Herved bekendtgøres lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1305 af 20. november 2023, med de ændringer, der følger af § 348 i lov nr. 718 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 1473 af 10. december 2024.
Den ændring, der følger af § 5 i lov nr. 198 af 25. februar 2025 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, ligningsloven og forskellige andre love (Præcisering af retten til ydelser under kortvarige udlandsophold, afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den 1. januar 2026, jf. § 8, stk. 3, i lov nr. 198 af 25. februar 2025.
Indberetningspligten efter denne lov påhviler fysiske eller juridiske personer, som er indberetningspligtige efter de i § 3, stk. 1, nævnte bestemmelser.
Følgende oplysninger skal indberettes til indkomstregisteret:
Beløb og andre oplysninger, som er omfattet af indberetningspligt efter skatteindberetningslovens §§ 1 og 2.
Beløb m.v. er indberetningspligtige efter skatteindberetningslovens §§ 5, 24 og 44-46 eller efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens §§ 4 eller 37.
Uddelinger omfattet af indberetningspligt efter skatteindberetningslovens § 25, stk. 1, fra fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven.
Vederlag og udlodninger i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, som er omfattet af indberetningspligt efter skatteindberetningslovens § 6.
Tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, som omfattes af indberetningspligt efter skatteindberetningslovens § 33.
Oplysninger om ansættelsesperiode, den produktionsenhed, den ansatte er tilknyttet, og løntimer, som omfattes af indberetningspligt efter skatteindberetningslovens § 7.
Oplysninger om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og bidragssatser samt om bidrag til den obligatoriske pensionsordning efter § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, i det omfang der efter anden lovgivning eller i medfør af anden lovgivning er fastsat regler om indberetning heraf til indkomstregisteret.
Oplysninger, som er relevante for administration af en barseludligningsordning, jf. § 7 i lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven).
Oplysninger om feriegodtgørelse, som er omfattet af indberetningspligt efter ferielovens § 31, stk. 1, og oplysninger om ferie, i det omfang der i medfør af ferielovens § 31, stk. 4, er fastsat regler om indberetning heraf til indkomstregisteret.
Oplysninger om timer for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udbetalte barselsdagpenge efter barselloven og udbetalte arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i det omfang der i medfør af § 32, stk. 4, i lov om sygedagpenge er fastsat regler om indberetning heraf til indkomstregisteret.
Oplysninger om beskæftigede, som en arbejdsgiver er blevet pålagt at registrere efter kildeskattelovens § 86 A, stk. 1, § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Indberetning af oplysninger efter § 3, stk. 1, nr. 1-10, skal foretages senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar måned skal indberetning dog foretages senest den 17. januar. Indberetning af A-indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 46, stk. 6, skal senest foretages den 20. januar efter udløbet af det kalenderår, oplysningerne vedrører. Hvis fristen efter 1.-3. pkt. udløber en lørdag, søndag eller helligdag, skal indberetning ske senest den følgende hverdag. For indberetningspligtige, som er omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, skal indberetning dog foretages senest den sidste hverdag (bankdag) i den måned, oplysningerne vedrører. Indberetning af oplysninger efter § 3, stk. 1, nr. 11, skal foretages dagligt.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter regler om fristen for indberetning for de i kildeskattelovens § 56 nævnte indeholdelsespligtige, for hvem der er fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven.
Stk. 3. Har den indberetningspligtige forsøgt indberetning, og har told- og skatteforvaltningen meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl el.lign., skal den indberetningspligtige foretage genindberetning inden en frist, som meddeles af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Den, indberetningen vedrører, skal give den indberetningspligtige oplysning om cpr-nr. og cvr-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af indkomstmodtageren. Hvis den, indberetningen vedrører, nægter at give disse oplysninger, kan told- og skatteforvaltningen meddele den indberetningspligtige oplysningerne.
Stk. 5. De i § 7, stk. 1, nævnte myndigheder m.v. er forpligtede til at meddele indkomstregisteret de indberetninger eller ændringer af indberetninger, der ikke sker til indkomstregisteret. Myndighederne m.v. skal foretage indberetning efter 1. pkt. efter nærmere anvisning fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter regler for indberetning af oplysninger efter § 3 og nærværende bestemmelse, herunder regler om
lempelse af indberetningspligten efter stk. 1 og 2 og §§ 2 og 3,
registrering af indberetningspligten i erhvervssystemet,
det elektroniske indberetningsformat, idet fastsættelse af regler herom sker efter aftale med videnskabsministeren,
Vægrer nogen sig ved at efterkomme §§ 3 og 4 i denne lov, afgør told- og skatteforvaltningen, hvorvidt den pågældende er pligtig dertil. Indberetningen kan om fornødent fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder.
Den, de indberettede oplysninger vedrører, har adgang til oplysninger, der er indberettet vedrørende den pågældende.
Stk. 2. Indberetningspligtige, jf. § 2, har adgang til oplysninger, som de selv har indberettet. Det samme gælder for den, der er bemyndiget af den indberetningspligtige til at foretage indberetningen.
Kommunale og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre kan uden for de i § 6 nævnte tilfælde få terminaladgang til indkomstregisteret, i det omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådan adgang.
Stk. 2. Dansk Arbejdsgiverforening kan til brug ved udarbejdelse af statistik i elektronisk form indhente oplysninger i indkomstregisteret indberettet af egne medlemmer.
Stk. 3. Skatteforvaltningen i Grønland har terminaladgang, jf. stk. 1, til de oplysninger i indkomstregisteret, som efter eller i medfør af artikel 26 i aftale mellem den danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. og den bistandsaftale, der er optaget som bilag til denne aftale, skal udveksles automatisk fra Danmark til Grønland.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen har terminaladgang til indkomstregisteret, jf. stk. 1, med henblik på drift og administration af indkomstregisteret.
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen indgår aftaler med hver enkelt af de i stk. 1-3 nævnte myndigheder m.v. om terminaladgang til indkomstregisteret.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter efter aftale med videnskabsministeren regler for behandling af oplysninger i indkomstregisteret og om adgang til oplysninger i indkomstregisteret efter stk. 1-5 og § 6, herunder:
Adgangskontrol til indkomstregisteret.
Adgangen til at få stillet oplysninger fra indkomstregisteret til rådighed, herunder i form af advis-ordninger.
Overførsel af oplysninger fra indkomstregisteret.
Beskyttelse af oplysninger registreret i indkomstregisteret eller overført herfra.
Anvendelse af oplysninger i registeret.
Betaling for adgang til og anvendelse af indkomstregisteret.
Kreditgivere og kreditformidlere kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer. Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for en konkret vurdering af den registreredes betalingsevne.
Stk. 2. Finansielle virksomheder, som er omfattet af regler om redelig forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder udstedt i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, og forsikringsselskaber, som er omfattet af regler om redelig forretningsskik og god praksis for forsikringsvirksomheder udstedt i medfør af § 67, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for rådgivning af den registrerede i overensstemmelse med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis.
Stk. 3. Finansielle virksomheder kan desuden efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til efterlevelse af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., med hensyn til at der skal tilvejebringes opdaterede oplysninger om den registrerede. Adgang til oplysningerne forudsætter, at den registrerede er kunde i den finansielle virksomhed.
Stk. 4. Finansielle rådgivere kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for konkrete rådgivningssituationer.
Stk. 5. Adgang efter stk. 1-4 forudsætter, at virksomheden har indgået en aftale med told- og skatteforvaltningen om adgangen. Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
Told- og skatteforvaltningen kan i elektronisk form indhente oplysninger, der er nødvendige for at varetage indkomstregisterets opgaver, hos andre offentlige myndigheder, herunder de i § 7, stk. 1, nævnte myndigheder m.v., Det Centrale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister.
Indberetningspligtige efter § 2, der, uden at forholdet omfattes af straffebestemmelser i anden lovgivning, forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler den pågældende i medfør af § 3 eller § 4, stk. 1 eller 2, straffes med bøde.
Stk. 2. Den, som forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage genindberetning inden for den frist, som told- og skatteforvaltningen har meddelt efter § 4, stk. 3, straffes med bøde.
Stk. 3. Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforlæg.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
§ 1, § 4, stk. 2-5, og §§ 5-14 træder i kraft den 1. juni 2006.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af §§ 2 og 3 og § 4, stk. 1. Herunder kan skatteministeren fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for forskellige virksomheder m.v.
Stk. 2. Ved indberetning vedrørende personligt arbejde i tjenesteforhold skal lønperioden tillige oplyses.
Stk. 3. For ydelser, der udbetales af offentlige myndigheder eller anerkendte arbejdsløshedskasser, skal tillige oplyses den periode, udbetalingen omfatter.
Stk. 4. I forbindelse med indberetning af de i stk. 1-3 nævnte oplysninger skal der endvidere gives oplysning til indkomstregisteret om cpr-nr. og cvr-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af den, oplysningerne vedrører.
