Herved bekendtgøres lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 2. september 2024.1)
De ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den 1. december 2026, jf. § 12 i lov nr. 630 af 11. juni 2024.
Pension efter denne lov er folkepension, førtidspension, seniorpension, tidlig pension og tillæg efter kapitel 2, 2 a og 11.
Folkepensionsalderen er:
65 år for personer, der er født før den 1. januar 1954.
65 1/2 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954.
66 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til den 31. december 1954.
66 1/2 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955.
67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december 1962.
68 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1963 til den 31. december 1966.
69 år for personer, der er født efter den 31. december 1966.
Stk. 2. I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, jf. stk. 3, om folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.
Stk. 3. Folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste 2 år på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder. Folkepensionsalderen fastsættes af beskæftigelsesministeren til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år. Der afrundes til nærmeste halve år. Folkepensionsalderen reguleres med højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen fastsættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.
Retten til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.
Stk. 2. Dette gælder dog ikke:
Personer, der har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Indgives ansøgningen efter folkepensionsalderen, skal bopælskravene være opfyldt ved folkepensionsalderen.
Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til ydelser efter loven.
Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl i Danmark eller hyre på dansk skib.
Stk. 2. Dette gælder dog ikke personer med dansk indfødsret, som har nået folkepensionsalderen, og som har haft fast bopæl i Danmark i mindst 30 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen.
Stk. 3. Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarer retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år eller i mindst 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bopælskravet efter 1. pkt. skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er ansøgningen indgivet efter folkepensionsalderen, skal bopælskravet være opfyldt ved folkepensionsalderen.
Stk. 4. Når særlige omstændigheder taler for det, kan Udbetaling Danmark tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension.
Stk. 5. Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 omfatter folkepensionens grundbeløb, førtidspension, seniorpension og tidlig pension bortset fra førtidspensionens og seniorpensionens pensionstillæg og tillæg efter §§ 14 og 69, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og tillæg efter §§ 15 f og 15 g beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb. Retten til at modtage tidlig pension i udlandet gælder dog alene ved bopæl i et EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet. Når særlige omstændigheder taler for det, kan Udbetaling Danmark efter ansøgning tillade, at retten til folkepensionens og førtidspensionens pensionstillæg bevares for personer, der tager bopæl i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.
Udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, som tager bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland efter at have fået tillagt folkepension, bevarer retten til at modtage folkepensionens grundbeløb og tillæg efter §§ 15 f og 15 g beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb fastsat på grundlag af bopælstiden her i riget, jf. § 5.
Stk. 2. Tilsvarende ret har udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 b,
§ 9 c, stk. 1 i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b,
§ 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en person med opholdstilladelse som nævnt i stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2,
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse som nævnt i stk. 1,
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 1 og 2,
udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, samt
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c.
Retten til at bevare pensionen for personer nævnt i nr. 3-5 og nr. 7 er betinget af, at de pågældende vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den person, til hvem de har den familiemæssige tilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen.
Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen.
Ret til fuld folkepension er betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen.
Stk. 2. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen.
Stk. 3. Forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden, jf. stk. 2, beregnes som en procentandel, der afrundes til nærmeste hele procenttal.
Stk. 4. Overgår en førtidspensionist, seniorpensionist eller tidlig pensionist til folkepension ved folkepensionsalderen, udbetales folkepensionen med samme procentandel som den, hvormed førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension hidtil har været fastsat.
Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, og som har fået beregnet en procentandel tidlig pension efter § 6, stk. 2.
Ret til fuld førtidspension, seniorpension og tidlig pension er betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.
Stk. 2. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.
Stk. 3. Forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden, jf. stk. 2, beregnes som en procentandel, der afrundes til nærmeste hele procenttal.
Ved beregning af en procentandel af fuld pension beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 2 a, 4, 4 a og 4 b. Det beregnede pensionsbeløb nedsættes ved at gange beløbet med den beregnede procent efter § 5, stk. 3, og § 6, stk. 3. Tillæg efter §§ 14, 14 a og 14 e nedsættes dog ikke.
Udgør bopælstiden i optjeningsperioden mindre end 12 måneder, udbetales der ikke pension.
Ved opgørelse af bopælstid efter § 3 sidestilles med bopæl i Danmark, og ved opgørelse af bopælstid efter §§ 4, 5 og 6 sidestilles med bopæl her i riget
forhyring med dansk skib,
ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,
ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,
ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og
ophold i udlandet med henblik på uddannelse.
Stk. 2. Ved opgørelsen af bopælstid medregnes dog ikke den tid, i hvilken der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i udlandet.
(Ophævet)
Ved opgørelse af bopælstid medregnes kun bopælsperioder i optjeningsperioden, jf. § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1. Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede bopælstid afrundes til nærmeste hele antal måneder. En måned fastsættes til 30 dage.
Efter overenskomster med andre stater kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ret til at medtage en tilkendt førtidspension, når førtidspensionisten tager fast bopæl på Færøerne eller i Grønland. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om optjening af pension for personer, der er tilkendt en folkepension eller en førtidspension på Færøerne eller i Grønland.
Folkepension, der består af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til personer, der har nået folkepensionsalderen.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om overgang fra folkepension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland til folkepension udbetalt efter denne lov.
Ansøgning om folkepension indgives til Udbetaling Danmark.
Personligt tillæg kan udbetales til folkepensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.
Stk. 2. Udbetaling Danmark yder varmetillæg til betaling af varmeudgifter. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom, herunder om egenbetaling. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, at Udbetaling Danmark kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.
Stk. 3. Ud over varmetillæg efter stk. 2 yder Udbetaling Danmark til folkepensionister uanset deres økonomiske forhold et petroleumstillæg til udgifter til petroleum, når anvendelsen af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.
Stk. 4. Tillæg efter stk. 1-3 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor folkepensionen er tilkendt, jf. § 12, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen yder helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.
Stk. 2. Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 60, stk. 2, og § 64, stk. 2, i sundhedsloven.
Stk. 3. Til pensionister, der har valgt sikringsgruppe 2 efter sundhedsloven, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 64 b, 66-69, 71 og 72 i sundhedsloven svarende til det beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsgruppe 1.
Stk. 4. Der ydes desuden helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgiftstyper der er omfattet af stk. 4.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen lægger ved sin afgørelse om ydelse af helbredstillæg Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue efter §§ 14 b og 14 c og den personlige tillægsprocent efter § 31, stk. 2, til grund. Oplysningerne fra Udbetaling Danmark skal fremgå af afgørelsen.
Helbredstillæg efter § 14 a udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7.
Stk. 2. Ved opgørelsen af likvid formue indgår
indestående i pengeinstitutter m.v.,
kursværdien af obligationer,
pantebreve i depot,
kursværdien af deponerede børsnoterede aktier,
kursværdien af investeringsforeningsbeviser,
kontant beholdning og
andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet.
Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.
Stk. 4. Indestående i pengeinstitutter m.v., jf. stk. 2, nr. 1, omfatter også beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E tilbagebetales i perioden efter udløbet af det forudgående år, når tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i det forudgående år.
Ved opgørelse af formue efter § 14 b bortses fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter
lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
lov om erstatningsansvar,
lov om sikring mod følger af arbejdsskade,
lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion,
lov om erstatning for vaccinationsskader,
lov om patientforsikring,
lov om lægemiddelskader,
cirkulære om statens erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering,
lov om erstatning for skadelidte værnepligtige m.fl. eller
bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabskorpset i forbindelse med humanitært hjælpearbejde.
Stk. 2. Der ses desuden bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke økonomisk skade.
Stk. 3. Endvidere bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling.
Stk. 4. Yderligere bortses fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.
Ansøgninger og meddelelser m.v. om personligt tillæg efter § 14, stk. 1, og om helbredstillæg efter § 14 a, stk. 1 og 4, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger eller meddelelser m.v., der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen eller meddelelsen m.v. kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen m.v. på en anden måde end digitalt. Kommunalbestyrelsen kan endvidere undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning eller meddelelse m.v. anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om digital selvbetjening efter stk. 2 også skal gælde for ansøgninger og meddelelser m.v. på andre nærmere angivne sagsområder, og regler om, at kommunalbestyrelsen skal give Udbetaling Danmark besked, hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om digital selvbetjening efter stk. 2 og afgørelsen har betydning for andre ansøgninger og meddelelser m.v. på sagsområder, der hører under Udbetaling Danmark.
Til folkepensionister, som inden den 1. januar er berettiget til folkepension, jf. § 12, stk. 1, og som opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, udbetales i januar måned en årlig mediecheck.
Stk. 2. Retten til mediecheck efter stk. 1 er betinget af, at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100, jf. § 31, stk. 2.
Stk. 3. Den personlige tillægsprocent fastsættes hver den 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter § 29.
Stk. 4. Afgørelse om ret til mediecheck kan ske uden partshøring.
Grundbeløb til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt.
Stk. 2. Pensionstillæg, varmetillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes på grund af indtægt, jf. § 29.
Personer, der opfylder betingelserne i kapitel 1 for ret til folkepension, kan opsætte udbetalingen af folkepension til et tidspunkt, der ligger efter folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2. Anmodning om at opsætte pensionen indgives efter §§ 15 b eller 15 g.
Stk. 2. Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse om, at pensionen ikke kan opsættes, hvis det skønnes usandsynligt, at beskæftigelseskravet for optjening af en venteprocent, jf. stk. 3, vil blive opfyldt, jf. § 15 d, stk. 1 og 3.
Stk. 3. I opsætningsperioden optjenes en venteprocent til beregning af tillæg for opsat pension, jf. §§ 15 d-15 f.
Anmodning om at opsætte pensionen forud for opsætningsperioden indgives til Udbetaling Danmark samtidig med eller senere end ansøgning om folkepension.
Stk. 2. Anmodningen har virkning fra den 1. i måneden efter anmodningens indgivelse, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor folkepension kan udbetales, jf. § 33, stk.1. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende.
Stk. 3. Folkepensionen kan i alt opsættes to gange med mellemliggende pensionsudbetaling.
Folkepension kan opsættes for i alt 120 måneder.
Stk. 2. Ophør af opsætning af pension sker efter anmodning til Udbetaling Danmark med virkning fra den 1. i måneden efter anmodningen om opsætningens ophør.
Stk. 3. Opsætning af pension ophører uden anmodning, når pensionen har været opsat i 120 måneder.
Stk. 4. Dør en person, mens pensionen er opsat, ophører opsætningen fra dagen efter dødsfaldet.
Det er en betingelse for, at en person kan optjene venteprocent, at den pågældende har haft indtægt ved personligt arbejde i mindst 750 timer inden for et kalenderår.
Stk. 2. Udbetaling Danmark skal i forbindelse med anmodninger, der indgives efter § 15 b, efter hvert år træffe afgørelse om, hvorvidt beskæftigelseskravet er opfyldt for det pågældende år.
Stk. 3. Ved påbegyndelse og ophør af opsætningen midt i et år opgøres beskæftigelseskravet forholdsmæssigt efter antallet af hele måneder, opsætningen vedrører i det pågældende år.
Stk. 4. Er beskæftigelseskravet i stk. 1 eller stk. 3 ikke opfyldt i en opgørelsesperiode, ses der ved opgørelsen af venteprocenten bort fra denne periode. I stedet udbetales et engangsbeløb svarende til den berettigede folkepension for den pågældende periode, jf. dog § 15 e, stk. 3. Beløbet beregnes på grundlag af modtagerens faktiske indkomst for perioden.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af beskæftigelsens omfang, herunder om personligt arbejde i selvstændig virksomhed og om kontrol heraf, samt om beregning af engangsbeløb.
Ved opsætningens ophør opgør Udbetaling Danmark venteprocenten for opsætningsperioden, jf. dog stk. 3. Ved livsvarigt tillæg opgøres venteprocenten som forholdet mellem antallet af hele måneder, pensionen har været opsat, og middellevetiden i hele måneder for personer på pensionistens alder på ophørstidspunktet. Ved tillæg udbetalt over 120 måneder opgøres venteprocenten som forholdet mellem antallet af hele måneder, pensionen har været opsat, og middellevetiden over en 10-årig periode i hele måneder for personer på pensionistens alder på ophørstidspunktet. Venteprocenten afrundes til to decimaler.
Stk. 2. Har folkepensionen været opsat to gange med mellemliggende pensionsudbetaling, jf. § 15 b, stk. 3, opgøres venteprocenten for hver periode for sig.
Stk. 3. Ved opsætningens ophør ved død, jf. § 15 c, stk. 4, beregnes der ikke venteprocent, og der udbetales ikke engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, efter ophøret.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af venteprocenten ved livsvarigt tillæg for opsat pension og venteprocenten ved tillæg for opsat pension udbetalt over 120 måneder.
Fra opsætningens ophør udbetaler Udbetaling Danmark et månedligt tillæg sammen med folkepensionen, jf. stk. 2.
Stk. 2. Tillægget beregnes som venteprocenten, jf. § 15 e, stk. 1, 2. pkt., ganget med den beregnede folkepension efter kapitel 4 for den pågældende måned.
Stk. 3. Personer, der har ret til tillæg efter stk. 1, kan vælge at få udbetalt et højere månedligt tillæg til pensionen i 120 måneder, jf. stk. 4, eller vælge at få udbetalt et engangstillæg og et højere månedligt tillæg til den del af pensionen, der udgør pensionstillæg, i 120 måneder, jf. stk. 5 og 6, i stedet for efter ordningen efter stk. 1.
Stk. 4. Det højere månedlige tillæg beregnes som venteprocenten, jf. § 15 e, stk. 1, 3. pkt., ganget med den beregnede folkepension efter kapitel 4 for den pågældende måned.
Stk. 5. Engangstillæg beregnes som antallet af hele måneder, pensionen har været opsat, ganget med grundbeløbets fulde beløb, jf. § 49, delt med 12. Er betingelsen for fuld pension efter § 5, stk. 1, ikke opfyldt, nedsættes tillægget ved at gange med den beregnede procent efter § 5, stk. 3.
Stk. 6. Det højere månedlige tillæg til den del af pensionen, der udgør pensionstillæg, beregnes som venteprocenten, jf. § 15 e, stk. 1, 3. pkt., ganget med den beregnede folkepension efter kapitel 4 for den pågældende måned fratrukket grundbeløbet.
Stk. 7. Tillæg udbetales efter stk. 1, hvis der ikke er valgt udbetaling, jf. stk. 3, i forbindelse med anmodninger om opsætningens ophør, anmodninger efter § 15 g om at få beregnet og udbetalt folkepension tillagt en venteprocent eller forud for den første pensionsudbetaling efter opsætningsperiodens ophør, hvis opsætningsperioden ophører uden anmodning. Der kan ikke vælges en anden ordning, efter afgørelsen om pensionsudbetaling i henhold til en ordning er meddelt.
Stk. 8. Det beregnede tillæg afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Personer, der har arbejdet efter folkepensionsalderen og først ansøger om folkepension, når de ønsker at overgå til folkepension, kan samtidig med ansøgning om folkepension anmode Udbetaling Danmark om at få beregnet og udbetalt folkepension tillagt en venteprocent for perioden fra den 1. i måneden efter at have nået folkepensionsalderen, hvis betingelserne i kapitel 1 for ret til folkepension var opfyldt i perioden. § 15 c, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Det er en betingelse for at optjene venteprocent efter stk. 1, at det kan dokumenteres, at beskæftigelseskravet, jf. § 15 d, stk. 1 eller 3, og regler fastsat i medfør af § 15 d, stk. 5, er opfyldt. Er beskæftigelseskravet ikke opfyldt, indgår denne periode ikke ved opgørelsen af venteprocenten.
Stk. 3. Venteprocenten opgøres efter § 15 e, stk. 1, 2.-4. pkt.
Stk. 4. Tillægget udbetales og beregnes efter § 15 f.
Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.
Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 eller 2,
at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og
at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. Personer, der er tilkendt seniorpension efter § 26 a, kan dog ikke anmode kommunalbestyrelsen om at træffe afgørelse om førtidspension.
Stk. 3. I sager efter stk. 2 kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, når kommunalbestyrelsen vurderer, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2, og § 18 a.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam. Det gælder dog ikke i sager, der behandles efter § 17, stk. 3, eller i sager, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og
sundhedskoordinatoren har udtalt sig eller
personen er terminalt syg.
Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det ikke tillægges betydning ved vurderingen af personens ret til seniorpension eller førtidspension.
Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af
en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret,
dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, er udtømt,
den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,
den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller
angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.
Stk. 2. Kommunen kan ved behandlingen af sager om førtidspension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 13-15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 3. De nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som fastsættes i medfør af § 17, stk. 1 og 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., finder tilsvarende anvendelse i sager om førtidspension.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og ældre fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen og indholdet af sundhedskoordinatorens inddragelse i sager efter § 18, stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. § 16, kan blive selvforsørgende.
Stk. 3. Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 17, stk. 2, 3. pkt., og § 18. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.
(Ophævet)
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om overgang fra førtidspension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland til førtidspension udbetalt efter denne lov.
Førtidspension og seniorpension nedsættes på grund af indtægt efter § 32 a.
Seniorpension kan tilkendes personer, som har højst 6 år til folkepensionsalderen.
Stk. 2. Det er en betingelse for at få tilkendt seniorpension efter stk. 1, at
personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse og
personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.
Stk. 3. I sager om seniorpension iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og kravet om nedsat arbejdsevne i forhold til seneste job.
Stk. 5. Seniorpension kan ikke tilkendes personer, der er tilkendt førtidspension efter denne lov eller er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, almindelig forhøjet eller almindelig førtidspension m.v.
Ansøgning om seniorpension indgives til Seniorpensionsenheden. Ansøgning kan indgives, tidligst 6 måneder før betingelsen om højst 6 år til folkepensionsalderen er opfyldt, jf. dog § 62, stk. 3.
Grundlaget for en afgørelse om tilkendelse af seniorpension skal bestå af følgende:
Dokumentation for personens langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet.
Beskrivelse af de arbejdsfunktioner, personen har udført i det seneste job.
Dokumentation for personens ressourcer og udfordringer i det seneste job.
Den faglige forklaring på, hvorfor personens arbejdsevne anses for varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til det seneste job.
Stk. 2. Seniorpensionsenheden og kommunen kan ved behandlingen af sager om seniorpension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Seniorpensionsenheden indgår aftale med regionerne om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, og kommunen indgår aftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med den region, hvor kommunen er beliggende. Seniorpensionsenheden og kommunen betaler for den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, som hver af myndighederne rekvirerer fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med sundheds- og ældreministeren nærmere regler om samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og regionerne og mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om samarbejdsaftalen, prisfastsættelse og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering fra de kliniske funktioner og om muligheden for, at Seniorpensionsenheden og de kliniske funktioner kan aftale, at en region yder sundhedsfaglig rådgivning til Seniorpensionsenheden på vegne af de øvrige regioner.
Seniorpensionsenheden træffer afgørelse om seniorpension.
Stk. 2. Seniorpensionsenheden skal træffe afgørelse om seniorpension senest 6 måneder efter tidspunktet for Seniorpensionsenhedens modtagelse af ansøgning om seniorpension. Tidspunktet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal uden samtykke fra personen videregive oplysninger til Seniorpensionsenheden om personer, der søger om eller har fået tilkendt seniorpension, når kommunen bliver opmærksom på forhold, der kan have betydning for retten til seniorpension.
Stk. 4. Seniorpensionsenheden skal uden samtykke fra personen give besked til kommunalbestyrelsen om afgørelser om tilkendelse af seniorpension og Udbetaling Danmark om tilkendelser af seniorpension og afgørelser om hvilende seniorpension.
Seniorpension kan ikke frakendes uden pensionistens samtykke.
Stk. 2. Seniorpensionsenheden kan træffe afgørelse om, at retten til seniorpension efter § 26 a skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis pensionisten i en længere periode har arbejdsindkomst, som er udtryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for vurderingen af, hvornår seniorpension skal gøres hvilende.
Seniorpensionsenheden kan anmode ansøgerens bopælskommune om at oplyse sager til brug for afgørelser om seniorpension.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og kommunalbestyrelserne, herunder om indhentelse af oplysninger og tidsfrister.
En person, som er 3 år eller mindre fra folkepensionsalderen, har ret til tidlig pension, hvis personen opfylder betingelserne i §§ 26 h-26 o og § 26 s.
Retten til tidlig pension er betinget af, at en person har optjent anciennitet på arbejdsmarkedet, jf. §§ 26 i-26 p, mellem det fyldte 16. år og det tidspunkt, hvor personen er 6 år fra at opnå folkepensionsalderen.
Stk. 2. Retten til tidlig pension, jf. stk. 1, bliver dog for en person, som er født i 1963, 1964, 1967 og 1968, fastlagt, når personen er 7 år fra at opnå folkepensionsalderen.
Stk. 3. En person, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1964, kan modtage tidlig pension i
1 år ved 42 års anciennitet,
2 år ved 43 års anciennitet og
3 år ved 44 års anciennitet.
Stk. 4. En person, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1965 til og med den 31. december 1968, kan modtage tidlig pension i
1 år ved 43 års anciennitet,
2 år ved 44 års anciennitet og
3 år ved 45 års anciennitet.
Stk. 5. En person, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1969 til og med den 31. december 1970, kan modtage tidlig pension i
1 år ved 44 års anciennitet,
2 år ved 45 års anciennitet og
3 år ved 46 års anciennitet.
Stk. 6. For en person, der er født den 1. januar 1971 eller senere, vil anciennitetskravet blive reguleret, jf. stk. 5, således at anciennitetskravet for tidlig pension følger den til enhver tid gældende pensionsalder, jf. stk. 1.
Ved beskæftigelse som lønmodtager optjenes anciennitet på grundlag af det antal timer med beskæftigelse, som pågældende har haft i de enkelte kalenderår, jf. stk. 3-9.
Stk. 2. Til brug for beregningen af anciennitet i det enkelte kalenderår anvendes den årlige bidragssats for månedslønnede, som personens ATP-bidrag indbetales på baggrund af, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3. Fra og med 1971 til og med 1977 optjenes 1 års anciennitet, hvis personen er fyldt 18 år og i et kalenderår har indbetalt mindst halvdelen af et fuldt årligt ATP-bidrag.
