Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 1075 af 30/06/2020

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Bekendtgørelse om efterregulering af det kommunale beskæftigelsestilskud for 2019, midtvejsregulering af det kommunale beskæftigelsestilskud samt opgørelsen af den særlige tilskudsordning for 2020 § 5

For 2020 omfatter beskæftigelsestilskuddet følgende kommunale nettoudgifter:

  1. 20 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og til løntilskud til private og offentlige arbejdsgivere, som ansætter forsikrede ledige efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder forsikrede ledige, der er ansat med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., i de første 4 uger med ydelser, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 13, samt § 5, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

  2. 60 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og til løntilskud til private og offentlige arbejdsgivere, som ansætter forsikrede ledige efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder forsikrede ledige, der er ansat med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 13, samt § 5, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

  3. 70 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og til løntilskud til private og offentlige arbejdsgivere, som ansætter forsikrede ledige efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder forsikrede ledige, der er ansat med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 13, samt § 5, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

  4. 80 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og til løntilskud til private og offentlige arbejdsgivere, som ansætter forsikrede ledige efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder forsikrede ledige, der er ansat med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra den 53. uge med ydelser, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 13, samt § 5, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

  5. 50 pct. af udgifterne til personlig assistance til handicappede efter kapitel 3 og 4 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. § 17 b i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v..

  6. 50 pct. af udgifterne til befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

  7. 50 pct. af udgifterne til hjælpemidler til forsikrede ledige og beskæftigede efter §§ 172 og 178 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortset fra undervisningsmaterialer, jf. § 120, stk. 1, nr. 1, og § 123, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 50 pct. af udgifterne til hjælpemidler til forsikrede ledige og beskæftigede efter kapitel 6 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., herunder forsikrede ledige, der er ansat med løntilskud efter kapitel 5 i samme lov, jf. § 17 b i samme lov, og 50 pct. af udgifter til opkvalificering efter § 15 d i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. til forsikrede ledige, der er ansat med løntilskud efter kapitel 5 i samme lov, jf. § 17 b i samme lov.

Detaljer

Relateret indhold