Search for a command to run...
Formålet med lovforslaget er at forbedre tilbagetrækningsmulighederne for personer, som er visiteret til et fleksjob. Det drejer sig om personer, som ikke modtager social pension og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet på normale vilkår. Ledighedsydelse udbetales under visse betingelser ved uforskyldt ledighed til personer, som har været ansat i et fleksjob.
Det foreslås, at optjening af anciennitet i efterlønsordningen samt perioder med medlemskab af en arbejdsløshedskasse før 1. april 1999 medregnes ved opgørelsen af optjeningstiden i fleksydelsen.
Der medregnes op til 12 måneders optjeningstid umiddelbart før den første tilmelding til fleksydelsesordningen. Baggrunden herfor er, at visitation til fleksjob typisk sker efter en forudgående periode med sygedagpenge eller kontanthjælp, hvor personen kan have mistet tilknytningen til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsordningen (og dermed ikke optjener anciennitet i efterlønsordningen, som medregnes ved opgørelsen af optjeningstiden i fleksydelsesordningen).
Til stk. 4
Bemyndigelsen tænkes anvendt til, at socialministeren kan fastsætte regler om, at personer, som ikke har haft mulighed for at optjene rettigheder i efterlønsordningen eller seniorydelsesordningen, efter en konkret vurdering kan få dispensation for den manglende optjeningstid. Forligspartierne inddrages ved udmøntningen af dispensationsbestemmelsen.
I § 3 foreslås, at socialministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om udbetaling af fleksydelse til personer med bopæl i andre lande end de, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 5. Der er forhandlet en aftale om fri bevægelighed for personer mellem EU og Schweiz, som i overvejende grad sidestiller Schweiz med de øvrige EFTA-lande omfattet af EØS-aftalen. Aftalen forventes at træde i kraft i 2001. På denne baggrund bør fleksydelse også kunne udbetales i Schweiz, når ordningen er trådt i kraft. Bemyndigelsen vil blive brugt til at give mulighed herfor, samt for udbetaling af fleksydelse i andre lande, som der måtte blive indgået lignende aftaler med i fremtiden.
Desuden kan socialministeren fastsætte regler om, at seniorydelse ikke kan udbetales til personer, der opholder sig i lande udenfor EØS-området i længere tid samt at fleksydelse ikke kan betales til en person, der arbejder i lande udenfor EØS-området, medmindre arbejdes udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver.
Til stk. 1-3
Ved at blive visiteret til et fleksjob tilmeldes pågældende automatisk fleksydelsesordningen og skal som følge heraf indbetale fleksydelsesbidrag med virkning fra den første i måneden efter visitationen. Tilmeldte, som ikke er fyldt 30 år, skal dog ikke betale bidrag, jf. § 7. Dette sker som en service for den enkelte borger, der til enhver tid har mulighed for at fravælge ordningen.
Denne automatiske tilmeldingsprocedure er valgt, fordi følgerne af ikke at tilmelde sig ordningen kan have væsentlige langsigtede konsekvenser for den enkelte. Derfor ønskes et aktivt fravalg, jf. § 5.
Samtidig kan det have stor betydning for muligheden for at optjene ret til fleksydelsen, at indbetaling af bidrag sker fra så tidligt et tidspunkt som muligt, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.
Til stk. 4
Det kan være aktuelt for en ansat i fleksjob selv at tilmelde sig, hvis han eksempelvis tidligere har valgt ikke at være tilmeldt, men fortryder sit fravalg.
Af andre mulige situationer, hvor en person ansat i fleksjob kan have brug for selv at foretage tilmeldingen, kan eksempelvis nævnes den situation, hvor pågældende på grund af bidragsrestancer er blevet udmeldt af fleksydelsesordningen, jf. § 9, stk. 1 og fortsat er i samme fleksjob. I en sådan situation vil pågældende have mistet den anciennitet i ordningen, som han eller hun kunne have opnået ved betaling af bidragsrestancerne.
Det skal bemærkes, at hvis en person er blevet meldt ud af ordningen efter § 5, stk. 2, fordi pågældende har mistet retten til fleksjob, vil det være kommunens opgave at foretage en ny tilmelding, hvis pågældende eventuelt på ny bliver berettiget til fleksjob, jf. § 4, stk. 1.
Det er frivilligt at deltage i fleksydelsesordningen, idet udmeldelse kan finde sted uden anden betingelse, end at det sker skriftligt til Socialministeriet. Hvad eventuel tilbagebetaling af bidrag angår gælder §§ 32 og 33.
Det foreslås, at socialministeren kan fastsætte regler om tilmelding og udmeldelse, herunder krav om skriftlighed og frister. Der forudsættes herunder fastsat regler om, at der hurtigst muligt skal ske en vurdering af, om tilmeldte har mulighed for at optjene ret til fleksydelse, og at tilmeldte skal have meddelelse herom, hvis dette ikke er tilfældet.
Bemyndigelsen omfatter også adgangen til at fastsætte regler om tilbagebetaling af indbetalt fleksydelsesbidrag til personer, der automatisk er blevet tilmeldt efter § 4, stk. 1, men fravælger ordningen, jf. § 5, stk. 1.
Desuden omfatter bemyndigelsen adgang til at fastsætte regler om tilmeldingsproceduren for personer, som er i fleksjob ved lovens ikrafttræden, herunder disse personers frist til at tilmelde sig, når de har modtaget tilbud fra Socialministeriet, jf. § 41.
Tilmeldte, der ikke er fyldt 30 år, skal ikke indbetale bidrag, idet bidragene ikke vil kunne indgå i optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 (fyldt 60 år) sammenholdt med nr. 4 (25 år inden for de sidste 30 år). Denne persongruppe vil være tilmeldt ordningen, men vil først modtage opkrævning af fleksydelsesbidraget fra Socialministeriet, når aldersbetingelsen er opfyldt.
Dagpengenes højeste beløb er i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel opført på ugebasis. Fleksydelsesbidraget udgør 7/5-dele af dette. Bidraget til fleksydelsesordningen er ens for alle tilmeldte.
I § 9 er foreslået en procedure ved manglende indbetaling af fleksydelsesbidrag. Det bemærkes, at restancegebyr, som Socialministeriet opkræver, jf. § 10, ikke betragtes som en del af det skyldige bidrag. Manglende betaling af restancegebyret kan således ikke begrunde, at pågældende udmeldes. Når det drejer sig om personer, der modtager fleksydelse, skal manglende bidragsbetaling så vidt muligt søges indbetalt ved tilbageholdelse af bidrag, jf. stk. 3, før der evt. sker udmeldelse af den pågældende af ordningen, jf. stk. 1.
I § 10 foreslås, at socialministeren bemyndiges til at fastsætte regler om administration af opkrævningen. Det drejer sig for eksempel om tidspunktet for bidragsbetalingerne (forfaldsdato), særlige forlængelser af indbetalingsfristen, opkrævning af restancegebyr og lignende.
