Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 14 af 08/01/2026

Beskæftigelsesministeriet

Bekendtgørelse om finansiering af visse offentlige ydelser, der udbetales af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne § 28

Ydelsesrefusion videregiver oplysninger, herunder oplysninger på individniveau, til kommunerne og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der videregives følgende oplysninger om hver ordning, kommunens egne borgere og om de øvrige personer, kommunen har udbetalt ydelser til:

  1. Bruttobeløb, finansieringsbeløb, samt fordelingen heraf på refusion, medfinansiering, medfinansiering af befordringsgodtgørelse og det særlige fleksbidrag, jf. § 2.

  2. Fordeling af bruttobeløb, refusion og medfinansiering på procentsatser, jf. § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

  3. Oplysninger, der anvendes som beregningsgrundlag:

a) Oplysninger, der indhentes fra indkomstregisteret, jf. § 9.

b) Oplysninger, der indhentes fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. §§ 10-11.

c) Oplysninger, der indberettes fra kommunerne, jf. §§ 12 og 13.

d) Oplysninger, der indberettes fra Udbetaling Danmark, jf. § 14, stk. 1 og 2.

e) Oplysninger, der indberettes fra arbejdsløshedskasserne, jf. § 15.

  1. Antallet af berørte uger med ydelse, jf. § 20, stk. 1, og antallet af uger med selvforsørgelse, jf. § 22.

Stk. 2. I forbindelse med opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb oplyser Ydelsesrefusion kommunen om, hvor stor en del af finansieringsbeløbet efter stk. 1, nr. 1-2, der vedrører opgørelsesmåneden, og hvor stor en del der vedrører efterreguleringer fra tidligere perioder.

Stk. 3. Ydelsesrefusion videregiver foreløbige oplysninger, jf. stk. 1 og 2, summeret for alle kommunerne til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når alle oplysninger er indhentet og beregning af finansieringsbeløb er foretaget, dog senest den 20. i måneden efter opgørelsesmåneden. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i løbet af 4 arbejdsdage godkende de foreløbige oplysninger, inden finansieringsbeløb anvises, jf. stk. 4.

Stk. 4. Ydelsesrefusion videregiver oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, senest, når kommunernes finansieringsbeløb anvises i henhold til § 29, stk. 1, jf. dog § 29, stk. 3 og 4.

Stk. 5. Ydelsesrefusion skal videregive oplysninger summeret for hver kommune til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, således at styrelsen kan foretage en betalingsoverførsel til kommunerne, jf. § 30.

Stk. 6. Ydelsesrefusion skal til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregive oplysninger summeret for alle kommunerne fordelt på ydelser hørende til henholdsvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Udlændinge- og Integrationsministeriet, således at styrelsen og ministeriet kan bogføre udgifterne som minimum opdelt på ydelserne nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-2 og 4-12, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, medfinansiering af udgifter til befordringsgodtgørelse, jf. § 4, stk. 2, samt det særlige fleksbidrag, jf. § 4, stk. 3.

Stk. 7. Oplysningerne i stk. 5 og 6 videregives senest den tredjesidste bankdag i måneden. De tekniske specifikationer til oplysningerne i stk. 1, 5 og 6, samt overførselsformat og teknisk overførselsmetode fastsættes og kan ændres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Udlændinge- og Integrationsministeriet efter forudgående drøftelse med Selskabet, som driver Ydelsesrefusion.

Detaljer

Relateret indhold