Lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Der findes ikke gældende regler på området.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at lovforslagets formål er at yde likviditetsstøtte i form af lån til energivirksomheder på el-, gas- og fjernvarmeområdet, med henblik på, at disse kan opfylde deres forpligtelser, således at disse kan tilbyde midlertidigt at indefryse og udskyde opkrævningen af en nærmere angivet del af energiregningerne til husstande og virksomheder som følge af forhøjede energipriser.

Det foreslås i stk. 2, at loven endvidere har til formål at yde likviditetslån til energiintensive virksomheder.

Det foreslås i stk. 3, at loven videre har til formål at yde tilskud til boligforeninger mv. til deres renteudgifter i forbindelse med afdrag som følge af indefrysningsordningen.

Formålet med den foreslåede formålsbestemmelse er at sætte rammen for udmøntningen af tiltagene i den politiske aftale, der er indgået den 23. september 2022, vedrørende en indefrysningsordning for husstande og virksomheder. Indefrysningsordningen og administrationen heraf skal sikre, at den enkelte husstand og virksomhed skal kunne bede sin energivirksomhed om at få indefrosset den del af betalingen, som ligger over et fastsat loft.

Lovforslaget og dets formål skal ses i sammenhæng med lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger, der indfører en midlertidig indefrysningsordning for husstande og virksomheder.

Det foreslås i § 2, at loven ikke skal finde anvendelse på fuldt ud offentligt ejede institutioner og virksomheder.

Selvejende institutioner mv. vil derimod have adgang til at deltage i ordningen.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at energivirksomheder, der er omfattet af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger, har ret til statslige likviditetslån til dækning af den indefrysning, energivirksomhederne har ydet i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Bestemmelsen indebærer, at den enkelte energivirksomhed har mulighed for at henvende sig til staten for at låne det beløb, som husstande og virksomheder i energivirksomheden samlet har fået indefrosset. Retten til statslige likviditetslån ses i sammenhæng med den midlertidige indefrysningsordning på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område, jf. lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger. I lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger har husstande og virksomheder efter anmodning ret til indefrysning for en del af deres regning, der overstiger et prisloft.

Loven finder anvendelse på de energivirksomheder, som er omfattet af den midlertidige indefrysningsordning. I lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger er energivirksomheder defineret som elhandelsvirksomheder, gasleverandører samt varmedistributionsvirksomheder, jf. lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger § 3, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i § 3, stk. 2, 1. pkt., at energivirksomheder, der opnår likviditetslån efter reglerne i denne lov, ikke må sælge eller på anden måde overdrage kravet til andre.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at energivirksomhederne afskæres fra at overdrage deres fordring til andre. Ved at afskære adgangen forenkles administrationen af låneordningen og risikoen for fejlagtige udbetalinger reduceres. Afskæringen af overdragelse af kravet til andre indebærer ikke, at staten ikke må købe fordringerne, hvis husstanden og virksomheden ikke betaler beløbet til energivirksomheden.

Det foreslås tilsvarende i § 3, stk. 2, 2. pkt., at fordringen heller ikke skal kunne gøres til genstand for retsforfølgning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det f.eks. heller ikke skal være muligt at foretage udlæg i fordringen. Det betyder samtidig, at fordringen heller ikke vil kunne indgå i energivirksomhedens konkursbo, hvis energivirksomheden måtte blive taget under konkursbehandling efter bevillingen af likviditetslånet, men inden udbetalingen, jf. konkurslovens § 36.

Det foreslås i § 3, stk. 3, at Erhvervsministeren kan fastsætte regler om låne- og tilskudsordninger for håndtering af omlægningsudgifter til administration og it hos de energivirksomheder, som kan være særlig ramt af indefrysningsordningen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give ministeren bemyndigelse til at fastlægge regler om en ordning, hvor visse energivirksomhederne vil kunne få håndteret udvalgte omlægningsudgifter i forbindelse med indefrysningsordningen. Erhvervsministeren vil således kunne fastsætte hvilke energivirksomheder, herunder ved en eventuel differentiering, der kan få støtte, hvilke udgifter, såsom it-udgifter og administrationsomkostninger, de kan modtage støtte til, samt hvorvidt støtten kan ydes i form af lån eller tilskud.

Det foreslås i § 3, stk. 4, at ministeren kan fastsætte regler om lånene og tilskuddenes størrelse.

Det foreslås i § 3, stk. 5, at ministeren kan fastsætte regler for hvilke virksomheder ordningerne finder anvendelse for. Ministeren kan således præcisere ordningernes anvendelsesområde nærmere. Det forudsættes generelt, at ordningerne forbeholdes privatretlige juridiske personer samt enkeltmandsvirksomheder, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Det vil eksempelvis kunne fastsættes, at alene virksomheder, der på ansøgningstidspunktet ikke er under konkurs eller frivillig likvidation, kan ansøge om likviditetslån mv. efter denne lov. Tilsvarende vil der kunne fastsættes nærmere regler om ansøgningsforhold og begrænsninger, der måtte gøre sig gældende for koncernforbundne virksomheder mv.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at staten overtager det indefrosne krav, hvis husstanden eller virksomheden ikke betaler beløbet til energivirksomheden. Overtagelsen sker ved, at staten køber fordringen.

