og tilbudsstedet. Hjælpen skal derfor ikke nedsættes, hvis en borger i et tilbud alene giver meddelelse til tilbudsstedet. Selvom kommunen i en borgers jobplan har skrevet, at han skal meddele sygdom både til jobcenter og tilbudsstedet, kan dette ikke medføre, at borgeren sanktioneres, når han undlader at give meddelelse til begge steder. Ordlyden af bestemmelsen i loven ”undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren” må tillægges afgørende betydning.

I Principafgørelse 106-13 om kontanthjælp fandt Ankestyrelsen, at en person skal have én punktsanktion, som medfører en nedsættelse af kontanthjælpen, hvis personen undlader at meddele sygdom på første sygedag i en sygdomsperiode. Manglende sygemelding betragtes som én hændelse, der udløser en punktsanktion. Det forhold, at borgeren ikke meddeler sygdom på ny de efterfølgende sygedage, udløser ikke en ny punktsanktion for hver dag, hvor borgeren undlader at meddele sygdom. Dette gælder, uanset om kommunen har stillet krav om sygemelding hver dag i en sygdomsperiode. Manglende meddelelse om sygdom i en sygdomsperiode kan således alene medføre én punktsanktion.

Efter forslaget kan en modtager af kontantydelse få en punktsanktion, hvis pågældende ikke har været aktivt jobsøgende ved at overholde aftale om jobsøgning, medmindre den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt arbejdssøgende. Pligten til at overholde aftaler om jobsøgning følger af forslaget til § 10, stk. 2, nr. 7.

Hvis modtageren af kontantydelse ikke har foretaget registreringer i jobloggen, jf. forslaget til § 10, stk. 2, nr. 8, gives der ligeledes en punktsanktion, medmindre den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt arbejdssøgende. Kommunen kan give personen en frist for, hvornår personen skal foretage registreringer i jobloggen.

Sanktionen gives som en punktsanktion i form af en nedsættelse af ydelsen med et fast beløb, jf. forslaget til stk. 2. Det foreslås videre, at punktsanktionen svarer til 3 gange dagssatsen, som fastsættes i forslaget til § 17, stk. 3, pr. hændelse.

De beløb, ydelsen nedsættes med, er bruttobeløb, dvs. nedsættelse sker i ydelsen inden skat.

Beløbene reguleres en gang årligt, jf. forslaget til § 25, og vil blive offentliggjort en gang årligt i Vejledning om satser sammen med de øvrige satser på uddannelses- og kontanthjælpsområdet m.v. Vejledningen kan findes på www.retsinformation.dk.

Med forslaget til stk. 3, sker nedsættelsen i ydelsen på grundlag af den ydelse, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 1. Hvis der er flere forseelser efter denne bestemmelse i en måned, må øvrige nedsættelser i ydelsen ske i den eller de efterfølgende måneder. Nedsættelsen skal dog være sket inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, jf. forslaget til § 17, stk. 2. Der kan i en kalendermåned godt gives sanktioner både efter denne bestemmelse og efter de øvrige sanktionsbestemmelser.

Det foreslås i stk. 4, at hvis ydelsen til en person er nedsat med indtægter efter forslagets § 8, nedsættes beløbene efter stk. 2 med samme andel.

For personer, hvis ydelse er mindre end satsen efter forslaget til §§ 4-6, nedsættes sanktionen med samme andel, som personens ydelse udgør af satsen efter §§ 4-6.

Hvis personen kun modtager kontantydelse for en del af måneden f.eks. fra den 15. i måneden, nedsættes punktsanktionen efter stk. 1 og 2, med en andel svarende til, hvad den udbetalte ydelse udgør af den månedlige kontantydelsessats efter §§ 4-6.

Det beløb, som kontantydelsen skal nedsættes med, beregnes på grundlag af personens ydelse på tidspunktet for forseelsen. I de tilfælde, hvor personen endnu ikke modtager kontantydelse, sker nedsættelsen på baggrund af den kontantydelse, som personen ville have været berettiget til på forseelsestidspunktet. Dette gælder f.eks., når en person uden rimelig grund er ophørt i arbejde, og personen først efterfølgende søger om kontantydelse.

Nedsættelsen i ydelsen skal ske hurtigst muligt, således at der er en klar sammenhæng mellem forseelsen og sanktionen. Hvis det er muligt, bør nedsættelsen ske i samme kalendermåned som forseelsen. Ellers sker nedsættelsen i næste kalendermåned eller snarest derefter.

Hvis nedsættelsen i ydelsen ikke er afviklet senest 3 hele kalendermåneder efter forseelsen, bortfalder sanktionen, jf. forslaget til § 17, stk. 2.

Det foreslås i stk. 1, at kontantydelsen ophører, hvis en person uden rimelig grund

1. afviser eller ophører i tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller

2. har gentagne udeblivelser fra tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet.

Bestemmelsen i § 16 om ophør af ydelsen omfatter ikke afslag på ordinært arbejde. Afslag på arbejde er omfattet af forslaget til § 15 om nedsættelse af ydelsen ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne (punktsanktion).

Det vil almindeligvis være en betingelse for, at ydelsen kan ophøre, at tilbuddet har et sådant omfang, at det reelt er et alternativ til passiv forsørgelse. Heri ligger, at et tilbud af ganske få timers varighed pr. uge normalt ikke kan begrunde, at ydelsen bringes til ophør.

Vurderingen af, om en person uden rimelig grund har afvist et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal foretages efter en konkret stillingtagen til sagens omstændigheder, herunder personens adfærd. Det er ikke en betingelse for at standse ydelsen, at personen positivt har afslået det konkrete tilbud.

Tilsvarende gælder, hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette.

Det beror på en konkret vurdering, hvornår en persons udeblivelser fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning har et sådant omfang, at der reelt må siges at være tale om en afvisning af tilbuddet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

Et sporadisk ustabilt fremmøde kan normalt ikke begrunde, at ydelsen ophører.

Ydelsen ophører ved udeblivelser af et så betydeligt et omfang, at det kan sidestilles med afvisning. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afslag, bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang, og dels af om personen vurderes at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelserne.

Efter forslaget til stk. 2, ophører kontantydelse til personen, indtil personen igen deltager aktivt i et tilbud, jf. stk. 1. Hvis personen igen deltager i tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen udbetale kontantydelse, når personen igen opfylder sine pligter efter forslagets § 10. Dette kan dog kun ske, så længe personen er berettiget til kontantydelse, jf. forslaget til §§ 1 og 2.