Reglerne for bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension er forskellige for de persongrupper, der er tilmeldt fleksydelsesordningen:
Lønmodtagere i fleksjob er obligatorisk medlemmer af Arbejdsmarkedet Tillægspension på samme måde som andre lønmodtagere, jf. § 2, stk. 1, litra a i ATP-loven. Indbetaling af ATP-bidraget sker ved, at arbejdsgiveren tilbageholder medlemmets del af bidraget (1/3) ved lønudbetaling og indbetaler dette og sin egen andel af bidraget (2/3) til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb, jf. § 17 i ATP-loven. (En del af arbejdsgiverens andel betales af kommunen i form af tilskud til lønnen efter § 72 i lov om aktiv socialpolitik.) Størrelsen af ATP-bidraget er fastsat i ATP-lovens § 15.
Modtagere af ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik er ikke medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorfor der ikke trækkes ATP-bidrag af ledighedsydelsen. Der er samtidig med dette lovforslag, som led i udmøntning af aftalen om det rummelige arbejdsmarked og førtidspension, fremsat lovforslag om, at modtagere af ledighedsydelse omfattes af ATP-ordningen.
Denne lovs § 11 indeholder sammen med en foreslået ændring af § 2 b, nr. 2 i ATP-loven grundlaget for en ordning, hvor modtagere af fleksydelse har mulighed for på frivillig basis at indbetale ATP-bidrag. En sådan ordning gælder også for efterlønsmodtagere og modtagere af seniorydelse.
Til stk. 2.
Socialministeriet udarbejder en blanket til brug for ansøgning. Blanketten udformes således, at en række oplysninger, som er relevante for sagsbehandlingen, fremgår af den.
Tidspunktet for Socialministeriets modtagelse af ansøgningen har betydning for, fra hvilket tidspunkt fleksydelsen kan udbetales, jf. § 22. Socialministeriet bekræfter derfor modtagelsen af en ansøgning med oplysning om datoen for modtagelsen.
Efter modtagelsen af ansøgningsskemaet vil der som regel være behov for at indhente yderligere oplysninger af betydning for vurderingen af retten til fleksydelse. Indhentelse af disse oplysninger vil eventuelt kunne ske elektronisk.
Til stk. 3.
Bemyndigelsen i stk. 3 tænkes udnyttet til at fastsætte regler om blandt andet fastsættelse af ansøgningstidspunktet og om henvendelse til tilmeldte i rimelig tid, inden den pågældende fylder 60 år samt, at socialministeren i særlige tilfælde kan give tilladelse til overgang til fleksydelse, selv om der ikke er foretaget en pensionsindberetning. Det kan fx være tilfældet, hvor personen ikke har haft bopæl i Danmark ved det fyldte 60. år.
Der foreslås en frist på 5 uger for at træffe afgørelse om tilkendelse af fleksydelse. Fristen er fastsat under hensyn til, at det kan tage en vis tid at indhente de nødvendige oplysninger fra eventuelt a-kasser, supplerende oplysninger fra borgeren, pensionsoplysninger og foretage beregninger m.v.
Ved beregning af gennemsnittet medregnes alene perioder med indtægter fra fleksjob, ledighedsydelse eller den særlige ydelse efter § 74 f i lov om aktiv socialpolitik.
Til stk. 1
Bestemmelsen fastlægger, hvilke former for pensionsopsparing, der kan medføre nedsættelse af fleksydelsen.
Der modregnes som hovedregel fremover i fleksydelsen for alle pensionsordninger, uanset om de kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden eller ej. Der vil være et bundfradrag på 10.600 kr. om året for visse pensionstyper.
Der vil kunne ske nedsættelse på grund af alle former for pensionsopsparing, der er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dvs. pensionsordninger m.v., hvor bidrag eller præmier er skattefri. Pensioner fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, invalidepensioner, pensioner til efterlevende ægtefæller m.fl., er dog undtaget. Der vil herefter skulle ske nedsættelse af fleksydelse på grund af følgende pensionsordninger:
Alderspensionsordninger med løbende udbetalinger (privattegnede ordninger såvel som ordninger som følge af ansættelsesforhold), rateforsikringer i pensionsøjemed, kapitalforsikringer i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed, opsparing i pensionsøjemed, indeksordninger, opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og tilsvarende udenlandske pensionsordninger.
Til stk. 2
De pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der administrerer pensionsordningerne, skal foretage indberetning af pensionsformuen til Told- og Skattestyrelsen. Indberetningen foretages for alle, der har en sådan pensionsordning, og den skal foretages ved det fyldte 60. år. Denne regel er i efterlønsordningen og i delpensionsordningen administrativt udmøntet således, at der sker indberetning ved det 59½ år, se bekendtgørelse nr. 561 af 22. juni 2000 om fleksibel efterløn. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet.
Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler for pensionsinstitutternes indberetningsforpligtigelse. Der vil herunder kunne fastsættes regler om tidspunktet for indberetningen, og hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde. Indberetningen vil skulle indeholde oplysninger om indberetterens identitet, cpr.nr. på den sikrede og pensionsordningens art. Skatteministeriet har allerede udstedt en bekendtgørelse med dette indhold, nemlig bekendtgørelse nr. 543 af 30. juni 1999 om indberetning af pensioner m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn og delpension. Bekendtgørelsen er indrettet således, at indberetningen foretages for alle 60-årige, der har en pensionsordning af den omhandlede art. Dataene opbevares i Told- og Skattestyrelsen til eventuelt brug i tilfælde af, at den pågældende går på efterløn eller delpension.
Indberetningspligtige, der ikke indberetter rettidigt, skal kunne pålægges en afgift på 500 kr. Reglerne om gebyr eller straf for manglende redegørelse efter kildeskattelovens § 57 finder tilsvarende anvendelse.
Til stk. 3
Til brug for behandling af en ansøgning om fleksydelse, foreslås det, at Socialministeriet indhenter oplysninger fra Told- og Skattestyrelsen og opgør værdien af ansøgerens pensionsordninger. Opgørelsen sker på baggrund af oplysninger om værdien af pensionerne umiddelbart før ansøgerens fyldte 60. år, som de pensionskasser m.v. og myndigheder, der forvalter pensionsordningerne, får pligt til at indberette i medfør af stk. 2, samt på baggrund af oplysninger, som ansøgeren får pligt til at give.
Ansøgeren vil således selv skulle indgive oplysning om følgende pensioner:
For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger skal medlemmet oplyse en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet.
For øvrige pensionsordninger vil der skulle ske indberetninger fra følgende pensionsinstitutter m.v.:
Endelig skal ansøgeren bekræfte rigtigheden af indberetningen om pensionsformuen.
