LOV nr 1387 af 05/10/2022
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger § 12
En virksomhed kan ikke anmode om indefrysning efter § 10, § 11 og § 13, § 14, § 15, § 16, § 17, hvis virksomheden i samme periode har ansøgt om eller modtaget lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.. En virksomhed kan dog for en given periode anmode om indefrysning efter § 10, § 11 og § 13, § 14, § 15, § 16, § 17, hvis virksomheden for den givne periode har fået afslag på ansøgning om lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v..
Forarbejder til Lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger § 12
Det foreslås i § 12, at en virksomhed ikke kan anmode om indefrysning efter §§ 10, 11 og 13-17, hvis virksomheden har ansøgt om eller modtaget lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. En virksomhed kan dog anmode om indefrysning efter §§ 10 og 11 og 13-17, hvis virksomheden har fået afslag på ansøgning om lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v..
Formålet med bestemmelsen er at gøre låneadgangen i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. gensidigt udelukkende i forhold til adgangen til at anmode om indefrysning efter forslaget til §§ 10-11, jf. §§ 13-17.
Bestemmelsen i § 12, 1. pkt., medfører, at virksomheder, der har ansøgt om eller modtaget lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. ikke også kan anmode om indefrysning.
Bestemmelsen i § 12, 2. pkt., medfører, at en virksomhed dog kan anmode om indefrysning hvis virksomheden har fået afslag på ansøgning om lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v..
Virksomheden er derfor afskåret fra at anmode om indefrysning efter forslaget til §§ 10-11, jf. §§ 13-17 i tiden fra ansøgning om lån efter lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. til virksomheden modtager et afslag på lån efter lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v..