Det foreslås i stk. 1, at det gøres til en betingelse for at anvende de foreslåede sanktionsregler i §§ 12-16, at kommunen konkret i forbindelse med f.eks. henvisningen til arbejde, indkaldelsen til samtale osv. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen undlader at opfylde sine pligter, samt om hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen. Denne betingelse hviler på principper, der allerede er kendte i kommunerne, og skal sikre borgernes retssikkerhed i forbindelse med sanktioner.

Betingelsen om skriftlig information til personen for at kunne anvende sanktioner skal ses på baggrund af, at en sanktion på grund af manglende overholdelse af rådighedsreglerne kan have stor betydning for en persons økonomiske situation, herunder familiens situation. Navnlig ved periodesanktioner, hvor der kan ske fradrag i ydelsen i en periode svarende til længden af den tid, der går, fra personen har undladt at foretage en bestemt handling, og indtil personen retter op på denne undladelse, er det af stor betydning, at personen er oplyst om, hvad det er for en handling, der kræves, samt hvad der sker, hvis han eller hun ikke gør som ønsket, og hvordan personen kan rette op på situationen og igen blive berettiget til kontantydelsen.

Det skal klart fremgå af kommunens vejledning, at personen vil få en sanktion, hvis personen f.eks. uden rimelig grund udebliver fra en samtale efter lovforslagets § 10, stk. 2, nr. 3.

I relation til kravet om tilmelding som arbejdssøgende og løbende bekræftelse af denne tilmelding, forudsættes det, at den skriftlige vejledning gives i forbindelse med tilmeldingen, og at der heri oplyses om pligten til løbende bekræftelse. Der skal således ikke gives ny skriftlig vejledning, hver gang tilmeldingen skal bekræftes. Kommunen skal dokumentere på sagen, at orienteringen er givet.

Efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen yde rådgivning og vejledning. Kommunen skal endvidere efter samme lovs § 12 skriftligt give en person besked om konsekvenserne, hvis personen ikke medvirker til sagens oplysning samt om, hvilke ændringer der kan have betydning for en ydelse, og som personen derfor er forpligtet til at oplyse om. Dette indebærer bl.a., at kommunen skal vejlede personen om de rettigheder og pligter, der følger af denne lov, samt om hvilke konsekvenser det har for personen, hvis pågældende ikke overholder disse pligter. Kommunen skal give personen denne vejledning, når personen ansøger om kontantydelse. Orienteringen skal tilpasses den enkeltes situation.

I stk. 2 foreslås det, at fradrag i, nedsættelse eller ophør af ydelsen sker med virkning fra og med den dag, hvor personen uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter. Det foreslås endvidere, at fradrag og nedsættelser i ydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Det foreslås herudover, at opgørelsen af omfanget af udeblivelse fra tilbud, jf. forslaget til § 14, kan ske som en samlet månedlig opgørelse. Partshøringen foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. For andre udeblivelser eller ophør i tilbud m.v. sker partshøringen i forbindelse med hændelsen.

Det foreslås i stk. 3, at fradrag i ydelsen efter §§ 12 - 14 sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige ydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Fradraget sker med en gennemsnitssats, som fastsættes på grundlag af den årlige ydelse efter forslaget til §§ 4-6 og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-uge. Nedsættelsen sker altid med hele dage uanset omfanget af udeblivelsen eller undladelsen. Der sker også fradrag, selv om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Ydelsen kan dog først nedsættes eller ophøre efter, at kommunen har foretaget partshøring og truffet afgørelse.

Kommunen skal i sin administration følge forvaltningslovens almindelige regler om bl.a. partshøring. Reglerne om partshøring har sammenhæng med pligten til at oplyse sagen, idet partshøringspligten skal medvirke til at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden kommunen træffer afgørelse. Partshøringen er en retssikkerhedsgaranti.

Reglerne om partshøring indebærer, at kommunen – inden den træffer afgørelse i en sag – skal sikre sig, at borgeren har haft lejlighed til at udtale sig om de faktiske omstændigheder, som kommunen agter at lægge til grund ved afgørelsen, og som borgeren ikke i forvejen må antages at være bekendt med. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, eller borgeren ikke er bekendt med, at kommunen er i besiddelse af de pågældende oplysninger.

Det forslås, at kontantydelse som udgangspunkt kan udbetales fra det tidspunkt, hvor en person har opbrugt sin dagpengeret eller ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. forslaget til § 1, stk. 3.

Da det er en betingelse for at være omfattet af ordningen, at man har rettet henvendelse til jobcenteret herom, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, kan ydelsen dog først udbetales med virkning fra det tidspunkt, hvor personen har rettet henvendelse til jobcenteret. Hvis personen retter henvendelse til jobcenteret efter, at personen har afsluttet et tilbud efter ordningen, udbetaler kommunen kontantydelse fra det tidspunkt, hvor personen har henvendt sig til jobcenteret om, at personen på ny ønsker at benytte sig af retten til tilbud.

Hvis henvendelsen er sket så sent i en måned, at beregningen af kontantydelse for den pågældende måned er afsluttet, kan kommunen udbetale et beløb, der forholdsmæssigt svarer til kontantydelsen i perioden fra henvendelsen til kalendermånedens afslutning. Der vil være mulighed for at foretage en eventuel regulering i forbindelse med en efterfølgende udbetaling.

Længden af perioden kan endvidere begrænses af bestemmelsens § 2, stk. 1, om, at en persons forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse og kontantydelse sammenlagt højst kan udgøre 3 år. Personer kan kun være omfattet af ordningen, så længe de opfylder betingelserne i §§ 1 og 2.

Kontantydelse udbetales bagud som et månedligt beløb.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til §§ 1 og 2.

Det foreslås i stk. 1, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,

1. når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller

2. når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget kontantydelse.

Reglen svarer til principperne om tilbagebetaling i den gældende § 91 i lov om aktiv socialpolitik, men er tilpasset målgruppen for ordningen.

Det er obligatorisk, at kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling i disse tilfælde.

Betingelserne for at træffe afgørelse om tilbagebetaling er for det første, at personen, som modtager kontantydelse, har været i ond tro om de ukorrekte eller mangelfulde oplysninger. Den anden betingelse er, at kontantydelsen skal have været modtaget med urette. Begge betingelser skal være opfyldt for, at kontantydelsen kan kræves tilbagebetalt. Ond tro betyder, at modtageren af kontantydelse vidste eller burde vide, at de oplysninger, som personen gav myndigheden, var forkerte eller mangelfulde. Kravet om, at kontantydelsen skal have været modtaget med urette, betyder, at der skal være en sammenhæng mellem udbetalingen af kontantydelsen og de forkerte eller manglende oplysninger, som kommunen ligger inde med.

I stk. 2, foreslås det, at kommunen endvidere kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget kontantydelse, senere har fået udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte ydelse.

Reglen svarer til principperne om tilbagebetaling i den gældende § 94, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og er tilpasset målgruppen for ordningen.