Til stk. 4
For personer, som overgår til fleksydelse, nedsættes fleksydelsen i hele fleksydelsesperioden, uanset om pensionen kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden eller ej, med 60 pct. af følgende beløb: For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger, der ikke kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden, foretages nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige ydelse. For alle øvrige ordninger (kapitalpensioner m.v.) beregner Socialministeriet en årlig ydelse svarende til 5 pct. af det indberettede depot. Som depot forstås i denne forbindelse pensionshensættelser, hvis der er tale om en pensionskasse, livsforsikringshensættelser, hvis der er tale om et livsforsikringsselskab og indeståendet, hvis der er tale om et pengeinstitut. Den pension, der skal lægges til grund for nedsættelsen, er værdien af pensionen ved det fyldte 60. år. Nedsættelsen af fleksydelsen sker for begge typer af pensionsopsparing med 60 pct.
Der fastsættes et fradragsbeløb på 10.600 kr. årligt i den samlede beregnede årlige pensionsydelse. Det betyder, at der først foretages nedsættelse af fleksydelsen, såfremt det samlede beregnede beløb overstiger fradragsbeløbet - og i så fald med 60 pct. af det årlige pensionsbeløb, der overstiger fradragsbeløbet. Mindre pensionsopsparinger vil således ikke medføre nedsættelse af fleksydelsen, da fleksydelsen kun nedsættes i forhold til den del af den (beregnede) årlige ydelse, der overstiger et årligt fradragsbeløb på 10.600 kr.
Til stk. 5
Løbende pensionsudbetalinger, der udbetales i fleksydelsesperioden og som er led i et ansættelsesforhold, medfører, for alle modtagere uanset alderen på tidspunktet for overgang til fleksydelsen, nedsættelse af fleksydelsen med 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, fra det tidspunkt det kommer til udbetaling.
For de løbende pensionsordninger, der udbetales samtidig med fleksydelsen, fastsættes ikke et fradragsbeløb i forbindelse med fastsættelsen af fleksydelsen.
Til stk. 6
Det foreslås, at de fradragsbeløb, der nævnes i stk. 4 reguleres med satsreguleringsprocenten, og at der herefter sker afrunding til det nærmeste hele kronebeløb. Fradragsbeløbene reguleres første gang den 1. januar 2002.
Til stk. 7
Det foreslås, at økonomiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregningsforudsætninger om fradrag for pension i fleksydelsen. Det er hensigten, at reglerne herom i videst muligt omfang skal være identiske med reglerne for efterlønsmodtagere.
Det foreslås, at socialministeren bemyndiges til at fastsætte regler om nedsættelse af fleksydelse på grund af pensionsopsparing. Det er hensigten, at reglerne herom i videst muligt omfang skal være identiske med reglerne for efterlønsmodtagere, se bekendtgørelse om fleksibel efterløn nr. 561 af 22. juni 2000.
Til stk. 1
I bestemmelsen fastsættes retten til at have erhvervsarbejde både som lønmodtager og selvstændig - i fleksydelsesperioden. Reglen omfatter såvel lønnet som ulønnet arbejde, dvs. alt arbejde, der enten medfører indtægt eller efter sin art almindeligvis medfører indtægt. Beskæftigelse i fleskjob kan ikke kombineres med modtagelse af fleksydelse. Der er dog ikke noget til hinder for at have almindeligt ustøttet arbejde. En fleksydelsesmodtager har ret til at arbejde i ubegrænset omfang, men med fradrag i fleksydelsen. Indtægt ved erhvervsarbejde omfatter også indtægt, der midlertidigt træder i stedet for eller erstatter arbejdsindtægt f.eks. sygedagpenge eller andre indtægter, der kan sidestilles med pensionsordninger.
Det vil ikke være muligt at have lønarbejde i en virksomhed, der ejes eller drives af ægtefællen eller samlever. Det er heller ikke muligt at have lønarbejde i virksomheder, der er bortforpagtet af fleksydelsesmodtageren selv eller dennes ægtefælle eller samlever.
Der vil blive fastsat regler om, i hvilke tilfælde Socialministeriet kan tillade, at en fleksydelsesmodtager kan videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i fleksydelsesperioden.
Fradrag for arbejde skal ske time for time. Fradraget i fleksydelsen beregnes forholdsmæssigt afhængig af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Fradraget foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 17, stk. 3 og 4.
Til stk. 1
Fleksydelsen udbetales tidligst med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er søgt om fleksydelse og lovens betingelser er opfyldt.
Fleksydelse kan således først udbetales for måneden efter den måned, hvori lovens betingelser er opfyldt.
Til stk. 2
Reglerne om retten til folkepension er ændret, således at folkepensionsalderen er nedsat fra 67 til 65 år for personer, der er født efter den 1. juli 1939.
Til stk. 3
Fleksydelsen suspenderes under frihedsberøvelse ved dom eller administrativ afgørelse. Dermed sidestilles personer på fleksydelse med andre personer, der mister en arbejdsindtægt eller andre ydelser.
§ 23 svarer i det væsentlige til principperne i § 47, stk. 1 i lov om social pension hvoraf fremgår, at krav på pension ikke kan gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
Til stk. 1
Det foreslås, at fleksydelsen fastsættes hvert år den 1. april på grundlag af den forventede arbejdstid i det løbende kalenderår, således som den foreligger oplyst.
Til stk. 2
§ 24, stk. 2 skal sikre, at der i løbet af kalenderåret sker omregning af fleksydelsen, hvis der sker ændringer i modtagerens gennemsnitlige arbejdstid. Den aftalte eller forventede arbejdstid lægges da til grund for den fremtidige beregning. Fleksydelsen vil i øvrigt blive omregnet, hvis der sker andre ændringer, der har betydning for fleksydelsens størrelse, jf. § 17, stk. 4 og § 34.
Bemyndigelsen i § 26 skal anvendes til at fastsætte regler om blandt andet dispositionsdato, udbetalingsmåde, standsning af udbetalingen og eventuelt tilbageførsel i forbindelse med midlertidige eller permanente afbrydelser af udbetaling.
§ 27 svarer til § 42 i lov om social pension hvoraf fremgår, at hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.
Blanketmaterialet indrettes således, at ansøgeren eller modtageren gøres bekendt med reglerne om fleksydelse.
Krav om tilbagebetaling af fleksydelse forudsætter, at Socialministeriet har gjort modtageren af fleksydelse opmærksom på oplysningspligten og dens konsekvenser, jf. § 34, stk. 3.
Ud over hjemlen til tilbagebetaling i § 27 kan tilbagebetaling også kræves ud fra almindelige retsprincipper og forudsætningssynspunkter.
Når fristen for tilbagebetaling fastsættes, skal der tages hensyn til, at fleksydelse er en aktuel forsørgelsesydelse, som er bestemt til at dække almindelige leveomkostninger. Tilbagebetalingsperioden og raternes størrelse skal tilpasses derefter.