I bestemmelsens stk. 2, foreslås det, at overtagelsen forudsætter, at energivirksomheden kan dokumentere at have gennemført sin almindelige rykkerprocedure over for kunden. Dokumentationen kan eksempelvis være en kopi af de rykkerbreve, der er sendt til husstanden eller virksomheden.

Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om statens overtagelse af indefrosne beløb, herunder regler om, hvornår og på hvilke vilkår overtagelsen skal finde sted.

Det forventes bl.a. fastsat, at energivirksomheden underretter kunden om overdragelsen, jf. herved gældsbrevslovens § 29, så betaling med frigørende virkning alene kan ske til Erhvervsstyrelsen, ligesom underretningen, herunder tidspunktet for den, skal kunne dokumenteres, da den er sikringsakt efter § 31, stk. 1. Erhvervsstyrelsen skal således på anfordring kunne rekvirere oplysningen, der skal kunne dokumenteres i tilfælde af en retstvist med f.eks. energivirksomhedens konkursbo.

Endvidere vil det være en forudsætning for Erhvervsstyrelsens overtagelse af indefrosne krav, at energivirksomheden leverer en række stamdata, der skal bruges i forbindelse med Gældsstyrelsens inddrivelse. Det forventes bl.a. at være følgende oplysninger:

– Identifikation af skyldner (hæfter) CPR, CVR eller evt. oplysninger til brug for tildeling af AKR

– Referencenummer fx sagsnummer eller fakturanummer

– Beløb til inddrivelse, herunder fordelt på hovedstol og rente

– Stiftelsesdato

– Forfaldsdato

– Periode (hvilken periode dækker et krav over – periode start og periode slut)

– Sidste rettidige betalingsdato

– Yderligere beskrivelse af fordringen

Det foreslås i stk. 1, at energiintensive virksomheder kan opnå likviditetslån, som administreres og udbetales af Erhvervsstyrelsen.

Med bestemmelsen i stk. 2, bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om de kriterier, der afgrænser begrebet energiintensiv virksomhed, samt hvilke virksomheder ordningen finder anvendelse for. Ministeren kan desuden fastsætte regler for hvilke virksomheder ordningerne finder anvendelse for. Ministeren kan således præcisere ordningernes anvendelsesområde nærmere. Det forudsættes generelt, at ordningerne forbeholdes privatretlige juridiske personer samt enkeltmandsvirksomheder, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Det vil eksempelvis kunne fastsættes, at alene virksomheder, der på ansøgningstidspunktet ikke er under konkurs eller frivillig likvidation, kan ansøge om likviditetslån mv. efter denne lov. Tilsvarende vil der kunne fastsættes nærmere regler om ansøgningsforhold og begrænsninger, der måtte gøre sig gældende for koncernforbundne virksomheder mv.

Den foreslåede ordning for energiintensive virksomheder vil skulle etableres med afsæt i EU-kommissionens kriserammebestemmelser. Der pågår aktuelt dialog med EU-Kommissionen, og derfor foreslås det at bemyndige ministeren til at fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af, hvilke virksomheder, der må anses for energiintensive, når forhandlingerne er tilendebragt.

Det vil f.eks. kunne fastsættes ved bekendtgørelse, at en virksomheds udgifter til forbrug af visse typer energi set i forhold til f.eks. virksomhedens omsætning vil kunne være definerende for, om en virksomhed må anses for at være energiintensiv efter reglerne i denne lov. Konkret vil det således kunne eksempelvis kunne fastsættes, at virksomheder, hvis udgifter til el og gas i 2021 udgjorde mindst en nærmere fastsat procentsats af virksomhedens omsætning i 2021, anses den som energiintensiv. Det vil således eksempelvis kunne fastsættes, at retten til likviditetslån for energiintensive virksomheder således er betinget af virksomhedens samlede udgifter til el og gas i 2021. Udgifter til fjernvarme er ikke omfattet af ordningen.

Der vil endvidere i bekendtgørelse kunne fastsættes rammerne for, hvilke virksomheder som ordningen kan finde anvendelse for.

Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsministeren kan fastsætte regler om likviditetslånenes størrelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren fastsætter nærmere regler om størrelsen af de lån og tilskud, virksomhederne kan opnå, herunder om muligheden for at yde lån, som giver energivirksomhederne den fornødne likviditet til at håndtere indefrysningsordningen i opstartsfasen.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at energiintensive virksomheder efter ansøgning kan opnå et likviditetslån til dækning af en forholdsmæssig andel af virksomhedens merudgifter til el og gas. Der kan ikke ydes lån til dækning af virksomhedens merudgifter til fjernvarme.

Bestemmelsen giver energiintensive virksomheder en særlig adgang til at optage statslige likviditetslån til dækning af en forholdsmæssig andel af virksomhedens merudgifter til el og gas.

Med forslagets stk. 2, vil låneordningen for energiintensive virksomheder, udelukke brugen af den generelle indefrysningsordning, som fremgår af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger, i de perioder som virksomheden optager likviditetslån for.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at en energiintensiv virksomhed ikke vil have ret til delvis indefrysning af betalingen til sin energileverandører efter den generelle indefrysningsordning for virksomheder og samtidig have ret til lån til midlertidig dækning af sine merudgifter til el og gas for den samme periode. Energiintensive virksomheder er dog ikke afskåret fra at gøre brug af den generelle indefrysningsordning, herunder veksle mellem den generelle indefrysningsordning og låneordningen for energiintensive virksomheder i forskellige perioder, forudsat at disse perioder ikke er tidsmæssigt overlappende.