Efter § 1 oprettes der et indkomstregister. Dette register omfatter oplysninger om indkomst og arbejdsomfang. Der er som udgangspunkt tale om månedlige oplysninger. Den nærmere afgrænsning af de oplysninger, der omfattes af indkomstregistret, er omhandlet i lovforslagets § 3, og fristerne for indberetning i § 4.
Det overordnede formål med indkomstregistret er, at de, som indberetter oplysninger til indkomstregistret, alene skal indberette disse oplysninger til indkomstregistret. I det omfang en oplysning skal indberettes til indkomstregistret, skal den kun indberettes hertil. Myndigheder mv., som har adgang til oplysninger i indkomstregistret, skal herefter som altovervejende hovedregel anvende oplysningerne i registret, når de ved deres sagsbehandling mv. har behov for oplysninger, som findes i indkomstregistret. Den, oplysningerne vedrører, dennes arbejdsgiver eller andre, som har indberettet til indkomstregistret, skal dermed ikke bebyrdes med at afgive oplysninger til myndigheder mv., som har adgang til registret, i det omfang oplysningerne findes i indkomstregistret. Der kan dog være konkrete sagsområder, hvor det kan være hensigtsmæssigt at fremskaffe oplysningerne ad andre kanaler.
Reglerne for, hvilke myndigheder, der har terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, er reguleret ved lovforslagets § 7.
Bestemmelsen omhandler kredsen af indberetningspligtige.
Systematikken i lovforslaget er således, at det i § 3 i lovforslaget ved henvisning til en række indberetningsbestemmelser i anden lovgivning er afgrænset, hvilke oplysninger der skal indberettes til indkomstregistret. Endvidere er det disse bestemmelser i anden lovgivning, der regulerer, hvem de indberetningspligtige er. Efter den foreslåede § 2 er kredsen af indberetningspligtige således afgrænset af de bestemmelser om indberetning, der henvises til i den foreslåede § 3.
De indberetningspligtige er følgende:
· For så vidt angår oplysningerne efter lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4 og 6-7 (oplysninger omfattet af bestemmelserne i skattekontrolloven §§ 7-7 C, § 7 J og 8 E om indkomst, indeholdt A-skat, lønindeholdte beløb, ansættelsesperiode, arbejdssted (produktionsenhedens nummer) og løntimer): Fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed med fast driftssted her i landet. Undtaget fra indberetningspligt efter disse bestemmelser er kongehuset og diplomatiske repræsentationer. De nærmere regler om kredsen af indberetningspligtige efter disse bestemmelser er omhandlet i §§ 1 og 5 i bekendtgørelse nr. 1176 af 17. december 2002 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1242 af 20. december 2002, bekendtgørelse nr. 851 af 15. oktober 2003, bekendtgørelse nr. 24 af 12. januar 2004, bekendtgørelse nr. 1098 af 1. november 2004 og bekendtgørelse nr. 895 af 22. september 2005.
· For så vidt angår lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5 (oplysninger omfattet af skattekontrollovens § 7 D om tilbagebetalt kontanthjælp mv.): Kommunerne.
· For så vidt angår lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 8 (oplysninger om indeholdt arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsfondslovens § 21): Arbejdsgivere, som har indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.
· For så vidt angår lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 9 (oplysninger om indeholdt særlig pensionsopsparing): Arbejdsgivere, som har indeholdt bidrag til særlig pensionsopsparing. Det bemærkes, at den særlige pensionsopsparing for tiden er suspenderet, og indberetningspligten efter denne bestemmelse er dermed ikke aktuel.
· For så vidt angår lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 10 (oplysninger om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og bidragssatser): Arbejdsgivere, der betaler bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension – såvel arbejdsgiverens andel som lønmodtagernes andel. Dette gælder også for de kommuner, arbejdsløshedskasser mv., der betaler ATP-bidrag af forskellige overførselsindkomster.
· For så vidt angår lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 11 (oplysninger om den ansattes tilhørsforhold til en barselsudligningsordning): Arbejdsgivere med ansatte, der er omfattet af den lovbaserede barselsudligningsordning, jf. forslag til lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (Barselsudligningsloven)
Bestemmelsen omhandler de oplysninger, som skal indberettes til indkomstregistret. Bestemmelsen indeholder henvisninger til en række bestemmelser i anden lovgivning om indberetning af oplysninger. I forbindelse med de fleste af disse lovbestemmelser i anden lovgivning er der i bekendtgørelser udstedt nærmere regler om indberetningspligten, oplysningerne omfattet af indberetningspligten mv. Når der henvises til en bestemmelse i anden lovgivning dækker denne henvisning såvel selve bestemmelsen som de regler i bekendtgørelser, der er fastsat for nærmere at afgrænse indholdet af den pågældende lovbestemmelse.
De oplysninger, som omfattes af indberetningspligten til indkomstregistret, er hovedsageligt de oplysninger, som i dag skal indberettes på den årlige oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen. For disse oplysninger ændres indberetningen fra at være en årlig indberetning til en månedlig indberetning. Der henvises i denne forbindelse til det samtidig fremsatte forslag til lov om konsekvensændringer i anledning af lov om et indkomstregister, hvor indberetningsbestemmelserne justeres, således at indberetningsreglerne tilpasses indkomstregistret.
Udover de oplysninger, som i dag skal indberettes på oplysningssedlen omfatter indberetningen oplysninger om bruttoløn, feriegodtgørelse m.m., det samlede beløb af indeholdte A-skatter og lønindeholdte beløb, produktionsenheder, lønperiode, A-skatteperiode, løntimer og oplysninger af betydning for administration af en barselsudligningsordning.
Til stk. 1
Bestemmelsen indeholder henvisninger til en række indberetningsbestemmelser i anden lovgivning, hvor de pågældende oplysninger skal indberettes til indkomstregistret. Disse bestemmelser er følgende:
Nr. 1 : Skattekontrollovens § 7. Bestemmelsen omfatter først og fremmest A-indkomst. Herudover omfatter bestemmelsen følgende beløb: Godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 5, er skattefrit for modtageren. De i ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 3 og 4, nævnte ydelser, som gives til godtgørelse for udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser efter ligningslovens § 31, stk. 1, uanset om beløbene efter bestemmelserne er skattefrie for modtageren. Vederlag mv. i forbindelse med personligt arbejde i tjenesteforhold, som efter deres art ville være omfattet af indberetningspligten, når modtageren af beløbet ikke er skattepligtig her i landet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2. Endvidere indeholder bestemmelsen pligt til at indberette sødage.
Ved § 17, nr. 2, i det samtidig fremsatte forslag om konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister foreslås det, at der tillige skal ske indberetning af bruttolønnen og den del af den indberettede A-indkomst, der udgøres af feriegodtgørelse m.m.
Ved samme bestemmelse i konsekvensforslaget foreslås det desuden, at der skal ske indberetning af det samlede beløb af indeholdt A-skat og beløb, som indeholdes efter reglerne om lønindeholdelse. Endelig foreslås det, at der ske indberetning af den A-skatteperiode, de indberettede beløb skal henføres til.
Nr. 2 : Skattekontrollovens § 7 A. Bestemmelsen omfatter en række beløb og personalegoder, som ikke er A-indkomst. Selve bestemmelsen indeholder en hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte, hvilke beløb mv. der omfattes af bestemmelsen. Denne hjemmel er udnyttet ved §§ 10-12 i bekendtgørelse nr. 1176 af 17. december 2002 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1242 af 20. december 2002, bekendtgørelse nr. 851 af 15. oktober 2003, bekendtgørelse nr. 24 af 12. januar 2004, bekendtgørelse nr. 1098 af 1. november 2004 og bekendtgørelse nr. 895 af 22. september 2005.
Nr. 3 : Skattekontrollovens § 7 B, stk. 1. Bestemmelsen omhandler uddelinger fra fonde og foreninger, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven. Det er uddelingerne til den enkelte modtager, der efter forslaget skal indberettes til indkomstregistret. Visse uddelinger, som ikke er skattepligtige her i landet, er ikke omfattet af indberetningspligten efter § 13 i bekendtgørelse om indberetningspligter efter skattekontrolloven.
Nr. 4 : Skattekontrollovens § 7 C. Bestemmelsen omhandler visse personalegoder, som gives til direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på deres aflønning. Endvidere omfatter bestemmelsen udbytte til hovedaktionærer i form af sådanne goder.
Nr. 5 : Skattekontrollovens § 7 D. Bestemmelsen omhandler tilbagebetaling af kontanthjælp og integrationsydelse.