Stk. 4. Fra og med 1978 til og med 1992 optjenes 1 års anciennitet, hvis personen er fyldt 18 år og i et kalenderår har indbetalt mindst 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og ½ års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.
Stk. 5. Fra og med 1993 optjenes 1 års anciennitet, hvis personen er fyldt 18 år og i et kalenderår har indbetalt mindst 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og ½ års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.
Stk. 6. Fra og med 1978 til og med 1992 optjenes 1 års anciennitet for en person fra det fyldte 16. år frem til det fyldte 18. år, hvis personen i et kalenderår har indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag, 2/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og 1/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.
Stk. 7. Fra og med 1993 optjenes 1 års anciennitet for en person fra det fyldte 16. år frem til det fyldte 18. år, hvis personen i et kalenderår har indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag, 2/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og 1/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.
Stk. 8. Fra det fyldte 18. år omfattes personen af stk. 3-5 eller stk. 9 for den andel af året, hvor personen har været 18 år.
Stk. 9. Personer, der i et kalenderår ikke opfylder stk. 3-8, vil få beregnet optjeningen af anciennitet på baggrund af det ATP-bidrag, som personen har indbetalt i kalenderåret, sat i forhold til det fulde årlige ATP-bidrag for det pågældende år, som der højst kan indbetales i kalenderåret. Personer, der er fyldt 18 år, vil få den beregnede anciennitet, jf. 1. pkt., ganget med 2 i perioden fra 1971 til og med 1977, mens den beregnede anciennitet, jf. 1. pkt., fra og med 1978 vil blive ganget med 1,5.
Ansættelse i fleksjob før den 1. januar 2013 i et helt kalenderår medfører uanset det indbetalte ATP-bidrag, jf. §§ 3-7, altid 1 års anciennitet. Hvis personen alene har været ansat i fleksjobbet i en del af kalenderåret, vil ancienniteten blive beregnet på baggrund af den andel af året, som personen har været ansat i fleksjobbet ganget med 1,5.
En person, der ikke har indbetalt bidrag til ATP, men som kan dokumentere beskæftigelse som lønmodtager i Danmark eller et EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, optjener anciennitet for disse perioder.
Stk. 2. En person, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1971 til og med den 31. august 1977 følgende anciennitet:
2 måneder for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.
1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 65 og under 130 arbejdstimer pr. måned.
Stk. 3. En person, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med den 1. september 1977 til og med 1992 følgende anciennitet:
1½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.
1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 87 og under 130 arbejdstimer pr. måned.
½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 43 og under 87 arbejdstimer pr. måned.
Stk. 4. En person, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1993 og frem følgende anciennitet:
1½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 117 arbejdstimer pr. måned.
1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 78 og under 117 arbejdstimer pr. måned.
½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 39 og under 78 arbejdstimer pr. måned.
Stk. 5. En person, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1971 til og med den 31. august 1977 følgende anciennitet:
1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.
½ måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 65 og under 130 arbejdstimer pr. måned.
Stk. 6. En person, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med den 1. september 1977 til og med 1992 følgende anciennitet:
Personer, der er født før den 1. september 1961, tildeles 9/16 måneders fuld anciennitet for hver måned som 16-17- årig, der ligger før den 1. september 1977. For personer født før den 1. september 1959 gives dog mindst 1 1/8 års anciennitet.
Stk. 2. Personer, der tildeles anciennitet efter stk. 1, vil kunne medregne anciennitet som lønmodtager fra det fyldte 16. år, hvis de kan dokumentere beskæftigelse som lønmodtager, som overstiger den tildelte anciennitet efter stk. 1, jf. § 26 i, stk. 6 og 7, og § 26 j, stk. 5-8.
Stk. 3. Personer, der tildeles anciennitet efter stk. 1, vil kunne medregne anciennitet, hvis de kan dokumentere at have deltaget i uddannelse med løn, lærlingeløn eller elevløn før den 1. januar 1978, som overstiger den tildelte anciennitet efter stk. 1.
Ved beskæftigelse som selvstændigt erhvervsdrivende optjenes 1 års anciennitet for hvert år, virksomhedens nettooverskud er større end den maksimale årlige dagpengesats, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Udgør virksomhedens nettooverskud mindre end den maksimale årlige dagpengesats, reduceres beskæftigelsesancienniteten forholdsmæssigt. Hvis der i et år ikke er opnået et nettooverskud, optjenes der ikke anciennitet. Den selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at flytte et nettooverskud, der overstiger den maksimale dagpengesats, til et andet år, hvor nettooverskuddet ikke giver ret til 1 års fuld anciennitet, med henblik på at opnå yderligere anciennitet for disse år. Der kan højst flyttes 1/4 års anciennitet (25 pct. af dagpengeniveauet) i et givent kalenderår, hvor nettooverskuddet overstiger den maksimale dagpengesats. Der vil i alt højst kunne flyttes 5 års sammenlagt anciennitet i optjeningsperioden.
Stk. 2. Virksomhedens nettooverskud opgøres på grundlag af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig erhvervsvirksomhed.
Stk. 3. Personer, som har fået tilbud om støtte i form af tilskud til drift af selvstændig virksomhed på grund af en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne, jf. §§ 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil få 1 års anciennitet, hvis den selvstændige virksomhed har været drevet i hele kalenderåret. En person, som er omfattet af 1. pkt., og som alene har modtaget tilskud i en del af kalenderåret, vil få beregnet ancienniteten forholdsmæssigt.
Stk. 4. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan optjene anciennitet for perioden før den 1. januar 1974, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende fremlægger dokumentation for, at vedkommende har været selvstændigt erhvervsdrivende.
Stk. 5. En selvstændigt erhvervsdrivende, som driver den selvstændige virksomhed i selskabsform og udbetaler løn til sig selv, eller en ægtefælle ansat i den anden ægtefælles eller i sin egen og ægtefællens selvstændige virksomhed, hvor der er indgået en lønaftale med skattemæssig virkning, herunder ansættelse i fleksjob før den 1. januar 2013, vil få beregnet anciennitet efter § 26 i på baggrund af det indbetalte ATP-bidrag.
Stk. 6. Drift af selvstændig virksomhed i andre EU-/EØS-lande, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland medfører også optjening af anciennitet i hele optjeningsperioden.
Stk. 7. I det år, hvor en person fylder 16 år, og i det år, hvor der er 6 eller 7 år til personens pensionsalder, jf. § 26 h, stk. 1 og 2, kan der højst optjenes anciennitet for den andel af året, personen har haft den pågældende alder.
Begge forældre, herunder en medmor, optjener 52 ugers anciennitet for hver fødsel eller adoption, jf. § 1, nr. 2-6, 8 og 12, i bekendtgørelse om adoption. Ancienniteten optjenes fra og med dagen for fødslen eller datoen for adoption af barnet.
Stk. 2. Kvinder, der har født, optjener yderligere 4 ugers anciennitet for hver fødsel. Ancienniteten optjenes i ugerne op til fødslen.
Stk. 3. Adoptanter optjener yderligere 2 ugers anciennitet for hver adoption fra Danmark eller 8 ugers anciennitet for hver adoption fra udlandet. Ancienniteten optjenes i ugerne op til modtagelsen.
Stk. 4. Personer, der har modtaget ydelser efter bistandsloven, lov om dagpenge under sygdom og fødsel eller barselsloven i perioder med graviditetsbetinget sygdom, udskudt barsel og pasning af alvorligt sygt barn, der ligger ud over de i stk. 1 og 2 nævnte perioder, optjener anciennitet for disse perioder.
Stk. 5. Der kan alene optjenes anciennitet i forbindelse med fødsel og adoptioner for personer, der er omfattet af reglerne i et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland.
Stk. 6. Anciennitet ved fødsel eller adoption i et andet EU-/EØS-lande, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland tæller med i hele optjeningsperioden.
Ved opgørelse af anciennitet i Danmark kan perioder, hvor en person har modtaget følgende ydelser, medregnes som optjening af anciennitet:
Arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Praktikydelse eller aktiveringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Uddannelsesydelse eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Kontantydelse efter lov om kontantydelse.
Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og lov om dagpenge under sygdom og fødsel.
Barselsdagpenge efter barselsloven og lov om dagpenge under sygdom og fødsel.
Ydelser ved pasning af alvorligt sygt barn efter bistandsloven.
Feriegodtgørelse efter lov om ferie.
Fleksløntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Plejevederlag til pasning af døende nærtstående efter lov om social service, barnets lov og bistandsloven.
Tabt arbejdsfortjeneste efter bistandsloven og serviceloven fra før 2003.
Løn under værnepligtsuddannelse og tid som militærnægter.
Ydelser under skoleoplæring og lærepladskompenserende uddannelse.
Perioder med ulønnet obligatorisk praktik på SU-berettigende uddannelser.
Perioder i det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år.
Perioder med opskoling som led i et ansættelsesforhold og med en løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning som supplement til lønmodtageren inden for samme branche til en tidssvarende offentligt anerkendt uddannelse.
Stk. 2. Personer, der er fyldt 18 år, vil få den beregnede anciennitet i perioden fra 1971 til og med 1977 ganget med 2, hvis personen er omfattet af stk. 1, nr. 11 og 13-17. Personer, der er fyldt 18 år, vil fra og med 1978 få den beregnede anciennitet ganget med 1,5, hvis personen er omfattet af stk. 1, nr. 11 og 13-17. Personer, der modtager fleksløntilskud efter stk. 1, nr. 12, vil ligeledes få den beregnede anciennitet beregnet efter 1. og 2. pkt. Fra det fyldte 18. år foretages beregningen af anciennitet efter 1. og 2. pkt. for den andel af året, hvor personen har været 18 år.
§§ 26 i og 26 j om optjening af anciennitet som lønmodtager i Danmark finder tilsvarende anvendelse, når en person har
forhyring med dansk skib,
beskæftigelse i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,
beskæftigelse i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse og
beskæftigelse i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab.
Efter anmodning fra en ansøger af tidlig pension udleverer Rigsarkivet oplysninger om den pågældende til brug for Udbetaling Danmarks behandling af ansøgningen om tidlig pension.
Stk. 2. Rigsarkivets afgørelse om udlevering kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. En person, som optjener anciennitet som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende og anciennitet fra en eller flere andre ydelser, jf. §§ 26 i-26 o, vil få beregnet en samlet anciennitet på baggrund af de enkelte ydelser, som vil indgå hver især med en forholdsmæssig andel på baggrund af timetal eller perioder, som ydelsen er udbetalt i, dog således at der højst kan optjenes 1 års samlet anciennitet pr. kalenderår.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse og beregning af samt dokumentation for anciennitet på arbejdsmarkedet efter bestemmelserne i dette kapitel.
En person, der er 6 år eller mindre fra folkepensionsalderen, kan ansøge om tidlig pension. Personer, der er født i 1963, 1964, 1967 og 1968, kan ansøge om tidlig pension, når personen er 7 år eller mindre fra folkepensionsalderen. Ansøgning skal indgives via den selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed.
Stk. 2. Udbetaling Danmark træffer snarest muligt og senest 6 måneder efter Udbetaling Danmarks modtagelse af ansøgningen afgørelse om ret til tidlig pension efter stk. 1, herunder om, hvorvidt personen opfylder kravet om arbejdsmarkedsanciennitet for ret til tidlig pension, jf. § 26 h. Kan fristen i særlige tilfælde ikke overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal vejlede om kravet om arbejdsmarkedstilknytning efter § 26 s i afgørelsen om ret til tidlig pension.
Det er en betingelse for ret til tidlig pension, at personen bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller som medlem af en arbejdsløshedskasse, efter at Udbetaling Danmark har truffet afgørelse efter § 26 r, stk. 2. Tilknytningen til arbejdsmarkedet skal være opfyldt i en sammenhængende periode på 9 måneder, der ligger umiddelbart før det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at personen overgår til tidlig pension, jf. dog stk. 7.
Stk. 2. Ved beskæftigelse forstås
beskæftigelse som lønmodtager,
ansættelse i fleksjob,
perioder med sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb,
perioder, hvor en forælder modtager tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 87 og 88 i barnets lov,
perioder med barselsdagpenge,
perioder med ledighedsydelse,
beskæftigelse med B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, eller
beskæftigelse som selvstændigt erhvervsdrivende.
Stk. 3. Beskæftigelseskravet, jf. stk. 2, nr. 1, anses for opfyldt, hvis personen har fået indberettet 39 løntimer om måneden til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Ved beskæftigelse, hvor der ikke er indberettet løntimer, omregnes indtægten med omregningssatsen, jf. § 53, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelseskravet, jf. stk. 2, nr. 8, anses endvidere for opfyldt, hvis den pågældende kan dokumentere at have drevet selvstændig virksomhed.
Stk. 4. Ved opfyldelse af kravet om arbejdsmarkedstilknytning gennem medlemskab af en arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, er det en betingelse, at indmeldelse i en arbejdsløshedskasse sker, senest 2 år før personen når folkepensionsalderen, jf. § 41, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5. En person, der kan dokumentere beskæftigelse, jf. stk. 2 og 3, eller som kan dokumentere at være arbejdsløshedsforsikret i et andet EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, anses for at opfylde kravet om arbejdsmarkedstilknytning, jf. stk. 1.
Stk. 6. En person, der ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som bliver ledig i 9-månedersperioden efter stk. 1, 2. pkt., kan opfylde kravet i stk. 1 ved senest 7 dage efter ledighedens indtræden at melde sig ind i en arbejdsløshedskasse. Indmeldelse i en arbejdsløshedskasse vil dog, jf. stk. 4, skulle ske, senest 2 år før personen når folkepensionsalderen. Medlemskabet skal bevares uafbrudt frem til udløbet af 9-månedersperioden efter stk. 1, 2. pkt.
Udbetaling Danmark skal, senest 3 måneder før en person kan overgå til tidlig pension, oplyse personen om tidspunktet for overgang til tidlig pension og om værdien af pensionsrettigheder, der er indberettet efter § 32 i. Udbetaling Danmark anmoder samtidig personen om at bekræfte tidspunktet for overgang til tidlig pension og indsende dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning, jf. § 26 s, i det omfang dette ikke fremgår af offentlige systemer og registre. Træffer Udbetaling Danmark afgørelse om ret til tidlig pension, mindre end 3 måneder før at personen kan overgå til tidlig pension, skal oplysningerne fremgå af afgørelsen. Tilsvarende gælder, hvis Udbetaling Danmark træffer afgørelse efter § 26 r, stk. 2, efter det tidspunkt, hvor personen tidligst kan overgå til tidlig pension.
Stk. 2. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om afslag på tidlig pension, når der ikke er dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning, jf. § 26 s, i offentlige systemer eller registre og personen heller ikke fremlægger dokumentation for tilknytningen.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse og behandling af ansøgning om tidlig pension efter § 26 r, om kravet om arbejdsmarkedstilknytning efter § 26 s, om overgang til tidlig pension efter § 26 t og om udbetaling af tidlig pension efter § 33, stk. 3.
Der kan ikke udbetales tidlig pension, hvis personen for den samme periode får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Der kan ikke udbetales tidlig pension, hvis personen har fået tilkendt førtidspension eller seniorpension efter denne lov. Der kan ikke udbetales tidlig pension, hvis personen får udbetalt en tilsvarende udenlandsk pension, eller hvis personen får udbetalt udenlandsk pension, der svarer til folkepension efter denne lov, medmindre andet følger af EU-retten.
Stk. 3. Uanset stk. 1 kan der udbetales tidlig pension, hvis personen modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselsloven, invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik.
(Ophævet)
(Ophævet)
Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg efter § 14, stk. 2, helbredstillæg efter § 14 a og mediecheck efter § 14 e opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således:
Personlig indkomst, som består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst, jf. dog nr. 8-12, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.
Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører. De enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til den måned og det år, som de skattemæssigt kan henføres til.
Indkomster, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, fordeles ligeligt over kalenderåret.
Indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er et helt kalenderår, jf. dog nr. 5. Hvis opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 på grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark, jf. dog nr. 5.
Den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge oplysninger fra indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren. Overstiger den registrerede indkomst i opgørelsesperioden indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 hver måned på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden. Indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, opgøres enten i indtægtsgruppen indtægt ved personligt arbejde eller i indtægtsgruppen øvrige indkomster. Overstiger indkomsten i den ene af de to indtægtsgrupper indkomsten ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, anvendes oplysningerne fra indkomstregisteret alene, for så vidt angår denne indtægtsgruppe.
Det beregnede indtægtsgrundlag er summen af den hidtidige indkomst i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret opregnet til hele opgørelsesperioden og en forholdsmæssig andel af de indkomster i den seneste årsopgørelse, der ikke registreres i indkomstregisteret. Udbetaling Danmark kan efter et konkret skøn forhøje indtægtsgrundlaget, jf. nr. 4 og 5, hvis pensionisten modtager helbredstillæg, jf. § 14 a, og det beregnede indtægtsgrundlag overstiger indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4 eller 5 med 20 pct. Det skønnede indtægtsgrundlag kan ikke overstige det beregnede indtægtsgrundlag.
Formue efter §§ 14 b og 14 c opgøres ved ansøgning om helbredstillæg efter 14 a.
Stk. 2. Formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af de oplysninger, der efter skatteindberetningsloven senest er indberettet til skattemyndighederne. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.
Stk. 3. Formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på ansøgningstidspunktet.
Ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 29, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse.
Stk. 2. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt fra et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt.
Stk. 3. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indkomst fra mer- eller overarbejde i henhold til ansættelsesaftale, herunder tilknyttede særlige bonusser og tillæg, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. For en pensionist, der ansættes fra den 1. marts 2020 eller senere i et ansættelsesforhold, der er relateret til covid-19, kan der ses bort fra hele indtægten, jf. stk. 1, fra dette ansættelsesforhold.
Stk. 5. Indtægten indberettes af pensionisten. Indberetningen skal indeholde
lønsedler med oplysninger om indtægt, jf. stk. 1, og erklæring fra arbejdsgiver om påbegyndelse af ansættelsesforholdet, jf. stk. 4,
en erklæring fra pensionistens eller dennes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver om, at indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til covid-19, og
en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte.
Stk. 6. Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2020, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 27. april 2021.
Stk. 7. Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2021, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2022. Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indberetningsordningen, herunder om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om krav til dokumentation i visse situationer. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, og hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra merindtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet.
Pensionstillæg nedsættes med en fast procent af indtægtsgrundlaget, jf. § 29. Nedsættelsen sker med følgende procentsatser:
30,9 pct. for enlige pensionister.
32,0 pct. for pensionister, hvis ægtefælle eller samlever ikke har ret til social pension.
16,0 pct. for pensionister, hvis ægtefælle eller samlever også har ret til social pension.
32,0 pct. for samlevende pensionister, der betragtes som enlige, jf. § 29, stk. 2.
Stk. 2. Varmetillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1-4, overstiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6.
Stk. 3. Det beregnede grundbeløb og pensionstillæg kan højst udbetales med et beløb svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af §§ 46 d, 46 f eller 46 g.
Udbetaling Danmark kan fradrage for meget udbetalt pension og boligstøtte i pensionen, når Udbetaling Danmark er ansvarlig for at udbetale ydelserne.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fradrage for meget udbetalt pension i pensionen, når kommunen er ansvarlig for at udbetale ydelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage krav på tilbagebetaling af personlige tillæg, jf. § 43, i pension på vegne af kommunen.
Indtægtsgrundlaget for førtidspension og seniorpension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således:
Personlig indkomst, som består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst, jf. dog nr. 6-10, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.
Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører. De enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til den måned og det år, som de skattemæssigt kan henføres til.
Indkomst, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, fordeles ligeligt over kalenderåret.
Indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er et helt kalenderår, jf. dog nr. 5. Hvis opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 på grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark, jf. dog nr. 5.
Den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge oplysninger fra indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren. Overstiger den registrerede indkomst i opgørelsesperioden indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 hver måned på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden. Indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, opgøres enten i indtægtsgruppen indtægt ved personligt arbejde eller i indtægtsgruppen øvrige indkomster. Overstiger indkomsten i den ene af de to indtægtsgrupper indkomsten ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, anvendes oplysningerne fra indkomstregisteret alene, for så vidt angår denne indtægtsgruppe.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af førtidspension og seniorpension.
Stk. 2. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt fra et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt.
Stk. 3. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indkomst fra mer- eller overarbejde i henhold til ansættelsesaftale, herunder tilknyttede særlige bonusser og tillæg, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. For en pensionist, der ansættes fra den 1. marts 2020 eller senere i et ansættelsesforhold, der er relateret til covid-19, kan der ses bort fra hele indtægten, jf. stk. 1, fra dette ansættelsesforhold.
Stk. 5. Indtægten indberettes af pensionisten. Indberetningen skal indeholde
lønsedler med oplysninger om indtægt, jf. stk. 1, og erklæring fra arbejdsgiver om påbegyndelse af ansættelsesforholdet, jf. stk. 4,
en erklæring fra pensionistens eller dennes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver om, at indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til covid-19, og
en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte.
Stk. 6. Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2020, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 27. april 2021.
Stk. 7. Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2021, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2022. Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningsordningen, herunder om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om krav til dokumentation i visse situationer. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, og hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra merindtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet.
Førtidspensionen og seniorpensionen nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 7, dog med 15 pct., hvis førtidspensionistens eller seniorpensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til pension.
Stk. 2. Førtidspensionen og seniorpensionen kan højst udbetales med et beløb svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af §§ 46 d, 46 f eller 46 g.
I førtidspension og seniorpension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 33, stk. 2, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.
Stk. 2. For meget udbetalt pension og boligstøtte kan fratrækkes pensionen.
Pensionistens indtægter ved personligt arbejde medfører nedsættelse af tidlig pension med 64 pct. af indtægten, når indtægten overstiger 24.000 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag (2020-niveau) pr. år.
Stk. 2. Nedsættelsen for lønindkomst foretages på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret efter lov om et indkomstregister. Nedsættelsen for indtægter ved drift af selvstændig virksomhed foretages på baggrund af forskudsopgørelsen til told- og skatteforvaltningen af den forventede årsindtægt i den selvstændige virksomhed. Den forventede årlige indtægt i virksomheden fordeles med 1/12 pr. kalendermåned.