Det forudsættes, at energiintensive virksomheder ved ansøgningen om statslige likviditetslån på tro og love erklærer, at de ikke tillige ansøger om eller har fået indefrosset betalingen af deres energiudgifter for den periode, der ansøges om lån for.

Brug af låneordningen for energiintensive virksomheder ændrer ikke ved, at der skal afregnes moms og afgifter af hele det anvendte energiforbrug efter de normale regler.

Det foreslås i stk. 3, at energiintensive virksomheder, der opnår likviditetslån efter reglerne i denne lov, ikke må sælge eller på anden måde overdrage kravet til andre end staten.

Ved at afskære adgangen til overdragelse af fordringen forenkles administrationen af låneordningen og risikoen for fejlagtige udbetalinger reduceres.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at fordringen heller ikke skal kunne gøres til genstand for retsforfølgning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det f.eks. heller ikke skal være muligt at foretage udlæg i fordringen. Det betyder samtidig, at fordringen heller ikke vil kunne indgå i den energiintensive virksomheds konkursbo, hvis virksomheden måtte blive taget under konkursbehandling efter bevillingen af likviditetslånet, men inden udbetalingen, jf. konkurslovens § 36.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at boligforeninger mv., der ikke har som hovedformål at have virksomheder som medlemmer, efter anmodning kan opnå et tilskud til dækning af de høje renteudgifter de afholder i perioden, hvor de afdrager på indefrosne krav. Med bestemmelsens formulering tænkes der på, at en boligforening, der har som hovedformål at have virksomheder som medlemmer og dermed kun i ganske begrænset omfang har privatpersoner som medlemmer, ikke omfattes af retten til at opnå tilskud. Omvendt vil boligforeninger der i væsentligt omfang har private medlemmer, men også i mindre omfang har virksomheder som medlemmer, ikke være afskåret fra retten til at opnå tilskud.

Når boligforeninger mv. er kunde hos en energivirksomhed, er det foreningen, der efter anmodning kan få adgang til ordningen, og derved ikke den enkelte lejer/ejer. Boligforeninger mv. vil endvidere typisk være registreret som virksomhed med et CVR-nummer hos energivirksomhederne og vil derfor blive omfattet af indefrysningsordninger for virksomheder med et loft og højere renteudgifter. Boligforeninger vil efter den foreslåede bestemmelse kunne søge om tilskud til de højere renteudgifter i den periode, hvor de afdrager på ordningen.

Boligforeninger mv., der har som hovedformål at have virksomheder som medlemmer eller lignende, vil derimod ikke kunne søge tilskud til renteforskellen ned til ordningen for husstande i perioden, hvor de afdrager på ordningen.

Med forslaget stk. 2, kan Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kriterier som en boligforening mv. skal opfylde, herunder hvilke foreninger ordningen finder anvendelse for, samt tilskuddets størrelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren fastsætter nærmere regler om hvilke boligforeninger mv. der er omfattet af ordningen samt størrelsen af de tilskud, boligforeninger mv. kan opnå.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at administrationen af overtagelses-, låne- og tilskudsordningerne i henhold til kapitel 2-4 henlægges til Erhvervsstyrelsen. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Erhvervsstyrelsen i samarbejde med energivirksomhederne vil stå for administrationen af ordningerne. Erhvervsstyrelsen vil derfor bl.a. udbetale likviditetslån til energivirksomhederne og føre kontrol med overholdelsen af reglerne. Erhvervsstyrelsen vil ligeledes skulle administrere ordningen for de energiintensive virksomheder, jf. lovforslagets § 6.

Det foreslås derfor i stk. 2, at ansøgning om likviditetslån og tilskud samt overtagelse af indefrosne krav, jf. kapitel 2-4, indsendes til Erhvervsstyrelsen. Ansøgningen indsendes digitalt via et af Erhvervsstyrelsen nærmere anvist it-system. Efter den foreslåede § 9, nr. 2 bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om krav til ansøgningen, herunder om digital indberetning og dokumentation. Der vil derfor blive fastsat nærmere regler på området.

Det foreslås, at ansøgningsprocessen foregår via et elektronisk system etableret af Erhvervsstyrelsen til formålet.

Med forslagets stk. 3, vil likviditetslån og tilskud skulle udbetales direkte til den ansøgende energivirksomheds Nemkonto, når Erhvervsstyrelsen har godkendt, at der er indsendt det fornødne ansøgnings- og dokumentationsmateriale. Det er således en forudsætning, at ansøgeren i fornøden grad har udfyldt den digitale ansøgningsblanket, og at den dokumentation, der er foreskrevet, er fyldestgørende og valid. Erhvervsstyrelsen er således ikke forpligtet til at foretage udbetaling, så længe der pågår undersøgelser af det fremsendte ansøgningsmateriale. Erhvervsstyrelsen kan i den forbindelse stille krav om fremsendelse af yderligere dokumentation. Hvis det fremsendte ansøgningsmateriale, inklusiv dokumentation, ikke kan godkendes, fordi det for eksempel ikke fremstår troværdigt, kan Erhvervsstyrelsen afvise ansøgningen.