Nr. 6: Skattekontrollovens § 7 J. Bestemmelsen omhandler oplysninger om ansættelsesperiode, den produktionsenhed, den ansatte er tilknyttet, og løntimer i forbindelse med personligt arbejde i ansættelsesforhold. For så vidt angår produktionsenhederne kan økonomi- og erhvervsministeren efter § 16, stk. 2, i lov om det centrale virksomhedsregister fastsætte pligt til løbende indberetning af data om virksomhedernes produktionsenheder. Med hjemmel i denne bestemmelse vil der i bekendtgørelsesform blive udstedt regler om indberetning til indkomstregistret for virksomheder, som indberetter til indkomstregistret, og som har ansatte fordelt på flere produktionsenheder. Den ansattes arbejdssted skal herefter ved indberetningen til indkomstregistret identificeres ved virksomhedens CVR-nummer i kombination med produktionsenhedens nummer (P-nummeret), hvor dette er relevant. Der henvises til den nærmere beskrivelse af denne ændring i de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.
Nr. 7 : Skattekontrollovens § 8 E. Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte regler for arbejdsgiveres oplysningspligt vedrørende pensionsordninger. Det er dog alene oplysninger vedrørende indbetalinger til pensionsordninger i svenske pensionsinstitutter, der efter forslaget skal indberettes til indkomstregistret. Indberetningen omfatter såvel den ansattes egen andel som arbejdsgiverens andel. Det bemærkes, at der efter forslaget § 3, stk. 1, nr. 1, og skattekontrollovens § 7, som foreslås ændret i forslaget til konsekvensændringer i forbindelse med dette forslag, er foreslået regler om indberetning af bruttolønnen inklusive indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger (den ansattes eget bidrag).
Nr. 8 : Arbejdsmarkedsfondslovens § 21. Bestemmelsen indeholder blandt andet hjemmel for skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler om indberetning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. Denne hjemmel er udnyttet ved § 5 i bekendtgørelse nr. 136 af 17. februar 2005 om arbejdsmarkedsbidrag. Indeholdt arbejdsmarkedsbidrag skal således indberettes til indkomstregistret.
Nr. 9 : Lov om arbejdsmarkedets tillægspension § 17 f, stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår det, at arbejdsmarkedsfondslovens regler om bl.a. indberetning finder tilsvarende anvendelse for bidrag til særlig pensionsopsparing. Det foreslås, at oplysninger om indeholdt bidrag til særlig pensionsopsparing i lighed med indeholdt arbejdsmarkedsbidrag skal indberettes til indkomstregister. Det bemærkes, at ordningen med indbetaling af bidrag til den særlige pensionsopsparing er suspenderet. Bestemmelsen i nr. 9 har dermed ingen aktuel betydning.
Nr. 10: Regler om indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedet Tillægspension og bidragssatser. ATP-lovens § 30 indeholder blandt andet hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte de nærmere regler om indberetning efter indstilling fra bestyrelsen for ATP. Denne hjemmel er udnyttet i bekendtgørelse nr. 516 af 21. juni 2005 om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsgiveren skal indberette det samlede årlige bidrag til told- og skatteforvaltningen – såvel arbejdsgiverens andel som lønmodtagernes andel - samt bidragssatser. Videre er der i medfør af anden lovgivning (om bl.a. sociale ydelser) fastsat tilsvarende regler i bekendtgørelser om indberetning af ATP-bidrag af forskellige overførselsindkomster. Disse oplysninger vil fremover skulle indberettes til indkomstregistret månedligt.
Nr. 11 : Barselsudligningslovens § 7, stk. 2. Denne bestemmelse giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger af betydning for administration af barselsudligningsloven. Der er behov for administration af den lovbaserede ordning, at der indberettes oplysninger om den enkelte lønmodtagers tilhørsforhold til en barselsudligningsordning, lønoplysninger, CPR-nummer m.v. Oplysningerne skal anvendes til identifikation af de lønmodtagere, som er omfattet af den lovbaserede ordning. Oplysningerne vil også blive anvendt til at beregne størrelsen af bidrag og refusion. Disse oplysninger skal efter forslaget indberettes til indkomstregistret.
Til stk. 2
Det foreslås, at der ved indberetning vedrørende personligt arbejde i tjenesteforhold skal ske indberetning af den lønperiode, de pågældende indberetninger vedrører.
Lønperioden er den periode, som virksomhederne benytter til at styre indeholdelsen af A-skat, herunder medarbejdernes fradrag i medfør af skattekortet, således at der ikke ydes flere fradrag for den enkelte medarbejder, end denne har krav på.
Der henvises til pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger, for så vidt angår begrundelsen for kravet om indberetning af lønperioden.
Ved § 17, nr. 2, i det samtidig fremsatte forslag til konsekvensændringer som følge af dette lovforslag er det foreslået, at der skal ske indberetning af den A-skatteperiode, udbetalinger af A-indkomst skal henføres til. Det vil imidlertid ikke være muligt på grundlag af indberetningen af A-skatteperioden (som hovedregel den måned, udbetalingen finder sted) at fastslå lønperioden.
Til stk. 3
Det foreslås, at der for ydelser udbetalt af offentlige myndigheder eller anerkendte arbejdsløshedskasser skal ske indberetning af den periode, ydelserne vedrører. Den periode, ydelserne vedrører er ikke altid identisk med den lønperiode, der er omhandlet i stk. 2. Eksempelvis skal en efterregulering vedrørende en tidligere periode henføres til denne tidligere periode, uanset at beløbet i relation til styringen af indeholdelsen af A-skat henføres til den periode, hvor efterreguleringen finder sted.
Til stk. 4
Indberetningerne til indkomstregistret skal henføres til dem, som indberetningerne vedrører. Det er derfor nødvendigt, at de identificeres. Det fremgår derfor af det foreslåede stk. 4.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetning efter lovens §§ 3 og 4. I relation til identifikation af den, oplysningerne vedrører, er det tanken at fastsætte regler svarende til reglerne i § 4 i bekendtgørelse nr. 1176 af 17. december 2002 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1242 af 20. december 2002, bekendtgørelse nr. 851 af 15. oktober 2003, bekendtgørelse nr. 24 af 12. januar 2004, bekendtgørelse nr. 1098 af 1. november 2004 og bekendtgørelse nr. 895 af 22. september 2005.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 indeholder de nærmere regler for indberetning af oplysninger omfattet af § 3. Stk. 1 indeholder således hovedreglerne for, hvornår indberetning skal foretages. Stk. 2 indeholder en hjemmel til fastsættelse af regler for indberetningsfrist for statslige og kommunale myndigheder m.v., som omfattes af reglerne for fremrykket afregning af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Stk. 3 indeholder en regel om pligt for den, indberetningen vedrører, til at afgive identifikationsoplysninger til den, som skal indberette. Stk. 4 indeholder en regel om pligt for de myndigheder, der har adgang til indkomstregistret, til at indberette oplysninger og ændring af oplysninger til indkomstregistret i det omfang, de bliver opmærksom herpå i deres virke. Endelig indeholder stk. 5 en hjemmel for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for indberetningen.
Til stk. 1 og 2.
Det foreslås, at indberetning skal foretages senest på samme tidspunkt, som det tidspunkt, hvor den pågældende indberetningspligtige efter de nugældende regler skal foretage angivelse af A-skat. Dette hænger sammen med, at reglerne om angivelse af A-skat ophæves i etableringen af indkomstregistret, da indberetning til indkomstregistret træder i stedet for angivelse af A-skat. Der henvises til pkt. 3.4.5 i de almindelige bemærkninger
Fristerne for angivelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag følger af opkrævningslovens § 2, stk. 2, 3. og 4. pkt., stk. 3 og stk. 5, og kildeskattelovens § 56.
Fristerne for angivelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er følgende:
For mindre virksomheder skal angivelse ske senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden. I januar skal angivelse dog senest indgives den 17. januar. Hvis den sidste rettidige angivelsesdag falder på en lørdag, søndag eller helligdag, kan angivelse dog ske senest den første efterfølgende hverdag. Disse regler følger af opkrævningslovens § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 3.
For større virksomheder er fristen for angivelse den sidste hverdag (bankdag) i den måned, indkomsten vedrører. Dette følger af opkrævningslovens § 2, stk. 5, som ved følgeforslaget til dette lovforslag bliver til stk. 6.
De foreslåede regler i § 4, stk. 1, svarer til disse regler.
I stk. 2 er der indsat en hjemmel for skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler om indberetningsfristerne for dem, som er omfattet af reglerne for fremrykket afregning af kildeskat efter kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidrag
Reglerne herom findes i kildeskattelovens § 56 og i § 23 i bekendtgørelse nr. 993 af 19. oktober 2005 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv. (kildeskattebekendtgørelsen).
Tilsvarende regler gælder for angivelse af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 13, stk. 9, og § 12 i bekendtgørelse nr. 136 af 17. februar 2005 om arbejdsmarkedsbidrag
Disse regler gælder for:
· Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.
· Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen mv. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse.
· Ikke-statslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.
· Kommuner.
· Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.
· Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en kommune.