Stk. 3. Når indtægter fra arbejde eller selvstændig virksomhed ikke fremgår af indkomstregisteret eller forskudsopgørelsen fra told- og skatteforvaltningen, skal pensionisten selv oplyse disse indtægter ved personligt arbejde, herunder indtægter i EU-/EØS-lande, Schweiz og Storbritannien, jf. stk. 2.
Stk. 4. Det beregnede beløb, som tidlig pension skal nedsættes med hver måned efter stk. 2 og 3, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 5. Beløbsgrænsen i stk. 1 nedsættes forholdsmæssigt i det kalenderår, hvor personen overgår til at modtage tidlig pension, og i det kalenderår, hvor personen overgår til at modtage folkepension.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning og nedsættelse af tidlig pension for pensionistens indtægter ved personligt arbejde. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.
Tidlig pension nedsættes af følgende pensionsordninger:
Pensionsordninger, som er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, og tilsvarende udenlandske pensionsordninger, jf. dog stk. 2.
Opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 2. Tidlig pension nedsættes ikke af pensioner, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f.
Ved behandling af ansøgningen om overgang til tidlig pension opgør Udbetaling Danmark den samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger på tidspunktet, hvor der er 3 år, til personen når folkepensionsalderen. Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger, som er indberettet efter § 32 i, stk. 2, om de i § 32 g, stk. 1, nævnte ordninger og på grundlag af ansøgerens erklæring, jf. § 32 i, stk. 4.
Stk. 2. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. § 32 i, stk. 2, 1. pkt. For alle øvrige ordninger beregner Udbetaling Danmark en årlig ydelse, som svarer til 5 pct. af det indberettede depot, jf. § 32 i, stk. 2, 2. pkt. Tidlig pension nedsættes i hele ydelsesperioden med det beregnede beløb, der overstiger et fradragsbeløb på 100.000 kr. (2020-niveau). Nedsættelsen efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i perioden med tidlig pension.
Stk. 3. Nedsættelsen af tidlig pension for pensionsordninger opgøres på årsbasis og omregnes til et månedsbeløb, der afrundes til nærmeste hele beløb i kroner, og som trækkes fra i den månedlige udbetaling.
Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af § 32 g, har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor personen har 3 år til folkepensionsalderen.
Stk. 2. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor der er 3 år, til personen når folkepensionsalderen. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Reglerne om redegørelse for indeholdelse efter skatteindberetningslovens § 9 og § 11, stk. 1, jf. § 59, stk. 1, nr. 3, og kildeskattelovens §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til told- og skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Udbetaling Danmark.
Stk. 3. Ved indberetning af depotet, jf. stk. 2, 2. pkt., af aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, skal pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., foretage en bruttoficering af depotet, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1979, og afkast, der vedrører tiden efter denne dag, bruttoficeres ved at dividere depotværdien af denne del med 0,627, mens resten bruttoficeres ved at dividere med 0,767, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før den 1. januar 1972, og afkastet heraf bruttoficeres ikke. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for LD-aldersopsparing efter § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 4. En person, der ansøger om overgang til tidlig pension, skal give oplysning til Udbetaling Danmark om alle pensioner m.v., der ikke er indberettet elektronisk, herunder pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, og pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. Det gælder også pensioner m.v. fra udenlandske pensionsinstitutter m.v. Oplysning om pensioner m.v. efter 1. og 2. pkt. skal afgives med værdien ved det tidspunkt, hvor der er 3 år, til personen når folkepensionsalderen. Ansøgeren har endvidere pligt til at erklære over for Udbetaling Danmark, om oplysningerne, der er indberettet efter stk. 2, er fyldestgørende.
Pensionsopgørelsen efter § 32 i, stk. 2, tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter personens 60. år, men inden 3 år før personen når folkepensionsalderen. Reglerne i §§ 32 h og 32 i finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i det omfang pensionen har medført fradrag i anden offentlig forsørgelsesydelse.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om nedsættelse af tidlig pension på grund af pensionsopsparing.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om indberetningen, jf. § 32 i, stk. 1, herunder om tidspunktet for indberetningen.
Ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 29, stk. 1, ved beregning af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse samt ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1, ved beregning af førtids- og seniorpension fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold omfattet af stk. 4.
Stk. 2. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, og lignende indtægt fra Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt.
Stk. 3. Indtægten, jf. stk. 1, omfatter folke-, førtids- og seniorpensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til en ansættelsesaftale, jf. stk. 4, herunder tilknyttede særlige bonusser og tillæg. For en folke-, førtids- og seniorpensionist og dennes ægtefælle eller samlever, der ansættes den 17. marts 2022 eller senere, bortses fra den fulde indtægt fra et ansættelsesforhold, jf. stk. 4.
Stk. 4. De ansættelsesforhold, hvor der kan bortses fra en folke-, førtids- og seniorpensionists og dennes ægtefælles eller samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.
Stk. 5. Indtægten indberettes af folke-, førtids- og seniorpensionisten, og indberetningen skal indeholde
en erklæring fra folke-, førtids- og seniorpensionistens eller dennes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver om, at indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til ansættelsesforhold, som er omfattet af stk. 4, og om tidspunktet for påbegyndelse af ansættelsesforholdet, hvis ansættelsen er omfattet af stk. 3, 2. pkt., og
en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte.
Stk. 6. Indtægt, der er udbetalt og beskattet i 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ordningen, jf. stk. 1-5, herunder om, hvilke arbejdspladser der er omfattet, og under hvilke betingelser. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om krav til dokumentation i visse situationer. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, og hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra indtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet.
Udbetaling Danmark udbetaler folkepension månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om folkepension, og at lovens betingelser er opfyldt, jf. dog 2. pkt. og stk. 10. Modtages ansøgning om folkepension i Udbetaling Danmark senest den 10. i den femte måned efter opnåelse af folkepensionsalderen, udbetales folkepensionen dog med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter opnåelse af folkepensionsalderen.
Stk. 2. Førtidspension og seniorpension udbetales månedsvis bagud, med virkning fra den 1. i måneden efter at der er truffet afgørelse om førtidspension og seniorpension. Træffes afgørelse om førtidspension efter udløbet af fristen i § 21, stk. 1, udbetales førtidspension, med virkning fra den 1. i måneden efter at der er forløbet 3 måneder, fra behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt. Træffes afgørelse om seniorpension efter udløbet af fristen i § 26 d, stk. 2, udbetales seniorpension, med virkning fra den 1. i måneden efter at der er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i Seniorpensionsenheden. Førtidspension og seniorpension udbetales, tidligst fra den 1. i måneden efter at betingelserne for tilkendelse af førtidspension og seniorpension er opfyldt.
Stk. 3. Udbetaling Danmark udbetaler tidlig pension månedsvis bagud, med virkning fra den 1. i måneden efter at der er truffet endelig afgørelse om overgang til tidlig pension. Tidlig pension udbetales, tidligst fra den 1. i måneden efter at betingelserne for tidlig pension er opfyldt.
Stk. 4. Retten til pension ophører med virkning fra dagen efter pensionistens dødsfald, jf. dog stk. 8.
Stk. 5. Er pensionen for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, ikke udbetalt, udbetales beløbet, jf. stk. 4, til pensionistens ægtefælle, hvis ægtefællerne samlevede ved dødsfaldet. For andre pensionister udbetales beløbet, jf. stk. 4, til pensionistens dødsbo.
Stk. 6. Er pensionen for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, udbetalt, og samlevede pensionisten ved sin død med sin ægtefælle, har ægtefællen krav på fra dødsboet at få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der er udbetalt i pension den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, og senere.
Stk. 7. Er der udbetalt pension for tiden efter, at retten til pension er ophørt efter stk. 4, skal det for meget udbetalte tilbagebetales, jf. dog stk. 8. Kravet om tilbagebetaling rettes mod pensionistens dødsbo.
Stk. 8. Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud, skal der ikke ske tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør, hvis pensionisten umiddelbart før dødsfaldet var samlevende med
For personer, der modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension indbetales ATP-bidrag, jf. § 2 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP-bidraget udgør det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Der kan ikke indbetales ATP-bidrag, hvis pensionen, jf. stk. 1, månedsvis udgør mindre end 1.000 kr.
Stk. 3. Modtageren af førtidspension, seniorpension eller tidlig pension betaler 1/3 af ATP-bidraget, mens 2/3 af bidraget betales af staten. Hver bidragsandel for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4. ATP-bidraget fra modtageren af førtidspension, seniorpension eller tidlig pension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension.
Stk. 5. De nærmere regler om bidragsbetaling efter stk. 1-4, herunder betingelser for ophør af bidragsbetaling, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Personer, der modtager førtidspension eller seniorpension, kan betale bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 49, stk. 1, nr. 12.
Stk. 2. Modtageren af førtidspension eller seniorpension betaler 1/3 af bidraget efter stk. 1, mens 2/3 betales af staten.
Stk. 3. Udbetaling Danmark fratrækker modtagerens bidrag ved den månedlige udbetaling af pensionen med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse efter modtagerens valg.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om den konkrete udformning og administrative tilrettelæggelse af den supplerende arbejdsmarkedspension.
Udbetaling Danmark indbetaler bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse efter førtidspensionistens eller seniorpensionistens valg.
Stk. 2. Ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring kan rettigheder i den supplerende arbejdsmarkedspension forlods udtages af ejerægtefællen.
Stk. 3. Den livsvarige pensionsret i medfør af den supplerende arbejdsmarkedspension skal være fastsat på et grundlag, der ikke forskelsbehandler på grundlag af køn.
Stk. 4. Når en person, som har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension, dør, udbetales et engangsbeløb, jf. dog stk. 8. Hvis ordningen er etableret i Arbejdsmarkedets Tillægspension, udbetales engangsbeløbet til dødsboet. Hvis ordningen er etableret i et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, udbetales engangsbeløbet til boet eller den begunstigede ifølge pensionsaftalen. Engangsbeløbet skal ved dødsfald før personens folkepensionsalder mindst udgøre summen af 1/3 af indbetalte bidrag efter den 1. januar 2013 og et tillæg, jf. stk. 5 og 6. Ved dødsfald efter personens folkepensionsalder kan engangsbeløbet højst udgøre summen af 1/2 af indbetalte bidrag efter den 1. januar 2013 og et tillæg, jf. stk. 5 og 6.
Stk. 5. Ved dødsfald før personens folkepensionsalder udgør tillægget, jf. stk. 4, mindst 1/3 af det indestående på personens konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2012 eller mindst 1/3 af værdien af den erhvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse den 31. december 2012. Ved dødsfald efter personens folkepensionsalder udgør tillægget højst 1/2 af et indestående på personens konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2012 eller højst 1/2 af værdien af den erhvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse den 31. december 2012.
Stk. 6. Ved opgørelsen af engangsbeløbet efter stk. 4 forrentes de indbetalte bidrag og tillægget frem til dødsfaldet.
Stk. 7. Engangsbeløbet ved dødsfald efter folkepensionsalderen aftrappes over mindst 5 år og højst 10 år fra folkepensionsalderen.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at den livsvarige pensionsret i medfør af den supplerende arbejdsmarkedspension kan udbetales som et engangsbeløb, hvis den årlige pensionsydelse er af beskeden størrelse.
Bidragsbeløb, som indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, anvendes til erhvervelse af pension efter § 17 r i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. § 17, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om rente ved for sen indbetaling af bidrag kan finde anvendelse.
Stk. 3. Uanset § 33 c, stk. 4, kan engangsbeløbet ved død før folkepensionsalderen for en person, som har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister før den 1. januar 2013, ikke udgøre et mindre beløb end det beløb, som indestod på personens særskilte konto den 31. december 2012.
Stk. 4. Udbetaling af pension sker efter reglerne for udbetaling af ATP Livslang Pension, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister og seniorpensionister i Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder om indbetaling, udbetaling af et engangsbeløb ved dødsfald og erhvervelse af en livsvarig pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Beløb, som indbetales til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, skal anvendes til erhvervelse af en livsvarig pensionsret for førtidspensionsmodtageren eller seniorpensionsmodtageren. Den livsvarige pensionsret udbetales fra folkepensionsalderen. Den supplerende arbejdsmarkedspension kan også anvendes til en specificeret forhøjelse af en eksisterende livsvarig pensionsret.
Stk. 2. Uanset § 33 c, stk. 4, kan engangsbeløbet ved dødsfald før folkepensionsalderen for en person, som har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister før den 1. januar 2013, ikke udgøre et mindre beløb end værdien af den erhvervede pensionsret den 31. december 2012.
For personer, som modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter denne lov, indbetaler Udbetaling Danmark et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 33 g, på grundlag af den beregnede pension efter reglerne i kapitel 4 a og 4 b efter fradrag af modtagerens eget ATP-bidrag, jf. § 33 a, stk. 3, og efter fradrag af modtagerens eventuelle eget bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, stk. 2. Bidraget afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i pensionen. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af staten.
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
I 2020 med 0,3 pct.
I 2021 med 0,6 pct.
I 2022 med 0,9 pct.
I 2023 med 1,2 pct.
I 2024 med 1,5 pct.
I 2025 med 1,8 pct.
I 2026 med 2,1 pct.
I 2027 med 2,4 pct.
I 2028 med 2,7 pct.
I 2029 med 3,0 pct.
Fra 2030 med 3,3 pct.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, om indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag.
Hvis pensionen ikke har været udbetalt under ophold i boformer m.v., jf. § 46, genoptages udbetalingen med virkning fra 1 måned før opholdets ophør. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt sin pension forud, genoptages udbetalingen dog med virkning fra opholdets ophør.
Stk. 2. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under unddragelse, jf. § 46 a, genoptages udbetalingen med virkning fra unddragelsens ophør. Udbetalingen genoptages dog ikke, hvis pensionisten i umiddelbar forlængelse af unddragelsens ophør indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse ved varetægtsfængsel.
Stk. 4. Er udbetaling af pension ophørt, jf. § 46 b, genoptages udbetalingen med virkning fra det tidspunkt, hvor personen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.
(Ophævet)
Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, herunder hvis pensionisten gentagne gange har misligholdt huslejebetalingen, eller hvis pensionistens udlejer har indgivet anmodning til fogedretten om pensionistens udsættelse af et beboelseslejemål på grund af betalingsmisligholdelse, afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.
Stk. 2. Pensionisten og kommunalbestyrelsen kan aftale, at kommunalbestyrelsen skal administrere pensionen.
Stk. 3. Kommunen giver Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen eller aftalen, jf. stk. 1 og 2. Udbetaling Danmark overfører til kommunen den disponible pension, som pensionisten ville have fået udbetalt.
Personer, der har ret til førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden efter at have nået folkepensionsalderen til at modtage folkepension.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension, herunder om størrelsen af personligt tillæg.
Udbetalingen af pension ophører med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om, at modtageren har ret til plejevederlag efter § 120, stk. 2, i lov om social service eller § 90, nr. 11, i barnets lov, når modtageren kan få udbetalt plejevederlag fra tidspunktet for ophøret af pensionsudbetalingen.
Stk. 2. Udbetalingen af pension, jf. stk. 1, genoptages med virkning fra den 1. i den måned, hvor den nærtstående dør eller den pågældende anmoder om genoptagelse.
Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 29 og 32 a.
Stk. 2. Pensionen i kalenderåret omregnes i løbet af året, hvis
det månedligt opgjorte indtægtsgrundlag afviger fra det hidtil anvendte indtægtsgrundlag og en beregning på grundlag af det opgjorte indtægtsgrundlag fører til en ændring af pensionens størrelse eller
der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for beregningen af pensionen, eller
pensionistens ægtefælle eller samlever dør og dødsfaldet har betydning for beregningen af pensionen.
Stk. 3. Omregning efter stk. 2, nr. 1, sker med virkning for hele opgørelsesperioden. Helbredstillæg omregnes dog kun med virkning fra den 1. i førstkommende måned, hvor pensionen i øvrigt beregnes på grundlag af det nye indtægtsgrundlag.
Stk. 4. Omregning efter stk. 2, nr. 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter de ændrede forhold, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor borgeren vidste eller burde vide, at pensionen skulle omregnes som følge af ændringer i de personlige forhold, jf. § 42.
Stk. 5. Omregning efter stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 48.
Stk. 6. Ved omregning af pension efter stk. 2, nr. 2 og 3, ændres opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget til perioden fra det tidspunkt, som pensionen omregnes med virkning fra, til kalenderårets udgang.
Stk. 7. Den supplerende pensionsydelse efterbetales, hvis Udbetaling Danmark inden 6 måneder efter udgangen af januar modtager nye oplysninger fra pensionisten om formuen pr. 1. januar, som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, der sikrer, at Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen modtager oplysninger, der har betydning for den årlige fastsættelse og omregning af pensionen.
Udbetaling Danmark træffer hver 1. januar afgørelse om størrelsen af formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 1-5, på grundlag af de oplysninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter skatteindberetningsloven. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, træffer Udbetaling Danmark afgørelse om størrelsen af formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.
Stk. 2. Udbetaling Danmark træffer hver 1. januar afgørelse om størrelsen af formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 6 og 7, på grundlag af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.
Stk. 3. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om formuens størrelse på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Udbetaling af helbredstillæg efter § 14 a kan ske med virkning fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.
Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. dog stk. 7.
Stk. 2. Pensionen efterreguleres på grundlag af indtægtsgrundlaget opgjort efter reglerne i §§ 29 og 32 a, jf. dog stk. 3. Ved efterregulering er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionen er udbetalt på baggrund af.
Stk. 3. Efterregulering sker på grundlag af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret.
Stk. 4. Er pensionen omregnet i løbet af året, jf. § 39, stk. 2, nr. 2, skal der ved efterregulering af pensionen for perioden før omregning bortses fra en tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomst, som fremgår af indkomstregisteret for perioden efter omregningen.
Stk. 5. Oplyser pensionisten til Udbetaling Danmark, at årsopgørelsen er påklaget, kan Udbetaling Danmarks endelige afgørelse om efterregulering af pensionen ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er færdigbehandlet.
Stk. 6. Afgørelse om efterregulering af pensionen genoptages ikke, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages. Afgørelse om efterregulering kan dog genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller samleveres årsindkomst på mindst 25.000 kr.
Stk. 7. Helbredstillæg, jf. § 14 a, efterreguleres ikke.
Stk. 8. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for lidt udbetalt i pension, efterbetaler Udbetaling Danmark den resterende pension. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for meget udbetalt i pension, skal den overskydende pension tilbagebetales til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 9.
Stk. 9. Udbetaling Danmark kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 8, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre end 250 kr.
Ved opgørelsen af den personlige indkomst i indtægtsgrundlaget efter § 39 b, stk. 2, fradrages et beløb svarende til størrelsen på de samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A som opgjort efter stk. 2 og 3. Beløbet omregnes til et bruttobeløb ved at dividere med 0,6.
Stk. 2. Beløbet efter stk. 1, 1. pkt., kan ikke overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, gælder for pensionsopspareren.
Stk. 3. Fradraget efter stk. 1 sker i den del af den personlige indkomst, som er indtægt ved personligt arbejde, jf. § 29, stk. 1, nr. 1, og § 32 a, stk. 1, nr. 1.
Stk. 4. Fradraget efter stk. 1 fordeles ligeligt over kalenderåret.
Stk. 5. § 39 b, stk. 6, finder ikke anvendelse på fradrag efter stk. 1.
Pensionen udbetales ikke, når den ikke er hævet i et år. Udbetalingen genoptages efter anmodning herom.
Pensionisten skal oplyse Udbetaling Danmark, Seniorpensionsenheden og kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, jf. dog stk. 2, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Pensionisten skal ikke oplyse om ændringer i indkomstforhold i opgørelsesperioden, hvis indkomstændringerne vedrører indkomster, som beskattes i Danmark.
Stk. 3. Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen kan afkræve pensionisten, dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages senest 3 måneder fra anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller delvis med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet. Pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden, efter at oplysningerne er modtaget. Hvis pensionisten på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for den i 1. pkt. nævnte frist, kan fristen forlænges.
Stk. 4. Pensionisten skal oplyse Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen om flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal henvendelse om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.
Personer, der modtager folkepension, førtidspension eller seniorpension og har fast bopæl i Danmark, skal give Udbetaling Danmark meddelelse om et midlertidigt ophold af mere end 2 måneders varighed i lande uden for EU/EØS og Schweiz, dog ikke ved ophold i Grønland eller på Færøerne.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af stk. 1, skal før afrejsen give Udbetaling Danmark meddelelse om afrejsedato og forventet dato for hjemkomst.
Stk. 3. Hvis et midlertidigt ophold uden for de lande, der er nævnt i stk. 1, mod forventning ved afrejsen eller senere forventes at få eller får en varighed af mere end 2 måneder, meddeles afrejsedato og forventet dato for hjemkomst hurtigst muligt til Udbetaling Danmark.
Stk. 4. Personer, der er omfattet af stk. 1, skal give Udbetaling Danmark meddelelse om datoen for hjemkomst umiddelbart efter hjemkomsten.
Stk. 5. Personer, der er omfattet af stk. 1, som opholder sig i et land uden for EU/EØS og Schweiz, dog ikke i Grønland eller på Færøerne, i mere end 2 måneder, og som under udlandsopholdet har eller får udenlandske indtægter, skal give Udbetaling Danmark oplysning herom og under udlandsopholdet hver måned oplyse Udbetaling Danmark om indtægtens størrelse.
Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved omregning i løbet af kalenderåret, jf. § 39, og ved den årlige endelige efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b, finder stk. 1 ikke anvendelse, medmindre der er tale om omregning og efterregulering på grund af ændringer af personlige forhold, jf. § 39, stk. 2, nr. 2.
Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg. Tilbagebetaling kan kræves,
når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi,
når der på det tidspunkt, da der ydes personligt tillæg, foreligger forhold, der viser, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen, eller
når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg.
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-2, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til førtidspension efter § 16 skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis en pensionist under 60 år i en længere periode har arbejdsindkomst, som kan være et udtryk for, at pensionisten vedvarende vil kunne være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for vurderingen af, om førtidspension kan gøres hvilende.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at førtidspensionen inddrages i tilfælde, hvor pensionisten ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre arbejdsevnen væsentligt, jf. dog § 43 b.