§ 29 omhandler den situation, hvor fejlagtig udbetaling af fleksydelse skyldes, at beregningerne var foretaget på baggrund af forkerte oplysninger fra en arbejdsløshedskasse. Hvis fleksydelsesmodtageren eller Socialministeriet er i ond tro mht. oplysningernes rigtighed, er der ikke grundlag for at overveje, om arbejdsløshedskassen kan holdes ansvarlig.
Socialministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om tilbagebetaling tænkes blandt andet anvendt til at fastsætte regler om fremgangsmåden, herunder blandt andet Socialministeriets pligt til at inddrive tilbagebetalingskravet snarest muligt, hvornår der kan ydes henstand, hvornår der skal søges opnået et frivilligt forlig, Finansstyrelsens rolle ved overtagelse af inddrivelsen m.v.
I stk. 1 foreslås, at fleksydelsesbidraget tilbagebetales til en person eller til personens bo, hvis pågældende tilkendes førtidspension eller dør inden det fyldte 65. år. Det foreslås endvidere i stk. 2, at den enkelte person har ret til at få fleksydelsesbidraget tilbagebetalt, hvis pågældende ikke længere ønsker at bevare muligheden for at gå på fleksydelse. Det foreslås endvidere, at også personer i alderen 66 år skal kunne kræve bidraget tilbagebetalt. Derved søges tilgodeset personer, der måske kun har betalt bidrag i en kortere årrække, og som ved overgang til folkepension og til de nye økonomiske omstændigheder, som dette indebærer, bliver opmærksom på denne opsparing. Det er en forudsætning for, at der kan blive tale om tilbagebetaling, at der ikke er påbegyndt udbetaling af fleksydelse.
Da fleksydelse er opsparing til en tilbagetrækningsordning, er det foreslået, at det tilbagebetalte bidrag bindes i en pensionsordning, når det drejer sig om personer, der ikke er fyldt 60 år. Det indbetalte bidrag skal overføres til en arbejdsmarkedspensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra ATP. Hvis personen ikke er omfattet af en sådan ordning, eller hvis der ikke kan foretages indskud af engangsbeløb på ordningen, kan bidraget overføres til en anden pensionsordning, som personen allerede selv har oprettet eller opretter. Der kan være tale om en pensionsordning med løbende udbetaling, herunder en livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2. Der kan også være tale om en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed omfattet af pensionsbeskatningslovens § 8 eller § 11 A (ratepension) eller en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 eller § 12 (kapitalpension).
Hvis personen er fyldt 60 år ved anmodningen om tilbagebetaling, udbetales beløbet kontant. I disse tilfælde sker der beskatning som personlig indkomst.
Når personen skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse, vil bidragsperioden ikke kunne medregnes til opfyldelse af anciennitetskravet for ret til fleksydelse. Det betyder, at man kun kan opnå ret til fleksydelse, hvis man kan opfylde anciennitetskravet på ny.
Det foreslås, at tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning. Herved sker der automatisk en regulering af de indbetalte bidrag. Tilbagebetalingsbeløbet udgør antallet af indbetalte dagpengesatser, dvs. den i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel anførte ugesats divideret med 5.
Når bidraget er overført til en pensionsordning, sker udbetalinger efter de for pensionsordningen almindeligt gældende regler, herunder reglerne om ophævelse af ordningen m.v.
Ved udbetaling fra en pensionsordning inden indtræden af en pensionsbegivenhed, normalt ved det fyldte 60. år, skal der betales en afgift på 60 pct. efter pensionsbeskatningsloven. Ved udbetaling fra en kapitalpension ved indtræden af en pensionsbegivenhed skal der betales en afgift på 40 pct. Ved udbetaling fra en pensionsordning med løbende udbetalinger og ved udbetaling fra en ratepension sker der beskatning som personlig indkomst.
Der kan også indbetales på tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Her vil der inden overførslen blive fratrukket en afgift på 60 pct. efter pensionsbeskatningsloven svarende til den afgift, der betales, når en fradragsberettiget pensionsordning overføres til en ikke-fradragsberettiget pensionsordning.
I § 33 foreslås en bemyndigelse til socialministeren til at fastsætte regler om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag. Det foreslås endvidere, at socialministeren får bemyndigelse til i særlige tilfælde at se bort fra kravet om indbetaling af tilbagebetalingsbeløbet til en pensionsordning. Bemyndigelsen vil blive brugt til eventuelt at fastsætte en bagatelgrænse, således at beløb herunder altid udbetales kontant til den person, der har indbetalt bidragene. Bemyndigelsen vil også blive brugt til eventuelt at fastsætte særlige regler, når kravet om indbetaling af tilbagebetalingsbeløbet til en arbejdsmarkedspensionsordning virker urimeligt, fx hvis indbetalingen ikke vil medføre en øget pension.
Ansøgningsblanketten udformes således, at den dels oplyser ansøgeren om dennes pligt til at give oplysninger efter § 34, stk. 1, dels om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 2. Ansøger vil således ved sin underskrift på ansøgningsblanketten meddele samtykke til at indhente de nødvendige oplysninger. Hvis samtykke ikke opnås, og afgørelse ikke kan træffes på de foreliggende oplysninger, må der derfor meddeles afslag på ansøgningen om fleksydelse.
De oplysninger, som det vil være relevant at indhente, kan eksempelvis være oplysninger om pågældendes medlemsperioder af arbejdsløshedskasser, indbetalinger til efterlønsordningen, fleksjobperioder, indbetalinger til ATP og indtægter ved arbejde.
Kontrollen kan ske ved, at Socialministeriet én gang årligt indhenter oplysninger fra fleksydelsesmodtageren, som denne afgiver på tro og love, eller (eventuelt stikprøvevis) indhenter oplysninger fra fleksydelsesmodtagerens arbejdsgivere. Kontrollen kan også ske ved, at Socialministeriet indhenter indtægtsoplysninger fra skattemyndighederne, som sammenholdes med det oplyste om arbejdstiden.
Socialministeriet træffer afgørelser efter loven og varetager i øvrigt sagsbehandlingen.
Pligt og ansvar for konkret rådgivning og vejledning om fleksydelse ligger i Socialministeriet. Da det er den enkeltes kommune, der giver tilbud om fleksjob, vil det i praksis ofte være kommunen, der udleverer forskellige blanketter og generelt informationsmateriale. Kommunen må dog henvise til Socialministeriet for nærmere konkret vejledning, jf. principperne i § 5, 2. pkt. i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Til stk. 3
Kapitel 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder blandt andet bestemmelser om Ankestyrelsens sammensætning og afgørelsesmåder. Kapitel 10 indeholder blandt andet bestemmelser om, at klagefristen er 4 uger, men at der kan gives dispensation fra overskridelse af klagefristen, hvis der er særlig grund dertil, at en klage som hovedregel ikke har opsættende virkning, og at første instans har pligt til at genvurdere sagen.