For bagudlønnede skal disse efter de nugældende regler angive A-skat og arbejdsmarkedsbidrag senest den sidste hverdag i den måned, indkomsten vedrører.
For forudlønnede skal angivelsen efter de nugældende regler ske senest den første hverdag i den måned, indkomsten vedrører. Dette gælder dog ikke for kommuner og kommunale fællesskaber, hvor angivelsen af A-skat også for forudlønnede skal ske senest den sidste hverdag i måneden forud for den måned, indkomsten vedrører.
De, som er omfattet af reglerne om fremrykket afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan have forskellige angivelsesfrister for A-skat. Udbetalingerne til de ansatte er således omfattet af kildeskattelovens § 56, mens A-skat indeholdt af andet end lønudbetalinger skal angives inden for fristerne i opkrævningslovens § 2. Desuden er der efter kildeskattelovens § 56 og den nævnte bekendtgørelses § 28 forskel på angivelsesfristen for henholdsvis forud- og bagudlønnede. Princippet om, at indberetningsfristen skal være sammenfaldende med de nugældende frister for angivelse af A-skat, kan dermed for disse virksomheder følges, for så vidt angår A-indkomst, men for andre indkomstoplysninger og for oplysninger om andet end indkomst, er det ikke klart, hvad princippet fører til.
For disse indberetningspligtige foreslås det derfor, at skatteministeren fastsætter de nærmere regler om fristen for indberetning. Baggrunden for dette er, at reglerne om den fremrykkede afregning af A-skat er fastsat ved bekendtgørelse. Da reglerne om indberetning skal tilpasses de nugældende regler for angivelse A-skat, er det dermed hensigtsmæssigt, at indberetningsfristerne ligeledes fastsættes ved bekendtgørelse.
Det er tanken, at hjemlen til udstedelse af nærmere regler vil blive udnyttet til udstedelse af regler med følgende indhold:
For så vidt angår indberetningen af oplysninger om indkomst omfattet af reglerne om fremrykket afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, skal indberetning foretages inden for samme frist, som i dag gælder for angivelsen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af den pågældende indkomst. Indberetningen omfatter såvel den indkomst, der indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af som den indeholdte A-skat mv. og andre oplysninger vedrørende ansættelsesforholdet
For så vidt angår bagudlønnede skal andre oplysninger vedrørende ansættelsesforhold, hvor A-skatten er omfattet af reglerne om fremrykket afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, indberettes inden for den nugældende frist for angivelsen af A-skatten vedrørende den pågældende måned.
For forudlønnede skal andre oplysninger vedrørende ansættelsesforholdet indberettes inden for den nugældende frist for angivelse af A-skatten af løn vedrørende den efterfølgende måned. Dette skyldes, at oplysninger om f.eks. arbejdsomfang ikke kan indberettes på tidspunktet for indberetning af indkomsten og A-skatten (første hverdag i den måned indkomsten vedrører, eller sidste hverdag i måneden før den måned indkomsten vedrører).
For så vidt angår oplysninger, som ikke vedrører ansættelsesforhold, hvor A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget er omfattet af reglerne om fremrykket afregning af A-skat, skal indberetning ske inden for de nugældende frister for angivelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i opkrævningslovens § 2.
De foreslåede regler omhandler alene fristen for indberetning. Det er ikke et krav, at der foretages en samlet indberetning omfattende hele den måned, der indberettes vedrørende. Den indberetningspligtige kan således vælge at indberette flere gange i måneden, blot disse indberetninger foretages inden for de frister, der gælder efter bestemmelsen.
Dette kan f.eks. være en fordel for virksomheder, som beskæftiger ugelønnede medarbejdere. En sådan virksomhed kan ønske at indberette oplysninger om løn og arbejdsomfang samtidig med lønbehandlingen. Dette giver bestemmelsen mulighed for, blot indberetningerne vedrørende en måned foretages inden for fristen for indberetning vedrørende den pågældende måned, hvilket vil sige inden for fristen for angivelse af den indeholdte A-skat vedrørende den pågældende måned.
De oplysninger, som skal indberettes inden for de i stk. 1 og 2 omhandlede frister, er oplysninger, der vedrører den måned, der foretages indberetning for. Det fremgår af de regler, der henvises til i § 3, hvilken måned de pågældende ydelser skal henføres til. Der henvises i denne forbindelse til ændringerne af skattekontrollovens §§ 7-7 D, 7 J og 8 E i konsekvensforslagets § 17 og bemærkningerne til disse ændringer. Indberetning af lønperiode og den periode en ydelse vedrører efter forslagets § 3, stk. 2 og 3, sker samtidig med indberetningen af den pågældende indkomst.
Told- og skatteforvaltningen kontakter de indberetningspligtige, der i forbindelse med de månedlige indberetninger, fortsat ikke har indsendt fyldestgørende oplysninger til indkomstregistret. Proceduren gennemføres som en »erindingsmail« til de indberetningspligtige, henholdsvis de lønservicebureauer, der indberetter på vegne af de indberetningspligtige. Erindringsmailen udsendes på et forud fastsat tidspunkt i tilknytning til indberetningsfristen. For indberetningspligtige, som ikke kan modtage en elektronisk »erindringsmail«, vil der blive udsendt en erindring i papirform.
Det er virksomhedernes pligt at sikre, at data i indkomstregistret er korrekte. Dette medfører, at der er behov for at kunne rette i de indsendte oplysninger eller at supplere disse. Fælles for de indberetningspligtiges rettelser i indkomstregistret er, at alle grunddata er på cpr-niveau, således også korrektioner og supplerende indberetninger. Hvis virksomheden eksemplevis ønsker at korrigere deres månedlige A-skatteangivelse, som dannes på grundlag af indberetningerne til indkomstregistret, forudsætter det, at der korrigeres på de indeholdte A-skattebeløb pr. ansat i virksomheden for den pågældende periode.
Til stk. 3
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 4.
Efter § 3, stk. 4, skal den indberetningspligtige identificere den, indberetningen vedrører. Dette forudsætter, at den indberetningspligtige har kendskab til de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den pågældende.
Det foreslås derfor i stk. 3, at den, indberetningen vedrører, skal give den indberetningspligtige de nødvendige oplysninger til identifikation, så den indberetningspligtige kan opfylde pligten i den foreslåede § 3, stk. 4, til identifikation af den, indberetningen vedrører.
Hvis den, indberetningen vedrører, nægter at give disse oplysninger til identifikation, foreslås det, at told- og skatteforvaltningen kan meddele den indberetningspligtige de fornødne oplysninger.
Bestemmelsen svarer til den nugældende regel i skattekontrollovens § 7, stk. 4. Denne bestemmelse, finder i dag tilsvarende anvendelse i relation til skattekontrollovens §§ 7 A-7 C. Der påføres dermed ikke borgerne nogen ny pligt til at afgive identifikationsoplysninger. Denne pligt eksisterer allerede i dag.
Til stk. 4
Det foreslås, at de myndigheder mv., som har terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret skal være forpligtet til at meddele indkomstregistret de indberetninger eller ændringer af indberetninger, der ikke sker til indkomstregistret.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor en myndighed i forbindelse med en kontrol hos virksomheden retter data uden indberetning fra virksomheden, eller andre tilfælde, hvor indberetninger er ændret i forbindelse med en direkte kommunikation mellem virksomheden og myndigheden. Hvis f.eks. en myndighed ved en kontrol hos en virksomhed konstaterer, at de indberettede oplysninger ikke er korrekte, eller at der er oplysninger, som ikke indberettes til indkomstregistret, og virksomheden ikke indberetter oplysningerne eller rettelserne, har myndigheden således pligt til at meddele indkomstregistret de pågældende oplysninger eller ændringer.
For Danmarks Statistiks vedkommende skal meddelelse kun ske til indkomstregistret, hvis indberetningen er indgivet eller ændret i forbindelse med en direkte kommunikation mellem virksomheden og Danmarks Statistik. Indkomstregistret skal ikke have meddelelser om ændringer, som Danmarks Statistik foretager af egen drift.
Formålet er at sikre, at oplysningerne i indkomstregistret altid er opdateret og at undgå, at indkomstregistret unødigt adviserer virksomheden i tilfælde, hvor indberetning ved en fejl er sket direkte til en anden myndighed. Det forudsættes, at de nævnte modtagere får en on-line adgang til oplysningerne i indkomstregistret med mulighed for at korrigere i indberettede beløb. Korrektionen kan ske automatisk ved udveksling mellem den pågældende myndigheds eget system og indkomstregistret.
Indberetningen fra myndighederne mv. efter stk. 4 skal foretages efter nærmere anvisning fra told- og skatteforvaltningen.
Til stk. 5.
Bestemmelsen indeholder en hjemmel for skatteministeren til at fastsætte regler om indberetningen.
I den foreslåede bestemmelse er nævnt nogle særlige emner, skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om. Listen er dog ikke udtømmende.