Afviser en pensionist at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om personen fortsat har ret til førtidspension.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, jf. dog stk. 4. I den forbindelse træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter 1. pkt. kan ske.
Stk. 2. Pensionisten kan selv rejse sag om frakendelse af pension.
Stk. 3. Efter det fyldte 60. år kan pension uden pensionistens samtykke ikke frakendes.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ikke træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2025, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 5. Der kan ikke ske frakendelse af pension for tidligere udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsansatte med diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings- og stressrelaterede tilstande, angst, depression, personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser. Ved tidligere udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsansatte forstås personer, der som led i ansættelsen i staten har været udsendt mindst en gang eller i øvrigt i tjenstligt medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. Personen skal efter anmodning dokumentere, at vedkommende er diagnosticeret med en af de diagnoser, som fremgår af 1. pkt., og at vedkommende er omfattet af personkredsen i 2. pkt.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation efter stk. 5, 3. pkt.
(Ophævet)
Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen påbegyndes. Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyndes. 1. og 2. pkt. gælder også varetægtsfængsling.
Stk. 2. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen dog træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 1. pkt. forlænges.
Stk. 3. Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.
Stk. 4. Fængslet eller arresthuset giver Udbetaling Danmark og kommunen meddelelse om indsættelsen og om tidspunktet for løsladelsen, hvis opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales pension, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
udbetaling af pension til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1,
udbetaling af pension til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 107, stk. 1, i lov om social service,
udbetaling af pension til personer, der har ophold i boformer omfattet af lov om social service, men for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og
udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land.
Udbetaling af pension ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
den pågældende er varetægtsfængslet,
politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2. Udbetaling af pension ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 3. Udbetaling af pension ophører efter stk. 1 og 2 med virkning fra det tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Hvis personen inden unddragelsen fik sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.
Stk. 4. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning. Pensionen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.
Udbetaling af pension ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Stk. 2. Udbetaling af pension ophører efter stk. 1 med virkning fra politiets afgørelse. Fik personen inden pasinddragelsen sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor politiet traf afgørelsen.
Stk. 3. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af pension var opfyldt i perioden.
En pensionist har ikke ret til pension for en periode, hvor personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor personen ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
Stk. 2. Udbetaling Danmark skal som følge af en dom, jf. stk. 1, træffe afgørelse om tilbagebetaling af pension for de dage, hvor pensionisten er dømt for overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1. Det gælder, uanset om Udbetaling Danmark tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af pension for samme periode.
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal underrette kommunen, når der er truffet afgørelse efter stk. 2. Kommunen skal vurdere, om der skal træffes afgørelse om frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, 1. pkt.
Pensionen efter §§ 31, 32 c eller 48 a kan i en periode på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
Dagpenge efter barselsloven.
Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.
Pension efter denne lov.
Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Fleksløntilskud efter §§ 123-125 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Genoptages udbetalingen af pension med virkning fra 1 måned før opholdets ophør, jf. § 34, stk. 1, 1. pkt., regnes perioden i stk. 1 dog fra dette tidspunkt. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden nævnt i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension overstiger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i 3-årsperioden.
Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Udbetaling Danmark og kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. § 46 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. § 46 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer med bopæl i udlandet skal Udbetaling Danmark underrettes.
Stk. 2. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig modtager pension. Politiet skal endvidere underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller ophæves.
Stk. 3. Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget pension.
Pensionen efter §§ 31, 32 c eller 48 a kan i en periode på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.
Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1. Genoptages udbetalingen af pension med virkning fra 1 måned før opholdets ophør, jf. § 34, stk. 1, 1. pkt., regnes perioden i stk. 1 dog fra dette tidspunkt.
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension overstiger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i 3-årsperioden.
Pensionen efter §§ 31, 32 c og 48 a kan i en periode på 12 uger højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, hvis modtageren er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.
Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor retten har truffet beslutning om anholdelse, jf. retsplejelovens § 757.
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension overstiger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik i 12-ugersperioden.
Stk. 4. Ophæves en anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af pensionen var opfyldt i perioden.
Stk. 5. Anklagemyndigheden underretter Udbetaling Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757, modtager pension efter denne lovs §§ 31, 32 c eller 48 a. Anklagemyndigheden underretter endvidere Udbetaling Danmark, hvis rettens anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, for de i 1. pkt. nævnte personer efterfølgende ophæves.
Krav på pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
Stk. 2. Tilbagebetalingskravet opkræves af Udbetaling Danmark og kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.
Dør den ene af to samlevende ægtefæller eller samlevere, der begge modtager social pension, fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet. Udbetalingen af efterlevelsespension, jf. dog § 33, stk. 9, sker til den længstlevende pensionist.
Tidlig pension udgør 13.550 kr. pr. måned (2020-niveau), jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Udbetaling Danmark skal forud for udbetaling af tidlig pension nedsætte pensionen med de beregnede beløb efter §§ 32 e-32 k.
Stk. 3. Tidlig pension kan højst udbetales med et beløb svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når den tidlige pensionist er omfattet af §§ 46 d, 46 f eller 46 g.
I tidlig pension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 33, stk. 3, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.
Stk. 2. Udbetaling Danmark kan fradrage for meget udbetalt pension og boligstøtte i udbetalingen af tidlig pension.
Udbetaling Danmark foretager en gang årligt en omregning af tidlig pension, hvis pensionistens indtægt har ændret sig ved drift af selvstændig virksomhed, ved drift af selvstændig bibeskæftigelse eller ved arbejde, jf. § 32 e, og hvor løbende regulering ikke har været mulig. Omregningen foretages på baggrund af pensionistens endelige årsopgørelse for det pågældende år, når denne foreligger. Hvis pensionisten bor i et andet EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, foretages omregningen på baggrund af pensionistens endelige opgørelse fra de lokale skattemyndigheder eller tilsvarende dokumentation for årsindtægten, når denne foreligger.
Stk. 2. Viser omregningen, at modtageren af tidlig pension har fået for lidt udbetalt i pension, udbetaler Udbetaling Danmark den resterende pension. Har modtageren af tidlig pension fået for meget udbetalt i pension, skal den overskydende pension tilbagebetales til Udbetaling Danmark, medmindre tilbagebetalingskravet er mindre end 250 kr.
Modtageren af tidlig pension skal hver måned oplyse Udbetaling Danmark om sin aktuelle bopælsadresse og eventuelle indtægter fra personligt arbejde som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, jf. dog stk. 2. Har Udbetaling Danmark ikke modtaget oplysningerne senest den 15. i den følgende måned, vil retten til udbetaling af tidlig pension bortfalde fra den 1. i denne måned. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at retten til udbetaling af tidlig pension ophører uden forudgående partshøring. Når der foreligger dokumentation for oplysningerne nævnt i 1. pkt., vil udbetalingen af tidlig pension kunne genoptages, fra den 1. i måneden efter at dokumentationen foreligger, jf. dog 5. pkt. Hvis en modtager af tidlig pension har indsendt oplysninger efter 1. pkt., således at oplysningerne burde være nået frem til Udbetaling Danmark inden udløbet af fristen i 2. pkt., eller modtageren af tidlig pension har været forhindret i at sende oplysningerne inden udløbet af fristen i 2. pkt., vil Udbetaling Danmark kunne efterbetale tidlig pension.
Stk. 2. Modtageren af tidlig pension skal ikke oplyse om indtægter fra personligt arbejde, jf. stk. 1, hvis indtægterne beskattes i Danmark og fremgår af indkomstregisteret, forskudsopgørelsen fra told- og skatteforvaltningen m.v. i opgørelsesperioden. Modtageren af tidlig pension skal endvidere ikke oplyse sin aktuelle bopælsadresse, jf. stk. 1, i opgørelsesperioden, hvis den pågældende er registreret i CPR med bopæl her i landet.
Stk. 3. Modtageren af tidlig pension skal ud over oplysninger nævnt i stk. 1 oplyse Udbetaling Danmark om øvrige forandringer i sine forhold, der kan forventes at medføre ændringer af tidlig pension, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 4. Opfylder modtageren af tidlig pension ikke betingelserne for tidlig pension eller sin oplysningspligt efter stk. 3, vil retten til udbetaling af tidlig pension ophøre. Når der foreligger dokumentation for oplysninger efter stk. 3, vil udbetalingen af tidlig pension kunne genoptages, fra den 1. i måneden efter at dokumentationen foreligger, hvis betingelserne for modtagelse af tidlig pension fortsat er opfyldt.
Stk. 5. Udbetaling Danmark kan anmode modtageren af tidlig pension om oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages senest 1 måned efter anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller delvis med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet. Pensionsudbetalingen kan genoptages, med virkning fra den 1. i måneden efter at Udbetaling Danmark har modtaget oplysningerne. Udbetaling Danmark kan forlænge fristen efter 1. pkt., hvis en tidlig pensionist på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for fristen.
Hvis en modtager af tidlig pension har tilsidesat sin oplysningspligt i § 48 d eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget tidlig pension, skal modtageren af tidlig pension eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er udbetalt med urette.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved den årlige omregning af tidlig pension, jf. § 48 c.
Bestemmelserne i §§ 40, 41 a, 46-46 c, 46 e, 47 og 48 finder tilsvarende anvendelse for en modtager af tidlig pension.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om dokumentation af årsindkomst, indtægter ved personligt arbejde og bopælsoplysninger.
Ved fastsættelse af pension for kalenderåret anvendes følgende beløb:
Grundbeløbet efter § 12, stk. 1, udgør 75.924 kr. årligt.
Pensionstillægget efter § 12, stk. 1, udgør årligt 83.076 kr. for enlige og 41.436 kr. for gifte og samlevende. I perioden 2016-2023 forhøjes pensionstillægget med et kompensationstillæg, jf. § 49 b.
Mediechecken efter § 14 e udgør 235 kr. i 2019, 469 kr. i 2020, 704 kr. i 2021 og 938 kr. i 2022 og frem.
Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, udgør 54 pct. af dennes indtægt.
Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 72.800 kr. for enlige og 145.900 kr. for gifte og samlevende. I perioden 2019-2033 forhøjes fradragsbeløbet efter § 49 c.
Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck efter § 29, stk. 8, udgør 21.000 kr. for enlige og 41.500 kr. for gifte og samlevende. I perioden 2019-2033 forhøjes fradragsbeløbet efter § 49 c.
Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 87.900 kr.
Førtidspensionen og seniorpensionen efter § 16 udgør for enlige 226.500 kr. årligt. Heraf udgør førtidspensionens og seniorpensionens pensionstillæg 62.028 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspensionen og seniorpensionen 192.528 kr. årligt. Heraf udgør førtidspensionens og seniorpensionens pensionstillæg 53.304 kr.
Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 249.728 kr.
Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension og seniorpension efter § 32 a, stk. 7, udgør 78.800 kr. for enlige og 125.000 kr. for gifte eller samlevende.
For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan der maksimalt indgå 387.400 kr. i indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå 256.100 kr. i indtægtsgrundlaget.
Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, udgør 6.396 kr. årligt.
Stk. 2. Ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet. En person betragtes ikke som enlig, hvis pågældende efter samlivets ophævelse, jf. 1. pkt., samlever med en anden person end ægtefællen eller partneren.
Ved den årlige regulering, jf. § 49, stk. 3, anvendes den beregnede procentsats efter § 49, stk. 3, med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1, 2 og 8, og § 48 a, stk. 1.
Stk. 2. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.
Pensionstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 2, forhøjes hver 1. januar i perioden 2016-2023 med et kompensationstillæg. Kompensationstillægget udgør et beløb, der svarer til den mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det pågældende år som følge af fradraget af en procentsats, jf. § 49 a.
Fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 5 og 6, forhøjes med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for gifte og samlevende i 2019. Forhøjelsen nedsættes i hvert af årene 2020-2034 med 1.000 kr. for enlige og 2.000 kr. for gifte og samlevende.
Stk. 2. Beløbene, jf. stk. 1, som fradragsbeløbene, jf. § 49, stk. 1, nr. 5 og 6, forhøjes med, reguleres en gang årligt den 1. januar.
Stk. 3. Ved reguleringen den 1. januar 2020 reguleres beløbene i stk. 1 efter § 49, stk. 3, 1. pkt. Herefter reguleres beløbene med en beregnet reguleringsfaktor til det pågældende finansårsniveau for hvert af årene 2021-2033. Reguleringsfaktoren beregnes på grundlag af den opgjorte regulering efter § 49, stk. 3, 1. pkt., for årene 2020 til og med det pågældende finansår.
Stk. 4. Beløbene, jf. stk. 1, afrundes efter regulering til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Hvis en borger klager over en afgørelse efter § 14 d, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen behandle ansøgningen eller meddelelsen m.v., selv om den ikke er indgivet digitalt.
Stk. 3. Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 4. Afgørelser efter kapitel 3 og 3 a samt efter § 43 a og § 44 kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klager behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Staten afholder udgifterne til pension efter § 12, stk. 1, § 14 e, kapitel 2 a og § 26 g. Udgifterne til førtidspension tilkendt efter lov om social pension før den 1. juli 2014 afholdes af kommunen med 65 pct. og af staten med 35 pct.
Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 1, og helbredstillæg efter § 14 a afholdes af staten med 50 pct. Kommunerne afholder 25 pct. af udgifterne til varmetillæg og petroleumstillæg efter § 14, stk. 2 og 3. Staten afholder de resterende 75 pct. af udgifterne.
Stk. 3. Staten afholder udgifter til administration af tidlig pension gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark.
Stk. 4. Staten afholder udgifterne til pension til personer, der har fast bopæl i udlandet, og til personer, der har fast bopæl på Færøerne og i Grønland.
Handlekommunen har adgang til refusion fra en tidligere handlekommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter aftale med henholdsvis Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler om afholdelse af udgifter til pension efter denne lov til
personer, der på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark,
personer, der som følge af dom til anbringelse på en særlig sikret afdeling eller behandling på hospital for sindslidende får ophold i Danmark, og
personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland formidlet af danske sociale myndigheder.
Stk. 2. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Ankestyrelsen.
Staten refunderer kommunernes udgifter til helbredstillæg efter denne lov, når udgiften er omfattet af EU-rettens regler om mellemstatslig refusion, kommunen anmelder krav herom, og staten modtager den anmeldte refusion fra debitorstatens sociale sikringsmyndigheder.
Stk. 2. Ministeren for sundhed og ældre fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om den nationale administrative gennemførelse af mellemstatslig refusion i henhold til EU-retten.
(Ophævet)
Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende folkepension, tidlig pension, varmetillæg, petroleumstillæg, mediecheck, opsat pension, supplerende pensionsydelse og øvrige tillæg efter kapitel 11. Udbetaling Danmark varetager endvidere opgaver om retten til at medtage en tilkendt folkepension, førtidspension, seniorpension eller tidlig pension ved fast bopæl i udlandet, førtidspension ved fast bopæl på Færøerne og i Grønland og opgaver om retten til at modtage folkepension og tidlig pension ved fast bopæl i udlandet. Desuden varetager Udbetaling Danmark alle opgaver vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension og seniorpension.
Stk. 2. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og den likvide formue.
Stk. 3. Seniorpensionsenheden varetager opgaver vedrørende seniorpension efter kapitel 3 a.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen varetager opgaverne vedrørende personligt tillæg og helbredstillæg til folkepensionister. Desuden varetager kommunalbestyrelsen de opgaver vedrørende førtidspension og seniorpension, som ikke er nævnt i stk. 1-3, og opgaver vedrørende seniorpension efter kapitel 3 a, hvis Seniorpensionsenheden anmoder herom, samt opgaver efter §§ 4 og 6 i lov om Seniorpensionsenheden.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen i handlekommunen skal, uden at borgeren indgiver ansøgning herom, vurdere, om borgeren har ret til anden hjælp fra kommunen, når Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden giver afslag på pension på grund af regler om optjening eller tilkender en procentandel af fuld pension. Kommunalbestyrelsen i handlekommunen skal tilbyde at give vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når en førtidspensionist, seniorpensionist eller tidlig pensionist overgår til folkepension. Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden skal give meddelelse til kommunen om personer, der er omfattet af situationerne nævnt i 1. og 2. pkt.
Kommunalbestyrelsen i handlekommunen varetager administrationen af de kommunale opgaver efter denne lov, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Denne ændring er tilføjet fra: Lov om ændring af en række love på børne- og undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område, skatteområdet, beskæftigelsesområdet, udlændinge- og integrationsområdet og ældreområdet (Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke m.v.) d. 15/05/2025
Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med kommunen, jf. dog stk. 2. Forbuddet gælder også ved mundtlig kommunikation med Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ved behandling af påklagede afgørelser på kommunens myndighedsområde, jf. § 50, stk. 1 og 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udveksling af oplysninger mellem Danmark og Færøerne og mellem Danmark og Grønland i sager, hvor førtidspensionister og folkepensionister flytter mellem rigsdelene.
(Ophævet)
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om fradrag i pensionen for beløb, som pensionisten har modtaget i pension efter udenlandsk lovgivning i det tidsrum, for hvilket der beregnes pension efter denne lov.
(Ophævet)
Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes til personer med fast bopæl i udlandet eller på Færøerne eller i Grønland efter denne lov, efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og efter regler i overenskomster med andre stater.
Stk. 2. Ved udøvelsen af de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder §§ 18, 21 og 26 d ikke anvendelse på personer med bopæl i udlandet. Grundlaget for afgørelsen om førtidspension, jf. § 19, eller seniorpension, jf. § 26 c, skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder.
Stk. 3. Udbetaling Danmark kan behandle en sag om seniorpension til personer med fast bopæl i udlandet, når der ved påbegyndelsen af realitetsbehandlingen er mindre end 6 måneder til, at personen opfylder betingelsen om højst at have 6 år til folkepensionsalderen.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for personer, der har bopæl i udlandet.
Kommunerne afholder udgifter til administration af seniorpension, jf. § 56 a, stk. 1 og 2, gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 22 i lov om Udbetaling Danmark. Staten afholder udgifter til administration af seniorpension for borgere omfattet af § 62 gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark.
(Ophævet)
Loven træder i kraft den 1. oktober 1984. Lovens § 65 har dog virkning fra den 1. januar 1984, mens førtidsbeløbet efter § 13, nr. 3, først udbetales med virkning fra 1. januar 1985.
Stk. 2. Lov om folkepension, jf. lovbekendtgørelse nr. 436 af 9. september 1983, og lov om invalide- og førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af samme dato, ophæves.
Beskæftigelsesministeren fastsætter, hvilke administrative forskrifter, udstedt efter de tidligere love, der forbliver i kraft efter den 1. oktober 1984.
(Ophævet)
Personer, der den 1. oktober 1984 har ret til pension efter lov om folkepension og lov om invalidepension og førtidspension m.v., skal modtage enten fuld pension efter denne lov eller mindst det samme antal fyrretyvendedele af fuld pension efter denne lov som hidtil, dog anvendes reglerne i kap. 6.
Stk. 2. Personer, der den 1. oktober 1984 modtager pension efter § 3, stk. 1 og 2, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., overgår til at modtage henholdsvis højeste og mellemste førtidspension. Personer, der den 1. januar 1984 overgik til at modtage pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, og som på dette tidspunkt var under 60 år, og personer, der tilkendes pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov inden det fyldte 60. år, overgår til at modtage forhøjet almindelig førtidspension. Andre personer, der modtager pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, overgår til at modtage almindelig førtidspension. Enlige kvinder, der den 1. januar 1984 er fyldt 62 år uden at modtage pension, og som har ret til pension efter § 3, stk. 4, i nævnte lov, har ret til almindelig førtidspension.
Personer under 67 år med dansk indfødsret, der ved lovens ikrafttræden modtager fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og stk. 4, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som hidtil.
Uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, har personer over 67 år med dansk indfødsret, som har haft fast bopæl i riget i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, ret til fuld folkepension, senest fra den 1. oktober 1989.
For enlige kvinder, der den 30. juni 1975 har opsat begæring om folkepension, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:
Ved opsættelse til det fyldte 65. år 1.392 kr. årlig.
Ved opsættelse til det fyldte 67. år 3.000 kr. årlig.
For enlige kvinder, som inden 1. april 1960 har modtaget ventetillæg, eller som ville have ret til ventetillæg, hvis begæring om ventetillæg var fremsat inden 1. april 1960, er aldersgrænserne dog henholdsvis det 67. år og det 70. år.
For enlige kvinder, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da hun begyndte at modtage folkepension.
Stk. 2. For andre personer, der har opsat begæring om folkepension den 30. juni 1975, og som ikke er omfattet af stk. 1, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:
Ved opsættelse til det fyldte 70. år 4.248 kr. årlig.
Ved opsættelse til det fyldte 72. år 6.072 kr. årlig.
For personer, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da pågældende begyndte at modtage folkepension. For ægtepar regnes dog med den ældste ægtefælles alder, da ægtefællerne eller en af dem begyndte at modtage folkepension.
Er pensionen begæret før 1. april 1960, erstattes nævnte aldersgrænser med opsættelse i henholdsvis 2 og 5 år.
Stk. 3. For personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år, og som ikke er omfattet af stk. 1 og 2, udbetales en venteydelse. Ydelsen udgør for hvert halve års opsættelse efter det 67. år 5 pct., dog højst 30 pct., af grundbeløbet ved venteperiodens afslutning, jf. § 49.
Stk. 4. Opfylder pensionisten ikke betingelserne efter § 5, stk. 1, for at få fuld pension, nedsættes ventetillæg og venteydelse i samme forhold som nævnt i § 5, stk. 2.
Til enlige personer, der i december 1993 modtog invaliditetsydelse samt bistands- eller plejetillæg efter § 18, jf. §§ 16 og 49, stk. 2, 2. pkt., som gældende indtil 1. januar 2003, udbetales et tillæg, der årlig udgør 42.720 kr. Tillægget reguleres efter reglerne i § 49, stk. 3, 3. pkt., jf. stk. 4, og udgiften hertil afholdes efter reglerne i § 52, stk. 1, jf. § 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social pension m.v. (Omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen m.v.).
Til folkepensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor summen af kommune- og kirkeskatteprocenten overstiger 25,0 pct., udbetales et tillæg, der årligt udgør 59 kr. for enlige og 34 kr. for gifte og samlevende for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 25,0 pct. Tillæg oprundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Tillæg udbetales ikke, hvis det før oprunding udgør mindre end 250 kr. for enlige og 150 kr. for gifte og samlevende.