Kommunen kan bestemme, at hjælpen skal tilbagebetales, hvis modtageren af kontantydelse senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, som dækker samme tidsrum og formål som den udbetalte ydelse. I disse situationer med dobbeltforsørgelse er det i sagens natur ikke en betingelse, at modtageren af ydelsen er orienteret om. at ydelsen skal betales tilbage, inden kontantydelsen udbetales.

I stk. 3, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til efter samråd med skatteministeren at fastsætte nærmere regler for, hvordan kommunen skal opkræve tilbagebetalingskravet. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skylderens trods påkrav udebliver med ydelser. Reglerne vil svare til de regler, der er fastsat i medfør af § 95 i lov om aktiv socialpolitik.

Reglerne vil blive fastsat, således at de svarer til reglerne i kontanthjælpssystemet. Der vil således blive fastsat regler om, at den årlige nettoindkomst opgøres som fastsat i § 5, stk. 1, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Kommunen fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen, jf. nedenstående.

For kontantydelsesmodtagere yder kommunen henstand til skyldnere, der ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er fastsat i § 5, stk. 1, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det gælder dog ikke, hvis kontantydelsesmodtageren har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag. I den situation kan der opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at kommunen indtræder for et beløb, der svarer til den tilbagebetalingspligtige ydelse, i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55. Dette gælder, selvom der er fastsat en tilbagebetalingsordning. Kommunens indtrædelsesret har fortrin for restanceinddrivelsesmyndighedens indtrædelsesret efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Der vil ligeledes blive fastsat regler om, at hvis en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Kommunen træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal kommunen skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen. Hvis skyldneren anmoder herom, f.eks. fordi skyldneren allerede har andre tilbagebetalingskrav, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, skal kommunen overdrage fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden på et tidligere tidspunkt end nævnt ovenfor. Fremkommer skyldneren efter fordringens overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden med indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse, sender restanceinddrivelsesmyndigheden skyldnerens indsigelser til kommunen, der træffer afgørelse om indsigelserne. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal orientere skyldneren om fremsendelsen til kommunen. Indsigelser fra skyldneren om fordringens eksistens eller størrelse har ikke opsættende virkning i forhold til restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringen.

Efter overdragelse af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden skal kommunen, såfremt den bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyldners økonomiske forhold, underrette restanceinddrivelses-myndigheden herom. Hvis ændringerne i skyldners forhold afstedkommer forbedrede økonomiske forhold, kan kommunen samtidig med underretningen anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at intensivere inddrivelsen. Hvis ændringerne i skyldners forhold afstedkommer forværrede økonomiske forhold, kan kommunen samtidig med underretningen anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at give henstand eller tillade afdragsvis betaling. Kommunen skal skriftligt underrette skyldneren om underretninger til restanceinddrivelsesmyndigheden efter stk. 1-3.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at klage over kommunens afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Endelig vil der blive fastsat regler om, at hvis kommunen har anmeldt et tilbagebetalingskrav fuldt ud til refusion, skal tilbagebetalinger fra skyldneren, når de indgår til kommunen, føres til fradrag i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter, jf. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på bl.a. Beskæftigelsesministeriets område. Det samme gælder, når kommunen modtager afdrag fra restanceinddrivelsesmyndigheden

I stk. 4, foreslås det, at tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter ydelsens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Dette svarer til reglerne i § 95, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at personer, der modtager kontantydelse, bevarer retten til ydelsen under forløbet ved flytning til en anden kommune.

Med forslaget til bestemmelsen sikres det, at en person kan fortsætte med et allerede aftalt forløb. Samtidig risikerer personen ikke at stå uden ydelse, hvis pågældende f.eks. flytter med sin ægtefælle eller samlever, der har fået job et andet sted i landet.

Udgifterne til tilbud og kontantydelse afholdes af den nye opholdskommune.

Det foreslås, at kapitel 6 om det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet og Jobnet og kapitel 7 om dataansvar, indberetning, udveksling, videregivelse af oplysninger og kapitel 8 om kontrol i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. finder tilsvarende anvendelse for data, der er omfattet af kontantydelsesordningen efter lovforslaget.

Det indebærer bl.a. at:

– Oplysninger om kontantydelsesordningen kan indgå i det fælles datagrundlag på beskæftigelsesområdet, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 32.

– Oplysninger i det fælles datagrundlag kan bruges til fastlæggelse af personens rettigheder og pligter i kontantydelsesordningen efter regler fastsat i medfør af § 32, stk. 6, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. samt til kontrol, jf. § 32, stk. 1, og §§ 54 og 55 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

– Offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasserne er hver især dataansvarlige, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 40, stk. 1.

– Oplysninger om resultater og effekter af kontantydelsesordningen kan indgå i Jobindsats.dk, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 38, stk. 1, og datagrundlaget herfor kan indgå i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38, stk. 2.

– Kommunerne har pligt til at indberette data til forvaltning af kontantydelsesordningen, herunder statistisk opfølgning på indsatsen, til det fælles it-baserede datagrundlag og til det statistiske datavarehus, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 42, stk. 1.

– Kommunerne har pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v. om kontantydelsesordningen, som beskæftigelsesministeren anmoder om, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 51.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.2.1.

Det foreslås, at kapitel 4 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse for denne lov. Efter kapitlet har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation mellem borgeren og jobcenter, ydelsescenter, arbejdsløshedskasse samt anden aktør. Der er endvidere mulighed for, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at meddelelser og afgørelser kan sendes fra jobcenteret digitalt uden underskrift, og at afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, som udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Jobnet eller jobcenteret som afsender.

Med hjemmel i forslaget får beskæftigelsesministeren en bemyndigelse svarende til § 10 a i kapitel 4 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at personens bekræftelse af, at den pågældende er arbejdssøgende, jf. forslaget til 10, stk. 2, nr. 9, skal ske digitalt ved, at personen tjekker sine jobforslag på Jobnet.

Bemyndigelsen giver bl.a. mulighed for, at afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, som udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Jobnet eller jobcenteret som afsender. Som et eksempel kan nævnes påmindelser om, at den ledige skal bekræfte sin aktive jobsøgning.

Efter gældende regler i lov om organiseringen og understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen m.v. er det kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv social politik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel og kompensation til handikappede i erhverv m.v.

Det foreslås i stk. 1, at kommunen endeligt afholder udgifterne til vejledning, sagsbehandling, opfølgning og til administration i øvrigt.

Det foreslås i stk. 2, at staten refunderer 50 pct. af udgifter til kontantydelse, når personen deltager i tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I perioder, hvor personen er omfattet af ordningen uden at deltage i tilbud, refunderer staten 30 pct. af udgifterne til kontantydelse.

