Indkomstregisterloven § 7

Bestemmelsen omhandler terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret for myndigheder og andre, der i deres sagsbehandling og til andre formål anvender oplysninger, som findes i indkomstregistret.

Til stk. 1

Det foreslås, at kommunale og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, i det omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få en sådan terminaladgang til indkomstregistret.

Det er således et krav for at få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, at der i anden lovgivning er udtrykkelig lovhjemmel til, at den pågældende myndighed mv. kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Terminaladgang vil kun kunne opnås i det omfang, de enkelte myndigheder kan/skal bruge oplysninger fra indkomstregistret, og der vil kun blive givet adgang til oplysninger som er relevante og nødvendige for den enkelte myndighed.

Ved det samtidig fremsatte lovforslag om konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister foreslås følgende bestemmelser om terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret:

· De ansvarlige myndigheder i beskæftigelsesindsatsen (Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen m.v, beskæftigelsesregionerne og staten og kommunen i jobcenteret) foreslås at få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til følgelovforslagets § 1.

· Arbejdsdirektoratet, arbejdsløshedskasserne og Arbejdsmarkedets Ankenævn foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på administration af forsikringssystemet efter lov om arbejdsløshedsforsikring. Der henvises til § 2, nr. 2, i følgeforslaget.

· Told- og skatteforvaltningen foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på administration af den Særlige Pensionsordning. Desuden foreslås Arbejdsmarkedets Tillægspension at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for indbetaling af ATP-bidrag og udbetaling af pensions- og dødsfaldsydelser efter ATP-loven samt kontrolopgaver i forbindelse hermed, og til brug for administration af den Supplerende Arbejdsmarkedspension, den Særlige Pensionsopsparing mv. Der henvises til § 3 i følgeforslaget.

· Arbejdsskadestyrelsen og ankestyrelsen foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret om tilskadekomnes arbejdsperioder og indkomstforhold ved afgørelser om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring. Der henvises til § 4, nr. 1, i følgeforslaget.

· Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for administration af bidragsopkrævninger og erstatningsudbetalinger efter lov om arbejdsskadesikring og kontrol i forbindelse hermed. Der henvises til følgelovforslagets § 4, nr. 2.

· Arbejdsdirektoratet og FerieKonto foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på administration af ferieloven. Oplysningerne skal anvendes til kontrol af arbejdsgivernes indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse og udbetalinger af disse beløb til lønmodtagerne. Der henvises til følgeforslagets § 5.

· Arbejdsdirektoratet og Ankestyrelsen foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på administration af fleksydelsesordningen. Der henvises til følgeforslagets § 6, nr. 4.

· Lønmodtagernes Garantifond foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på beregning og udbetaling af lønmodtagernes krav samt kontrolopgaver i forbindelse hermed. Der henvises til følgeforslagets § 7, nr. 2.

· Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri foreslås at kunne få terminaladgang til indkomstregistret med henblik på beregning af ophørsstøtte i medfør af lov om ophørsstøtte til jordbrugere. Der henvises til lovforslagets § 8.

· Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri foreslås at få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for beregning af ophørsstøtte i medfør af lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere. Der henvises til følgeforslagets § 9.

· Kommunerne og fordelingnævnet foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på fordeling af den kommunale andel af selskabsskatter mv. Der henvises til følgeforslagets § 10.

· Kommunerne foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for behandling af sager om ydelser efter integrationslovens kapitel 4-6. Der henvises til følgeforslagets § 11.

· Kommunerne foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for behandling af sager om udbetaling af reintegrationsbistand. Der henvises til følgeforslagets § 12.

· Restanceinddrivelsesmyndigheden foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på administration af lønindeholdelse og inddrivelse i øvrigt. Der henvises til følgeforslagets § 13, nr. 1.

· Told- og skatteforvaltningen foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug ved opgørelse eller inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter. Der henvises til følgeforslagets § 17, nr. 24.

· Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder ved behandling og afgørelse efter en række love på det sociale område og beskæftigelsesområdet. Det foreslås, at myndighederne kan få terminaladgang til oplysninger fra indkomstregistret til administration af disse love. Der henvises til følgeforslagets § 18, nr. 2.