Stk. 2. De procenter, der er nævnt i stk. 1, forhøjes pr. 1. januar 2002 med 0,4 procentpoint og herefter årligt pr. 1. januar med yderligere 0,4 procentpoint.
Stk. 3. Beløbene i stk. 1 reguleres ikke efter reglerne i § 49, stk. 3, jf. stk. 4. Udgiften til tillæg afholdes af staten.
Til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension, jf. § 12, stk. 1, og som opfylder betingelserne i stk. 2-6, udbetales en årlig supplerende pensionsydelse på op til 17.600 kr.
Stk. 2. Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Den likvide formue opgøres pr. 1. januar efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c på grundlag af de oplysninger, der efter skatteindberetningsloven senest er indberettet til skattemyndighederne, og på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om likvid formue.
Stk. 3. Den supplerende pensionsydelse nedsættes afhængigt af den personlige tillægsprocent, jf. § 31, stk. 2.
Stk. 4. For folkepensionister, der er berettiget til en procentandel af fuld pension, jf. § 5, stk. 2, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold hertil, jf. § 5, stk. 3.
Stk. 5. Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis den beregnede ydelse er mindre end 200 kr.
Stk. 6. Den supplerende pensionsydelse udbetales i januar måned, hvis Udbetaling Danmark har de nødvendige oplysninger.
Stk. 7. Det beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2020. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 8. Udgiften til den supplerende pensionsydelse afholdes af staten.
Beskæftigelsesministeren fremsætter i 2025 forslag om revision af denne lovs § 1 a.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 914 af 16. december 1998 (Ændrede udbetalingsregler, ligestilling af samlevende med gifte m.v.)2) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 29, 31 og 49 i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-6, 11 og 12, træder i kraft den 1. marts 1999.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 83).
Stk. 4. §§ 29, 31 og 49 i lov om social pension, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-6, 11 og 12, får ikke virkning for personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge modtager social pension før den 1. marts 1999, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter 1. marts 1999.
Stk. 5. § 32 i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder anvendelse for udbetaling af pension tilkendt efter lovens ikrafttræden.
Stk. 6. § 33, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, finder anvendelse på personer, der opnår ret til social pension efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 3.
Stk. 7. Til personer, som opnår ret til social pension efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 3, og som forud har modtaget forudbetalt løn eller en forudbetalt offentlig forsørgelsesydelse, udbetales en ekstra måneds pension for den første måned, for hvilken der udbetales pension. Den ekstra måneds pension udbetales forud.
Lov nr. 287 af 12. maj 1999 (Nedsættelse af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år m.v.)4) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, finder anvendelse på personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.
Stk. 3. Personer, der er omfattet af stk. 2, og som er bosiddende i Danmark fra før den 1. juli 1999 og frem til det fyldte 65. år, vil kunne opfylde undtagelsesbestemmelsen til kravet om dansk indfødsret, jf. lovens § 2, nr. 1, såfremt de ville kunne have haft 10 års bopæl her i landet ved det fyldte 67. år.
Stk. 11. I det år, hvor en person fylder 16 år, og i det år, hvor der er 6 eller 7 år til personens pensionsalder, jf. § 26 h, stk. 1 og 2, kan der højst optjenes anciennitet for den andel af året, personen har haft den pågældende alder.
1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130 arbejdstimer pr. måned.
2/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 87 og under 130 arbejdstimer pr. måned.
1/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 43 og under 87 arbejdstimer pr. måned.
Stk. 7. En person, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1993 og frem følgende anciennitet:
1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 117 arbejdstimer pr. måned.
2/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 78 og under 117 arbejdstimer pr. måned.
1/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 39 og under 78 arbejdstimer pr. måned.
Stk. 8. En person, som har indbetalt ATP-bidrag, men ikke opnået ret til 1 fuldt års anciennitet, og som samtidig er ansat hos en anden arbejdsgiver med et antal arbejdstimer, som ikke medfører indbetaling af ATP-bidrag, jf. § 26 i, kan få beregnet anciennitet efter stk. 2-7 for det samlede antal arbejdstimer, som personen har haft i en måned.
Stk. 9. Fra det fyldte 18. år omfattes personen af stk. 2-4 for den andel af året, hvor personen har været 18 år.
Stk. 10. I det år, hvor en person fylder 16 år, og i det år, hvor der er 6 eller 7 år til personens pensionsalder, jf. § 26 h, stk. 1 og 2, kan der højst optjenes anciennitet for den andel af året, personen har haft den pågældende alder.
Stk. 11. Ancienniteten for en lønmodtager, som kan dokumentere beskæftigelse fra et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, tæller med i hele optjeningsperioden.
Stk. 3. I det omfang der findes tilsvarende ydelser i et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland, som svarer til de danske ydelser efter stk. 1, herunder ydelser, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af sociale sikringsordninger, vil disse ydelser indgå i optjeningen af anciennitet.
Stk. 7. Træffer Udbetaling Danmark afgørelse efter § 26 r, stk. 2, mindre end 12 måneder før en person kan overgå til tidlig pension, skal perioden efter stk. 1, 2. pkt., være opfyldt efter tidspunktet for afgørelsen om ret til tidlig pension og 9 måneder frem, medmindre personen allerede opfylder kravet efter stk. 1, 2. pkt., ved overgangen til tidlig pension. Tilsvarende gælder, hvis Udbetaling Danmark træffer afgørelse efter § 26 r, stk. 2, efter det tidspunkt, hvor personen tidligst kan overgå til tidlig pension.
Stk. 8. En person, der inden overgang til tidlig pension har fået tilkendt førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller fået tilkendt seniorpension efter lov om social pension, anses ikke for at opfylde kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilsvarende gælder, hvis personen har ret til social pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU-/EØS-medlemsstat eller pension udbetalt efter lovgivningen i Schweiz, Storbritannien eller et andet land.
Stk. 9. Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde se bort fra kortvarige afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet i perioden efter stk. 1.
Stk. 10. Personer, der overgår fra fleksydelse til tidlig pension, er undtaget fra betingelsen om arbejdsmarkedstilknytning efter stk. 1.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6 fradrages en folkepensionists egen indtægt ved personligt arbejde, på op til i alt 122.004 kr. i et kalenderår. Det maksimale fradrag reduceres forholdsmæssigt, hvis pensionisten kun modtager folkepension i en del af året. Fradraget kan dog ikke reduceres til et lavere beløb end et forholdsmæssigt fradrag opgjort på grundlag af opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget. Uudnyttet fradrag fra en forudgående opgørelsesperiode, hvor der er beregnet en personlig tillægsprocent inden for samme kalenderår, overføres til den efterfølgende opgørelsesperiode.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde ved beregning af pensionstillægget.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode, hvor udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af året, jf. § 15 a, efter en periode med pensionsudbetaling.
Stk. 2. Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, skal indgå i indtægtsgrundlaget.
Stk. 4. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 bortses endvidere fra:
Skattepligtig social pension og skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension, og pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes der bortses fra pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet.
Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.
Hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.
Engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.
Indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.
Stk. 5. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 4.
Stk. 6. Den opgjorte indtægt afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.
Stk. 7. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 5.
Stk. 8. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.
Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at fordelingen, jf. stk. 1, nr. 3, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode efter dennes overgang til folkepension, hvor udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af året, jf. § 15 a.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode, hvor pensionen er gjort hvilende.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, skal indgå i indtægtsgrundlaget.
Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 bortses endvidere fra:
Skattepligtig social pension og skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension, og pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes der bortses fra pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet.
Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.
Hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.
Sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32 d, stk. 1.
Engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.
Indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.
Stk. 4. For en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 9.
Stk. 5. Ægtefællens eller samleverens indtægt opgjort efter stk. 1-4 kan højst udgøre et fastsat beløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 11.
Stk. 6. Den samlede opgjorte indtægt efter stk. 1-5 afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.
Stk. 7. Den opgjorte indtægt efter stk. 6 nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 10.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at fordelingen, jf. stk. 1, nr. 3, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.
en ægtefælle,
en samlever, der modtager social pension, eller
en samlever, der ikke modtager social pension, men er indsat som arving efter afdøde.
Tilsvarende gælder, selv om samlivet med en ægtefælle eller samlever, der er indsat som arving efter afdøde, er ophævet på tidspunktet for dødsfaldet, hvis ophævelsen skyldes, at den ene part har fået ophold i boformer m.v. efter § 107, stk. 2, §§ 108-110 eller § 192 i lov om social service eller § 5 i lov om almene boliger m.v.
Stk. 9. Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud og var samlevende med en ægtefælle eller samlever, der modtager social pension, indgår for meget udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør, jf. stk. 4, i opgørelsen af efterlevelsespension, jf. § 48.
Stk. 10. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udbetaling af folkepension med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter opnåelse af folkepensionsalderen, når ansøgeren har været forhindret i at indgive ansøgning om folkepension på grund af egen alvorlige sygdom fra opnåelse af folkepensionsalderen.
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2 og 4-7, og § 69, reguleres en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 49 a. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 8-11, § 32 e, stk. 1, § 32 h, stk. 2, 3. pkt., og § 48 a, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 49 a. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 3 og 12, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2020.
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 8, 9 og 12, samt i § 69, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4-7, 10 og 11, § 32 e, stk. 1, og § 32 h, stk. 2, 3. pkt., afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, afrundes til nærmeste kronebeløb.
Stk. 5. Det beløb, der medfører, at varmetillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 2, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.
Stk. 6. De i stk. 1 anførte beløb nedsættes forholdsmæssigt, hvis opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret.
Lov nr. 285 af 25. april 2001 (Førtidspensionsreform)5) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 3-8.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. § 1, nr. 32, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 4. § 1 gælder ikke for personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, med undtagelse af nr. 3 og 18-21, jf. dog stk. 5, og nr. 30 og 31. For disse personer gælder fortsat de indtil da gældende regler i § 1, § 3, stk. 5, §§ 13-18, § 19, stk. 2-4, § 20 a, §§ 28-32, § 33, stk. 1 og 2, § 37, § 39, stk. 1, § 39 a, § 44, § 46, § 49, § 52, stk. 1 og 2, § 57, stk. 2 og 3, § 59, stk. 1-4, § 62, stk. 2, § 72, § 72 b og § 72 c i lov om social pension.
Stk. 5. Førtidspensionister, der er omfattet af stk. 4, kan fra den 1. januar 2003 vælge på frivillig basis at være omfattet af ATP-ordningen, jf. § 33 a i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 18-20, og af den supplerende pensionsordning, jf. § 33 b i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 21. Personer, som har valgt at være omfattet af den indtil 1. januar 2003 gældende bestemmelse i § 33 a i lov om social pension, overgår automatisk til på frivillig basis at være omfattet af § 33 a i lov om social pension som gældende efter 1. januar 2003.
Stk. 6. For personer, der er tilkendt førtidspension, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, gælder fortsat de indtil da gældende §§ 2, 4 og 5 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 7. § 27 a i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, finder anvendelse på personer, der er tilkendt førtidspension efter de fra den 1. januar 2003 gældende regler.
Stk. 8. Personer, der er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, er dog uanset § 5, nr. 1 og 2, også efter udgangen af 2002 berettiget til boligydelse efter de regler i lov om individuel boligstøtte, der gælder for modtagere af folkepension.
Lov nr. 394 af 28. maj 2003 (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger)6) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 6, 7 og 9, og §§ 4, 5, 11 og 13-16 har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. juli 2003 eller senere, jf. dog stk. 6. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, finder de hidtil gældende regler, herunder reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C fortsat anvendelse.
Stk. 3-5. (Udelades)
Stk. 6. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, og hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af de modtagne aktier m.v. indtræder den 1. januar 2003 eller senere, kan den ansatte og det selskab, der har ydet de pågældende aktier m.v., indgå aftale om, at reglerne i ligningslovens § 7 H, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, skal finde anvendelse. Indgås en sådan aftale, skal indberetning herom foretages for det kalenderår, hvor aftalen er indgået.
Stk. 7. Såfremt en anvendelse af reglerne i stk. 6 kræver ændringer i de aftaler, der er indgået ved tildelingen af aktier m.v., for at tilpasse aftalerne til en anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H, anses sådanne ændringer ikke for at indebære en afståelse og erhvervelse af nye aktier, køberetter eller tegningsretter.
Stk. 8. Reglerne i § 6 a, stk. 5, nr. 2, i lov om VækstFonden som affattet ved § 12, nr. 2, finder alene anvendelse for aktier, der er deponeret til betaling af afgift vedrørende april kvartal 2003 eller tidligere.
Lov nr. 327 af 18. maj 2005 (Ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2. Loven har virkning for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse den 1. juli 2005 eller senere.
Stk. 3. Hvis pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil gældende regler i § 46 i lov om social pension, genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.
Stk. 4. Hvis pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil gældende regler i § 45 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.
Lov nr. 429 af 28. april 2010 (Kompetencen til at træffe afgørelse om lovvalg m.v. efter EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger m.v.)8) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2010.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Henvisninger til forordning (EØF) nr. 1408/71 forbliver i kraft, og anvendelsen af denne forordning bevares i forhold til det enkelte EØS-land og Schweiz, så længe det enkelte EØS-land eller Schweiz ikke har tilsluttet sig forordning (EF) nr. 883/04.
Lov nr. 1603 af 22. december 2010 (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for ret til folkepension)9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Den hidtil gældende § 9 i lov om social pension finder fortsat anvendelse ved opgørelse af optjeningsgrundlaget for ret til folkepension for udlændinge, som er meddelt ophold i Danmark efter udlændingelovens § 7 eller § 8, som er indrejst i Danmark før lovens ikrafttræden, og som har opnået folkepensionsalderen før den 1. januar 2021.
Lov nr. 1386 af 28. december 2011 (Forhøjelse af folkepensionsalder, indførelse af seniorførtidspension m.v.)10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 2-11, træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 3. En sikringspligtig arbejdsgiver efter lov om arbejdsskadesikring kan ikke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, som er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af vedtagelsen af denne lov.
Lov nr. 326 af 11. april 2012 (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.)11) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2 og 3. (Udelades)
Stk. 4. Lovens §§ 1-3, § 7, nr. 7, og §§ 15, 17 og 24 træder i kraft den 1. marts 2013.
Stk. 1. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-5, 9, 13 og 24, og som ved lovens ikrafttræden ikke er afgjort eller afsluttet i kommunen, behandles færdige i Udbetaling Danmark.
Stk. 2. Hvis borgeren har givet samtykke til kommunen efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på et sagsområde, der efter denne lovs §§ 1-5 og 13 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark behandle sagen uden fornyet samtykke. Hvis borgeren har givet samtykke til det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet efter § 11 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på et sagsområde, der efter denne lovs §§ 1-5 og 13 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Ankestyrelsen behandle sagen uden fornyet samtykke.
Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder, kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.
Stk. 4. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13, og som inden lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er indbragt for det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, og som ikke ved lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er afgjort, behandles færdige i Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans.
Stk. 5. Afgørelser efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13, som inden lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er truffet af det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, kan påklages til Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter de hidtil gældende regler. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.
Stk. 6. Krav, som kommunen måtte have mod borgeren, eller krav, som borgeren måtte have mod en kommune efter lovens §§ 1-5, 9 og 13 ved lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder, overgår til Udbetaling Danmark. Fordringer, for hvilke kommunen har påbegyndt opkrævning af tilbagebetalingskrav, forbliver dog i kommunen, medmindre fordringen opkræves ved modregning eller fradrages i en ydelse, der efter lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder udbetales af Udbetaling Danmark, eller i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse, som vedrører samme fordring.
Stk. 7-9. (Udelades)
Stk. 10. På sagsområder, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-3 og 24, videregiver Københavns Kommune senest den 1. januar 2013 en elektronisk kopi af alle sager, hvori kommunen i perioden fra den 1. januar 2011 til den 1. marts 2012 har truffet endelig afgørelse. Udbetaling Danmark må alene bruge de pågældende sager i uddannelsesøjemed og kun i perioden fra den 1. januar 2013 til den 28. februar 2013.
Stk. 1. Efter lovens ikrafttræden påhviler ansvaret for opbevaring af arkivalier og varetagelse af de arkivmæssige hensyn i sager vedrørende Udbetaling Danmarks sagsområde:
Kommunalbestyrelsen i afsluttede og passivførte sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter lovens §§ 1-5, 13 og 24 overføres til Udbetaling Danmark, og afsluttede og passivførte sager efter lovens § 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse.
Kommunalbestyrelsen i sager, hvor der fortsat sker udbetaling på sagsområder, der efter lovens §§ 1-5, 13 og 24 skal overføres til Udbetaling Danmark, og hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om tilkendelse af en ydelse forud for det tidspunkt, hvor sagsområdet overgår til Udbetaling Danmark, og sager efter lovens § 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse, jf. dog nr. 3.
Udbetaling Danmark i sager efter lovens §§ 4 og 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse for at opfylde internationale forpligtelser, og hvor der fortsat sker udbetaling.
Udbetaling Danmark i alle øvrige sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter lovens §§ 1-5, 9, 13 og 24 overføres til Udbetaling Danmark, og som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2.
Stk. 2. Kommunen skal efter anmodning fra Udbetaling Danmark sende en kopi af de ønskede akter fra sager, der efter stk. 1, nr. 1 eller 2, opbevares i kommunen. Kommunen har i forbindelse med anmodninger om kopi af akter fra Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, med henblik på at kunne imødekomme Udbetaling Danmarks anmodning. Kommunen har desuden ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, hvis sagen indeholder oplysninger, der vedrører kommunens sagsområde, og hvis kommunen har et sagligt behov for oplysningerne.
Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark fra 2015 skal betale et gebyr til kommunen for at varetage opgaven efter stk. 2, 1. pkt., og regler om udfasning af kommunernes arkivforpligtelse over for Udbetaling Danmark fra 2018.
Lov nr. 928 af 18. september 2012 (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister)12) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2013 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2013, der følger af ændringerne af § 72 d, stk. 1, i lov om social pension som affattet ved § 7, nr. 5.
Stk. 3. Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 2 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2013, der foreligger pr. 1. maj 2015.
Lov nr. 1380 af 23. december 2012 (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.)13) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-6 og 8.
Stk. 2-6. (Udelades)
Stk. 7. ATP kan i stedet for at underrette den skattepligtige om indbetaling af skatten samtidig med indbetalingen, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, 4. pkt., underrette den skattepligtige om indbetaling af skatten i forbindelse med den endelige opgørelse af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i den årlige pensionsoversigt. 1. pkt. har virkning fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013.
Stk. 8. Lovens § 11, nr. 3 og 5, træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 1-9. (Udelades)
Stk. 10. § 3, stk. 5, i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 11, nr. 1, finder ikke anvendelse for førtidspensionister, der ved lovens ikrafttræden har ret til førtidspension under fast bopæl i udlandet, så længe førtidspensionisten har uafbrudt fast bopæl i et ikke EU/EØS-land eller Schweiz. For sådanne sager finder den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov om social pension anvendelse.
Stk. 11. §§ 16-19 i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 11, nr. 2, finder ikke anvendelse i sager om tilkendelse af førtidspension, hvis kommunalbestyrelsen før den 1. januar 2013 har truffet afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler i §§ 16-19 i lov om social pension anvendelse, indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen.
Stk. 12. Beløb, som er opsparet på særskilte konti i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, overføres med virkning fra den 1. januar 2013 til Arbejdsmarkedets Tillægspension til administration og forvaltning sammen med fondens øvrige formue.
Stk. 13. For kontohavere, som den 31. december 2012 har en særskilt konto i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, anvendes kontohaverens indestående til erhvervelse af livsvarig pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 1. januar 2013 efter reglerne i § 8 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet der ikke før erhvervelse fradrages beløb efter § 16 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom den erhvervede pensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 14.
Stk. 14. Kontohaverens indestående efter stk. 13 opdeles i et garantibidrag, som udgør 80 pct. af indeståendet, der anvendes til erhvervelse af garanteret pension, og et bonusbidrag, som overføres til Arbejdsmarkedets Tillægspensions bonuspotentiale.
Stk. 15. Garantibidraget efter stk. 14 anvendes til erhvervelse af garanteret pension den 1. januar 2013 efter en af beskæftigelsesministeren fastsat tarif, jf. stk. 16. Før erhvervelse af garanteret pension fradrages der ikke beløb efter § 16 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom den erhvervede pensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 16. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension en tarif, jf. stk. 15. Tariffen fastsættes på grundlag af en pr. 31. december 2012 markedsværdibaseret optjeningsrente opgjort i overensstemmelse med principperne i pensionsgrundlaget i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 17. Kontohavere, som den 31. december 2012 har en særskilt konto i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som er født i perioden fra den 1. januar 1949 til den 31. december 1952, kan dog vælge, at erhvervelse af livsvarig pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension først sker ved folkepensionsalderen med en værdi svarende til deres indestående på særskilt konto den 31. december 2012 tillagt en forretning frem til folkepensionsalderen. Opdeling i garantibidrag og bonusbidrag og erhvervelse af garanteret pension sker efter de regler, der er fastsat efter § 8 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension på det tidspunkt, hvor kontohaveren når folkepensionsalderen.
Stk. 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter nærmere regler om størrelsen af renten samt principperne for forrentningen af indestående den 31. december 2012, jf. stk. 17.
Stk. 19. Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om overførslen den 1. januar 2013 af særskilte konti i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension og erhvervelsen af pensionsrettigheder i ATP Livslang Pension, jf. stk. 13-17.
Stk. 20. § 16, nr. 1-3, i denne lov har virkning fra og med indkomståret 2013.
Stk. 21. Uanset § 14, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår de kommunale merudgifter for kommunerne som arbejdsgivere til arbejdsskadeerstatninger ikke i fastsættelsen af statens årlige tilskud til kommunerne.
Stk. 22. Uanset § 3, stk. 2, nr. 4, i lov om regionernes finansiering indgår de regionale merudgifter for regionerne som arbejdsgivere til arbejdsskadeerstatninger ikke i fastsættelsen af statens årlige tilskud til regionerne.
En sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af denne lov.
Lov nr. 218 af 5. marts 2013 (Frivillig overgang til førtidspension efter lov om social pension)14) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
Loven træder i kraft den 1. april 2013.