Det nævnes direkte i den foreslåede bestemmelse, at skatteministeren kan lempe indberetningspligten. Lovforslaget bygger på en balancegang mellem på den ene side hensynet til at pålægge virksomhederne færrest mulige byrder i forbindelse med indberetning og på den anden side at sikre myndighederne adgang til data, som er nødvendige for deres virke. Bestemmelsen åbner for, at indberetningspligten kan lempes til fordel for virksomhederne i de tilfælde, hvor myndighedernes interesse i at modtage data ikke kan opveje hensynet til virksomhederne.
Som et muligt anvendelsesområde for lempelsen kan nævnes, at der kan fastsættes regler om, at visse oplysninger, som skal indberettes til indkomstregistret, ikke skal indberettes månedligt, men årligt.
Et eksempel herpå kunne være, at indberetningerne til indkomstregistret omfatter alle de indberetninger, som i dag skal foretages på den årlige oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen. Disse indberetninger kan også omfatte beløb, der udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende og virksomheder. Dette gælder f.eks. tilskud fra det offentlige. Det er hensigtsmæssigt, at indberetningerne fortsat skal ske til samme modtager, og da andre oplysninger fra den nuværende oplysningsseddel skal indberettes til indkomstregistret, foreslås det, at også de nævnte oplysninger skal indberettes til indkomstregistret. Derfor er disse oplysninger ikke undtaget fra indberetningen til indkomstregistret. Da indkomstregistret imidlertid ikke i øvrigt indeholder oplysninger om selvstændigt erhvervsdrivendes og virksomheders indkomstforhold, er det dog ikke givet, at der er behov for en månedlig indberetning af ydelser, der udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende og virksomheder. En lempelse kunne her bestå i, at der alene skal ske en årlig indberetning af sådanne oplysninger til indkomstregistret.
Endvidere vil visse oplysninger kunne undtages fra indberetningspligten. Eksempelvis er det muligt, at hensynet til statens sikkerhed vil kunne begrunde visse undtagelser, for så vidt angår indberetningerne vedrørende ansatte i efterretningstjenesterne.
De regler, der fastsættes i medfør af bestemmelsen kan endvidere indeholde nærmere regler om registrering af indberetningspligten i erhvervssystemet samt de nærmere regler for, hvorledes indberetningen skal foretages, hvilket omfatter:
· Det elektroniske indberetningsformat. Reglerne herom fastsættes efter aftale med videnskabsministeren.
· Papirindberetningsformatet
· Tastselv løsninger til virksomhederne.
Det er endvidere tanken, at bestemmelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler om specifikation af ydelsestypen for visse offentlige ydelser.
Det foreslås, at det er told- og skatteforvaltningen, der træffer afgørelse om, hvorvidt den enkelte virksomhed mv. er forpligtet til at indberette til indkomstregistret.
Endvidere foreslås det, at indberetning kan fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder. Der er efter forslaget udpantningsret for tvangsbøder, som pålægges ved manglende indberetning.
Bestemmelsen om tvangsbøder svarer til den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 9, som blandt andet finder anvendelse i forbindelse med oplysninger, som skal indberettes på den årlige oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen. I forbindelse med at disse oplysninger efter etableringen af indkomstregistret skal indberettes til indkomstregistret, foreslås en tilsvarende regel i relation til indberetninger til indkomstregistret.
Der etableres elektronisk adgang til egne indberettede oplysninger på såvel virksomheds- som personniveau. Personer skal have adgang til alle oplysninger, der er indberettet vedrørende deres CPR-nummer. Indberettede data på CVR/Produktionsenhedsniveau skal kunne stilles til rådighed for den enkelte virksomhed mv., der derved får mulighed for at basere betaling af A-skat på de registrerede oplysninger og udtrække data til brug for egne statistikker mv. Løsningen gennemføres i skattemappen for henholdsvis borgere og virksomheder. I skattemappen (eller en e-indkomstmappe) kan borgere få adgang til egne data. Borgeren råder over egne data og kan således også give andre adgang til disse. For de skatterelevante oplysninger foreslås det i øvrigt, at told- og skatteforvaltningen i februar måned giver borgerne adgang til oplysninger om beregnede helårsbeløb i de »personlige skatteoplysninger« i skattemappen. Dette er til erstatning for den årlige oplysningsseddel fra arbejdsgiverne m.v., der bortfalder. Disse helårsbeløb stilles også til rådighed via printordningen.
Persondatalovens regler om indsigt gælder ved siden af disse regler. Ifølge persondatalovens § 31, stk. 1, skal den dataansvarlige efter begæring fra en person, give meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles sådanne oplysninger, skal der på en let forståelig måde gives meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles, behandlingens formål, kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.
Det foreslås endvidere, at lønservicebureauer og andre, der bemyndiges til at foretage indberetninger for den indberetningspligtige, har adgang til at kontrollere det indberettede. Told- og skatteforvaltningen vil registrere disse bemyndigelser.
Bestemmelsen omhandler terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret for myndigheder og andre, der i deres sagsbehandling og til andre formål anvender oplysninger, som findes i indkomstregistret.
Til stk. 1
Det foreslås, at kommunale og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, i det omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få en sådan terminaladgang til indkomstregistret.
Det er således et krav for at få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, at der i anden lovgivning er udtrykkelig lovhjemmel til, at den pågældende myndighed mv. kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Terminaladgang vil kun kunne opnås i det omfang, de enkelte myndigheder kan/skal bruge oplysninger fra indkomstregistret, og der vil kun blive givet adgang til oplysninger som er relevante og nødvendige for den enkelte myndighed.
Ved det samtidig fremsatte lovforslag om konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister foreslås følgende bestemmelser om terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret:
· De ansvarlige myndigheder i beskæftigelsesindsatsen (Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen m.v, beskæftigelsesregionerne og staten og kommunen i jobcenteret) foreslås at få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til følgelovforslagets § 1.
· Arbejdsdirektoratet, arbejdsløshedskasserne og Arbejdsmarkedets Ankenævn foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på administration af forsikringssystemet efter lov om arbejdsløshedsforsikring. Der henvises til § 2, nr. 2, i følgeforslaget.
· Told- og skatteforvaltningen foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på administration af den Særlige Pensionsordning. Desuden foreslås Arbejdsmarkedets Tillægspension at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for indbetaling af ATP-bidrag og udbetaling af pensions- og dødsfaldsydelser efter ATP-loven samt kontrolopgaver i forbindelse hermed, og til brug for administration af den Supplerende Arbejdsmarkedspension, den Særlige Pensionsopsparing mv. Der henvises til § 3 i følgeforslaget.
· Arbejdsskadestyrelsen og ankestyrelsen foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret om tilskadekomnes arbejdsperioder og indkomstforhold ved afgørelser om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring. Der henvises til § 4, nr. 1, i følgeforslaget.
· Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for administration af bidragsopkrævninger og erstatningsudbetalinger efter lov om arbejdsskadesikring og kontrol i forbindelse hermed. Der henvises til følgelovforslagets § 4, nr. 2.
· Arbejdsdirektoratet og FerieKonto foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på administration af ferieloven. Oplysningerne skal anvendes til kontrol af arbejdsgivernes indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse og udbetalinger af disse beløb til lønmodtagerne. Der henvises til følgeforslagets § 5.
· Arbejdsdirektoratet og Ankestyrelsen foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på administration af fleksydelsesordningen. Der henvises til følgeforslagets § 6, nr. 4.
· Lønmodtagernes Garantifond foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på beregning og udbetaling af lønmodtagernes krav samt kontrolopgaver i forbindelse hermed. Der henvises til følgeforslagets § 7, nr. 2.
· Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri foreslås at kunne få terminaladgang til indkomstregistret med henblik på beregning af ophørsstøtte i medfør af lov om ophørsstøtte til jordbrugere. Der henvises til lovforslagets § 8.
· Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri foreslås at få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for beregning af ophørsstøtte i medfør af lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere. Der henvises til følgeforslagets § 9.
· Kommunerne og fordelingnævnet foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på fordeling af den kommunale andel af selskabsskatter mv. Der henvises til følgeforslagets § 10.
· Kommunerne foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for behandling af sager om ydelser efter integrationslovens kapitel 4-6. Der henvises til følgeforslagets § 11.
· Kommunerne foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for behandling af sager om udbetaling af reintegrationsbistand. Der henvises til følgeforslagets § 12.
· Restanceinddrivelsesmyndigheden foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på administration af lønindeholdelse og inddrivelse i øvrigt. Der henvises til følgeforslagets § 13, nr. 1.
· Told- og skatteforvaltningen foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug ved opgørelse eller inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter. Der henvises til følgeforslagets § 17, nr. 24.
· Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder ved behandling og afgørelse efter en række love på det sociale område og beskæftigelsesområdet. Det foreslås, at myndighederne kan få terminaladgang til oplysninger fra indkomstregistret til administration af disse love. Der henvises til følgeforslagets § 18, nr. 2.