· Arbejdsgivernes Elevrefusion foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for administration og kontrol af bidragsopkrævninger og udbetalinger til arbejdsgivere, elever og skoler i henhold til lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og udbetaling af bonus til elever i henhold til lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik. Der henvises til følgeforslagets §§ 19 og 20.

· Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og Økonomistyrelsen foreslås at få terminaladgang til oplysningerne i indkomstregisteret med henblik på administrationen af lov om statens uddannelsesstøtte. Der henvises til følgeforslagets § 21.

Af lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000, § 6, fremgår, at »Offentlige myndigheder og institutioner inden for rammerne af den af styrelsen fastlagte arbejdsplan efter anmodning fra Danmarks Statistik skal meddele de oplysninger, de er i besiddelse af«. Formuleringen af § 6 tager sigte på at pålægge offentlige styrelser og institutioner en pligt til at afgive oplysninger, som de er i besiddelse af, til Danmarks Statistik. Såfremt der er tale om indhentelse af oplysninger til brug for en statistik, er det en betingelse, at den pågældende statistik er optaget på arbejdsplanen for Danmarks Statistik. Det vurderes, at Danmarks Statistik i denne bestemmelse har tilstrækkelig hjemmel i den eksisterende lovgivning til terminaladgang til indkomstregistret med henblik på adgang til oplysninger, som Danmarks Statistik kan indhente med hjemmel i bestemmelsen.

Adgang vil alene kunne etableres i overensstemmelse med persondatalovens regler.

Efter persondatalovens § 5, stk. 2, skal indsamling af data ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Etableringen af terminaladgang til indkomstregistret vil således forudsætte, at en sådan adgang ikke er uforenelig med formålene med adgangen til indkomstregistret.

Efter persondatalovens § 5, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, oplysningerne indsamles til, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Etablering af terminaladgang til indkomstregistret vil således kræve en selvstændig vurdering i forhold til disse krav.

Det vil således i forbindelse med etablering af terminaladgang til indkomstregistret konkret skulle overvejes, hvorvidt det er sagligt og nødvendigt at give adgang, og om der på det enkelte område kan gives alene en begrænset adgang til oplysningerne i indkomstregistret. Det er et krav, at offentlige myndigheder m.v. ikke må behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i deres konkrete myndighedsudøvelse.

Oplysningerne stilles til rådighed i elektronisk form, dvs. at myndighederne kan få adgang til oplysningerne via:

· batchkørsel,

· webservice

· online opslag

Masseudtræk (batchkørsel) er specielt relevant i de tilfælde, hvor en myndighed har ret til at hente store datamængder f.eks til kontrolformål i forbindelse med udbetaling af offentlige ydelser samt til statistikformål. Webservices og online oplag vil blive anvendt i forbindelse med konkret sagsbehandling og til integration i forbindelse med forskellige selvbetjeningsløsninger.

I det omfang der på det enkelte lovområde er særskilt hjemmel til samkøring i kontroløjemed, vil sådanne bestemmelser i kombination med bestemmelserne om adgang til indkomstregistret kunne indebærer, at registrets oplysninger kan anvendes ved sådan kontrolsamkøring overfor borgerne og virksomheder. Det betyder eksempelvis, at indberettede oplysninger om løn mv. kan stilles til rådighed for kommunale og statslige myndigheder til brug for myndighedernes inddrivelse af offentlige restancer, kontrol vedrørende opkrævning af skatter og afgifter samt kontrol med udbetaling af offentlige ydelser. Endvidere kan oplysningerne stilles til rådighed for anerkendte arbejdsløshedskasser til brug for kontrol med udbetaling af dagpenge mv. og for ATP til kontrolformål.

Sammenstilling og samkøring i kontroløjemed forudsætter anmeldelse hos Datatilsynet, og at Datatilsynets udtalelse indhentes, inden kontrollen iværksættes. Endvidere bør antallet af sagsbehandlere, der er beskæftiget med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed, begrænses mest muligt.

Borgere, som berøres af en kontrolordning, skal i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes. Samkøringen skal endvidere så vidt muligt alene finde sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysningerne til myndigheden.

Oprettelsen af registret giver ikke myndighederne umiddelbar adgang til andre typer oplysninger end i dag. Oplysningerne er blot mere detaljerede og opdateres hyppigere, og der gives mulighed for en nem og smidig dataadgang for de offentlige myndigheder.