Der afsættes særskilte statslige bevillinger til dækning af refusionen.

Reglerne om finansiering og refusion svarer til lignende regler om kommunernes ret til refusion af udgifterne til uddannelseshjælp og kontanthjælp.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion efter stk. 2, herunder om hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge. Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, hvornår betingelserne for at få 50 pct. refusion er opfyldt.

For at kommunen kan få 50 pct. refusion af udgifterne til ydelse, er det et krav, at

1. betingelserne for tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er opfyldt,

2. tilbud i virksomhedspraktik i gennemsnit er på minimum 25 timer om ugen,

3. tilbud om nytteindsats fastsættes efter et konkret skøn, dog højst 20 timer om ugen, og

4. personen deltager aktivt i tilbuddet.

Hvis kravene ikke er opfyldt, får kommunen 30 pct. i refusion.

Det foreslås i stk. 4, at de nærmere regler om udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. fastsættes i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder. Det betyder, at de allerede fastsatte regler i denne bekendtgørelse også kommer til at finde anvendelse for ordningen i dette lovforslag.

I henhold til en driftsaftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Social- og Integrationsministeriet varetager Social- og Integrationsministeriet udbetalingen til kommunerne på vegne af Beskæftigelsesministeriet. Driftsaftalen omfatter alle Beskæftigelsesministeriets refusionsudbetalinger til kommunerne. Aftalen sikrer, at kommunerne kun skal søge om refusion et sted.

Det foreslås, at kommunens og herunder jobcenterets afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Det foreslås, at klagerne til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skal behandles efter § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Dette indebærer bl.a., at klagen skal ske inden 4 uger fra det tidspunkt, hvor personen har modtaget afgørelsen, og at klagen kan indbringes af den, som afgørelsen vedrører.

Reglerne om klageadgang svarer til gældende regler om klage over afgørelser om uddannelses- og kontanthjælp.

Det foreslås i stk. 1, at der en gang årlig den 1. januar sker regulering af ydelsen med en satsreguleringsprocent efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 2 og 3, de beløb, som er nævnt i:

1. §§ 4-6 om ydelser til forsørgelse.

2. § 8, stk.2, om fradrag for arbejdsindtægter m.v.

I stk. 2, foreslås det, at der ved den årlige regulering af beløbene i stk. 1, nr. 1 og 2, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. forslaget til stk. 4.

Det foreslås i stk. 3, at for finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018 - 2023 udgør procentsatsen 0,75.

I stk. 4, foreslås det, at beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af de regulerede beløb.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts 2015.

I stk. 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om joblog, cv og tilmelding som arbejdssøgende, jf. forslagene til § 10, stk. 2, nr. 8-10, samt § 13 og § 15, stk. 1, nr. 7.

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 13, stk. 11, har en person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af rådighedsforpligtelsen, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger.

Det er efter de gældende regler i § 13, stk. 12, en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen. Kan den pågældende og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.

Efter gældende regler i § 13, stk. 14, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov kan indgå i opgørelsen.

Med forslaget til § 27, nr. 1, foreslås det, der ved opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp kan indgå perioder med ressourceforløbsydelse, perioder med revalidering samt perioder med kontantydelse, jf. § 13, stk. 14.

Til nr. 1

Af gældende regler fremgår, at for at blive ansat med løntilskud skal personer, der modtager kontant- og uddannelseshjælp samt ledige selvforsørgerende som hovedregel have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, have været i tilbud efter kapitel 12 eller har været ledige selvforsørgerende i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder.

Af gældende regler fremgår, at for at en arbejdsgiver kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes som vikar, være kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager og ved ansættelse have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, have været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledige selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

Af gældende regler fremgår, at det er en betingelse for tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med kontanthjælp eller uddannelsesmodtager (voksenlærlinge), at personen ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og bl.a. har en vis forudgående ledighed. Ved opgørelse af forudgående ledighed medregnes perioder med arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og perioder, hvor personen har været i tilbud efter kapitel 12 eller har været ledige selvforsørgerende.

Af gældende regler fremgår, at der i forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud kan ydes tilskud til udgifter ved opkvalificering af personen. Tilskuddet kan ydes til udgifter ved opkvalificering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, som forud for ansættelse har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledige selvforsørgerende i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder, dog 6 måneder, hvis personen er uddannelseshjælpsmodtagere, eller kontanthjælpsmodtagere under 30 år, og har særlig risiko for at blive langtidsledige eller er aktivitetsparate.

Det foreslås, at kontantydelse også kan tælle med til opfyldelse af kravet om forudgående ledighed for personer i forbindelse med ansættelse med løntilskud, jobrotation, tilskud til voksenlærling og opkvalificering ved ansættelse.

Til nr. 2

Med lovforslaget foreslås der indført en ny ordning, hvor ledige, som opbruger deres dagpengeret eller retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan henvende sig til jobcenteret og bede om et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcenteret skal enten give dem et tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 11 i samme lov, eller jobcenteret kan vælge efter en konkret vurdering at give tilbud om ansættelse med løntilskud eller jobrotation efter kapitel 12 og 18 i samme lov. Jobcenteret kan ligeledes vælge at give tilbud om vejledning og opkvalificering i forbindelse med et opkvalificeringsjob.

Der er tale om et nyt og midlertidigt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke lovgivning om indsatsen til ledige, der modtager kontantydelse efter lov om kontantydelse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som regulerer indsatsen over for ledige, der modtager kontantydelse. Udgangspunktet for reglerne er, at de med visse tilpasninger skal følge de regler, der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen for ledige varetages af jobcentrene på samme måde som for jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan imidlertid ikke fuldt ud finde anvendelse for indsatsen. Der foreslås derfor i kapitel 13 e fastsat regler om, hvilke regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der finder anvendelse, og fastsat regler, der alene gælder for indsatsen for modtagere af kontantydelse efter lov om kontantydelse.

Forslaget til § 75 z

§ 75 z, stk. 1:

Det foreslås i stk. 1, at en person, der er omfattet af § 1 i lov om kontantydelse, kan få en beskæftigelsesrettet indsats efter reglerne i det foreslåede kapitel 13 e.

§ 75 z, stk. 2:

Efter gældende regler er jobparate kontanthjælpsmodtagere omfattet af reglerne i kapitlerne 2 a, 4, 5, 6, 8, 9, 20 og 24 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf.

Det foreslås, at disse regler, i det omfang de gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere, finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager kontantydelse, med mindre andet er bestemt efter forslagene i dette lovforslag.

Ad kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Inddragelse af andre aktører

Efter § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kommunen overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelser efter loven. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til andre aktørers sagsbehandling m.v. Der er i bekendtgørelse om andre aktører fastsat nærmere regler herom.