· Arbejdsgivernes Elevrefusion foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for administration og kontrol af bidragsopkrævninger og udbetalinger til arbejdsgivere, elever og skoler i henhold til lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og udbetaling af bonus til elever i henhold til lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik. Der henvises til følgeforslagets §§ 19 og 20.
· Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og Økonomistyrelsen foreslås at få terminaladgang til oplysningerne i indkomstregisteret med henblik på administrationen af lov om statens uddannelsesstøtte. Der henvises til følgeforslagets § 21.
Af lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000, § 6, fremgår, at »Offentlige myndigheder og institutioner inden for rammerne af den af styrelsen fastlagte arbejdsplan efter anmodning fra Danmarks Statistik skal meddele de oplysninger, de er i besiddelse af«. Formuleringen af § 6 tager sigte på at pålægge offentlige styrelser og institutioner en pligt til at afgive oplysninger, som de er i besiddelse af, til Danmarks Statistik. Såfremt der er tale om indhentelse af oplysninger til brug for en statistik, er det en betingelse, at den pågældende statistik er optaget på arbejdsplanen for Danmarks Statistik. Det vurderes, at Danmarks Statistik i denne bestemmelse har tilstrækkelig hjemmel i den eksisterende lovgivning til terminaladgang til indkomstregistret med henblik på adgang til oplysninger, som Danmarks Statistik kan indhente med hjemmel i bestemmelsen.
Adgang vil alene kunne etableres i overensstemmelse med persondatalovens regler.
Efter persondatalovens § 5, stk. 2, skal indsamling af data ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Etableringen af terminaladgang til indkomstregistret vil således forudsætte, at en sådan adgang ikke er uforenelig med formålene med adgangen til indkomstregistret.
Efter persondatalovens § 5, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, oplysningerne indsamles til, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Etablering af terminaladgang til indkomstregistret vil således kræve en selvstændig vurdering i forhold til disse krav.
Det vil således i forbindelse med etablering af terminaladgang til indkomstregistret konkret skulle overvejes, hvorvidt det er sagligt og nødvendigt at give adgang, og om der på det enkelte område kan gives alene en begrænset adgang til oplysningerne i indkomstregistret. Det er et krav, at offentlige myndigheder m.v. ikke må behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i deres konkrete myndighedsudøvelse.
Oplysningerne stilles til rådighed i elektronisk form, dvs. at myndighederne kan få adgang til oplysningerne via:
· batchkørsel,
· webservice
· online opslag
Masseudtræk (batchkørsel) er specielt relevant i de tilfælde, hvor en myndighed har ret til at hente store datamængder f.eks til kontrolformål i forbindelse med udbetaling af offentlige ydelser samt til statistikformål. Webservices og online oplag vil blive anvendt i forbindelse med konkret sagsbehandling og til integration i forbindelse med forskellige selvbetjeningsløsninger.
I det omfang der på det enkelte lovområde er særskilt hjemmel til samkøring i kontroløjemed, vil sådanne bestemmelser i kombination med bestemmelserne om adgang til indkomstregistret kunne indebærer, at registrets oplysninger kan anvendes ved sådan kontrolsamkøring overfor borgerne og virksomheder. Det betyder eksempelvis, at indberettede oplysninger om løn mv. kan stilles til rådighed for kommunale og statslige myndigheder til brug for myndighedernes inddrivelse af offentlige restancer, kontrol vedrørende opkrævning af skatter og afgifter samt kontrol med udbetaling af offentlige ydelser. Endvidere kan oplysningerne stilles til rådighed for anerkendte arbejdsløshedskasser til brug for kontrol med udbetaling af dagpenge mv. og for ATP til kontrolformål.
Sammenstilling og samkøring i kontroløjemed forudsætter anmeldelse hos Datatilsynet, og at Datatilsynets udtalelse indhentes, inden kontrollen iværksættes. Endvidere bør antallet af sagsbehandlere, der er beskæftiget med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed, begrænses mest muligt.
Borgere, som berøres af en kontrolordning, skal i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes. Samkøringen skal endvidere så vidt muligt alene finde sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysningerne til myndigheden.
Oprettelsen af registret giver ikke myndighederne umiddelbar adgang til andre typer oplysninger end i dag. Oplysningerne er blot mere detaljerede og opdateres hyppigere, og der gives mulighed for en nem og smidig dataadgang for de offentlige myndigheder.
Mange af de systemer, der i dag anvendes i forbindelse med udbetaling af overførselsindkomster, tager i kontroløjemed udgangspunkt i told- og skatteforvaltningens COR-register, hvor lønmodtagernes indkomstforhold registreres på baggrund af virksomhedernes årlige indberetninger. Et andet register, der i dag anvendes i kontroløjemed, er told- og skatteforvaltningens MIA-register, der, på baggrund af virksomhedernes månedlige indberetninger af ansattes CPR-numre, indeholder oplysninger om identiteten af modtagere af A-indkomst. Registret anvendes hovedsagligt i forbindelse med udbetaling og kontrol af udbetalingen af offentlige ydelser og i forbindelse med det offentliges restanceinddrivelse.
Det vil i altovervejende grad være den type oplysninger, der findes i disse to registre i dag, der vil være indberettet til og vil kunne videregives fra indkomstregistret. Oplysningerne vil blot være mere detaljerede og opdaterede, fordi de vil være specificeret på udbetalingsperiode, og fordi de indgives løbende og ikke kun årligt. Med etableringen af indkomstregistret vil MIA-registret kunne nedlægges, og oplysningerne herfra vil i stedet komme til at ligge i indkomstregistret. COR-registret vil fortsat eksistere.
Bestemmelsen indebærer derfor, at de offentlige myndigheder mv., der i dag har adgang til told- og skatteforvaltningens COR- og MIA-register, i stedet vil kunne få mere detaljerede indkomstoplysninger, der er indberettet via indkomstregistret, til rådighed. Myndigheder, der ikke i dag har adgang til told- og skatteforvaltningens COR- og MIA-registre, vil kunne få adgang til indkomstoplysninger i indkomstregistret ved særskilt hjemmel eller via følgeforslaget.
Til stk. 2.
Det foreslås, at told- og skatteforvaltningen får terminaladgang til indkomstregistret med henblik på at løse opgaven som ansvarlig for administrationen og driften af indkomstregistret. Det er nødvendigt for at kunne løse denne opgave, at told- og skatteforvaltningen har adgang til samtlige data i indkomstregistret. For så vidt angår told- og skatteforvaltningens elektroniske adgang til indkomstregistret til andre formål henvises til bemærkningerne til stk. 1 og til følgeforslaget, herunder særligt § 17, nr. 24 i følgeforslaget.
Til stk. 3
Den ansvarlige for indkomstregistret (told- og skatteforvaltningen) skal indgå aftale med de enkelte myndigheder om omfanget af dataleverancer, herunder hvilke data og i hvilken form, samt hvor ofte og hvilken type af adgang myndigheden ønsker (batch, webservice, online).
Det skal endvidere aftales hvilke oplysninger de enkelte myndigheder må modtage. Indgåelsen af aftalerne vil ske under iagttagelse af reglerne i persondataloven. Told- og skatteforvaltningen skal som dataansvarlig sikre sig, at den enkelte myndighed mv. har hjemmel til adgang til indkomstregistret, og at aftalen om adgang respekterer reglerne i persondataloven. I tvivlstilfælde, vil Datatilsynets rådgivning blive indhentet.
Der kan endvidere være behov for, at de myndigheder mv., som skal indberette til indkomstregistret eller indhente oplysninger i indkomstregistret, gennemgår deres eksisterende anmeldelser til Datatilsynet, med henblik på at vurdere, om der skal foretages ændringer heri.
Til stk. 4
Det foreslås, at skatteministeren efter aftale med videnskabsministeren kan fastsætte de nærmere regler for behandling af oplysninger i indkomstregistret og om adgang til oplysninger i indkomstregistret efter § 6 (adgang for den, oplysningerne vedrører, den indberetningspligtige og den, der er bemyndiget af den indberetningspligtige til at foretage indberetningen) og efter § 7 (terminaladgang for myndigheder mv.).
I medfør af bestemmelsen kan bl.a. fastsættes regler om sikkerhed ved modtagelse og videregivelse, opbevaring og sletning af oplysninger. Bemyndigelsen vedrører således behandlingen af oplysninger i bred forstand. I forbindelse med udarbejdelse af disse regler vil Datatilsynets udtalelse blive indhentet, jf. persondatalovens § 57.
Særligt vedrørende sletning af oplysninger bemærkes, at det er hensigten, at oplysninger slettes efter 10 år.