Mange af de systemer, der i dag anvendes i forbindelse med udbetaling af overførselsindkomster, tager i kontroløjemed udgangspunkt i told- og skatteforvaltningens COR-register, hvor lønmodtagernes indkomstforhold registreres på baggrund af virksomhedernes årlige indberetninger. Et andet register, der i dag anvendes i kontroløjemed, er told- og skatteforvaltningens MIA-register, der, på baggrund af virksomhedernes månedlige indberetninger af ansattes CPR-numre, indeholder oplysninger om identiteten af modtagere af A-indkomst. Registret anvendes hovedsagligt i forbindelse med udbetaling og kontrol af udbetalingen af offentlige ydelser og i forbindelse med det offentliges restanceinddrivelse.

Det vil i altovervejende grad være den type oplysninger, der findes i disse to registre i dag, der vil være indberettet til og vil kunne videregives fra indkomstregistret. Oplysningerne vil blot være mere detaljerede og opdaterede, fordi de vil være specificeret på udbetalingsperiode, og fordi de indgives løbende og ikke kun årligt. Med etableringen af indkomstregistret vil MIA-registret kunne nedlægges, og oplysningerne herfra vil i stedet komme til at ligge i indkomstregistret. COR-registret vil fortsat eksistere.

Bestemmelsen indebærer derfor, at de offentlige myndigheder mv., der i dag har adgang til told- og skatteforvaltningens COR- og MIA-register, i stedet vil kunne få mere detaljerede indkomstoplysninger, der er indberettet via indkomstregistret, til rådighed. Myndigheder, der ikke i dag har adgang til told- og skatteforvaltningens COR- og MIA-registre, vil kunne få adgang til indkomstoplysninger i indkomstregistret ved særskilt hjemmel eller via følgeforslaget.

Til stk. 2.

Det foreslås, at told- og skatteforvaltningen får terminaladgang til indkomstregistret med henblik på at løse opgaven som ansvarlig for administrationen og driften af indkomstregistret. Det er nødvendigt for at kunne løse denne opgave, at told- og skatteforvaltningen har adgang til samtlige data i indkomstregistret. For så vidt angår told- og skatteforvaltningens elektroniske adgang til indkomstregistret til andre formål henvises til bemærkningerne til stk. 1 og til følgeforslaget, herunder særligt § 17, nr. 24 i følgeforslaget.

Til stk. 3

Den ansvarlige for indkomstregistret (told- og skatteforvaltningen) skal indgå aftale med de enkelte myndigheder om omfanget af dataleverancer, herunder hvilke data og i hvilken form, samt hvor ofte og hvilken type af adgang myndigheden ønsker (batch, webservice, online).

Det skal endvidere aftales hvilke oplysninger de enkelte myndigheder må modtage. Indgåelsen af aftalerne vil ske under iagttagelse af reglerne i persondataloven. Told- og skatteforvaltningen skal som dataansvarlig sikre sig, at den enkelte myndighed mv. har hjemmel til adgang til indkomstregistret, og at aftalen om adgang respekterer reglerne i persondataloven. I tvivlstilfælde, vil Datatilsynets rådgivning blive indhentet.

Der kan endvidere være behov for, at de myndigheder mv., som skal indberette til indkomstregistret eller indhente oplysninger i indkomstregistret, gennemgår deres eksisterende anmeldelser til Datatilsynet, med henblik på at vurdere, om der skal foretages ændringer heri.

Til stk. 4

Det foreslås, at skatteministeren efter aftale med videnskabsministeren kan fastsætte de nærmere regler for behandling af oplysninger i indkomstregistret og om adgang til oplysninger i indkomstregistret efter § 6 (adgang for den, oplysningerne vedrører, den indberetningspligtige og den, der er bemyndiget af den indberetningspligtige til at foretage indberetningen) og efter § 7 (terminaladgang for myndigheder mv.).

I medfør af bestemmelsen kan bl.a. fastsættes regler om sikkerhed ved modtagelse og videregivelse, opbevaring og sletning af oplysninger. Bemyndigelsen vedrører således behandlingen af oplysninger i bred forstand. I forbindelse med udarbejdelse af disse regler vil Datatilsynets udtalelse blive indhentet, jf. persondatalovens § 57.