Tilsvarende vil efter forslaget gælde for målgruppen for kontantydelse.

Ad kapitel 4 a - Digital kommunikation

Efter § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation via Jobnet eller en anden landsdækkende portal mellem på den ene side bl.a. jobparate kontanthjælpsmodtagere og på den anden side jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen efter denne lov. Der kan endvidere fastsættes regler om, at der kan sendes digitale meddelelser m.v. uden underskrift, og at disse kan udstedes alene med angivelse af Jobnet eller jobcenteret som afsender.

Det fremgår endvidere bl.a. af lovens § 10 b, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation mellem kommunen, arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende om tilskud m.v. efter loven. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af juridiske personer og virksomheder. Med hjemmel i bestemmelserne er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om, at bl.a. jobparate kontanthjælpsmodtagere har pligt til at anvende digital kommunikation med jobcenteret via Jobnet i forbindelse med raskmeldinger og om jobplaner og tilbud efter kapitel 10-12.

Tilsvarende vil efter forslaget gælde for målgruppen for kontantydelse.

Ad kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Tilmelding af arbejdssøgende i jobcentreDet fremgår af § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at bl.a. ledige, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, og, som kommunen vurderer, er jobparate, skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret ved første henvendelse til kommunen om hjælp, og de skal mindst hver 7. dag tjekke deres jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende.

Personen skal være aktivt jobsøgende og løbende dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilmelding, jobsøgning og joblog m.v. samt om afmelding som arbejdssøgende.

De nærmere regler om til- og afmelding er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter disse regler kan personen tilmelde sig via selvbetjening på Jobnet eller ved personligt fremmøde i et jobcenter. Personen skal tilmeldes som arbejdssøgende hos jobcenteret i sin opholdskommune. Personen skal mindst hver 7. dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og bekræfte sin aktive jobsøgning. I reglerne er der tillige fastsat konsekvenser for manglende overholdelse heraf. Hvis en person ikke længere ønsker at stå tilmeldt eller påbegynder fuld beskæftigelse af mindst 14 dages varighed, skal personen afmelde sig.

Tilsvarende vil efter forslaget gælde for målgruppen for kontantydelse.

Ad kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Oplysninger om job og cvDet følger af § 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at oplysninger om job og om arbejdssøgendes arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund m.v. (cv’er) indlægges på Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet).

Efter lovens § 13 skal bl.a. jobparate kontanthjælpsmodtagere, som er tilmeldt som arbejdssøgende, give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde. Oplysningerne skal indlægges i et cv på Jobnet hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende og skal løbende ajourføres. Jobcentrene yder bistand.

Tilsvarende vil efter forslaget gælde for målgruppen for kontantydelse.

Ad kapitel 8 – Tilbudsmuligheder

Efter lovens kapitel 8 kan jobcenteret give bl.a. kontanthjælpsmodtagere tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10, virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11 og ansættelse med løntilskud i offentlige og private virksomheder efter lovens kapitel 12.

Efter lovens § 22 skal et tilbud så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft og så vidt muligt gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Et tilbud kan dog også gives alene ud fra en vurdering af arbejdsmarkedets behov. Tilbuddene kan efter lovens § 24 gives hver for sig eller i kombination og kan gives, så længe personen er berettiget til kontanthjælp.

Tilsvarende vil gælde for målgruppen for kontantydelse.

Ad kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Jobplan

Det fremgår af kapitel 9, at bl.a. jobparate kontanthjælpsmodtagere kan få udarbejdet en jobplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse kan forbedres. Der skal udarbejdes jobplan forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 9 b-12. Dette gælder dog ikke, hvis tilbuddet varer op til 4 uger eller er blevet fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Personen har dog ret til at få udarbejdet en jobplan, hvis pågældende beder om det. I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmål, der så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om jobplaner. Det er i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. fastsat, hvad jobplanen skal indeholde, og at jobplanen skal gøres tilgængelig for personen digitalt via Jobnet.

Det følger af beskæftigelsesreformen, at alle personer, der får en indsats i jobcenteret, fremover kun skal have en plan - Min Plan - der vises for personen på Jobnet.dk. Denne ændring træder i kraft 1. juli 2015. Det indebærer, at reglerne om "Min Plan" pr. 1. juli 2015 også vil gælde for personer, der modtager kontantydelse.

Tilsvarende vil efter forslaget gælde for målgruppen for kontantydelse.

Ad kapitel 20 - Udbetaling af ydelse, refusion, tilsyn, regnskab, erstatning m.v.

Det følger af lovens § 110, at løntilskuddet i forbindelse med ansættelse i løntilskudsjob efter kapitel 12 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren modtager som refusion fra det offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn. Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse, hvis arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn under sygdom og modtager sygedagpengerefusion. Efter bestemmelsen kan beskæftigelsesministeren endvidere fastsætte nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v.

Med hjemmel i bestemmelsen er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. fastsat nærmere regler om udbetaling af løntilskud, og om at løntilskuddet reduceres med beløb, som arbejdsgiveren modtager som refusion fra det offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.

I bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder er der endvidere bl.a. fastsat nærmere regler om udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. I henhold til en driftsaftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold varetager Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold udbetalingen til kommunerne på vegne af Beskæftigelsesministeriet. Driftsaftalen omfatter alle Beskæftigelsesministeriets refusionsudbetalinger til kommunerne. Aftalen sikrer, at kommunerne kun skal søge om refusion et sted.

Det fremgår af lovens § 111, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling af ydelser efter loven, der er udbetalt på et urigtigt grundlag. Efter lovens § 113 kan der endvidere fastsættes nærmere regler om, at kommunen betaler erstatning ved en persons tilskadekomst under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11 og ved en skade, som en person forvolder under deltagelse i sådanne tilbud. De nærmere regler om erstatning og tilbagebetaling er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Tilsvarende vil gælde for udbetaling af befordringsgodtgørelse og kommunens medfinansiering af udgifter hertil, løntilskud samt refusion til kommunerne i forbindelse med tilbud, tilsyn, regnskab og erstatning m.v., i forbindelse med ordningen om kontantydelse.

Ad kapitel 24 – Klageadgang, ikrafttræden m.v.

Det følger af lovens § 128, at jobcenterets afgørelser efter loven kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Efter disse regler gælder der en klagefrist på 4 uger. Ved klage over jobcenterets afgørelser om jobplan og tilbud efter kapitel 9-12 skal Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffe afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Efter lovens § 131 kan bl.a. kontanthjælpsmodtagere klage til jobcenteret inden for 4 uger over offentlige arbejdsgiveres beregning af arbejdstiden i et løntilskudsjob.