Til stk. 1
Bortset fra den delvise finansiering, der består i de tilmeldtes indbetaling af fleksydelsesbidrag og tidligere indbetalinger til arbejdsløshedskasser, finansieres fleksydelsen af staten via satsreguleringspuljen.
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2001
Til stk. 2
Det forslås at lov om senioydelse ophæves samtidig med ikrafttrædelsen af lov om fleksydelse. De personer, der modtager seniorydelse på dette tidspunkt, overgår til at modtage fleksydelse. Pr. september 2000 modtog 18 personer seniorydelse.
Til stk. 1-4
Overgangsregel i stk. 1 sikrer, at personer, som ville kunne opnå efterløn efter efterlønsordningens overgangsregler, har mulighed for at optjene fleksydelse ved overgang til fleksjob/ledighedsydelse efter fleksydelseslovens ikrafttrædelse.
Til stk. 5
I stk. 5, er foreslået en bemyndigelse for socialministeren til undtagelsesvis at tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag. Det forudsættes, at der foreligger særligt undskyldelige omstændigheder i sagen og afbrydelsen har været af kortere varighed. Der kan også lægges vægt på, at der er tale om en beskeden restance. Tilladelsen kan gøres betinget af, at personen efterbetaler bidragene for den pågældende periode.
Personer, der er visiteret til fleksjob ved ordningens ikrafttræden den 1. juli 2001, får mulighed for at tilmelde sig ordningen med virkning fra dette tidspunkt. Dette forudsætter, at kommunen indberetter navne m.v. til Socialministeriet på de personer, der er i fleksjob. Socialministeriet skal inden den 1. oktober 2001 give disse personer tilbud om tilmelding mod betaling af bidrag.
Det er forudsat, at lov om seniorydelse ophæves samtidig med at lov om fleksydelse træder i kraft. De nuværende modtagere af lov om seniorydelse foreslås derfor at overgå til at modtage fleksydelse. Der vil blive fastsat regler herom
Folkepensionsalderen blev den 1. juli 1999 nedsat fra 67 til 65 år. Personer, der er født før 1. juli 1939, kan dog først overgå til folkepension som 67 årig. Som følge heraf foreslås, at disse personer skal kunne modtage fleksydelse frem til tidspunktet for overgang til folkepension som 67 årig. Endvidere foreslås aldersgrænserne på 65 henholdsvis 66 år i § 31 vedr. tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag tilsvarende forhøjet med 2 år svarende til, at disse personer først overgår til folkepension som 67 årig, dvs. 2 år senere end andre.
Herved bekendtgøres lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021, med de ændringer, der følger af § 11 i lov nr. 876 af 12. maj 2021, § 10 i lov nr. 452 af 20. april 2022, § 8 i lov nr. 1655 af 30. december 2024 og § 7 i lov nr. 1656 af 3. december 2024.
De ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den 1. januar 2026, jf. § 12, stk. 1, i lov nr. 630 af 11. juni 2024.
Formålet med loven er at give personer, som er visiteret til et fleksjob, mulighed for at modtage fleksydelse med henblik på at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Fleksydelsesalderen er 60 år.
Stk. 2. Fleksydelsesalderen er dog
60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1954,
61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til og med den 31. december 1954,
61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955,
62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1955,
62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956,
63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958,
63½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, og
64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. For personer, der er født efter den 31. december 1962, er fleksydelsesalderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Retten til fleksydelse er betinget af, at modtageren
har nået fleksydelsesalderen, jf. § 1 a,
før overgang til fleksydelse er visiteret til fleksjob, jf. kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller er omfattet af §§ 4 a eller 4 b,
betaler fleksydelsesbidrag,
senest fra det 30. år har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt, i sammenlagt mindst 30 år, jf. dog ,
Personer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse fra den 31. marts 1992 eller betaling af fleksydelsesbidrag til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 10 år inden for de seneste 15 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen.
Stk. 2. Personer, der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 1, kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og uafbrudt indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.
Stk. 3. Personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 31. december 1975, kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag fra den 1. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Optjeningstiden skal mindst udgøre 25 år. For personer, der er født før den 1. juli 1964, og som har været uafbrudt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og uafbrudt har betalt efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen, er det dog tilstrækkeligt, at perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.
Denne ændring er tilføjet fra: Lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love (Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie m.v.) d. 17/12/2025
Personer, der i perioden 2015 til og med 2022 er blevet visiteret til et fleksjob efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, men som ikke samtidig hermed er blevet tilmeldt fleksydelsesordningen i overensstemmelse med § 4, kan med virkning fra visitationstidspunktet til fleksjobordningen og frem til og med den 31. december 2023 blive tilmeldt fleksydelsesordningen og få godskrevet perioden ved opgørelsen af anciennitetskravet i § 2, stk. 1, nr. 4. Godskrivningen sker uden indbetaling af fleksydelsesbidrag.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udbetaling af fleksydelse til personer med bopæl eller ophold i lande, som ikke er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 6.
En person, der tilmeldes fleksydelsesordningen, og som forud for tilmeldingen har fravalgt at betale bidrag til efterlønsordningen, kan opnå ret til fleksydelse efter denne lov, hvis den pågældende
ikke inden folkepensionsalderen vil kunne opfylde kravet om indbetaling af fleksydelsesbidrag, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 a,
indtil tilmeldingen til fleksydelsesordningen uafbrudt har været medlem af en arbejdsløshedskasse
a) senest fra det 24. år, hvis personen er født den 1. januar 1973 eller senere, eller
b) senest fra den 1. januar 1997, hvis personen er født før den 1. januar 1973, og
Stk. 2. Det er en betingelse, at tilmeldingen til fleksydelsesordningen sker, mindst 15 år før personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a.
Stk. 3. For personer, der indtil tilmeldingen til fleksydelsesordningen har indbetalt efterlønsbidrag efter § 75 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ikke senere er tilbagebetalt, medregnes indbetalingerne til opfyldelse af kravene i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Fleksydelsens størrelse fastsættes efter bestemmelserne i § 17, dog således, at fleksydelsen nedsættes i forhold til det antal år, personen ved fleksydelsesalderen efter § 1 a ikke har indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag, jf. , stk. 1, nr. 4, og . Nedsættelsen sker med 2 pct. af sygedagpengenes højeste beløb for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder.
En person, der ophører med drift af selvstændig virksomhed, jf. § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Er personen ikke visiteret til fleksjob efter § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats inden for 3 år efter ophør med drift af selvstændig virksomhed, ophører tilmeldingen til fleksydelsesordningen.
En person, som visiteres til ressourceforløb efter § 112 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen.