Særligt vedrørende sletning af oplysninger bemærkes, at det er hensigten, at oplysninger slettes efter 10 år.

Der vil skulle fastsættes regler om sikkerhedsforskrifter og -procedurer, som opfylder kravene til autenticitet, integritet, uafviselighed og fortrolighed. Disse sikkerhedsforskrifter og -procedurer, der vil blive fastsat nærmere regler om, omfatter dels sådanne, som fremgår af lov om behandling af personoplysninger med tilhørende sikkerhedsbekendtgørelse, dels sådanne, som fastlægges i forbindelse med indgåelse af tilslutningsaftale mellem told- og skatteforvaltningen og den myndighed (bruger af data), som har terminaladgang til indkomstregistret.

Adgang til registeret kontrolleres jf. tilslutningsaftalen med den enkelte bruger. Endvidere er regler om brug af digital signatur og TastSelv kode eksempler på de regler skatteministeren fastsætter i forbindelse med adgang til data i registeret.

Dataudvekslingen mellem indkomstregisteret og de myndigheder, der har hjemmel til at modtage data, skal foregå i en kommunikationsløsning, som opfylder kravene til autenticitet, integritet, uafviselighed og fortrolighed.

Regler for sikkerhedsforskrifter og -procedurer knyttet til såvel »udstilling« som overførsel af data, fastsættes af skatteministeren.

Overførsel af data i registreret til datamodtager sker gennem et offentligt standardformat fastsat af skatteministeren så som webservice, online eller batch. Dataudvekslingen foregår efter de metoder der anbefales af Videnskabsministeriet – f.eks. OIOXML.

Krav om, at modtageren af data kun modtager de data, de har hjemmel til, sikres gennem såvel indgåelse af aftaler med datamodtagerne, om hvilke data de har adgang til, som gennem datafiltrering. Det vil sige, at datamodtagerne i forbindelse med adgangskontrollen alene kan få adgang til de indkomstdata, der udtrykkeligt er anført i hjemmelsbestemmelserne i egen lovgivning, og som den pågældende myndighed mv. kan få adgang til efter regler i persondataloven.

Anvendelsen af oplysningerne i registeret aftales i forbindelse med aftale om dataudvekslingen mellem indkomstregisteret og de myndigheder, der har hjemmel til at modtage data.

En given offentlig myndighed har i indkomstregisteret kun adgang til oplysninger, som er relevante og nødvendige for myndighedens eget forretningsområde.

Ministeren fastsætter endvidere regler for »udstilling« af data f.eks. gennem Skattemappen.

Told- og skatteforvaltningen skal besvare begæringer om indsigt i personoplysninger, der er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om behandling af personoplysninger.

Told- og Skatteforvaltningen skal endvidere berigtige eller slette oplysninger, der er urigtige eller vildledende i indkomstregisteret.

I forhold til betaling for oplysninger fra registret er det hensigten alene at fastsætte regler om betaling for myndigheder mv., som har adgang til indkomstregistret efter den foreslåede § 7, stk. 1 og 3. Det vil sige, at for den, indberetningen vedrører, den indberetningspligtige og den, den indberetningspligtige bemyndiger til at foretage indberetningen, vil der ikke skulle ske betaling for adgang til data.

For myndigheder mv., som har terminaladgang til indkomstregistret efter den foreslåede § 7, stk. 1 og 3, er udgangspunktet en model med fuld bevillingsdækning for standardydelser kombineret med en fuld indtægtsdækning for specialleverancer. Bevillingsmodellen skal imødegå, at der sker ulovhjemlede registersammenkøringer. Standardydelser vil være rådata (de indberettede data) samt enkelte standardbegreber tilpasset datamodtagernes grundlæggende fællesbehov. Eksempelvis indkomst akkumuleret på årsbasis og andre standardbegreber, som kan dannes udelukkende på baggrund af data i indkomstregistret. Finansieringen heraf sker med fuld bevillingsdækning via told- og skatteforvaltningens finanslovsbevilling, med mulighed for tilpasning alt efter udbredelse/nedlæggelse af standardbegreber og antal indgåede aftaler med datamodtagere. Herudover vil der være mulighed for specialleverancer. Finansiering af udgifterne i forbindelse med specialleverancer skal ske ved, at de enkelte myndigheder betaler for de modtagne data efter en omkostningsbaseret prismodel.