Tilsvarende vil gælde om klageadgang for modtagere af kontantydelse.

§ 75 z, stk. 3:

Det foreslås, at personen, der er omfattet af målgruppen for kontantydelse, som udgangspunkt skal have tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter de regler, der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Jobcenteret kan dog efter en konkret vurdering vælge i stedet at give personen tilbud om vejledning og opkvalificering, ansættelse med løntilskud eller et jobrotationsvikariat, hvilket også som udgangspunkt skal ske efter de regler, der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Vejledning og opkvalificering kan efter forslaget alene gives i forbindelse med, at en person har en ansættelseskontrakt med en virksomhed. Der henvises til bemærkningerne til § 75 z, stk. 8.

Følgende fremgår af de gældende regler for tilbud om virksomhedspraktik, nytteindsats, ansættelse med løntilskud, vejledning og opkvalificering samt jobrotation:

Ad virksomhedspraktik og nytteindsats

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler, der er udmøntet i medfør heraf, kan der gives tilbud om virksomhedspraktik til personer, der har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud. Tilbuddet gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål. Tilbud om virksomhedspraktik kan for jobparate kontanthjælpsmodtagere som hovedregel vare op til 4 uger, dog op til 13 uger, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud.

Virksomhedspraktik kan tillige gives som nytteindsats, der består af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere, der ligger ud over det normerede niveau for opgaveløsningen. Tilbuddet om nytteindsats gives med henblik på, at personen skal arbejde for sin ydelse og give den enkelte mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre en samfundsnyttig opgave. Nytteindsats kan vare op til 13 uger og kan kun etableres hos offentlige arbejdsgivere. Ved offentlige arbejdsgivere forstås følgende:

– kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,

– statsinstitutioner og

– organisationer, foreninger, selskaber, institutioner o.l., hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.

Efter gældende regler gælder - både for så vidt angår virksomhedspraktik og nytteindsats - rimelighedskravet, dvs. der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik, herunder nytteindsats samt ansatte med løntilskud. Antallet af personer i virksomhedspraktik og i nytteindsats samt antallet af ansatte med løntilskud kan maksimalt udgøre 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid 1 person, og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte. For nytteindsats er der mulighed for, at det lokale beskæftigelsesråd (LBR) efter ansøgning fra jobcenteret kan dispensere fra dette antal. Kommunens ansøgning om dispensation skal indeholde en begrundelse/dokumentation for behovet for at fravige rimelighedskravet på den konkrete virksomhed. Under forudsætning af vedtagelsen af det fremsatte lovforslag L 58 om beskæftigelsesreformen vil det efter 1. januar 2015 være det regionale arbejdsmarkedsråd, som dispenserer fra rimelighedskravet.

Ad ansættelse med løntilskud

Efter gældende regler kan tilbud om ansættelse med løntilskud for jobparate kontanthjælpsmodtagere gives i op til 6 måneder hos private og offentlige arbejdsgivere, og tilbuddet kan ikke række ud over perioden med ret til kontanthjælp. For at blive ansat med løntilskud skal den person, der ansættes, have været ledig i sammenhængende periode på mere end 6 måneder. Alle ledighedsperioder medregnes, bl.a. dagpenge, kontanthjælp, særlige uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Efter gældende regler skal løn- og arbejdsvilkår hos private arbejdsgivere være overenskomstmæssige. Hos offentlige arbejdsgivere udgør lønnen 121,47 kr. i timen (1. januar 2015-niveau).

Rimelighedskravet, jf. ovenfor, gælder også for løntilskudsjob. Der gælder tillige et merbeskæftigelseskrav, dvs. ansættelsen med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren.

Hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag under hele ansættelsesforholdet ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik ved ansættelsesforholdets påbegyndelse. Arbejdstiden fastsættes ved at dividere den ugentlige ydelse tillagt arbejdsmarkedsbidrag med timelønnen.

Løntilskuddet til private arbejdsgivere, der ansætter jobparate kontanthjælpsmodtagere, udgør pr. 1. januar 2015 74,05 kr. pr. time og 107,55 kr. pr. time til offentlige arbejdsgivere.

Efter gældende regler er jobparate kontanthjælpsmodtagere, som er ansat i løntilskudsjob, omfattet af den lovgivning, der i øvrigt gælder for lønmodtagere, herunder f.eks. arbejdsmiljølovgivningen. Dette vil tilsvarende gælde for modtagere af kontantydelse.

Ad jobrotation

Det fremgår af de gældende regler om jobrotation, at offentlige og private arbejdsgivere kan få jobrotationsydelse fra jobcenteret, bl.a. når de ansætter en ledig kontanthjælpsmodtager som vikar i forbindelse med, at en beskæftiget deltager i uddannelse. Den beskæftigede må ikke have en uddannelse, der overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed. Efter den særlige pulje er der også mulighed for, at arbejdsgiveren kan få jobrotationsydelse, selvom den beskæftigede har en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn til vikaren. Vikaren er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller kollektiv overenskomst m.v.

For at få jobrotationsydelsen skal arbejdsgiveren ansætte den ledige som vikar for den beskæftigede i et antal timer, der svarer til de timer, som den beskæftigede deltager i uddannelse. Vikaren skal som minimum være ansat 10 timer pr. uge og kan maksimalt være ansat i en periode på 6 måneder. Den ledige, der ansættes som vikar, skal have været ledig i mindst 6 måneder.

Alle ledighedsperioder kan medregnes til opfyldelse af kravet om 6 måneders forudgående ledighed, dvs. der bl.a. kan medregnes perioder med dagpenge, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ad vejledning og opkvalificering

Efter de gældende regler om vejledning og opkvalificering kan der til bl.a. jobparate kontanthjælpsmodtagere gives tilbud i form af enten ordinære uddannelser eller "øvrig vejledning og opkvalificering".

Ved ordinære uddannelser forstås uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Dog er en del studieforberedende uddannelser også omfattet.

Ved øvrig vejledning og opkvalificering forstås øvrige typer af uddannelser og kurser samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, visse danskundervisningsforløb samt korte vejlednings- og afklaringsforløb. Der henvises til forslaget til § 75 z, stk. 6.

§ 75 z, stk. 4:

Efter gældende regler kan de tilbud, som jobparate kontanthjælpsmodtagere kan få, gives hver for sig og i kombination. Tilbuddene kan alene gives, så længe personen er berettiget til kontanthjælp.

Det foreslås, at tilbud og jobrotation efter stk. 1 og 2 enten kan gives hver for sig eller i kombination, og at de alene kan gives, så længe personen er berettiget til kontantydelse.