Stk. 1. Udbetaling Danmark skal senest den 31. maj 2013 give modtagere af førtidspension og modtagere af invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. skriftlig meddelelse om ret til overgang til retten til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2.
Stk. 2. Udbetaling Danmark og kommunen skal på hver sit myndighedsområde vejlede førtidspensionister, der anmoder herom, om konsekvenser ved at overgå til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2. Vejledningen skal gives på baggrund af pensionistens konkrete aktuelle forhold.
Stk. 3. Personer, der har anmodet Udbetaling Danmark om overgang til ret til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, er omfattet af ret til førtidspension efter lov om social pension med virkning fra den 1. i den måned, der følger efter den nærmeste måned, efter anmodning er indgivet, jf. dog stk. 8.
Stk. 4. For personer, der er overgået til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, udbetaler Udbetaling Danmark et korrektionsbeløb for perioden fra den 1. januar 2013 og indtil den 1. i den måned, hvori der er ret til førtidspension efter lov om social pension, dog længst indtil den 31. december 2013. Korrektionsbeløbet opgøres som forskellen mellem det faktisk udbetalte grundbeløb, pensionstillæg, førtidsbeløb, invaliditetsbeløb, den ekstra tillægsydelse og erhvervsudygtighedsbeløb i den måned, hvori der anmodes om overførsel af ret til førtidspension efter lov om social pension, og den første månedlige udbetaling af førtidspension efter lov om social pension, jf. stk. 3. Korrektionsbeløbet ydes for hver af de måneder, hvori der er udbetalt førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. i 2013. Et negativt samlet korrektionsbeløb sættes til nul. Korrektionsbeløbet udbetales sammen med den første månedlige udbetaling af førtidspension efter lov om social pension. Korrektionsbeløbet er skattefrit.
Stk. 5. Udgifter til korrektionsbeløbet, jf. stk. 4, afholdes af henholdsvis staten og kommunen. Staten og kommunen afholder udgifterne til korrektionsbeløbet med den samme forholdsmæssige procentsats, hvormed staten og kommunen hidtil har afholdt udgifterne til den pågældendes grundbeløb og pensionstillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Stk. 6. Udbetaling Danmarks afgørelse om korrektionsbeløb, jf. stk. 4, kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 7. For personer, der efter § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, har ret til førtidspension efter lov om social pension, omfatter retten til at modtage pension i udlandet ikke førtidspensionens pensionstillæg.
Stk. 8. Ved overgang til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, videreføres de rettigheder og pligter efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., der fremgår af lovens § 2, § 3, stk. 1-3, og §§ 4, 5, 8 og 9.
Stk. 9. Ved overgang til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, finder § 32 b i lov om social pension om den første pensionsberegning ikke anvendelse. Pensionen fastsættes og omregnes efter § 39 i lov om social pension.
Stk. 10. Ved overgang til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, udbetales førtidspension månedsvis forud, hvis førtidspensionen efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. blev udbetalt forud.
Stk. 11. Ved overgang til førtidspension efter lov om social pension, jf. § 44, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som affattet ved lovens § 1, nr. 2, indbetales bidrag til ATP, jf. § 33 a i lov om social pension, med virkning fra den 1. i den måned, hvor den pågældende har ret til førtidspension efter reglerne i lov om social pension.
Stk. 12. Krav på tilbagebetaling af pension, jf. §§ 42 og 43 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., kan fratrækkes i korrektionsbeløbet, jf. stk. 4. Hvis kravet ikke kan dækkes i korrektionsbeløbet, fratrækkes det resterende krav i pensionen efter § 32 i lov om social pension.
Lov nr. 494 af 21. maj 2013 (Overførsel af Pensionsstyrelsens opgaver til Udbetaling Danmark)15) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2013.
Stk. 2. Udbetaling Danmark færdigbehandler sager på sagsområder, der som følge af lovens §§ 3-6 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, og som ikke inden lovens ikrafttræden er endeligt afsluttet af Pensionsstyrelsen. Told- og skatteforvaltningen færdigbehandler sager, der som følge af lovens § 9 overføres til behandling i told- og skatteforvaltningen, hvis de ikke er blevet afgjort af Pensionsstyrelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Udbetaling Danmark kan uden fornyet samtykke behandle sager efter stk. 2, hvis borgeren har givet samtykke til Pensionsstyrelsen efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 4. Udbetaling Danmark overtager Pensionsstyrelsens krav mod borgeren og borgerens krav mod Pensionsstyrelsen, der måtte foreligge ved lovens ikrafttræden, i sager, der som følge af lovens §§ 3-5 overføres til Udbetaling Danmark.
Lov nr. 336 af 2. april 2014 om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion16) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven gælder også for erstatning og godtgørelse til personer, der før lovens ikrafttræden har fået sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.
Stk. 3. Loven finder også anvendelse på fordringer vedrørende erstatning eller godtgørelse, som er forældet før lovens ikrafttræden, således at spørgsmål om forældelse skal afgøres efter de regler, der gælder efter denne lovs ikrafttræden.
Lov nr. 574 af 10. juni 2014 (Anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af social pension og boligstøtte m.v.)17) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. § 1, nr. 12, finder første gang anvendelse for pension udbetalt for 2015.
Stk. 4. (Udelades)
Stk. 5. §§ 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse for oplysninger, som Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen modtager om ændringer, der ville have medført en omregning af pensionen i 2014 efter de hidtil gældende regler. For sådanne oplysninger gælder, at pensionen i 2014 omregnes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6-8. (Udelades)
Stk. 9. Der kan ske en efterbetaling af boligstøtte ved efterregulering af boligstøtte i 2016 for kalenderåret 2015 som følge af efterregulering af pension efter § 39 b i lov om social pension eller § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., hvis den samlede efterbetaling af boligstøtte er mindst 250 kr.
Lov nr. 1527 af 27. december 2014 (Genindførelse af tidligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge)18) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2. Udlændinge, der er indrejst i Danmark i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2014, som er meddelt ophold i Danmark efter udlændingelovens § 7 eller § 8, og som inden lovens ikrafttræden er tilkendt folkepension, har uden ansøgning med virkning fra den 1. januar 2015 ret til at få fastsat den tilkendte folkepension på baggrund af en opgørelse af bopælstid efter § 1, nr. 1.
Lov nr. 742 af 1. juni 2015 (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt angår anmodning om sygedagpenge, afgivelse af samtykke til udstedelse af børneattest og straffeattest til offentlig brug, ansøgning og meddelelser m.v. om personligt tillæg og helbredstillæg, indgivelse af klager til Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Ankenævnet for Patienterstatningen, ansøgning om udstedelse af personcertifikater på luftfartsområdet, anmodning om behandling af klager fra flypassagerer, ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser m.v.)19) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2015.
Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager m.v., der indgives efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 994 af 30. august 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne20) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 29. Loven træder i kraft den 4. januar 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 og 3. (Udelades)
Lov nr. 995 af 30. august 2015 (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension)21) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2015.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse ved opgørelse af optjeningsgrundlaget for ret til folkepension for udlændinge, som er meddelt ophold i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, som er indrejst i Danmark før lovens ikrafttræden, og som når folkepensionsalderen før den 1. januar 2021. For en sådan opgørelse finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 1000 nr. 30. august 2015 (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.)22) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2015, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-6. (Udelades)
Lov nr. 456 af 25. maj 2016 (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet)23) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2016.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse på ansøgninger om førtidspension indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 625 af 8. juni 2016 (Forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.)24) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 3, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 1. Har en sag i den nugældende forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 været forelagt klinisk funktion til vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling end den, som borgeren er blevet tilbudt, skal sagen fra og med den 1. juli 2016 ikke forelægges for sundhedskoordinatoren.
Stk. 2. § 1, nr. 3, har virkning fra den 1. juni 2016.
Lov nr. 659 af 8. juni 2017 (Ændrede regler om meddelelse om ret til folkepension, opsat pension m.v.)25) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 9 og 11, og § 2, nr. 2, har virkning fra den 1. januar 2015.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for personer, der når folkepensionsalderen før den 1. september 2017. For sådanne personer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. Lovens § 1, nr. 6 og 13, finder alene anvendelse for personer, der når folkepensionsalderen den 1. september 2017 eller senere.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 674 af 8. juni 2017 (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere)26) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Lovens §§ 2-16 finder ikke anvendelse for afgørelser om inddragelse af pas, der er truffet inden lovens ikrafttræden, og domme, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 39, stk. 10, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1555 af 19. december 2017 (Konsekvensændringer som følge af skattekontrolloven og skatteindberetningsloven, gennemførelse af ændringsdirektiv om skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet efter hvidvaskregulering m.v.)27) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019 og har virkning fra og med indkomståret 2018, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2 og 3. (Udelades)
Stk. 4. Lovens § 1, nr. 2, 5 og 6, § 2, nr. 4 og 8, § 3, nr. 2, 5 og 6, § 4, nr. 6, 7, 12, 14-16 og 18, § 14, nr. 1-6, § 19, nr. 1, § 27, § 28, nr. 2, og §§ 29-33 finder ikke anvendelse på indberetninger vedrørende kalenderåret 2018 eller tidligere. For sådanne indberetninger finder den hidtil gældende skattekontrollov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer, og forskrifter udstedt i medfør heraf anvendelse.
Stk. 5. (Udelades)
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 278 af 17. april 2018 (Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.)28) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-6. (Udelades)
Stk. 7. Stigninger i grundskylden for skatteåret 2018, der er betalt senest den 30. juni 2018, fradrages i den grundskyld, der skal betales den 1. juli 2018 eller senere. Lånet, der ydes for skatteåret 2018 efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, forhøjes tilsvarende med det beløb, der fradrages i den betalte grundskyld efter 1. pkt.
Stk. 8. Er der efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter ydet lån til hel eller delvis betaling af grundskyld, der omfatter stigninger i grundskyld vedrørende første halvår 2018, nedskrives dette lån med et beløb svarende til det beløb, lånet, der ydes for skatteåret 2018 efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, forhøjes med efter stk. 7, 2. pkt.
Stk. 9. Told- og skatteforvaltningens afgørelser om almindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efter ejendomsvurderingsloven og told- og skatteforvaltningens afgørelser om afslag på genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, og § 33, af almindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efter ejendomsvurderingsloven kan tidligst påklages til skatteankeforvaltningen fra og med den 1. januar 2019 og 3 måneder frem.
Lov nr. 442 af 8. maj 2018 (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)29) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 1. § 1, nr. 1, 2, 4 og 14-20, finder ikke anvendelse for personer, som ved lovens ikrafttræden er tilkendt folkepension eller førtidspension, eller for hvem der er påbegyndt en sag om førtidspension efter lov om social pension. For disse personer finder de hidtil gældende regler i §§ 5-7, 10, § 31, stk. 4 og 5, § 32 c, stk. 2 og 3, § 33 b, stk. 1, § 49, stk. 1, nr. 12-14, og stk. 4, § 56 a, stk. 4, og § 72 d, stk. 4, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, anvendelse.
Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, 4 og 14-20, finder ikke anvendelse for personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025. For disse personer finder de hidtil gældende regler i §§ 5-7, 10, § 31, stk. 4 og 5, § 32 c, stk. 2 og 3, § 33 b, stk. 1, § 49, stk. 1, nr. 12-14, og stk. 4, § 56 a, stk. 4, og § 72 d, stk. 4, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, anvendelse.
Stk. 3. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for personer, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og som ved lovens ikrafttræden er tilkendt førtidspension, eller for hvem der er påbegyndt en sag om førtidspension efter lov om social pension. For disse personer finder den hidtil gældende § 9 i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, anvendelse.
Stk. 4. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for personer, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, som er indrejst i Danmark inden den 1. september 2015, og som når folkepensionsalderen inden den 1. januar 2021. For disse personer finder den hidtil gældende § 9 i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, anvendelse.
Stk. 5. § 1, nr. 8, finder ikke anvendelse for personer, der har optjent ret til venteprocent, og hvor opsætningsperioden er ophørt inden den 1. juli 2018.
Stk. 6. § 1, nr. 12, finder ikke anvendelse for den del af perioder med opsat pension og perioder med arbejde efter folkepensionsalderen, der ligger inden den 1. juli 2018. For sådanne perioder finder de hidtil gældende regler i § 15 f, stk. 1 og 2, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, anvendelse.
Stk. 7. For personer omfattet af stk. 1 og 2, som vælger at få udbetalt engangstillæg, jf. § 1, nr. 12, og som ikke opfylder betingelsen for fuld pension efter den hidtil gældende § 5, stk. 1, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, nedsættes engangstillægget forholdsmæssigt efter den hidtil gældende regel i § 5, stk. 2, i lov om social pension.
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende på Færøerne, og som er beskæftiget på Færøerne for den danske stat eller for virksomheder og institutioner, der har sæde eller styrelse i den øvrige del af riget, er omfattet af § 2, for så vidt de i øvrigt opfylder betingelserne for medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3. Lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges i Grønland for den danske stat eller for danske virksomheder og institutioner, er omfattet af § 2, for så vidt de i øvrigt opfylder betingelserne for medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tilsvarende regler gælder for danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges for udenlandske virksomheder og institutioner i Grønland.
Lov nr. 558 af 29. maj 2018 (Tandpleje til voksne i privat praksis, tilskud, klageadgang m.v.)30) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
Loven træder i kraft den 1. juni 2018.
Stk. 1. En praktiserende tandlæge, der indtil den 1. juni 2018 har været omfattet af »Overenskomst om tandlægehjælp«, kan fortsat yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. sundhedslovens § 64 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, medmindre tandlægen senest den 30. juni 2018 med 1 måneds varsel til udgangen af juli 2018 skriftligt meddeler regionen, at vedkommende udtræder af ordningen, og informerer patienterne herom.
Stk. 2. Behandlinger, der ydes tilskud til efter »Overenskomst om tandlægehjælp«, og som er påbegyndt før den 1. juni 2018, kan færdiggøres inden for de rammer og under de vilkår for tandlægehjælp, der følger af denne lovs § 1.
Stk. 3. Klager, der er indgivet til det faglige klagesystem efter kapitel 10 i »Overenskomst om tandlægehjælp«, og som ikke er endeligt afgjort den 1. juni 2018, afgøres af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn efter § 2 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og § 3, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7.
Stk. 4. Klager over overenskomstmæssige forhold, der er indgivet til et samarbejdsudvalg efter § 35, stk. 1, i »Overenskomst om tandlægehjælp« eller til Landssamarbejdsudvalget efter § 37, stk. 2, i »Overenskomst om tandlægehjælp«, og som ikke er endeligt afgjort den 1. juni 2018, bortfalder.
Stk. 5. Klager over manglende tilbud om skriftligt prisoverslag, manglende regelmæssig indkaldelse til tandlæge og manglende mulighed for akut behandling afgøres af Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 1 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1.
Stk. 6. Regionsrådene kan yde sekretariatsbetjening til behandlingen af de klager, der er nævnt i stk. 3 og 5.
Stk. 7. Henlægger sundhedsministeren efter § 3 b, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8, behandlingen af sager til en klageinstans, behandles de klager, der er nævnt i stk. 3 og 5, efter de aftaler, der indgås efter denne bestemmelse, og de regler, der udstedes i medfør heraf.
Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men § 1, stk. 3, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og denne lovs § 2, nr. 2-7 og 9-16, kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Lov nr. 701 af 8. juni 2018 (Konsekvensændringer af ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven, kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie m.v.)31) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 1-4, § 2, nr. 1 og 2, og §§ 5-7 træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 3. § 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 4. § 1, nr. 5, og § 4, nr. 1-4, træder i kraft den 1. september 2020.
Stk. 1. Regler fastsat i medfør af § 75 h, stk. 9, eller § 85 c, stk. 23 og 24, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20.marts 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 75 h, stk. 10, eller § 85 c, stk. 24 og 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 45, stk. 14 og 15, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 288 af 29. marts 2017 og § 4 i lov nr. 1669 af 26. december 2017 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 45, stk. 15 og 16, i barselsloven.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 66, stk. 14 og 15, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 19. januar 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 66, stk. 15 og 16, i lov om sygedagpenge.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 80 a, stk. 14 og 15, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret ved § 5 i lov nr. 1669 af 26. december 2017 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 80 a, stk. 15 og 16, i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 27, stk. 8, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 27, stk. 9, i lov om social pension.
Beskæftigelsesministeren fastsætter første gang nedsættelsen af de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag, jf. § 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, for finansieringsbidragsåret 2020.
Lov nr. 553 af 29. maj 2018 (Ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension)32) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. juni 2018.
Lov nr. 1526 af 18. december 2018 (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.)33) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for domme efter straffelovens § 81 a, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Denne lovs § 1, nr. 3, og § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, finder ikke anvendelse for personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Har udbetalingen af uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden været ophørt i 2 hele kalendermåneder eller derover, og ansøges der igen om ydelse, skal de ansøgere, der er nævnt i stk. 3, opfylde § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik som henholdsvis ændret og affattet ved denne lovs § 1, nr. 3 og 4, ved den fornyede ansøgning fra den 1. januar 2019.
Lov nr. 1548 af 18. december 2018 (Gennemførelse af aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.)34) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 4 og 5, og § 4 træder i kraft den 1. januar 2022. DR kan dog fortsat efter den 1. januar 2022 opkræve medielicens efter de hidtil gældende regler i kapitel 10 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, i det omfang der er tale om opkrævning af medielicens vedrørende perioden før den 1. januar 2022.
Stk. 3. § 3 har virkning fra og med indkomståret 2019.
Stk. 4. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2019 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2019, der følger af denne lovs § 3.
Stk. 5. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 4 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2019, der foreligger pr. 1. maj 2021.
Lov nr. 125 af 6. februar 2019 (Forhøjelse af satser for folkepension, forhøjelse af fradragsbeløb for folkepension og førtidspension og forhøjelse af fradragsbeløb for ægtefælles eller samlevers indkomst)35) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. januar 2019, jf. dog stk. 5 og 10.
Stk. 3. Pensionen efter lov om social pension fastsættes på ny i februar 2019 med virkning fra den 1. januar 2019, jf. stk. 2, for hele opgørelsesperioden fra den 1. januar til den 31. december 2019 på baggrund af de forhøjede satser og forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 1, og på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a i lov om social pension, når den nye fastsættelse fører til en forhøjelse af pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af folkepensionen eller førtidspensionen efter lov om social pension fører til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter § 39 i lov om social pension.
Stk. 4. For folkepensionister, jf. stk. 3, 1. pkt., der får udbetalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af pensionens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg for januar 2019 med pensionen for februar 2019 ved udgangen af februar 2019. For folkepensionister, jf. stk. 3, 1. pkt., der får udbetalt pensionen forud, efterbetales forhøjelsen af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg for januar og februar 2019 med pensionen for marts 2019 ved udgangen af februar 2019. For førtidspensionister, der modtager pension efter lov om social pension, jf. stk. 3, 1. pkt., efterbetales forhøjelsen af pensionen for januar 2019 med pensionen for februar 2019 ved udgangen af februar 2019.
Stk. 5. Helbredstillæg efter lov om social pension fastsættes på ny med virkning fra den 1. marts 2019. De hidtil gældende regler finder anvendelse indtil den 28. februar 2019.
Stk. 6. Giver den nye fastsættelse af pensionen i februar 2019, jf. stk. 3, ret til mediecheck, supplerende pensionsydelse eller en højere supplerende pensionsydelse, end der er udbetalt i januar 2019, udbetales disse ydelser med pensionsudbetalingen i februar 2019.
Stk. 7. Viser den nye fastsættelse af pensionen i februar 2019, jf. stk. 3, at der er udbetalt for meget mediecheck eller supplerende pensionsydelse i januar 2019 som følge af et forhøjet indtægtsgrundlag, jf. § 29 i lov om social pension, indgår ændringerne i den årlige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019, jf. § 39 b i lov om social pension.
Stk. 8-12. (Udelades)
Lov nr. 339 af 2. april 2019 (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster)36) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Lov nr. 495 af 1. maj 2019 (Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser)37) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)38) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. § 1, nr. 22, træder i kraft den 1. august 2019.
Stk. 3. § 2, nr. 11 og 52, § 7, nr. 6, § 26, nr. 21, og § 27 træder i kraft den 7. december 2019.
Stk. 4. § 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89 og 91-98, §§ 3-6, § 7, nr. 1-5, 7-14 og 17, §§ 8-25, § 26, nr. 1-20, 22 og 23, og §§ 28 og 29 træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2, nr. 20, 23, 50, 62, 67, 84 og 90.
For sygedagpengemodtagere, som den 1. januar 2020 har haft mindre end 13 uger med sygedagpenge regnet fra første fraværsdag, skal der i alt holdes mindst fire samtaler i opfølgningsforløbet inden for de første 6 måneder. For sygedagpengemodtagere, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13 uger og 6 måneder med sygedagpenge regnet fra første fraværsdag, skal der i perioden frem til det tidspunkt, hvor den sygemeldte har haft 6 måneder med sygedagpenge, holdes samtaler i opfølgningsforløbet på følgende måde:
For sygemeldte, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13 og 20 uger med sygedagpenge, holdes mindst to samtaler.
For sygemeldte, som den 1. januar 2020 har haft mellem 21 og 25 uger med sygedagpenge, holdes mindst en samtale, medmindre der har været holdt i alt mindst fire samtaler inden for de seneste 25 uger forud for den 1. januar 2020.
Lov nr. 1123 af 19. november 2019 (Forhøjelse af fradragsbeløb for folkepension og førtidspension og forøgelse af skattefri seniorpræmie)39) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven finder anvendelse fra den 1. januar 2019, jf. dog stk. 6, 12 og 15.
Stk. 3. Pension efter lov om social pension fastsættes på ny i november 2019 for hele opgørelsesperioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019, jf. dog stk. 4, 1. pkt., på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 1, nr. 2-4, og på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a i lov om social pension, når den nye fastsættelse fører til en forhøjelse af pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af folkepensionen eller førtidspensionen efter lov om social pension fører til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter § 39, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension.