Med bestemmelsens krav om, at der skal udbetales til Nemkonto, sikres det endvidere, at en berettiget modtager ikke kan anvise en anden betalingsmåde eller en anden bankkonto, endsige en bankkonto tilhørende en tredjemand. Hvis en virksomhed ikke har en Nemkonto, er virksomheden henvist til at gå i dialog med sit pengeinstitut om etablering af en sådan. Kan en virksomhed ikke anvise en Nemkonto inden for en af Erhvervsstyrelsen nærmere fastsat frist, kan Erhvervsstyrelsen afvise ret til udbetaling af lån efter denne lov.

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler for administrationen af låne- og tilskudsordningerne. Det således at der er klarere definitioner af fx rente og energiintensive virksomheder.

Det foreslås med nr. 1, at ministeren kan fastsætte regler for de angivne perioder for ansøgning om, og udbetaling af lån og tilskud efter lovens kapitel 2-4.

Ansøgning til Erhvervsstyrelsen om deltagelse i likviditetslåneordningen vil også kunne indgives på vegne af energivirksomheden, f.eks. af en rådgiver i overensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser om repræsentation, jf. forvaltningslovens § 8.

Elhandelsvirksomheder og gasleverandører kan ansøge om lånene i stk. 1 og 2, for en nærmere angivet periode fra og med den 1. november 2022. Varmedistributionsvirksomheder kan ansøge om lån efter stk. 1, for en nærmere angivet periode fra og med den 1. januar 2023. Datoerne for åbning af ordningerne, herunder for modtagelse af ansøgninger, er afstemt i forhold til tidspunktet for, hvornår husstande og virksomheder kan gøre brug af indefrysningsordningen ifølge lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Det foreslås med nr. 2, at ministeren kan fastsætte regler om krav til ansøgninger, herunder om digital indberetning og dokumentation. Ministeren kan efter bestemmelsen fastsætte nærmere krav til den dokumentation, virksomhederne skal indsende i forbindelse med ansøgningen om henholdsvis lån og tilskud. Der kan endvidere fastsættes regler, som tydeliggør Erhvervsstyrelsens mulighed for at stille krav om supplerende dokumentation i forbindelse med behandlingen af ansøgningen.

Det foreslås med nr. 3, at ministeren kan fastsætte regler om ansøgningsfrister, da EU-Kommissionens kriserammebestemmelser forudsætter, at visse frister overholdes.

Det foreslås med nr. 4, at ministeren kan fastsætte regler for afgivelse af erklæring vedrørende virksomhedens opfyldelse af kriterierne for opnåelse af lån og tilskud. Bestemmelsen gør det muligt at stille krav om, at virksomheden på tro og love skal erklære, at de afgivne oplysninger er korrekte.

Det følger af straffelovens § 161, at med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som uden for det i § 158 nævnte tilfælde for eller til en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love eller på lignende højtidelig måde, hvor sådan form er påbudt eller tilstedt. Det følger af straffelovens § 163, at den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Det vurderes nødvendigt i visse tilfælde at kunne kræve højere straf ved afgivelse af urigtige erklæring eller lignende for at sikre en høj efterlevelse af regler og vilkår i ordningen, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 17.

Det foreslås med nr. 5, at ministeren kan fastsætte regler for rentetilskrivning og eventuelle afdragsvilkår. Forrentningen og afdragsvilkårene vil i medfør af bestemmelsen blive fastsat i bekendtgørelsesform.

Det foreslås med nr. 6, at ministeren kan fastsætte regler for regnskaber, regnskabsaflæggelse samt revision i forbindelse med lån og tilskud ydet i medfør af loven.

Det foreslås med nr. 7, at ministeren kan fastsætte regler for om vilkår for tilbagebetaling af lån eller tilskud, herunder særligt mhp. fastsættelse af regler om tilbagesøgning af støtte, som tildeles i strid med Kommissionens godkendelse af ordningen samt de generelle EU-retlige regler om statsstøtte, eller i tilfælde af selskabet har opnået en nettogevinst ved brug af ordningen.

Det foreslås med nr. 8, at ministeren kan fastsætte regler for regler om afgivelse af oplysninger og indsamling, samkøring og videregivelse af data.

Reglerne skal tilvejebringe den nødvendige hjemmel for Erhvervsstyrelsens indsamling og anvendelse af oplysninger i kontroløjemed. Erhvervsstyrelsen vil have behov for eksterne data til dels af validere oplysningerne i de ansøgninger, der kommer ind i forbindelse med en virksomheds ansøgning, dels vil Erhvervsstyrelsen have behov for oplysninger i forbindelse med kontrol i forbindelse med stikprøver og risikobaseret kontrol, såvel som styrelsen har brug for en række data som en nødvendig forudsætning at kunne afkøbe de krav, som de ansøgende virksomheder ikke har kunnet få betalt, og som derfor skal overgå til inddrivelse ved Gældsstyrelsen.