Der vil skulle fastsættes regler om sikkerhedsforskrifter og -procedurer, som opfylder kravene til autenticitet, integritet, uafviselighed og fortrolighed. Disse sikkerhedsforskrifter og -procedurer, der vil blive fastsat nærmere regler om, omfatter dels sådanne, som fremgår af lov om behandling af personoplysninger med tilhørende sikkerhedsbekendtgørelse, dels sådanne, som fastlægges i forbindelse med indgåelse af tilslutningsaftale mellem told- og skatteforvaltningen og den myndighed (bruger af data), som har terminaladgang til indkomstregistret.
Adgang til registeret kontrolleres jf. tilslutningsaftalen med den enkelte bruger. Endvidere er regler om brug af digital signatur og TastSelv kode eksempler på de regler skatteministeren fastsætter i forbindelse med adgang til data i registeret.
Dataudvekslingen mellem indkomstregisteret og de myndigheder, der har hjemmel til at modtage data, skal foregå i en kommunikationsløsning, som opfylder kravene til autenticitet, integritet, uafviselighed og fortrolighed.
Regler for sikkerhedsforskrifter og -procedurer knyttet til såvel »udstilling« som overførsel af data, fastsættes af skatteministeren.
Overførsel af data i registreret til datamodtager sker gennem et offentligt standardformat fastsat af skatteministeren så som webservice, online eller batch. Dataudvekslingen foregår efter de metoder der anbefales af Videnskabsministeriet – f.eks. OIOXML.
Krav om, at modtageren af data kun modtager de data, de har hjemmel til, sikres gennem såvel indgåelse af aftaler med datamodtagerne, om hvilke data de har adgang til, som gennem datafiltrering. Det vil sige, at datamodtagerne i forbindelse med adgangskontrollen alene kan få adgang til de indkomstdata, der udtrykkeligt er anført i hjemmelsbestemmelserne i egen lovgivning, og som den pågældende myndighed mv. kan få adgang til efter regler i persondataloven.
Anvendelsen af oplysningerne i registeret aftales i forbindelse med aftale om dataudvekslingen mellem indkomstregisteret og de myndigheder, der har hjemmel til at modtage data.
En given offentlig myndighed har i indkomstregisteret kun adgang til oplysninger, som er relevante og nødvendige for myndighedens eget forretningsområde.
Ministeren fastsætter endvidere regler for »udstilling« af data f.eks. gennem Skattemappen.
Told- og skatteforvaltningen skal besvare begæringer om indsigt i personoplysninger, der er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om behandling af personoplysninger.
Told- og Skatteforvaltningen skal endvidere berigtige eller slette oplysninger, der er urigtige eller vildledende i indkomstregisteret.
I forhold til betaling for oplysninger fra registret er det hensigten alene at fastsætte regler om betaling for myndigheder mv., som har adgang til indkomstregistret efter den foreslåede § 7, stk. 1 og 3. Det vil sige, at for den, indberetningen vedrører, den indberetningspligtige og den, den indberetningspligtige bemyndiger til at foretage indberetningen, vil der ikke skulle ske betaling for adgang til data.
For myndigheder mv., som har terminaladgang til indkomstregistret efter den foreslåede § 7, stk. 1 og 3, er udgangspunktet en model med fuld bevillingsdækning for standardydelser kombineret med en fuld indtægtsdækning for specialleverancer. Bevillingsmodellen skal imødegå, at der sker ulovhjemlede registersammenkøringer. Standardydelser vil være rådata (de indberettede data) samt enkelte standardbegreber tilpasset datamodtagernes grundlæggende fællesbehov. Eksempelvis indkomst akkumuleret på årsbasis og andre standardbegreber, som kan dannes udelukkende på baggrund af data i indkomstregistret. Finansieringen heraf sker med fuld bevillingsdækning via told- og skatteforvaltningens finanslovsbevilling, med mulighed for tilpasning alt efter udbredelse/nedlæggelse af standardbegreber og antal indgåede aftaler med datamodtagere. Herudover vil der være mulighed for specialleverancer. Finansiering af udgifterne i forbindelse med specialleverancer skal ske ved, at de enkelte myndigheder betaler for de modtagne data efter en omkostningsbaseret prismodel.
Bestemmelsen vedrører told- og skatteforvaltningens muligheder for at indhente oplysninger hos andre myndigheder til brug for varetagelsen af indkomstregistrets opgaver.
I det omfang, der forefindes oplysninger hos andre myndigheder, som indkomstregistreret skal bruge af hensyn til administrationen, kan told- og skatteforvaltningen indhente disse i elektronisk form. Dette vil typisk være stamdata på borgere og virksomheder, som andre myndigheder besidder.
Oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister og Det Centrale Personregister skal primært anvendes i forbindelse med validering af de indkomne indberetninger. Det vil således som en del af en indgangskontrol blive kontrolleret, om de indberettede CVR-, SE-, Produktionsenheds- og CPR-numre er valide.
Herudover skal en indeholdelsespligtig virksomhed, når den oprettes i Erhvervssystemet, automatisk registreres i indkomstregistret, ligesom virksomhedsophør for indeholdelsespligtige virksomheder skal registreres. Dette er nødvendigt for at kunne kontrollere, at der indberettes for alle indeholdelsespligtige virksomheder, jf. bestemmelserne i § 5.
Bestemmelsen vedrører administration mv. af indkomstregistret.
Det foreslås, at skatteministeren fastsætter de nærmere regler for administrationen af indkomstregistret. Indkomstregistret er underlagt de regler, der findes på Skatteministeriets område, samt den organisering, der er bestemt af skatteministeren.
For så vidt angår klage, vil reglerne i skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, finde anvendelse. Det vil sige, at afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen i forbindelse med administrationen af indkomstregistret kan påklages til Landsskatteretten.
Tilrettelæggelsen af driften og udviklingen af indkomstregistret har betydning dels for de virksomheder og myndigheder, der leverer data til registret, og dels for de myndigheder mv. som benytter sig af data fra registret.
Med henblik på at sikre, at leverandørerne og aftagerne bliver inddraget i beslutninger, der kan få betydning for deres forhold, foreslås det, at told- og skatteforvaltningen opretter et rådgivende forum.
Det rådgivende forum skal inddrages i alle beslutninger af væsentlig og vidtgående karakter af betydning for registrets dataleverandørers og brugeres forhold.
Gruppen af dataleverandører skal inddrages i enhver væsentlig beslutning, der vedrører dataleverandørernes forhold til indkomstregistret, hvilket bl.a. vil omfatte det løbende arbejde med at forbedre registret. Arbejdet forventes gennemført ved ad hoc møder og høringsrunder forud for væsentlige beslutninger inden for drift og udvikling af indkomstregistret. Der kan eksempelvis være tale om fastsættelse af nye bekendtgørelser og systemmæssige omlægninger af registret.
Det rådgivende forum vil ikke skulle inddrages i løbende afgørelser vedrørende drift af registret omfattet af forvaltningslovens § 19.
Der er ikke i forslaget fastsat præcise rammer for deltagerkreds, mødefrekvens mv. Dette skyldes, at forummet herved gøres så fleksibelt som muligt. Det er således hensigten, at deltagerkredsen skal tilpasses den til enhver tid værende gruppe af interessenter, der på fast basis bidrager med oplysninger til og benytter sig af oplysninger fra registret, og at mødefrekvensen afspejler det aktuelle behov herfor.
Baggrunden for, at forummet alene får rådgivende karakter er, at det i sidste ende er told- og skatteforvaltningen, der har det overordnede økonomiske og administrative ansvar for registrets indhold, funktion og økonomi.
Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemmel til straf for indberetningspligtige, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler den pågældende i medfør af lovforslagets §§ 3 eller 4, stk. 1 eller 2.
Reglerne i lovforslagets § 3 indeholder reglerne om de oplysninger, der skal indberettes til indkomstregistret, mens § 4, stk. 1 og 2, indeholder fristerne for indberetning.
Bestemmelsen kan alene anvendes, hvis forholdet ikke omfattes af straffebestemmelser i anden lovgivning.
De foreslåede straffebestemmelser i lovforslagets § 11, stk. 1, og §§ 12-14 er i øvrigt udformet i overensstemmelse med skattekontrollovens § 14, stk. 2, § 19, § 20 og 23 A. Det vil sige, at for overtrædelse af indberetningspligter, som ikke er omfattet af skattekontrollovens §§ 7, 7 A, 7 B, 7 C, 7 J eller 8 E, vil straffebestemmelserne være de samme som ved overtrædelse af disse bestemmelser, medmindre forholdet er omfattet af andre straffebestemmelser end den foreslåede § 11 eller skattekontrollovens § 14, stk. 2.