Borgeren skal skriftligt meddele Udbetaling Danmark, hvis denne vil melde sig ud af ordningen eller ikke ønsker tilmelding.
Kommunen skal uden samtykke fra borgeren underrette Udbetaling Danmark, hvis kommunen træffer afgørelse om, at en borger ikke længere er visiteret til fleksjob.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om tilmelding og udmeldelse.
Udbetaling Danmark opkræver fleksydelsesbidrag af personer, der er tilmeldt ordningen, når det er konstateret, at personen vil kunne optjene ret til fleksydelse.
Stk. 2. Udbetaling Danmark skal indtil overgangen til fleksydelse højst opkræve bidrag i det antal år, der kræves efter § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 a, stk. 4 og 5. Efter overgangen til fleksydelse opkræver Udbetaling Danmark bidrag, indtil personens ret til fleksydelse ophører.
Fleksydelsesbidraget udgør på årsbasis et beløb, der svarer til 7 gange det beløb, der efter lov om sygedagpenge højst kan ydes pr. dag.
Betales fleksydelsesbidraget ikke rettidigt, skal Udbetaling Danmark skriftligt rykke den pågældende for restancen og samtidig oplyse, at undladelse af at betale hele det skyldige bidrag vil medføre, at den tilmeldte vil blive meldt ud af fleksydelsesordningen, hvis bidraget ikke er betalt inden 3 uger.
Stk. 2. Udbetaling Danmark skal skriftligt underrette den tilmeldte, når den pågældende udmeldes. Udbetaling Danmark skal kunne dokumentere, at udmeldelsen er afsendt.
Stk. 3. Hvis det skyldige fleksydelsesbidrag samt senere forfaldent bidrag betales senest 4 uger efter, at den tilmeldte er blevet skriftligt underrettet om, at denne er udmeldt, ophæves udmeldelsen.
Stk. 4. Forfaldent fleksydelsesbidrag kan tilbageholdes i Udbetaling Danmarks udbetaling af fleksydelse.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om bidragsbetalingen, herunder regler om restancegebyr.
Personer, der modtager fleksydelse, kan frivilligt indbetale ATP-bidrag, jf. § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
ATP-bidraget udgør det bidrag, som er fastsat efter § 15, stk. 1, og § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog § 13, stk. 1, 2. pkt. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales fleksydelse for.
Fleksydelsesmodtageren betaler bidraget. Bidraget for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2. Udbetaling Danmark fratrækker månedligt bidraget i fleksydelsen til modtageren med henblik på indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter beskæftigelsesministeren regler om betaling og indberetning af ATP-bidrag, herunder betingelser for ophør af bidragsbetaling.
Stk. 2. Indbetales bidraget ikke rettidigt, gælder de i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17, stk. 2-4 og 6, fastsatte regler.
For personer, som modtager fleksydelse, indbetaler Udbetaling Danmark et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 14 b, på grundlag af ydelsen til personen efter fradrag for arbejde, indtægter og pensioner samt ATP-bidrag efter § 11, § 12, § 13. Bidraget for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i ydelsen. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af staten.
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
I 2020 med 0,3 pct.
I 2021 med 0,6 pct.
I 2022 med 0,9 pct.
I 2023 med 1,2 pct.
I 2024 med 1,5 pct.
I 2025 med 1,8 pct.
I 2026 med 2,1 pct.
I 2027 med 2,4 pct.
I 2028 med 2,7 pct.
I 2029 med 3,0 pct.
Fra 2030 med 3,3 pct.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag.
Overgang til fleksydelse kan ske for personer, der er visiteret til et fleksjob. Overgang til fleksydelse kan tidligst ske 3 måneder efter visitationen til fleksjob.
Stk. 2. Fleksydelse ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til Udbetaling Danmark.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om overgang til fleksydelse, herunder om, at en person kan overgå til fleksydelse, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 18.
Stk. 4. En person, der modtager ydelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage fleksydelse. Personen kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med fleksydelse.
(Ophævet)
Fleksydelsen udgør et beløb, der svarer til dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2 og 3. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 12.
Stk. 2. En person, der er født før den 1. januar 1956, kan få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12.
Stk. 3. En person, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, kan få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12. Fleksydelse kan dog udbetales efter stk. 1, hvis personen udskyder overgangen til fleksydelse til højst 3 år før folkepensionsalderen.
Stk. 4. Fleksydelse efter stk. 1-3 kan højst udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personen har haft i beregningsperioden, jf. stk. 5 og 6. Beløbet efter 1. pkt. opgøres på grundlag af skattepligtig indtægt, der er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 11. Udbetalinger fra pensionsordninger medregnes ikke i beregningsgrundlaget.
For personer, der er omfattet af § 2, stk. 1, foretages der nedsættelse af fleksydelsen på grund af pensionsordninger omfattet af afsnit I i , dog ikke pensioner omfattet af , og . Reglerne gælder også for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om nedsættelse af fleksydelse på grund af pensionsopsparing.
En fleksydelsesmodtager kan mod fradrag i fleksydelsen have erhvervsarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i et fleksjob eller i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af modtagerens ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af modtageren eller af modtagerens ægtefælle.
Stk. 2. Fradraget efter stk. 1 foretages forholdsmæssigt i fleksydelsen afhængig af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Nedsættelsen foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 18.
Stk. 3. Inden for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007-niveau) i et kalenderår foretages fradrag for arbejde med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til enhver tid gældende omregningssats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for det antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. Hvis timelønnen er under et beløb svarende til sygedagpengenes højeste beløb på timebasis, ansættes den dog til dette beløb. For arbejdsindtægter ud over 30.000 kr. i et kalenderår foretages fradrag efter stk. 2. Beløbet i 1. og 3. pkt. reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2008. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Der udbetales ikke fleksydelse, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer i en kalendermåned.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde og selvstændig virksomhed, og indtægter, i og umiddelbart forud for fleksydelsesperioden skal have for fleksydelsens størrelse.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om kontrol af arbejde og indtægter for fleksydelsesmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om fleksydelsesmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til fleksydelse.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om drift af selvstændig virksomhed i fleksydelsesperioden.
Fleksydelse udbetales tidligst med virkning fra måneden efter, at der er ansøgt om fleksydelse. Fleksydelsen udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om fleksydelse og lovens betingelser er opfyldt.
Stk. 2. Retten til fleksydelse ophører senest ved udgangen af den måned, hvor personen når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved personens død.
Stk. 3. Fleksydelse kan ikke udbetales, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Udbetaling af fleksydelse genoptages med virkning fra det tidspunkt, hvor personen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.
Stk. 4. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af fleksydelsen, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 3, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af fleksydelse var opfyldt i perioden.
Stk. 5. En person har ikke ret til at få udbetalt fleksydelse for en periode, hvor personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, , eller for forhold begået i udlandet, , eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af .