Det foreslås med nr. 9, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om efterlevelse af de EU-retlige regler om statsstøtte, herunder bl.a. regler om efterlevelse af Europa-Kommissionens eventuelle godkendelse af likviditetslånene til energivirksomhederne samt likviditetslånene til energiintensive virksomheder. Dette inkluderer ligeledes fastsættelse af regler om forbud mod tildeling af statsstøtte i form af likviditetslån til virksomheder, som på tildelingstidspunktet har udestående krav om tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte. Den foreslåede bestemmelse hjemler endvidere ministeren en udtrykkelig adgang til at udstede administrative forskrifter som fraviger lovens bestemmelser, hvor dette er påkrævet af hensyn til overholdelsen af EU-retlige regler om statsstøtte.

Det foreslås med stk. 2, at Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om energivirksomheder og energiintensive virksomheders slutafregning ved likviditetslåneordningens ophør, ved udløb af en samlet indefrysningsperiode samt ved virksomhedens eventuelle ophør eller opløsning. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om, at visse virksomhedernes slutafregningsopgørelser skal påtegnes af en godkendt revisor.

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige finder ifølge lovens § 1, stk. 1, 1. pkt., bl.a. anvendelse på opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige. Alle statslige fordringshavere vil derfor skulle benytte restanceinddrivelsesmyndigheden ved inddrivelsen af deres fordringer.

Efter lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., forestås beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. af fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen. Tilsvarende gælder ifølge 2. pkt. behandlingen af indsigelser om fordringen, jf. dog §§ 17 og 18. Undtagelsen vedrørende § 17 vedrører indsigelser om restanceinddrivelsesmyndighedens administration af fordringen, f.eks. at fordringen er forældet, mens den var under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og en sådan indsigelse indbringes for Landsskatteretten. § 18 omhandler visse kontrolafgifter efter bl.a. færdselsloven, og indsigelser mod sådanne krav behandles af fogedretten, når de er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden. I § 2, stk. 2, 3. pkt., er bestemt, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan beslutte, at indsigelser om kravets eksistens og størrelse tillægges opsættende virkning, hvis der er en begrundet formodning om, at kravet ikke er opgjort korrekt eller ikke eksisterer. Hvis fordringshaveren ikke søger skyldnerens indsigelser om kravets eksistens eller størrelse afklaret inden rimelig tid, kan restanceinddrivelsesmyndigheden tilbagesende kravet til fordringshaveren, jf. 4. pkt.

Efter lovens § 2, stk. 3, 1. pkt., overdrages fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. Bestemmelsen er udtryk for, at fordringer først sendes til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, når opkrævningsmulighederne er blevet udtømt. I lovens § 2, stk. 4, bestemmes, at fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, skriftligt underretter skyldneren om overdragelsen, inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, medmindre det ikke er muligt at foretage underretning eller underretning må antages at medføre en væsentlig forringelse af muligheden for at opnå dækning. Underretning efter 1. pkt. er ikke en forudsætning for, at fordringer kan overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Ved overdragelse af fordringer m.v. til inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden overtager restanceinddrivelsesmyndigheden kreditorbeføjelserne, jf. lovens § 3, stk. 1. Ejerskabet til fordringen forbliver dog hos fordringshaveren.

Et krav på tilbagebetaling af et lån stiftes i princippet ved låneaftalens indgåelse, men bliver først ubetinget ved udbetalingen, og tilbagebetalingskravet forfalder til betaling på det tidspunkt, der er fastsat mellem långiver og låntager. Dette tidspunkt kan hvile på en aftale eller være reguleret ved lov, hvis der er tale om en låneordning forankret i lov.

Det foreslås i § 10, stk. 1, 1.pkt., at de i loven nævnte fordringer, der tilhører Erhvervsstyrelsen, skal inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Der er dels tale om fordringer på indefrosne beløb, som Erhvervsstyrelsen har afkøbt hos energivirksomheden, dels fordringer på tilbagebetaling af likviditetslån ydet til energivirksomheden og til energiintensive virksomheder.

Som følge af det statslige ejerskab til disse fordringer vil restanceinddrivelsesmyndigheden skulle forestå inddrivelsen.

Det foreslås i § 10, stk. 1, 2. pkt., at indefrosne krav, der efter § 4, stk. 1, er købt af Erhvervsstyrelsen, overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, uden at Erhvervsstyrelsen har foretaget opkrævning og gennemført rykkerprocedure.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Erhvervsstyrelsen ikke skal udtømme opkrævningsmulighederne før oversendelsen af disse fordringer til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. I stedet forudsættes fordringerne oversendt til inddrivelse, uden at Erhvervsstyrelsen skal i kontakt med skyldnerne.

Det foreslås i § 10, stk. 2, at erhvervsministeren efter aftale med skatteministeren for fordringer på tilbagebetaling af likviditetslån ydet til en energivirksomhed eller en energiintensiv virksomhed skal kunne fastsætte nærmere regler om stiftelsestidspunkt, forfaldstid og eventuel sammenlægning af fordringer.

Når Erhvervsstyrelsen har udbetalt et likviditetslån til en energivirksomhed eller en energiintensiv virksomhed, vil Erhvervsstyrelsen have kendskab til udbetalingstidspunktet og dermed det tidspunkt, hvor der vil kunne kræves tilbagebetaling. Der kan dog vise sig et behov for at fastsætte et andet tidspunkt, og bemyndigelsen skal derfor gøre det muligt at fastsætte stiftelsestidspunktet i en bekendtgørelse.