Stk. 4. For personer, der forud for lovens ikrafttræden har fået omregnet pensionen i 2019 efter § 39, stk. 2, nr. 2 eller 3, i lov om social pension, omregnes pensionen i november 2019 fra seneste omregningstidspunkt på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 1, nr. 2-4, og på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a i lov om social pension, når omregningen fører til en forhøjelse af pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af folkepensionen eller førtidspensionen efter lov om social pension fører til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter § 39, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension. Ved den endelige årlige efterregulering af pensionen for kalenderåret 2019 sker efterreguleringen for hele 2019 på grundlag af de nye forhøjede fradragsbeløb, jf. § 39 b i lov om social pension.
Stk. 5. For folkepensionister, der modtager pension efter stk. 3, 1. pkt., eller er omfattet af stk. 4, 1. pkt., og som får udbetalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af pensionens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg for opgørelsesperioden med pensionen for november 2019 ved udgangen af november 2019. Får folkepensionisten udbetalt pensionen forud, efterbetales forhøjelsen af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg for opgørelsesperioden med pensionen for december 2019 ved udgangen af november 2019. For førtidspensionister, der modtager pension efter stk. 3, 1. pkt., eller er omfattet af stk. 4, 1. pkt., og som får udbetalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af pensionen for opgørelsesperioden med pensionen for november 2019 ved udgangen af november 2019. Får førtidspensionisten udbetalt pensionen forud, efterbetales forhøjelsen af pensionen for opgørelsesperioden med pensionen for december 2019 ved udgangen af november 2019.
Stk. 6. Helbredstillæg efter lov om social pension fastsættes på ny med virkning fra den 1. december 2019. De hidtil gældende regler finder anvendelse indtil den 30. november 2019.
Stk. 7. Giver de forhøjede fradragsbeløb, jf. § 1, nr. 2-4, ret til mediecheck, supplerende pensionsydelse eller en højere supplerende pensionsydelse, end der tidligere er udbetalt i 2019, udbetales disse ydelser med pensionsudbetalingen i november 2019. Den supplerende pensionsydelse efter 1. pkt. efterbetales, hvis Udbetaling Danmark senest den 31. december 2019 modtager nye oplysninger fra pensionisten om formuen pr. 1. januar 2019, som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne for ret til supplerende pensionsydelse i øvrigt er opfyldt.
Stk. 8. Viser den nye fastsættelse af pensionen i november 2019, jf. stk. 3 og 4, at der ikke var ret til en i 2019 udbetalt mediecheck eller der er udbetalt for meget supplerende pensionsydelse i 2019 som følge af et forhøjet indtægtsgrundlag, jf. § 29 i lov om social pension, indgår ændringerne i den årlige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019, jf. § 39 b i lov om social pension.
Stk. 9. Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fastsættes på ny i november 2019 med virkning fra den 1. januar 2019, jf. stk. 2, for hele opgørelsesperioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019, jf. dog stk. 10, 1. pkt., på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 2, nr. 2-4, og på grundlag af indtægten opgjort efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., når den nye fastsættelse fører til en forhøjelse af pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af førtidspensionen efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fører til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter § 38, stk. 2, nr. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Stk. 10. For personer, der forud for lovens ikrafttræden har fået omregnet pensionen i 2019 efter § 38, stk. 2, nr. 2 eller 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., omregnes pensionen i november 2019 fra seneste omregningstidspunkt på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 2, nr. 2, og på grundlag af indtægten opgjort efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., når omregningen fører til en forhøjelse af pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af førtidspensionen efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fører til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter § 38, stk. 2, nr. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Ved den endelige årlige efterregulering af pensionen for kalenderåret 2019 sker efterreguleringen for hele 2019 på grundlag af de nye forhøjede fradragsbeløb, jf. § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Stk. 11. For førtidspensionister, der modtager pension efter stk. 9, 1. pkt., eller er omfattet af stk. 10, 1. pkt., og som får udbetalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af pensionens pensionstillæg og varmetillæg for opgørelsesperioden med pensionen for november 2019 ved udgangen af november 2019. Får førtidspensionisten udbetalt pensionen forud, efterbetales forhøjelsen af førtidspensionens pensionstillæg og varmetillæg for januar 2019 til og med november 2019 med pensionen for december 2019 ved udgangen af november 2019.
Stk. 12. Helbredstillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fastsættes på ny med virkning fra den 1. december 2019. De hidtil gældende regler finder anvendelse indtil den 30. november 2019.
Stk. 13. Giver det nye forhøjede fradragsbeløb, jf. § 2, ret til mediecheck, som ikke er udbetalt tidligere i 2019, udbetales denne med pensionsudbetalingen i november 2019.
Stk. 14. Viser den nye fastsættelse af pensionen i november 2019, jf. stk. 9 og 10, at der ikke var ret til en i 2019 udbetalt mediecheck som følge af et forhøjet indtægtsgrundlag, jf. § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., indgår ændringerne i den årlige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019, jf. § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Stk. 15. Lovens § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, finder anvendelse fra den 1. juli 2019.
Lov nr. 1420 af 17. december 2019 (Lettelse af grænsehindring ved flytning mellem rigsdelene m.v.)40) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. § 5 har virkning for førtidspensionsydelser, der udbetales for perioder, der vedrører januar 2020 eller senere.
Lov nr. 1558 af 27. december 2019 (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.)41) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 20, 21 og 55-57.
Stk. 3. De hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik i §§ 8 a, 13-13 d, 25 a og 35-43, § 80, stk. 1, og §§ 91 og 109 finder fortsat anvendelse for hændelser, der er sket før lovens ikrafttræden.
Stk. 4. For personer, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden modtager hjælp efter §§ 22-25, 68, 69 j og 74 a i lov om aktiv socialpolitik, finder de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik i §§ 8 a, 13-13 d, 25 a, 35-43, 69-69 e, 69 k-69 p og 75-77 b, § 80, stk. 1, og §§ 91 og 109 anvendelse, indtil kommunen har givet vejledning i overensstemmelse med § 35, stk. 1, § 69 a, stk. 1, § 69 l, stk. 1, eller § 75 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. denne lovs § 1, nr. 16, 40, 44 og 53.
Lov nr. 1559 af 27. december 2019 (Indførelse af seniorpension)42) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 1. Loven finder ikke anvendelse for personer, der har ansøgt om seniorførtidspension inden den 1. januar 2020, jf. det hidtil gældende § 17, stk. 3, i lov om social pension. For disse personer finder de hidtil gældende regler ved tilkendelse af seniorførtidspension anvendelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan med virkning fra den 1. januar 2020 vælge at få ansøgningen færdigbehandlet efter reglerne om seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13.
Stk. 3. For personer, der tilkendes seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, er retten til fuld pension betinget af, at bopælstiden udgør mindst fire femtedele af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er betingelsen for fuld pension, jf. 1. pkt., ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og fire femtedele af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.
Stk. 4. Ved beregning af brøkpension, jf. stk. 3, som er pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension, beregnes først fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4 a i lov om social pension. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele.
Stk. 5. Personer, der tilkendes seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, overgår til folkepension fra folkepensionsalderen, og pensionen udbetales med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil har været fastsat, jf. stk. 3. Ved beregning af brøkfolkepension, jf. 1. pkt., beregnes først fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 2 a og 4 i lov om social pension. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. Tillæg efter §§ 14 og 14 a i lov om social pension nedsættes dog ikke.
Stk. 6. Ved opgørelse af bopælstid for personer, der tilkendes seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, som når folkepensionsalderen inden den 1. januar 2021, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og som er indrejst i Danmark inden den 1. september 2015, sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven. 1. og 2. pkt. finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret. 1. og 2. pkt. anvendes kun, så længe den pågældende har fast bopæl her i riget, og anvendes ikke for perioder, hvor den pågældende har ret til pension fra oprindelseslandet og andre lande som nævnt i 2. pkt. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når en person overgår fra seniorpension til folkepension ved folkepensionsalderen, jf. stk. 5.
Stk. 7. Ved opgørelse af bopælstid for personer, der tilkendes seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, udbetales pensionen ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, svarende til en fyrretyvendedel af seniorpensionen. Efter overgang fra seniorpension til folkepension, jf. stk. 5 og 6, udbetales pensionen ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb på en fyrretyvendedel af grundbeløbet.
Stk. 8. For personer, der er tilkendt seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, og for personer, der overgår fra seniorpension til folkepension fra folkepensionsalderen, jf. stk. 5, gælder, at de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 3, 9 og 13, i lov om social pension, og minimumsbeløb, jf. stk. 7, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12, og de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 2, 5-8, 11 og 12, og § 49 c i lov om social pension, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 9. Når kommunalbestyrelsen giver afslag på seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, eller Udbetaling Danmark tilkender en brøkseniorpension på grund af regler om optjening, jf. stk. 3, til personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, uden at borgeren indgiver ansøgning herom, vurdere, om borgeren har ret til anden hjælp fra kommunen. Udbetaling Danmark skal give meddelelse til kommunen om personer, der er omfattet af afgørelserne nævnt i 1. pkt.
Stk. 10. For personer, der er tilkendt seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, som er overgået til folkepension fra folkepensionsalderen, og som er berettiget til en brøkfolkepension, jf. stk. 5, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold det fastsatte antal fyrretyvendedele.
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 14 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1583 af 27. december 2019 (Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere til EU-retten, justering af værnsregler i tonnageskatteordningen, udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe m.v.)43) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 1 og 2. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. §§ 1 og 3-6 har virkning fra og med indkomståret 2020.
Stk. 4. § 2 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2020 eller senere.
Stk. 5. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2020 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2020, der følger af denne lovs § 1, nr. 1.
Stk. 6. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 5 fastsættes af social- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2020, der foreligger pr. 1. maj 2022.
Lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden44) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 19. Loven træder i kraft den 15. juni 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens §§ 3 og 4 træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 3. § 21 finder anvendelse fra den 1. januar 2020.
Stk. 4. Der kan refunderes ikkefradragsberettiget købsmoms, jf. § 17, stk. 1, 2. pkt., for udgifter, der er afholdt af Arbejdsmarkedets Tillægspension til etablering af Seniorpensionsenheden forud for lovens ikrafttræden.
Stk. 5. Den årlige beretning, jf. § 9, stk. 2, og Seniorpensionsenhedens årsrapport, jf. § 11, som vedrører år 2021, omfatter også år 2020.
Stk. 6. Seniorpensionsenheden udmelder et skøn over administrationsbidrag og de endelige administrationsbidrag for 2021, jf. § 15, hurtigst muligt.
Lov nr. 2190 af 29. december 2020 (Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.)45) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om seniorpension indgivet til kommunen inden den 1. januar 2021, jf. den hidtil gældende § 26 b i lov om social pension. For disse ansøgninger finder de hidtil gældende regler ved tilkendelse af seniorpension anvendelse. Når Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviser en sag om seniorpension den 1. januar 2021 eller senere, finder denne lov anvendelse, og Seniorpensionsenheden skal behandle sagen i 1. instans, uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 3. Seniorpensionsenheden foretager genvurdering efter § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når kommunalbestyrelsens afgørelse om seniorpension, jf. den hidtil gældende § 26 d, stk. 1, i lov om social pension, er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg den 1. januar 2021 eller senere, jf. § 50, stk. 4, i lov om social pension.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. januar 2021 sende en liste til Seniorpensionsenheden med sager om afslag på seniorpension truffet i 2020 efter § 26 d, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, som ikke er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden den 1. januar 2021, eller som er påklaget efter klagefristens udløb, og derfor ikke behandlet af Ankestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal uden personens samtykke senest den 31. januar 2021 sende sagsakterne fra sagerne på listen efter 1. pkt. til Seniorpensionsenheden, som overtager myndighedsansvaret for sagerne.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser i sager om afslag på seniorpension truffet i 2020 efter § 26 d, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, kan på det ved afgørelsen foreliggende dokumentationsgrundlag ekstraordinært påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i 2021. Det er en betingelse, at afgørelsen ikke er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og behandlet efter de almindelige klageregler, jf. § 50, stk. 4, i lov om social pension. Inden klagen behandles, skal Seniorpensionsenheden vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Kan Seniorpensionsenheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelsen for afgørelsen og den ekstraordinære genvurdering videre til Ankestyrelsen.
Stk. 6. Seniorpensionsenheden skal senest den 1. maj 2021 vejlede personer i målgruppen for ekstraordinær klageadgang efter stk. 7. Personens klage efter stk. 7 skal ske skriftligt til Seniorpensionsenheden, inden 4 uger efter at personen har modtaget vejledning efter 1. pkt.
Stk. 7. Ældre bekendtgørelser fastsat efter henholdsvis § 26 a, stk. 3, som bliver stk. 4, og § 62, stk. 3, som bliver stk. 4, i lov om social pension og § 26, stk. 6, som bliver stk. 7, i lov om Udbetaling Danmark, skal fortsat have gyldighed.
Stk. 8. § 7 finder anvendelse fra den 1. januar 2020.
Stk. 9. § 3, nr. 1, har virkning for kommunernes ret til refusion af udgifter til ydelserne, som fremgår af § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, og som er tilkendt fra og med den 1. juli 2014.
Lov nr. 2197 af 29. december 2020 (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.)46) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der indgås fra og med den 1. januar 2021.
Stk. 3. Pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 7. og 8. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 3. og 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 5, og pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 3, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, har virkning for bidrag m.v., der forfalder til indbetaling i 2020 eller senere. Fristen den 1. april i de nævnte bestemmelser udskydes i 2021 til den 1. juli. Hvis det pensionsinstitut, som er modtager af indbetalingen, alene foretager indberetning af faktisk indbetalte bidrag m.v., har pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 7. og 8. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 3. og 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 5, og pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 3, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, dog virkning for bidrag m.v., der forfalder til indbetaling i 2023 eller senere.
Stk. 4. § 2, nr. 10, har virkning for tilbagebetalinger af indbetalinger, når indbetalingen sker fra og med den 1. januar 2021.
Stk. 5. § 2, nr. 13, har virkning for udbetalinger, der sker fra og med den 1. juli 2021.
Stk. 6. § 3, nr. 1, 9 og 10, har ikke virkning for indberetninger for december 2020 og tidligere. For sådanne indberetninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7. § 3, nr. 2, 5-8 og 11-16, nr. 17, for så vidt angår indberetninger efter skatteindberetningslovens § 19 a, jf. denne lovs § 3, nr. 8, og skatteindberetningslovens § 27, og nr. 18-24, har ikke virkning for indberetninger for kalenderåret 2020 og tidligere. For sådanne indberetninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 8. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2021 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2021, der følger af ligningslovens § 7 P, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2, 4. pkt., som affattet ved § 6, nr. 3, i lov nr. 84 af 30. januar 2019, og stk. 7 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Stk. 9. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 8 fastsættes af social- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2021, der foreligger pr. 1. maj 2023.
Stk. 10. Regler fastsat i medfør af skatteindberetningslovens § 8, stk. 3, og § 54, stk. 7, jf. lov nr. 1536 af 19. december 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 8, stk. 4, som affattet ved dennes lov § 3, nr. 2, og skatteindberetningslovens § 54, stk. 8, som affattet ved dennes lov § 3, nr. 19.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 2202 af 29. december 2020 (Indførelse af ret til tidlig pension)47) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. Ældre bekendtgørelser fastsat efter § 33, stk. 9, som bliver stk. 10, i lov om social pension skal fortsat have gyldighed.
Stk. 1. Uanset § 26 r, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, kan ansøgning om tidlig pension tidligst indgives til Udbetaling Danmark fra og med den 1. august 2021.
Stk. 2. Uanset § 26 g i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, kan der tidligst opnås ret til tidlig pension fra og med den 1. januar 2022.
Stk. 3. Uanset § 33, stk. 3, 2. pkt., i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, udbetales tidlig pension fra den 1. januar 2022 til personer, der ansøger om tidlig pension i august 2021, og som opfylder betingelserne for tidlig pension fra den 1. januar 2022, medmindre personen har fået udbetalt efterløn eller fleksydelse for perioden. I tidlig pension, som udbetales forud for tilkendelsen, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.
Stk. 4. Uanset § 26 r, stk. 2., i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, træffer Udbetaling Danmark snarest muligt og senest 12 måneder efter Udbetaling Danmarks modtagelse af ansøgningen afgørelse om ret til tidlig pension efter § 26 r, stk. 1, i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, for personer født i 1959, som i 2021 søger om tidlig pension, og for personer født i 1960 eller senere, som i 2021 eller 2022 søger om tidlig pension. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.
Indberetning af værdien af pensionsrettigheder for en person, der er født før den 1. juli 1959, skal uanset § 32 i i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, ske kort før den fastsatte efterlønsalder for den aldersgruppe, som personen tilhører, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 1. Personer, der inden den 1. januar 2022 er overgået til efterløn eller fleksydelse, har ret til en kompensation ved overgang fra efterløn eller fleksydelse til tidlig pension. Udbetaling Danmark beregner og udbetaler kompensationen, som udgør et beløb, der på udbetalingstidspunktet svarer til tre gange dagpengenes højeste beløb for en dag, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for hver hele måned, der er efter overgangen til tidlig pension, indtil den 1. i måneden efter at personen når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Stk. 2. Der kan ikke udbetales kompensation, hvis personen har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag.
Stk. 3. Der kan ikke udbetales skattefri præmie efter § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en person, der har fået udbetalt kompensation efter stk. 1.
Stk. 4. Der svares en afgift på 30 pct. af det beløb, der udbetales efter stk. 1. Pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse for personer, der overgår fra efterløn eller fleksydelse til tidlig pension.
Stk. 5. Udbetaling Danmark udbetaler kompensationen, senest 3 måneder efter at personen er overgået til tidlig pension og har anmodet om udbetaling af kompensation.
Stk. 6. Udbetaling Danmark underretter personens arbejdsløshedskasse om overgang til tidlig pension.
Stk. 7. Staten afholder udgiften til kompensation efter stk. 1.
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 16 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 2203 af 29. december 2020 (Regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelse og konsekvensændring af arbejdsskadeafgiften)48) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 31. december 2020.
Lov nr. 2227 af 29. december 2020 (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ændring af vurderingsterminen for vurderingsåret 2021 og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.)49) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 4, nr. 2, træder i kraft den 1. maj 2021.
Stk. 3. § 6, nr. 1-3, har virkning for ejerskifter, der er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2021.
Lov nr. 707 af 26. april 2021 (Ret til at få fratrukket merindtægt som følge af arbejde relateret til covid-19 ved indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension m.v.)50) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 27. april 2021.
Lov nr. 876 af 12. maj 2021 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 202251) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9. Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Lov nr. 1160 af 8. juni 2021 (Bedre ressourceforløb m.v.)52) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1 og 2 og § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2022.
(Udelades)
Lov nr. 1171 af 8. juni 2021 (Nedsættelse af visse offentlige ydelser ved tiltaltes udeblivelse uden dokumenteret lovligt forfald)53) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
(Udelades)
Lov nr. 2046 af 14. november 2021 (Særlig adgang til oplysninger fra Rigsarkivet for ansøgere af tidlig pension m.v.)54) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. november 2021.
Stk. 2. Anmodning om oplysninger til brug for en ansøgning om tidlig pension efter arkivlovens §§ 39 a og 39 b om ret til indsigt i egne oplysninger, som er indgivet i perioden fra den 1. august 2021 og indtil lovens ikrafttræden, og som ikke er færdigbehandlet, behandles efter § 26 p, stk. 1 og 2, i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
Lov nr. 2587 af 28. december 2021 (Forlængelse af midlertidig ordning om ret til at få fratrukket merindtægt som følge af arbejde relateret til covid-19 ved indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension m.v. og fritagelse for fradrag i efterløn for merindtægt fra arbejde relateret til covid-19)55) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
(Udelades)
Lov nr. 452 af 20. april 2022 (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.)56) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 og 3. (Udelades)
Stk. 4. § 3, nr. 1-3, § 4, nr. 3, og §§ 5-11 finder ikke anvendelse for domme for overtrædelser af straffelovens § 244, stk. 2, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 5-8. (Udelades)
Lov nr. 831 af 14. juni 2022 (Ingen modregning i social pension og efterløn på arbejdspladser, som varetager opgaver med fordrevne fra Ukraine, og ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine ved meddelelse af opholdstilladelse)57) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 16. juni 2022.
Stk. 2. § 4 finder også anvendelse i sager, hvor der er truffet afgørelse forud for ikrafttræden af § 4.
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 875 af 21. juni 2022 (Afskaffelse af indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension på grund af ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt, sikring mod frakendelse af førtidspension i en 3-årig periode m.v.)58) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. §§ 1 og 2 har virkning fra den 1. januar 2023.
Lov nr. 679 af 3. juni 2023 (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.)59) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 5. juni 2023, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. §§ 1 og 2, § 3, nr. 3, 4, 6, 8-18, 20, 21 og 29, §§ 4-8, § 9, nr. 1, 3 og 4, §§ 10-13, § 14, nr. 1, 2 og 7, §§ 15-18 og 21-29, § 30, nr. 2 og 4, og §§ 32-44 træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 4-6. (Udelades)
Lov nr. 726 af 13. juni 2023 (Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, justering af regler med henblik på mere rimelige pensionsberegninger m.v.)60) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. § 1, nr. 1-7, 9, 11, 12, 19, 21-26, 34, 36-38, 40-46 og 48-58, § 2, nr. 1, 2, 4, 11, 13, 15-20, 22 og 23, og § 3 har virkning fra den 1. januar 2024.
Stk. 3. § 1, nr. 1-6, 9, 19, 21-24, 34, 36-38, 41, 48-54, 57 og 58, finder anvendelse i forbindelse med regulering af pension udbetalt for kalenderåret 2023. Ændringerne i § 29, stk. 1, nr. 11, og stk. 9, i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12 og 21, finder endvidere anvendelse i forbindelse med regulering af pension udbetalt for kalenderåret 2023, dog således, at der ved regulering af pension udbetalt for kalenderåret 2023 alene bortses fra positiv indtægt ved personligt arbejde.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der for 2023 efter ansøgning kan ske beregning og efterbetaling af pensionstillægget m.v. til en efterlevende folkepensionist, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden i 2023, og hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b i lov om social pension, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal beregne pensionstillægget for 2023 fra pensionsudbetalingens start og frem til dødsfaldet eller udløbet af efterlevelsespension.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der for 2023 efter ansøgning kan ske efterbetaling af en afdød folkepensionists grundbeløb og pensionstillæg m.v. til dødsboet efter en afdød folkepensionist, hvor der ikke foretages en efterregulering efter §39 b i lov om social pension, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal beregne grundbeløbet og pensionstillægget for 2023 fra pensionsudbetalingens start og frem til dødsfaldet.