En person er udelukket fra at få udbetalt fleksydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.
Dagpenge efter barselsloven.
Pension efter lov om social pension.
Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.
Fleksydelse efter denne lov.
Integrationsydelse, jf. den tidligere gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. de tidligere gældende - i , jf. , kontanthjælp efter -, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter .
En person er udelukket fra at få udbetalt fleksydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.
Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.
Krav på fleksydelse kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
(Ophævet)
Fleksydelsen afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.
Stk. 2. Fleksydelsen udbetales ikke, hvis den beregnede ydelse udgør mindre end 100 kr. pr. måned.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om løbende indsendelse af oplysninger om arbejde og indtægter og om fristen for indsendelse af oplysningerne.
Hvis modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 4 i lov om Udbetaling Danmark, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksydelse, skal modtageren eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er udbetalt med urette.
Stk. 2. Udbetaling Danmark skal som følge af en dom, jf. § 22, stk. 5, træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksydelse for de dage, hvor personen er dømt for overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i § 22, stk. 5. Det gælder, uanset om Udbetaling Danmark tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af fleksydelse for samme periode.
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget fleksydelse, som personen ikke var berettiget til efter § 22 a, stk. 1, eller § 22 b, stk. 1, skal betale fleksydelsen tilbage.
Udbetaling Danmark fastsætter en frist for tilbagebetaling efter § 27. Er tilbagebetaling ikke sket inden denne frist, kan Udbetaling Danmark træffe afgørelse om, at den pågældende mister sin fremtidige ret til fleksydelse.
Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksydelse kan tilbageholdes i delpension, pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og i fleksydelsen.
(Ophævet)
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan bestemme, at en arbejdsløshedskasse skal betale det beløb til staten, som Udbetaling Danmark har udbetalt for meget til en fleksydelsesmodtager, hvis den fejlagtige udbetaling skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger fra kassen om medlemsanciennitet eller efterlønsbidrag. Det gælder dog ikke, hvis Udbetaling Danmark eller modtageren af den fejlagtige udbetaling vidste eller burde vide, at oplysningerne var fejlagtige.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af fleksydelse.
Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter lov om sygedagpenge, som fleksydelsesmodtageren har indbetalt som fleksydelsesbidrag, jf. §§ 7 og 8. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 B, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.
Stk. 2. Beløbet efter stk. 1 fratrækkes 20 dagpengesatser, jf. § 8, for hver måned, der er udbetalt fleksydelse til personen.
Stk. 3. Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning.
Stk. 4. Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte fleksydelsesbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag.
(Ophævet)
En arbejdsløshedskasse kan videregive oplysninger til Udbetaling Danmark om optjent anciennitet i efterlønsordningen.
Stk. 2. Udbetaling Danmark kan videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse om, at et medlem af kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen, samt oplysninger om optjent anciennitet i fleksydelsesordningen.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om videregivelse af oplysninger efter stk. 1 og 2, herunder om udveksling af oplysninger i elektronisk form. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og § 152 c, § 152 d, § 152 e og § 152 f finder anvendelse.
Udbetaling Danmark kan ud over de tilfælde, der er omfattet af § 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kræve oplysninger om den, der ansøger om eller får fleksydelse, i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Udbetaling Danmark kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. samt oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Oplysningerne indhentes med henblik på at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.
Stk. 3. Udbetaling Danmark kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve andre ikkefølsomme oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder og fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage fleksydelse er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af fleksydelse.
Stk. 4. Udbetaling Danmark kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger, som er nævnt i stk. 2 og 3, i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne, som er nævnt i stk. 2 og 3, findes i indkomstregisteret, skal Udbetaling Danmark indhente oplysningerne herfra.
(Ophævet)
Udbetaling Danmark varetager administrationen af denne lov.
(Ophævet)
Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Klage over afgørelser efter § 29 kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af den arbejdsløshedskasse, som afgørelsen vedrører.
Staten refunderer Udbetaling Danmarks udgifter til fleksydelse efter denne lov.
Udbetaling Danmark afregner fleksydelsesbidrag, som opkræves efter § 7, direkte til staten.
Stk. 2. § 27 i lov om Udbetaling Danmark finder tilsvarende anvendelse ved afregning af fleksydelsesbidrag og ved tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag.
Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om Udbetaling Danmarks afregning og om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag.
Loven træder i kraft den 1. juli 2001.
Stk. 2. Lov om seniorydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 2. maj 1998, ophæves med virkning fra den i stk. 1 nævnte dato.
(Ophævet)
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
(Ophævet)
(Ophævet)
(Ophævet)
(Ophævet)
har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 18, og
har bopæl her i riget eller i et andet EU/EØS-land.
Stk. 2. Personer, der tidligere har indbetalt efterlønsbidrag, og som i de 12 måneder, der ligger umiddelbart forud for den første tilmelding til fleksydelsesordningen, ikke har optjent anciennitet i efterlønsordningen, får medregnet den manglende optjeningstid ved opgørelsen efter stk. 1, nr. 4, og § 2 a.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om dispensation fra betingelserne i stk. 1, nr. 4.
Stk. 4. En person, der er omfattet af stk. 3, 1. og 2. pkt., skal højst indbetale efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i sammenlagt 30 år. Hvis personen inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag for perioder forud for det fyldte 35. år, får personen et tilsvarende antal bidragsfrie perioder. Det samme gælder, hvis en person fra det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007.
Stk. 5. Personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1976 til den 31. december 1977, kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i mindst 30 år, og senest fra personen er fyldt 32 år.
Stk. 6. For personer, der er medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er fritaget for at betale efterlønsbidrag som følge af, at de har fået udstedt et efterlønsbevis, jf. § 77, stk. 5, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen efter fritagelsen med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-4.
Stk. 7. Udbetaling Danmark kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 1-4 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at personen efterbetaler bidragene for den pågældende periode.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om bidragsfrie perioder efter stk. 4.
Stk. 5. Der kan ikke efterbetales manglende bidrag.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.
Kommunen meddeler uden samtykke fra borgeren Udbetaling Danmark, at den har visiteret en borger til fleksjob. Kommunen oplyser datoen for visitationen i meddelelsen. Meddelelsen skal ske inden 2 uger efter visitationen.
Stk. 2. Tilmelding til fleksydelsesordningen sker ved kommunens meddelelse til Udbetaling Danmark og har virkning fra den 1. i måneden efter visitationen til fleksjob. Udbetaling Danmark orienterer borgeren om tilmeldingen og om muligheden for udmeldelse.
Stk. 3. En person, der er visiteret til fleksjob, og som ikke er tilmeldt fleksydelsesordningen, kan tilmelde sig ved skriftlig henvendelse til Udbetaling Danmark. Tilmeldingen har virkning, fra den 1. i måneden efter at Udbetaling Danmark har modtaget henvendelsen.