§ 75 z, stk. 5:

Det foreslås, at jobcenteret skal sørge for, at indsatsen vil kunne påbegyndes snarest muligt. Der foreslås en frist på op til 4 uger fra personens henvendelse, og indtil indsatsen skal påbegyndes. Dette svarer til den frist, der gælder for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

§ 75 z, stk. 6:

Der foreslås, at det første forløb med tilbud eller jobrotation skal have en varighed på mindst 13 uger. Tilbuddene og ansættelse som vikar i jobrotation kan alene gives, så længe personen er berettiget til kontantydelse. Derudover foreslås der følgende varighedsregler for tilbud:

Vejledning og opkvalificering - der alene kan gives i forbindelse med at en person har en ansættelseskontrakt - skal kunne vare op til 4 uger.

Virksomhedspraktik skal kunne vare mellem 4 og 13 uger.

Nytteindsats og ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal kunne vare op til 13 uger.

Ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere skal kunne vare op til 6 måneder.

§ 75 z, stk. 7:

Det foreslås, at tilbud om virksomhedspraktik maksimalt kan have en ugentlig varighed på op til 37 timer og nytteindsats en ugentlig varighed på op til 20 timer.

§ 75 z, stk. 8:

Det foreslås, at det er en betingelse for at få tilbud om vejledning og opkvalificering, at personen har en ansættelseskontrakt med en virksomhed, hvor ansættelsen skal påbegyndes inden for 6 uger, og at tilbuddet er nødvendigt for, at personen kan blive ansat. Tilbuddet kan have en varighed på op til 4 uger, jf. det forslåede stk. 6. Det foreslås videre, at der ikke under tilbuddet kan gives den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give, f.eks. oplæring i arbejdsfunktioner eller i arbejdsredskaber, der er særlige for den enkelte arbejdsgiver.

§ 75 z, stk. 9:

Det foreslås, at personen efter afslutning af et tilbud eller jobrotationsvikariat skal have ret til en ny beskæftigelsesrettet indsats i form af tilbud eller jobrotation, såfremt personen anmoder om det. Dette gælder så længe personen er omfattet af målgruppen for at kunne få kontantydelse. Der er ingen minimumskrav til varigheden af første tilbud eller jobrotation. Den samlede varighed af efterfølgende tilbud eller jobrotation, skal således ikke være på mindst 13 uger. Varighedsbegrænsningen for de enkelte tilbud følger reglerne i stk. 6, 2. pkt.

§ 75 z, stk. 10:

Det foreslås, at jobcenteret og personen inden for den samlede periode, hvor personen er i målgruppen for kontantydelse, vil kunne aftale en plan af længere varighed, som omfatter flere forløb i form af tilbud eller jobrotationsvikariater. Hvis jobcenteret sammensætter en sådan plan, vil personen ikke på ny skulle rette henvendelse til jobcenteret med anmodning om et nyt forløb, når et tilbud er slut.

Det forudsættes, at jobcenteret orienterer personen om, at der efter reglerne er mulighed for at udarbejde en sådan plan for et længerevarende forløb.

Tilbud, som personen deltager i, herunder også en eventuel plan for flere tilbud, skal indgå i personens jobplan efter reglerne for jobplaner i kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af beskæftigelsesreformen, at alle personer, der får en indsats i jobcenteret, fremover kun skal have en plan - Min Plan - der vises for personen på Jobnet.dk. Det indebærer, at reglerne om "Min Plan" pr. 1. juli 2015 også vil gælde for personer, der modtager kontantydelse.

§ 75 z, stk. 11:

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne efter dette kapitel, herunder om de nærmere betingelser for tilbud.

Reglerne vil blive indarbejdet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. De gældende regler om tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, nytteindsats, ansættelse med løntilskud og befordringsgodtgørelse i bekendtgørelsen vil finde tilsvarende anvendelse med de tilpasninger, som følger af nærværende lovforslag. Herunder vil reglerne om forholdet mellem ordinært ansatte og ansatte med støtte - rimelighedskravet - og reglerne om merbeskæftigelse finde tilsvarende anvendelse.

Forslaget til § 75 æ

§ 75 æ, stk. 1:

Det foreslås, at personen under deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik, nytteindsats samt vejledning og opkvalificering modtager kontantydelse.

§ 75 æ, stk. 2:

Da reglerne for de lediges ansættelse med løntilskud foreslås som udgangspunkt at skulle følge reglerne for jobparate kontanthjælpsmodtagere, vil det gælde, at de ledige under ansættelse med løntilskud modtager løn. Det foreslås, at lønnen under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med personens kontantydelse. Løntilskuddet vil som ved ansættelse af kontanthjælpsmodtagere pr. 1. januar 2015 udgøre 74,05 kr. pr. time til private arbejdsgivere og 107,55 kr. pr. time til offentlige arbejdsgivere.

§ 75 æ, stk. 3:

Det foreslås, at ledige, der deltager i vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, nytteindsats og ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, får ret til befordringsgodtgørelse efter de regler, der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Dvs. der vil være ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og uddannelsessted og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km. Godtgørelsen udgør 1,03 kr. pr. kilometer (2015-niveau). Ydelsen vil være skattefri. Personer, der er i løntilskudsjob hos en privat arbejdsgiver eller er i jobrotation, har ikke ret til befordringsgodtgørelse, svarende til de gældende regler for bl.a. kontanthjælpsmodtagere.

Det foreslås endvidere, at de ledige efter jobcenterets konkrete vurdering kan få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet efter de regler, der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Godtgørelsen kan f.eks. anvendes til udgifter til transport, som ligger under 24 km mellem bopæl og uddannelsessted eller til arbejdstøj.

Forslaget til § 75 ø

§ 75 ø, stk. 1:

Det foreslås, at kontakten mellem jobcenteret og den ledige foregår således, at personen skal møde op til de samtaler, som personen indkaldes til at jobcenteret. Dog således, at samtalerne kan afholdes telefonisk, digitalt eller ved brev i perioder, hvor personen deltager i tilbud.

§ 75 ø, stk. 2:

Det foreslås, at ledige, der modtager kontantydelse, ikke skal møde personligt op til samtaler eller deltage i tilbud m.v., hvis de opfylder de betingelser, der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere efter reglerne om mindre intensiv indsats i § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter disse regler er personer, som kan dokumentere, at de er på vej i job, på barsel, efterløn, fleksydelse eller pension inden for de næste 6 uger, omfattet af en mindre intensiv indsats. De 6 uger regnes fra det tidspunkt, hvor personen skal påbegynde ordinær beskæftigelse, forventes at gå på barsel eller skal overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension. Personer, der er på arbejdsfordeling, eller som kan dokumentere, at de er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, er ligeledes omfattet af en mindre intensiv indsats.