Lov nr. 753 af 13. juni 2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.)61) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-6. (Udelades)
Stk. 7. §§ 2-51 finder ikke anvendelse, hvis en afgørelse, en indstilling eller en børnefaglig undersøgelse efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 med senere ændringer, er truffet, afgivet, gennemført eller iværksat før lovens ikrafttræden. I disse situationer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 8 og 9. (Udelades)
Lov nr. 754 af 13. juni 2023 (Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet, ensretning af begrebsbrug, nødvendige ændringer i handlekommunereglerne som følge af barnets lov m.v.)62) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-5. (Udelades)
Lov nr. 1769 af 28. december 2023 (Mulighed for dispensation til eksport af pensionstillæg m.v., forenklet beregning af fleksløntilskud, herunder i forhold til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v., og ændring af mellemkommunal refusion for førtidspension og seniorpension)63) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. Ansøgning om pensionstillæg efter denne lov kan tidligst indgives til Udbetaling Danmark fra og med den 1. januar 2024. Indgives ansøgning herom til Udbetaling Danmark senest den 30. juni 2024, vil pensionstillægget kunne udbetales fra den 1. januar 2024, hvis personen i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Indgives ansøgning herom den 1. juli 2024 eller senere, opnås ret til pensionstillæg med virkning fra den 1. i måneden efter at Udbetaling Danmark træffer afgørelse i sagen, hvis personen i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Stk. 3. Stk. 2 omfatter ligeledes personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse modtager folkepension eller førtidspension, og som har bopæl i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.
Stk. 4. § 9 c, stk. 8, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, jf. dog stk. 5, finder anvendelse fra og med den 1. januar 2024 og omfatter sager, hvor en pensionist opholder sig i en boform m.v., som fremgår af § 9 c, stk. 1-6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og hvor der er ret til refusion for opholdet efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, men hvor retten til refusion for udgifterne til førtidspension og seniorpension er ophørt, eller hvor retten til refusion er udskudt efter det gældende § 9 c, stk. 8, 3. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Dette vil også gælde for sager, hvor 6-årsreglen har været udskudt, jf. det gældende § 9 c, stk. 8, 3. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 5. I sager, hvor retten til refusion for førtidspension og seniorpension er ophørt fra og med den 1. januar 2021, men hvor pensionisten fortsat opholder sig i en boform m.v., som fremgår af § 9 c, stk. 1-6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, har kommunen endvidere ret til refusion for udgifter til førtidspension og seniorpension fra ophøret af refusionen og frem til den 31. december 2023 fra den kommune, som var handlekommune på tidspunktet, hvor pensionisten fik ophold i en boform efter § 9 c, stk. 2-6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 6. I sager, hvor pensionisten ikke længere har ophold i en boform m.v. efter § 9 c, stk. 2-6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, vil handlekommunen have ret til refusion for udgifterne til førtidspension eller seniorpension i 6 år fra fraflytningen fra den kommune, som tilkendte førtidspension eller var handlekommune på tidspunktet for tilkendelse af seniorpension, jf. de gældende § 9 c, stk. 8, 1. og 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 7. Stk. 4-6 finder tilsvarende anvendelse i sager, der er omfattet af § 30, stk. 5, 2. pkt., i lov nr. 994 af 30. august 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.
Lov nr. 628 af 11. juni 2024 (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder med opskoling)64) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
Loven træder i kraft den 1. august 2024.
Stk. 1. Personer, som er født i perioden fra den 1. august 1957 til og med 1962, og som forud for denne lovs ikrafttræden har fået helt eller delvist afslag på en ansøgning om ret til tidlig pension på grund af manglende anciennitet, kan efter anmodning til Udbetaling Danmark få genoptaget afgørelsen om ret til tidlig pension, jf. stk. 2-6.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at Udbetaling Danmark kan behandle en anmodning om genoptagelse, at vedkommende i perioden, der kan tælle med til anciennitet til tidlig pension, jf. § 26 h, stk. 3, i lov om social pension, har været i praktik på en su-berettigende uddannelse, jf. § 26 n, stk. 1, nr. 17, i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, eller har været under opskoling, jf. § 26 n, stk. 1, nr. 19, i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.
Stk. 3. Anmodning om genoptagelse efter stk. 1 kan indgives i perioden fra den 1. august 2024 til og med den 31. december 2024. Udbetaling Danmark træffer så vidt muligt afgørelse om ret til tidlig pension senest 4 måneder efter modtagelse af anmodningen.
Stk. 4. Opnår en person ret til tidlig pension på grundlag af genoptagelse efter stk. 1, udbetales tidlig pension fra den 1. i måneden efter anmodning om genoptagelse, såfremt personen ville kunne overgå til tidlig pension fra dette tidspunkt, jf. dog stk. 5. I tidlig pension fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt fra tidspunktet for anmodning om genoptagelse og frem til afgørelse om ret til tidlig pension efter genoptagelse.
Stk. 5. Til personer, som er overgået til efterløn eller fleksydelse, udbetales tidlig pension fra den 1. i måneden efter afgørelsen om ret til tidlig pension efter anmodning om genoptagelse.
Stk. 6. Krav om tilknytning til arbejdsmarkedet efter § 26 s i lov om social pension gælder ikke, når der på tidspunktet for afgørelsen efter anmodning om genoptagelse er mindre end 13 måneder til, at personen tidligst kan overgå til tidlig pension.
Lov nr. 631 af 11. juni 2024 (Ændring af bemyndigelsesbestemmelsen om fastsættelse af begrebet indtægt ved personligt arbejde ved beregning af social pension)65) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. januar 2025.
Lov nr. 632 af 11. juni 2024 (Fradragsret for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i indtægtsgrundlaget ved beregning af visse sociale ydelser)66) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. § 1, nr. 4, § 2, nr. 3, og § 3, nr. 1, har virkning fra efterreguleringen for året 2024.
Stk. 3 og 4. (Udelades)
/ Tina Holgaard Madsen
De ændringer, som følger af § 1, nr. 8, 48, 53 og 54, i lov nr. 726 af 13. juni 2023, var ved en fejl ikke indarbejdet i lovbekendtgørelse nr. 1042 af 2. september 2024.
Lovændringen vedrører lovens § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 2 og 3, § 32, § 33, stk. 1, § 41, stk. 2, § 47, stk. 2 og 3, § 49, stk. 1, nr. 4 og 5, § 49, stk. 2, og § 72 c, stk. 1-3.
Lovens § 1, nr. 8, trådte i kraft den 1. februar 1999, jf. bekendtgørelse nr. 23 af 13. januar 1999.
Lovændringen vedrører lovens § 2, stk. 2, nr. 1, § 3, stk. 2, § 3, stk. 3, § 4, § 5, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1, § 10, stk. 1, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1, § 14, stk. 2, nr. 2, § 14, stk. 3, nr. 1-3, § 16, stk. 1, § 18, stk. 1, § 20, stk. 2, § 28, stk. 3, nr. 1 og 6, § 29, stk. 2, § 31, stk. 1, § 37, § 44, stk. 1, nr. 2, § 49, stk. 1, nr. 1-11, stk. 2, 3 og 5, § 52, stk. 1, § 69, stk. 1 og 2. § 70, stk. 1, § 71, § 72, stk. 1, § 72 b, stk. 1, og § 72 c, stk. 3.
Lovændringen vedrører lovens § 1, § 3, stk. 5, § 5, stk. 3, § 7, § 12, § 13, § 14, § 14 a, § 14 b, § 14 c, § 15, § 16, § 17, § 18, § 19, § 20, § 21, § 21 a, overskriften til § 27, § 28, § 29, § 29 a, § 30, § 31, stk. 3 og 4, § 32, kapitel 4 a, § 32 a, § 32 b, § 32 c, § 32 d, § 33, stk. 1 og 2, § 33 a, stk. 1, 3 og 6, § 33 b, § 37, § 39, stk. 1, § 39 a, § 43 a, § 46, stk. 1-3, § 47, stk. 2 og 3, § 49, stk. 1-5, § 52, stk. 1 og 2, § 57, stk. 2 og 3, § 59, § 62, stk. 2, § 69, stk. 1 og 2, § 70, § 71, § 72, stk. 1, § 72 b, stk. 1, og § 72 c, stk. 1 og 2.
Lovændringen vedrører lovens § 29, stk. 1, nr. 1, og § 32 a, stk. 1, nr. 1.
Lovændringen vedrører lovens § 34, § 46, stk. 1-4, § 46 a, § 46 b og § 53.
Lovændringen vedrører lovens § 3, stk. 4, § 11, stk. 2, § 15 d, stk. 1, § 29, stk. 4, nr. 1, § 32 a, stk. 3, nr. 1, § 46 b, § 62, stk. 3, § 55, stk. 1 og 2, og § 62, stk. 1.
Lovændringen vedrører lovens § 9.
Lovændringen vedrører lovens § 1 a, stk. 1, § 15 d, stk. 1, § 17, stk. 1 og stk. 3-5, § 18, § 19, stk. 2 og 3, § 22, stk. 1 og 2, § 29, stk. 1, nr. 4, og § 33, stk. 2.
Lovændringen vedrører lovens § 7, § 13, overskriften før § 14, § 14, stk. 2-4, § 14 a, stk. 1 og 6, § 15, stk. 2, § 15 a, stk. 2, § 15 b, stk. 1, § 15 c, stk. 2, § 15 d, stk. 2, § 15 e, stk. 1, § 15 f, stk. 1, § 29, stk. 1 og 8, § 32, § 33, stk. 1 og 2, § 33 a, stk. 3, 5 og 6, § 33 b, stk. 2-4, § 33 c, stk. 1, § 33 d, stk. 1, § 36, stk. 2 og 3, § 39, stk. 3-5, § 39 a, § 41, stk. 1-3, § 41 a, stk. 1-5, § 46, stk. 2, 4 og 5, § 46 b, § 47, stk. 2, § 49, stk. 1, nr. 6 og stk. 5, § 50, stk. 1-3, § 52, § 56 a, § 57, stk. 1, § 62, stk. 1 og 3, § 62 a og § 72 d, stk. 7.
Lovændringen vedrører lovens § 49, stk. 1 og 3, § 49 a, § 49 b og § 72 d, stk. 1 og 8.
Lovændringen vedrører lovens § 3, stk. 5, § 16, § 17, § 18, § 19, § 21, stk. 1 og 2, § 33 b, stk. 5, § 33 c, stk. 4-8, § 33 d, § 33 e, stk. 2, og § 49, stk. 1.
Lovændringen vedrører lovens § 52, stk. 1.
Lovændringen vedrører lovens § 3, stk. 4, § 46 b, § 56 a, § 62, stk. 1 og 3, og § 62 a.
Lovændringen vedrører lovens § 14 c, stk. 1, nr. 3-10.
Lovændringen vedrører lovens § 27, stk. 2-8, § 29, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 9, § 30, § 32 a, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 8, § 32 b, § 39, stk. 2-8, § 39 b, § 41, stk. 1-4, § 49, stk. 1 og 6, § 57, stk. 2 og 3, og § 72 d, stk. 3-8.
Lovændringen vedrører lovens § 9.
Lovændringen vedrører lovens § 14 d og § 50, stk. 1-4.
Lovændringen vedrører lovens § 52, stk. 1.
Lovændringen vedrører lovens § 9.
Lovændringen vedrører lovens § 29, stk. 5, § 32 a, stk. 3, nr. 4, og § 32 d, stk. 1.
Lovændringen vedrører lovens § 17, stk. 2-6, § 18, stk. 2, og § 19, stk. 5.
Lovændringen vedrører lovens § 18 a, § 19, stk. 4, og § 43 b.
Lovændringen vedrører lovens § 3, stk. 5, § 3 a, stk. 1, § 13, § 15 a, stk. 1, § 15 b, stk. 1, § 15 d, stk. 2, § 15 g, § 27, stk. 2, § 29, stk. 1, nr. 2 og 8, § 32 a, stk. 1, nr. 2 og 7, § 33, stk. 1 og 9, § 39, stk. 4, og § 42, stk. 1 og 2.
Lovændringen vedrører lovens § 31, stk. 5, § 32 c, stk. 3, § 34, stk. 4, og §§ 46 b-46 e.
Lovændringen vedrører lovens § 29 a, stk. 2, § 39 a, stk. 1, og § 72 d, stk. 2.
Lovændringen vedrører lovens § 14 c, stk. 4 og 5, og § 72 d, stk. 2.
Lovændringen vedrører lovens §§ 5-7, § 7 a, § 9, § 10, § 15 b, stk. 3, § 15 e, stk. 1, 2 og 4, § 15 f, stk. 2-8, § 15 g, stk. 3, § 31, stk. 4 og 5, § 32 c, stk. 2 og 3, § 33 b, stk. 1, § 49, stk. 1, nr. 12-14, og stk. 4, § 56 a, stk. 4, og § 72 d, stk. 4.
Lovændringen vedrører lovens § 14 a, stk. 3.
Lovændringen vedrører lovens § 27, stk. 6-9, § 29, stk. 1, nr. 9, § 32 a, stk. 1, nr. 8, og § 49, stk. 1, nr. 2.
Lovændringen vedrører lovens § 16, stk. 2, og § 18, stk. 1.
Lovændringen vedrører lovens § 31, stk. 4, § 32 c, stk. 2, og § 46 f.
Lovændringen vedrører lovens § 7, § 14 b, stk. 1 og 3, overskriften efter § 14 d, § 14 e, § 29, stk. 1, 5, 7 og 8, § 31, stk. 3, § 32 a, stk. 4, 5 og 7, § 33 b, stk. 1, § 39 a, stk. 3, § 49, stk. 1, nr. 4-13, og stk. 3-5, § 49 a, stk. 1, § 52, stk. 1, § 56 a, stk. 1, og § 72 d, stk. 2.
Lovændringen vedrører lovens § 29, stk. 1, nr. 7, § 49, stk. 1, 3 og 4, § 49 c og § 72 d, stk. 1 og 7.
Lovændringen vedrører lovens § 3, stk. 5, overskriften før § 33 f, §§ 33 f-33 h, § 49, stk. 3 og 4, § 49 a, stk. 1, § 49 c, stk. 2-5, § 69, stk. 1 og 2, § 71, § 72, § 72 b og § 72 d, stk. 7.
Lovændringen vedrører lovens § 18 a, § 43 a, stk. 2, og §§ 43 b og 43 c.
Lovændringen vedrører lovens § 46 d, stk. 1, nr. 8.
Lovændringen vedrører lovens § 14 a, stk. 1, § 29, stk. 1, nr. 7, og § 49, stk. 1, nr. 5 og 10.
Lovændringen vedrører lovens § 3, stk. 1-3, § 8, stk. 1, § 11, stk. 2, § 12, stk. 2, § 14, stk. 4, § 14 e, stk. 1, overskriften før § 21 a, § 21 a, § 22, overskriften før § 23, § 23, § 29, stk. 4, nr. 1 og 3, § 32 a, stk. 3, nr. 1 og 3, § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, § 52, stk. 1 og 3, § 56 a, stk. 1, § 58, § 62, stk. 1, og § 72 d, stk. 1.
Lovændringen vedrører lovens § 29, stk. 5, § 31, stk. 4, § 32 a, stk. 3, nr. 4, § 32 c, stk. 2, § 32 d, stk. 1, § 46 d, stk. 1 og 3, og § 46 f, stk. 1 og 3.
Lovændringen vedrører lovens § 1, § 3, stk. 5, § 5, stk. 4, § 6, stk. 1, § 17, stk. 1-6, § 18, stk. 1, § 19, stk. 2-5, § 21, stk. 2, § 21 a, overskriften til kapitel 3 a, §§ 26 a-26 e, overskriften til kapitel 4 a, § 32 a, stk. 1, § 32 c, stk. 1 og 2, § 32 d, stk. 1, § 33, stk. 2, § 33 a, stk. 1, 3 og 4, § 33 b, stk. 1 og 2, § 33 c, stk. 1, § 33 d, stk. 5, § 33 e, stk. 1, overskriften før § 33 f, §§ 33 f-33 h, § 37, § 41 a, stk. 1, § 49, stk. 1, nr. 9 og 11, § 50, stk. 4, § 56 a, stk. 1, 3 og 4, § 62, stk. 2, og § 62 a.
Lovændringen vedrører lovens § 29, stk. 3, og § 32 a, stk. 2.
Lovændringen vedrører lovens § 23.
Lovændringen vedrører lovens § 17, stk. 2, § 18 a, § 26 a, stk. 3-5, § 26 b, § 26 c, stk. 2-4, § 26 d, stk. 1-4, § 26 e, stk. 2, § 26 f, § 29, stk. 4, nr. 1, § 32 a, stk. 3, nr. 1, § 33, stk. 2, § 41, stk. 1, § 56 a, stk. 3-5, og § 62, stk. 3 og 4.
Lovændringen vedrører lovens § 14 b, stk. 4.
Lovændringen vedrører lovens § 1, § 3, stk. 5, § 5, stk. 4 og 5, § 6, stk. 1, § 7, overskriften til kapitel 3 b, §§ 26 g-26 v, overskriften til kapitel 4 b, §§ 32 e-32 k, § 33, stk. 1, og 3-10, § 33 a, stk. 1, 3 og 4, § 33 f, stk. 1, § 37, overskriften til kapitel 6, § 48, overskriften til kapitel 6 a, §§ 48 a-48 g, § 49, stk. 3 og 4, § 49 a, stk. 1, § 52, stk. 1, 3 og 4, og § 56 a, stk. 1 og 4.
Lovændringen vedrører lovens § 1, stk. 1, nr. 6, og § 72 e.
Lovændringen vedrører lovens § 14 c, stk. 5.
Lovændringen vedrører lovens § 30, § 32 b og § 62, stk. 1.
Lovændringen vedrører lovens § 26 n, stk. 1, nr. 2, § 26 n, stk. 1, nr. 3, § 26 n, stk. 1, nr. 14, § 26 n, stk. 1, nr. 18, § 26 s, stk. 1, 2. pkt., § 26 s, stk. 7, 1. og 2. pkt., § 26 t, stk. 1, 1. pkt., § 26 t, stk. 1, 4. pkt., § 26 u, § 32 i, stk. 3, 1. pkt., og § 33, stk. 3.
Lovændringen vedrører lovens § 26 a, stk. 5, og § 44, stk. 4 og 5.
Lovændringen vedrører lovens § 31, stk. 4, § 32 c, stk. 2, og § 46 g.
Lovændringen vedrører lovens § 26 p, § 33 f, stk. 2, 1. pkt., og § 49, stk. 4, 1. pkt.
Lovændringen vedrører lovens § 30, stk. 1, 4, og 7, og § 32 b, stk. 1, 4, og 7.
Lovændringen vedrører lovens § 46 d, stk. 1 og 2, § 46 f, stk. 1 og 2, § 48 a, stk. 1 og 3, og § 48 f.
Lovændringen vedrører lovens § 32 l.
Lovændringen vedrører lovens § 29, stk. 1, nr. 1, § 29, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., § 29 stk. 1, nr. 10, § 29, stk. 5, 2. pkt., § 32 a, stk. 1, nr. 1, § 32 a, stk. 1, nr. 6, § 43 a, stk. 1, § 44, stk. 1, 1. pkt., § 44, stk. 3, og § 44, stk. 5.
Lovændringen vedrører lovens § 14 c, stk. 5, og § 72 d, stk. 2, 2. pkt.
Lovændringen vedrører lovens § 14 a, stk. 6, § 14 b, stk. 1 og 3, 2. pkt., § 14 e, stk. 2, § 15, stk. 1, § 27, § 29, stk. 1, nr. 1, § 29, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., og § 32 a, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., § 29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., og § 32 a, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., § 29, stk. 1, nr. 7 og 10, § 32 a, stk. 1, nr. 6, § 29, stk. 1, § 29, stk. 4, § 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., § 29 stk. 4, nr. 2-5, § 29, stk. 5, 1. og 2. pkt., § 29, stk. 9, § 30, stk. 1, § 31, stk. 1, § 31, stk. 3, 3. pkt., § 32 a, stk. 1, nr. 1, § 32 a, stk. 1, § 32 a, stk. 3, § 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., § 32 a, stk. 3, nr. 2-6, § 32 a, stk. 4, § 32 d, stk. 1, § 48 b, stk. 1, § 32 l, stk. 1, § 33 b, stk. 1, § 39, stk. 1, § 39, stk. 2, nr. 2-3, § 39 a, stk. 3, § 39 b, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., § 39 b, stk. 1, § 39 b, stk. 3, § 39 b, stk. 5, § 46 d, stk. 1, nr. 7, § 49, stk. 1, nr. 2, § 49, stk. 3, 1. pkt., § 49, stk. 4, 1. pkt., § 49, stk. 5, 1. pkt., § 49 a, stk. 1, § 49 b, 1. pkt., § 49 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 49 c, stk. 3 og 4, § 69, stk. 3, 3. pkt., § 72 d, stk. 2, 1. pkt., og § 72 d, stk. 3.
Lovændringen vedrører lovens § 26 n, stk. 1, nr. 13, § 26 s, stk. 2, nr. 4, og § 38 a, stk. 1.
Lovændringen vedrører lovens § 53 og § 57.
Lovændringen vedrører lovens § 3, stk. 5, og § 56 a, stk. 5, 1. og 2. pkt.
Lovændringen vedrører lovens § 26 k, stk. 1, § 26 n, stk. 1, nr. 16, § 26 n, stk. 1, nr. 17, § 26 n, stk. 1, nr. 19, § 48 b, stk. 2, og § 48 c, stk. 1, 1. pkt.
Lovændringen vedrører lovens § 29, stk. 5, 2. pkt., § 29, stk. 9, 2. pkt., § 32 f, 2. pkt., § 49, stk. 2, og § 49, stk. 1, nr. 4.
Lovændringen vedrører lovens § 29, stk. 1, nr. 1, § 32 a, stk. 1, nr. 1, § 39 b, stk. 2, 1. pkt., og § 39 c.