Et lån forfalder som udgangspunkt til betaling ved låneperiodens udløb, men der kan være behov for at fastlægge et andet tidspunkt end dagen efter låneperioden. Bemyndigelsen skal gøre det muligt at fastsætte denne dag eller en senere dag som forfaldsdag for tilbagebetalingskravet.

Hvis der er ydet flere likviditetslån til samme energivirksomhed eller samme energiintensive virksomhed, kan der af administrative hensyn være behov for at kunne sammenlægge fordringerne til brug for overdragelsen til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse. En sådan sammenlægning skal der med den foreslåede bemyndigelse også kunne fastsættes regler om. Det skal dog sikres, at de oplysninger, der vedrører det enkelte likviditetslån, skal være tilgængelige i tilfælde af en indsigelse fra energivirksomheden eller den energiintensive virksomhed. Dermed varetages restanceinddrivelsesmyndighedens behov for efter reglerne i § 2, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige at kunne håndtere en indsigelse.

Erhvervsstyrelsen forudsættes at oversende fordringer på indefrosne beløb, som er afkøbt af energivirksomhederne, til restanceinddrivelsesmyndigheden efter afkøbet og uden at skulle opkræve beløbet hos skyldnerne og rykke ved manglende betaling, jf. forslaget til § 10, stk. 1, 2. pkt. Den foreslåede bemyndigelse skal gøre det muligt at fastsætte nærmere regler om håndteringen af overdragelsen af fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, at forældelsesfristerne efter loven regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Overdrager Erhvervsstyrelsen fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder § 18 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige anvendelse.

I § 18 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er bestemt, at for fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere, regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. november 2021.

I § 18 a, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at for fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden er forældelsesfristen 3 år, selv om hovedkravet, inden det kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, havde en længere forældelsesfrist eller der, før eller efter at fordringen kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er opnået et retsgrundlag som nævnt i forældelseslovens § 5, stk. 1, jf. dog stk. 5, 2. og 3. pkt.

Af § 18 a, stk. 7, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige følger, at for fordringer, der modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, indtræder forældelse tidligst 3 år efter fordringens modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Bestemmelsen er udtryk for en foreløbig afbrydelse af forældelsen ved fordringens modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

En fordring anses for modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden ved registreringen i modtagelsessystemet, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt., og § 49, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige om henholdsvis det nye inddrivelsessystem PSRM og det gamle inddrivelsessystem DMI.

Det foreslås i § 11, stk. 1, at en fordring bestående af et indefrosset beløb ikke, så længe den tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Som anført ovenfor løber forældelsesfristerne efter forældelsesloven fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaver kan kræve fordringen betalt.

Er der ydet henstand, som tilfældet vil være, når en slutbruger har tilvalgt sig indefrysningsordningen og dernæst får en periode på 12 måneder med afdragsfrihed, vil forældelsesfristen for fordringen på det indefrosne beløb først kunne løbe, når denne henstand er ophørt. Hvis slutbrugeren ikke ønsker en afdragsordning, vil energivirksomheden typisk sende en opkrævning til slutbrugeren med oplysning om sidste rettidige betalingsdag, som vil være starttidspunktet for forældelsesfristen, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.

Har slutbrugeren derimod valgt at få en afdragsordning, vil der være indgået en aftale om, at de enkelte afdrag skal betales på den dato, der oplyses som sidste rettidige betalingsdag for det enkelte afdrag. For hvert enkelt afdrag vil forældelsesfristen derfor, hvis ikke andet er fastsat, løbe fra den sidste rettidige betalingsdag for det enkelte afdrag. Misligholdes afdragsordningen, vil restgælden som følge af den i indefrysningsloven fastsatte ordning forfalde til betaling, og forældelsesfristen for restgælden vil derfor løbe fra udløbet af den sidste rettidige betalingsdag for det afdrag, der blev misligholdt.

Selv om det forudsættes, at energivirksomheden efter en sådan misligholdelse sælger fordringen på det indefrosne beløb til Erhvervsstyrelsen, jf. lovforslagets § 4, kan det ikke udelukkes, at der begås fejl, så denne konsekvens af misligholdelsen ikke bliver draget. Tilsvarende kan det ikke udelukkes, at fordringen efter Erhvervsstyrelsens køb af fordringen ikke som forudsat overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, eller at dette først sker med en sådan forsinkelse, at forældelsesfristen vil være udløbet.

Den foreslåede bestemmelse skal således sikre, at forældelse ikke kan indtræde, så længe fordringen på det indefrosne beløb efter udløbet af indefrysningsperioden og perioden på 12 måneder med afdragsfrihed omfattes af energivirksomheders opkrævning over for slutbrugeren. Tilsvarende skal det sikres, at forældelse ikke kan indtræde, så længe fordringen efter et afkøb tilhører Erhvervsstyrelsen, men endnu ikke er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Bestemmelsen forventes ikke at få stor betydning i praksis, idet det må forventes, at energivirksomhederne sørger for at lade Erhvervsstyrelsen afkøbe fordringerne ved indtrådt misligholdelse, ligesom det forventes, at Erhvervsstyrelsen efter et afkøb sørger for ufortøvet at overdrage fordringerne til restanceinddrivelsesmyndigheden.