Stk. 4. En person kan ikke tilmeldes fleksydelsesordningen, hvis personen har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter
§ 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),
lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.
Stk. 5. Udbetaling Danmark skal registrere alle, der tilmeldes fleksydelsesordningen.
Stk. 5. Beregningsperioden omfatter de seneste hele indberetningsperioder, jf. lov om et indkomstregister, der dækker et sammenhængende år, jf. dog stk. 6 og 11. Beregningsperioden regnes bagud fra den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse.
Stk. 6. Hvis visitationen er sket mindre end 1 år før den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse, omfatter beregningsgrundlaget de indberetningsperioder, som ligger efter visitationen til fleksjob og indtil den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Indtægten i beregningsperioden efter 1. pkt. ganges op til et årligt beløb.
Stk. 7. Fleksydelse efter stk. 4-6 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 8. Det beløb, der følger af stk. 4-6, reguleres en gang om året den første mandag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,75. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 9. Fleksydelse udbetales, efter at der er foretaget fradrag for pensionsordninger, jf. § 18, og fradrag på grund af erhvervsarbejde, jf. § 20.
Stk. 10. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af fleksydelse, herunder grundlaget for beregningen, efter stk. 4-6.
Stk. 11. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregningen af fleksydelsen på baggrund af perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 126 eller § 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 1, 1. og 2. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren. Reglerne om redegørelse for indeholdelse efter skatteindberetningslovens § 9 og § 11, stk. 1, jf. § 59, stk. 1, nr. 3, og kildeskattelovens §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til told- og skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Udbetaling Danmark.
Stk. 3. Ved indberetning af depotet, jf. stk. 2, 3. pkt., af aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 skal pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., foretage en bruttoficering af depotet, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1979, og afkast, der vedrører tiden efter denne dag, bruttoficeres ved at dividere depotværdien af denne del med 0,627, mens resten bruttoficeres ved at dividere med 0,767, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før den 1. januar 1972, og afkastet heraf bruttoficeres ikke. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for LD-aldersopsparing efter § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 4. Ved behandling af ansøgningen om fleksydelse opgør Udbetaling Danmark den samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger på tidspunktet, umiddelbart før personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger, jf. stk. 2, om de i stk. 1, 1. og 2. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af ansøgeren om værdien af pensionsopsparingen umiddelbart før det tidspunkt, personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, af de i stk. 1, 3. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyses en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Ansøgeren har endvidere pligt til over for Udbetaling Danmark at erklære, om oplysningerne, der er indberettet efter stk. 2, er fyldestgørende.
Stk. 5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 3. pkt. For alle øvrige ordninger beregner Udbetaling Danmark en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 2, 3. pkt. Fleksydelsen nedsættes i hele fleksydelsesperioden med 80 pct. af de beregnede beløb, jf. dog stk. 11. Nedsættelsen efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i fleksydelsesperioden, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. For alle, der overgår til fleksydelse, medfører løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i et ansættelsesforhold, nedsættelse af fleksydelsen fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden. Nedsættelsen sker med 64 pct. of det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 12.
Stk. 7. En person, der overgår til fleksydelse, og som efter det tidspunkt, personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter stk. 5. Udbetaling Danmark foretager omberegningen efter stk. 5 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på pensionsordningen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af stk. 11.
Stk. 8. Ved indbetaling på en pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven efter det tidspunkt, personen har nået fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, har pensionsinstitutter m.v., jf. stk. 2, 1. pkt., pligt til at foretage indberetning ved hver indbetaling frem til det tidspunkt, hvor retten til fleksydelse ophører, jf. § 22, stk. 2. Principperne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personen har en tilsvarende pligt til over for Udbetaling Danmark at oplyse om indbetalinger på disse pensionsordninger. (Note: Reference to § 1a repeated in original: jf. § 1 a)
Stk. 9. Pensionsopgørelsen efter stk. 2-8 og 11 tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter personens 60. år, men inden fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Reglerne i stk. 2-8 og 11 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10. Reglerne i stk. 9 finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i det omfang pensionen har medført fradrag i anden offentlig forsørgelsesydelse.
Stk. 11. For personer, der er født før den 1. januar 1956, nedsættes fleksydelsen for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 3. pkt. For alle øvrige ordninger beregner Udbetaling Danmark en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 2, 3. pkt. Fleksydelsen nedsættes i hele fleksydelsesperioden med 60 pct. af det beregnede beløb, der overstiger et fradragsbeløb på 14.200 kr. (2012-niveau). Nedsættelsen efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i fleksydelsesperioden, jf. dog stk. 12.
Stk. 12. For personer, der er født før den 1. januar 1956, og som overgår til fleksydelse, medfører løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i et ansættelsesforhold, nedsættelse af fleksydelsen fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden. Nedsættelsen sker med 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb.
Stk. 13. Det fradragsbeløb, der er nævnt i stk. 11, reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2013, og beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 14. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om beregningsforudsætninger med hensyn til nedsættelse af fleksydelse på grund af pensionsopsparing.
Stk. 4. Beløbsgrænsen i stk. 3 nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor personen overgår til eller ophører med at modtage fleksydelse.
Stk. 6. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig modtager fleksydelse. Politiet skal endvidere underrette Udbetaling Danmark, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller ophæves. Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget fleksydelse.
Stk. 7. Fleksydelse kan ikke udbetales til en person, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.
Stk. 8. Fleksydelse kan ikke udbetales til en person, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
den pågældende er varetægtsfængslet,
politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 9. Fleksydelse kan endvidere ikke udbetales til en person, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 10. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 8, ikke af en domfældelse, efterbetales fleksydelse, der ikke er udbetalt, mens personen var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning. Fleksydelsen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.
Stk. 11. Kriminalforsorgen skal underrette Udbetaling Danmark, hvis en person, der modtager fleksydelse, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold.
Stk. 12. Når politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 8, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 9, samtidig modtager fleksydelse, skal Udbetaling Danmark underrettes om unddragelsen.
Fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.
En person, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for at modtage fleksydelse, får det indbetalte bidrag tilbage, hvis personen anmoder Udbetaling Danmark om det, inden retten til fleksydelse ophører, jf. § 22, stk. 2. Bidraget skal overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Indbetalte fleksydelsesbidrag kan efter anmodning betales tilbage kontant, hvis
personen får tilkendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning,
personen har nået fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, er udmeldt af fleksydelsesordningen og skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse,
personen emigrerer og skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse eller
tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange højeste sygedagpengesats, og personen skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse.
Stk. 3. En person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, uden at have fået fleksydelse, skal have det indbetalte bidrag tilbage kontant.
Stk. 4. Dør en person, inden retten til fleksydelse er udløbet, jf. § 22, stk. 2, betales fleksydelsesbidragene kontant tilbage til boet efter personen.