Personer omfattet af en mindre intensiv indsats skal ikke møde personligt op til samtaler i jobcenteret, hos anden aktør eller arbejdsløshedskassen og har heller ikke pligt til at deltage i tilbud. I stedet for at holde samtaler ved personligt fremmøde holdes der kontakt på anden vis, telefonisk, digitalt eller ved brev. Personer, der allerede har et tilbud, når de bliver omfattet af den mindre intensive indsats, har ret til at påbegynde og færdiggøre tilbuddet. Personer, som har ret til tilbud, men som endnu ikke har fået et tilbud, skal have et tilbud, hvis de ønsker det. Personer, som er omfattet af en mindre intensiv indsats, og som har pligt til jobsøgning, skal fortsat søge relevante job, mens de er omfattet af den mindre intensive indsats – f.eks. korte vikar- og afløserjob.

§ 75 ø, stk. 3:

I overensstemmelse med hvad der gælder efter reglerne om en mindre intensiv indsats i § 21 f, stk. 3, nr. 1-3, kan jobcenteret efter en konkret vurdering beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af den almindelige beskæftigelsesindsats og dermed fortsat har pligt til at møde personligt op til samtaler i jobcenteret, hos anden aktør eller i arbejdsløshedskassen og til at møde i tilbud m.v., hvis der er tale om misbrug af eller spekulation i forhold til muligheden for en mindre intensiv indsats, hvis der er gode muligheder for beskæftigelse inden for personens fagområde, eller hvis jobcenteret vurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af den almindelige beskæftigelsesindsats.

Forslaget til § 75 å

Det foreslås, at de regler, der gælder for statens refusion af en kommunes udgifter til tilbud, jobrotation og befordringsgodtgørelse for så vidt angår jobparate kontanthjælpsmodtagere også skal gælde for personer på kontantydelse.

Dvs. staten vil efter forslaget for personer på kontantydelse refundere 50 pct. af udgifterne til løntilskud og 60 pct. af udgifterne til jobrotationsydelse.

Staten vil ligeledes efter forslaget refundere 50 pct. af kommunernes udgifter til befordringsgodtgørelse og 50 pct. for hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved deltagelse i tilbuddet. Refusionen af udgifterne til hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved deltagelse i tilbuddet vil ikke skulle ligge inden for et rådighedsbeløb.

Da man højst kan være omfattet af kontantydelsesordningen i 6 måneder, og refusion for udgifter til vejledning og opkvalificering tidligst gives 9 måneder efter en persons første henvendelse til kommunen om hjælp, vil der ikke være refusion af udgifter til vejledning og opkvalificering under ordningen.

Til nr. 1

En lønmodtager kan efter ferieårets udløb få udbetalt uhævede feriepenge, uden at ferien er afholdt, hvis feriepengene enten vedrører den 5. ferieuge, eller feriepengene stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieårets udløb, jf. § 34 b, stk. 1 og 2. Udbetaling sker på baggrund af en ansøgning, som lønmodtageren sender til den, der skal udbetale feriepengene.

Har lønmodtageren i ferieåret modtaget arbejdsløshedsdagpenge, særlig uddannelsesydelse, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, kontanthjælp, særlig ydelse eller ydelse efter lov om børnepasningsorlov, skal antallet af dage med de nævnte ydelser trækkes fra antallet af dage med uhævede feriepenge, jf. gældende § 34 b, stk. 3, i lov om ferie.

Det foreslås, at § 34 b, stk. 3, ændres således, at de ydelser, der skal trækkes fra i dagene med de uhævede feriepenge, også omfatter midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse.

Samtidig foreslås det, at særlig ydelse og ydelse efter lov om børnepasningsorlov udgår af § 34 b, stk. 3, da disse ydelser ikke længere eksisterer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den kommunale budgetgaranti efter § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter på visse områder, herunder kontant- og uddannelseshjælp, revalidering, ledighedsydelse, førtidspension og den særlige uddannelsesydelse samt kommunernes udgifter til aktivering m.v. af f.eks. modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, revalidering og den særlige uddannelsesydelse. Kompensationen sker ved regulering af bloktilskuddet.

Den foreslåede ændring i § 14, stk. 2, nr. 5, indebærer, at de kommunale udgifter til kontantydelse efter lov om kontantydelse og udgifter til aktivering, herunder driftsudgifter til aktivering og løntilskud, samt til befordring til modtagere af kontantydelse efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bliver omfattet af den kommunale budgetgarantiordning.

Til nr. 1-3

Det foreslås, at den nye målgruppe i kap. 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, jf. de foreslåede ændringer i lovforslagets § 27, nr. 2, dvs. modtagere af kontantydelse efter lov om kontantydelse, tillige omfattes af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Dette indebærer, at kommunerne afholder udgifterne til uddannelse af personer i den nye målgruppe, der som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse på uddannelsesinstitutioner m.fl., som i henhold til Undervisningsministeriets regler ellers ville være berettiget til at modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet.

Tilføjelsen af den nye målgruppe sker ved, at der indsættes et nyt nummer, som omfattende den nye målgruppe.

Til nr. 4

Det foreslås, at bemyndigelsen i lovens § 7 b, stk. 1, til vedkommende minister til at beslutte, at loven også gælder for uddannelsesaktiviteter på vedkommende ministers område, udvides til at omfatte den nye målgruppe jf. bemærkningerne til lovforslagets § 27, nr. 2.

Til nr. 1 og 2

I bestemmelserne i § 29, stk. 5, § 32 a, stk. 3 og 4 og § 32 d, i lov om social pension opregnes en række forsørgelsesydelser, som indgår i forbindelse med beregningen af pensionstillæg til samlevende eller gifte folkepensionister, og en række forsørgelsesydelser, der skal medføre fradrag i førtidspensionen, hvis ydelsen er udbetalt for en periode, hvor der sker efterbetaling af førtidspension.

Det foreslås, at opregningen af relevante forsørgelsesydelser opdateres og konsekvensrettes som følge af indførslen af kontantydelsen, og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og at der i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen og kontanthjælpsreformen er indført nye ydelser - ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp - som rettelig bør fremgå af opregningen.

Med forslaget opdateres og konsekvensrettes bestemmelserne.

I § 26, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., opregnes en række forsørgelsesydelser, som indgår i forbindelse med beregningen af pensionstillæg til samlevende eller gifte folkepensionister.

Det foreslås, at opregningen af relevante forsørgelsesydelser opdateres og konsekvensrettes som følge af indførslen af kontantydelsen og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og at der i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen og kontanthjælpsreformen er indført nye ydelser - ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp - som rettelig bør fremgå af opregningen. Desuden fjernes overgangsydelse fra opremsningen, som følge af at overgangsydelsesordningen er udfaset.

Med forslaget opdateres og konsekvensrettes bestemmelserne.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.