På trods af, at der ikke i relation til skattekontrollovens § 14, stk. 2, findes en bestemmelse om strafansvar for juridiske personer, foreslås det i § 11, stk. 2, at der etableres hjemmel til straf for juridiske personer. Indberetning til indkomstregistret skal efter forslaget erstatte den månedlige angivelse af indeholdt A-skat og at personer som har modtaget A-indkomst. De gældende regler herom findes i kildeskattelovens § 57, stk. 1, og undladelse af rettidigt at indgive angivelse kan straffes efter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 2. Der er i kildeskattelovens § 77 hjemmel til at pålægge juridiske personer strafansvar for overtrædelse af denne regel.
Det foreslås derfor, at der i relation til indberetningerne til indkomstregistret også kan pålægges juridiske personer strafansvar.
Da den foreslåede bestemmelse ikke finder anvendelse, hvis forholdet er omfattet af straffebestemmelser i anden lovgivning, har bestemmelsen følgende anvendelsesområde:
Manglende indberetning af oplysninger omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, er omfattet af skattekontrollovens § 14, stk. 2. I relation til denne bestemmelse er der dog ikke hjemmel til at pålægge juridiske personer strafansvar. Den foreslåede bestemmelse vil dermed omfatte juridiske personers manglende indberetning af oplysninger omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7. Det vil sige en række indkomstoplysninger, oplysninger om det samlede beløb af indeholdt A-skat og lønindeholdte beløb og oplysninger om den produktionsenhed den ansatte er tilknyttet, ansættelsesperiode og løntimer.
Manglende indberetning af oplysninger omfattet af § 3, stk. 1, nr. 5, er ikke omfattet af skattekontrollovens § 14, stk. 2. Dermed vil manglende indberetning af oplysninger efter denne bestemmelse være omfattet af den foreslåede § 11. § 3, stk. 1, nr. 5, omfatter oplysninger om tilbagebetaling af kontanthjælp mv.
Manglende indberetning efter bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 8-10, omfattes af straffebestemmelser i henholdsvis ATP-loven og arbejdsmarkedsfondsloven og i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag. Derfor omfattes manglende indberetning af disse oplysninger ikke af den foreslåede § 11. § 3, stk. 1, nr. 8-10 omfatter oplysninger i forbindelse med arbejdsmarkedsbidrag, bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing og ATP-bidrag.
Bestemmelsen omfatter til gengæld manglende indberetning af oplysninger omfattet af § 3, stk. 1, nr. 11. Denne bestemmelse omfatter oplysninger i tilknytning til en barselsudligningsordning.
Bestemmelsen omfatter endvidere manglende indberetning efter § 3, stk. 2-4, om lønperiode, den periode en offentlig ydelse mv. vedrører, og identiteten af den, indberetningen vedrører.
Endvidere omfatter bestemmelsen manglende overholdelse af indberetningsfristerne i § 4, stk. 1 og 2.
Den foreslåede § 12 svarer til skattekontrollovens § 19, stk. 1, og § 20 om administrativ behandling af straffesager.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at hvis overtrædelsen skønnes ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en forudsætning herfor, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en bøde. Bøden skal være angivet i tilkendegivelsen fra told- og skatteforvaltningen. Fristen for betaling af bøden kan begæring forlænges.
Efter det foreslåede stk. 2 finder retsplejelovens regler om krav til indholdet af anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende anvendelse på bødeforlæg. Bestemmelsen svarer til skattekontrollovens § 19, stk. 1, og § 20, stk. 2, idet der dog er sket sammenskrivning og sproglig modernisering.
Endelig fremgår det af stk. 3, at videre forfølgning bortfalder, hvis bøden betales i rette tid, eller hvis den bliver inddrevet eller afsonet.
Den foreslåede § 13 svarer til skattekontrollovens § 19, stk. 2.
Efter bestemmelsen kan ransagning i sager om overtrædelser af loven om et indkomstregister ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Det foreslås (i stk. 1), at §§ 1 og 4, stk. 2-5, samt §§ 5-14 træder i kraft den 1. april 2006. Det vil sige samtlige lovens bestemmelser med undtagelse af bestemmelserne om indberetningspligt, de oplysninger, som skal indberettes, og indberetningsfristerne.
Efter stk. 2 fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af reglerne i §§ 2, 3 og 4, stk. 1. Det vil sige lovens bestemmelser om indberetningspligt, de oplysninger, som skal indberettes, og indberetningsrfristerne. Ved fastsættelse af ikrafttrædelsen efter denne regel kan skatteministeren fastsætte forskellige ikrafttrædelsesbestemmelser vedrørende pligten til at indberette til indkomstregistret for forskellige virksomheder mv.
Idéen med disse ikrafttrædelsesregler er, at hjemlen til etablering af indkomstregistret, reglerne om behandling af oplysninger i registret, reglerne om adgang til oplysningerne i registret, indhentning af oplysninger fra andre myndigheder og administration af indkomstregistret træder i kraft den 1. april 2006. Herefter kan arbejdet med etableringen af registret foretages. Imidlertid vil der gå nogen tid, inden arbejdet med etablering af indkomstregistret er nået så langt, at registret kan begynde at modtage indberetninger fra de virksomheder mv., som skal indberette til indkomstregistret.
Herudover foreslås det, at hjemlerne til udstedelse af nærmere regler om indberetning samt reglerne om afgørelser om indberetningspligt, tvangsbøder ved manglende indberetning og straffebestemmelserne træder i kraft den 1. april 2006. Disse regler vil først få betydning for virksomhederne, efterhånden som indberetningspligten træder i kraft. Af hensyn til mulighederne for at anvende reglerne overfor de indberetningspligtige, når indberetningspligten træder i kraft, og uanset at indberetningspligten træder i kraft på forskellige tidspunkter for forskellige virksomheder, foreslås det dog, at reglerne træder i den 1. april 2006.
Endvidere er det hensigtsmæssigt at virksomhederne mv. gradvist over en periode begynder deres indberetning til indkomstregistret, således at indberetningspligten for alle virksomheder ikke indføres på samme tidspunkt. Dette sikres ved, at skatteministeren kan fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for reglerne om indberetning til indkomstregistret og i denne forbindelse kan fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for forskellige virksomheder mv.
Det er tanken, at følgende tidsplan vil blive fulgt for så vidt angår indberetningerne til indkomstregistret:
Ultimo 2006 vil modtagelsen af de første dataleverancer kunne ske. Dette vil ske i form at et pilotforsøg, hvor et eller flere lønservicebureauer vil begynde indberetningen til indkomstregistret.
De øvrige dataleverandører vil herefter blive tilsluttet i perioden frem til 1. januar 2008, hvor reglerne om indberetning i deres helhed forventes at ville kunne træde i kraft. Dog således, at der vil kunne skabes dispensationsløsninger for enkelte datalevarandører.
Den fulde implementering på såvel inddatasiden som uddatasiden forventes at ville kunne være foretaget pr. 1. januar 2008.
Denne trinvise etablering af indberetningspligten giver mulighed for en udførlig test såvel i relation til inddatasiden som uddatasiden.
For så vidt angår de lettelser, som er nævnt i pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger, vil disse kunne gennemføres i følgende takt:
1. Indførelse af elektronisk overførsel af skattekort til arbejdsgivere mv. vil kunne træde i kraft, så virksomhederne modtager trækkortet efter den nye ordning inden den første indberetning til indkomstregistret.
2. Bortfald af den månedlige indberetning af personer, der har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst, vil kunne gennemføres i takt med, at virksomhederne begynder at indberette til indkomstregistret.
3. Automatisk dannelse af A-skatteangivelsen på grundlag af data, som indberettes til indkomstregistret, vil kunne gennemføres i takt med, at virksomhederne begynder at indberette til indkomstregistret
4. Bortfald af den årlige oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen. Dette vil kunne gennemføres med virkning fra 2007 for virksomheder mv., som har begyndt at indberette til indkomstregistret senest den 1. januar 2007. For virksomheder, der tilslutter sig senere, vil oplysningssedlen kunne bortfalde fra og med 2008. Dette skyldes, at bortfaldet af oplysningssedlen forudsætter, at der foretages indberetning til indkomstregistret for hele det pågældende år. I LetLøn eksisterer der en mulighed for at modtage en år-til-dato indberetning ved tilmelding i løbet af året. Hvis denne mulighed bruges, vil oplysningssedlen også kunne bortfalde for 2007 for virksomheder, der tilslutter sig indkomstregistret i løbet af 2007.
5. Lønindeholdelse via skattekortet og en ændret ordning for betaling af 1. og 2. ledighedsdag efter fratrædelse (G-dagsordningen) vil ikke kunne realiseres før den 1. januar 2008, da disse ordninger forudsætter en fuld implementering af indkomstregistret.
De nærmere regler for ikrafttrædelse af de pågældende lettelser vil blive fastsat i den lovgivning, der gennemfører lettelserne. For så vidt angår elektronisk overførsel af skattekort, bortfald af pligten til at indberette om personer, der har modtaget A-indkomst, bortfald af den årlige oplysningsseddel og lønindeholdelse via skattetrækket henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om konsekvensændringer som følge af forslag til lov om et indkomstregister.