I § 11, stk. 2, foreslås, at en fordring på tilbagebetaling af likviditetslån ydet til en energivirksomhed eller en energiintensiv virksomhed ikke forældes, så længe den er under opkrævning hos Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Der er tale om likviditetslån efter lovforslagets §§ 3 og 8. Sådanne lån skal efter låneperioden tilbagebetales, og de befinder sig således under opkrævning, indtil de måtte blive overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden som følge af manglende tilbagebetaling, jf. ovenfor om § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Den foreslåede bestemmelse skal i lighed med den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. sikre, at forældelse ikke indtræder som følge af eventuelle fejl i Erhvervsstyrelsens håndtering af opkrævningen og overdragelsen til restanceinddrivelsesmyndigheden i tilfælde af manglende betaling. Bestemmelsen forventes ikke at få stor betydning i praksis, da forventningen er, at Erhvervsstyrelsen sørger for at opkræve og eventuelt overdrage fordringer til inddrivelse via restanceinddrivelsesmyndigheden.

Når Erhvervsstyrelsen overdrager fordringer som anført i stk. 1 og 2 til restanceinddrivelsesmyndigheden, vil § 18 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige finde anvendelse fra modtagelsen af disse fordringer.

Bestemmelsen fastslår, hvad der allerede følger af gældende ret, når fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, og indebærer bl.a., at forældelse tidligst vil kunne indtræde, når der er gået 3 år fra modtagelsen, jf. § 18 a, stk. 7.

Med forslagets § 12 kan Erhvervsministeren efter aftale med skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvilken dato der skal anses som stiftelsesdag og forfaldsdag, for fordringer bestående af indefrosne beløb, når disse fordringer modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse. Det kan herunder bestemmes, at samme dato skal anses som stiftelsesdag eller forfaldsdag for samtlige fordringer, der modtages til inddrivelse.

Med forslagets § 13 foreslås det, at Erhvervsministeren kan fastsætte regler for kontrol og tilsyn. Energivirksomhederne skal som udgangspunkt på månedsbasis i dialog med Erhvervsstyrelsen med henblik på at få udbetalt og afstemt likviditetsstøtte.

Også de energiintensive virksomheder skal løbende dokumentere deres omkostninger til energi, herunder både forbrug og gennemsnitspris pr. energienhed, så Erhvervsstyrelsen kan kontrollere og udregne den likviditetsstøtte, den energiintensive virksomhed skal modtage.

Erhvervsstyrelsens kontrol med ordningen understøttes endvidere af data fra forskellige kilder, herunder Energinet og Evida, som med lovforslaget bliver berettiget og forpligtet til at sammenstille og videregive oplysninger til Erhvervsstyrelsen med henblik i kontroløjemed.

Med forslagets § 14 foreslås der en række bestemmelser, der har til formål at sikre, at Erhvervsstyrelsen sættes i stand til at føre kontrol med administrationen af ordningerne, jf. lovens kapitel 2-4. Som et led heri foreslås det, at der kan indhentes og samkøres oplysninger, herunder oplysninger, der har karakter af personoplysninger, fra forskellige kilder. Erhvervsstyrelsen er i den forbindelse opmærksom på overholdelse af de generelle principper for databeskyttelse i databeskyttelsesforordningens artikel 5. Det betyder bl.a., at behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med kravet om ”dataminimering”, hvorefter behandling af personoplysninger skal begrænses til det, der er nødvendigt for at opfylde formålet med behandlingen, samt kravet om ”formålsbegrænsning”, som indebærer, at behandling af personoplysninger ikke må være uforenelig med de(t) oprindelige formål for indsamlingen af personoplysningerne.

Det foreslås i § 14, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen løbende kan føre stikprøve- og risikobaseret kontrol med den udbetalte likviditetsstøtte til energivirksomheder og energiintensive virksomheder, eller tilskud til boligforeninger mv.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at Erhvervsstyrelsen kan kontrollere og sandsynliggøre de anmodede beløb, da likviditetslånet udbetales på baggrund af ansøgning med et skøn fra energivirksomheden på den forventede indefrysning. Bestemmelsen udgør endvidere et værn mod eventuelle forsøg på omgåelse eller misbrug af ordningen og skal dermed understøtte, at kun virksomheder, der er berettigede til hjælp efter denne lov, får det.

Det foreslås i stk. 2, at Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed kan indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningen, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Erhvervsstyrelsen har en klar lovhjemmel til at indhente oplysninger, der er relevante til brug for kontrol. Det er nødvendigt at indsamle og sammenstille data fra andre myndigheder for at kunne føre en effektiv og risikobaseret kontrol. Der henvises i den foreslåede bestemmelse til lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data, hvis formål er at skabe den nødvendige lovhjemmel til at etablere de retlige rammer for Erhvervsstyrelsens behandling af data til brug for Erhvervsstyrelsens anvendelse af en intelligent kontrol i registreringsfasen.

Der henvises i den foreslåede bestemmelse til lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data. Loven tilvejebringer de retlige rammer for Erhvervsstyrelsens behandling af data til brug for Erhvervsstyrelsens anvendelse af en intelligent kontrol i registreringsfasen. Der er i medfør af loven udstedt bekendtgørelse om Erhvervsstyrelsens behandling af data, der fastsætter nærmere regler for Erhvervsstyrelsens indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger, herunder om hvornår og til hvilke formål oplysninger kan indsamles og behandles, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, hvilke myndigheder Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger til og om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.

Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed kan indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af data fra Energinets datahub, jf. lov om elforsyning § 28, stk. 1, nr. 7.

Den foreslåede bestemmelse fastslår, at Erhvervsstyrelsen kan behandle data fra Energinets datahub. Der skabes dermed en klar lovhjemmel til behandlingen. Med den foreslåede bestemmelse etableres der således samtidig udtrykkelig lovhjemmel til, at det er foreneligt med Energinets formål at stille data til rådighed, at Energinet dermed er både er berettiget og forpligtet til at stille data til rådighed som foreslået. Energinets datahub er defineret i lov om elforsyning § 5, nr. 6, hvoraf det fremgår, at datahub er en it-platform, der ejes og drives af Energinet, og som håndterer måledata, stamdata, nødvendige transaktioner og kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark.

Det foreslås ligeledes i stk. 4, at Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed kan indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af data fra Evida A/S, der er landsdækkende gasdistributør. Den foreslåede bestemmelse giver ligesom i stk. 3 en klar lovhjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan indsamle oplysninger med henblik på kontrol, og tilsvarende til at Evida er berettiget og forpligtet til at stille data til rådighed som foreslået.

Der henvises i både stk. 3 og stk. 4 til, at Erhvervsstyrelsen kan indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af data. Der henvises i den forbindelse til databeskyttelsesforordningens artikel 4, stk. 2, hvor det fremgår, at en behandling er enhver aktivitet eller række af aktiviteter — med eller uden brug af automatisk behandling — som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse.

De oplysninger, der forventes at blive samlet i medfør af de foreslåede bestemmelser vil både være personoplysninger samt aggregerede data og virksomhedsoplysninger.

Det foreslås i stk. 5, at Erhvervsstyrelsen af egen drift kan udtage ansøgninger om likviditetslån til udvidet kontrol og sagsbehandling, herunder hvor der ansøges om et højt likviditetslån set i forhold til energivirksomheden og den energiintensive virksomheds størrelse og omsætning. Ansøgninger af særlig karakter kan ligeledes være ansøgninger, hvor der er indikationer på misbrug af ordningen.

Endvidere foreslås det, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med kontrollen kan pålægge energivirksomheden, den energiintensive virksomhed eller boligforeninger mv. revisorbistand.

Det foreslås endeligt i stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan pålægge enhver, der i medfør af stk. 5, udtages til udvidet kontrol og sagsbehandling, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug for afgørelsen. Manglende efterkommelse af Erhvervsstyrelsens anmodning om sådanne oplysninger og dokumentation kan tillægges processuel skadevirkning, herunder føre til afslag på ansøgningen eller krav om tilbagebetaling.

Det foreslås i § 15, at Erhvervsstyrelsen kan kræve et allerede udbetalt likviditetslån eller tilskud tilbagebetalt straks, og træffe afgørelse om bortfald af ret til yderligere udbetalinger, hvis energivirksomheden, den energiintensive virksomhed eller boligforening mv. ikke overholder reglerne i denne lov, lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger, eller i forskrifter udstedt i medfør af disse, hvis energivirksomheden straffes for overtrædelse med relation til denne ordning.

Konstaterer Erhvervsstyrelsen således for eksempel, at en energivirksomhed, der har opnået likviditetslån efter denne lov, ikke opfylder betingelserne, eller ikke efterlever fastsatte vilkår, vil Erhvervsstyrelsen kunne træffe afgørelse om hel eller delvis tilbagebetaling. Tilsvarende gør sig gældende, hvis en virksomhed ikke opfylder betingelser eller vilkår fastsat i eller i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger på klima-, energi-, og forsyningsministerens område. Efter omstændighederne vil styrelsen endvidere kunne fastsætte, at den pågældende virksomhed mister ret til yderligere udbetalinger efter ordningen. Bestemmelsen udgør således et værn mod at virksomhederne kan beholde eller fortsat modtage udbetalinger, der er opnået med urette.

Erhvervsankenævnet er klageinstans for afgørelser i det omfang, det er fastsat i lovgivningen. Erhvervsankenævnets kompetence, sammensætning, sagsbehandling mv. er reguleret i lov om Erhvervsankenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 10. december 2013, samt i bekendtgørelse om Erhvervsankenævnet, jf. bekendtgørelse nr. 1135 af 13. oktober 2017.

Det følger af § 1, stk. 1, 1. pkt., i loven, at Erhvervsankenævnet er klageinstans for administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes ved lov eller i henhold til lov. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Efter lovens § 3 deltager formanden eller næstformand og 2 eller i særlige tilfælde 4 sagkyndige medlemmer, der udpeges af formanden efter regler fastsat af erhvervs- og vækstministeren, ved afgørelsen af den enkelte sag.

Det foreslås i stk. 1, at Erhvervsstyrelsens afgørelser efter reglerne i denne lov samt regler udstedt i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet.

Forslaget indebærer, at energivirksomheder og energiintensive virksomheder omfattet af loven kan påklage et afslag fra Erhvervsstyrelsen på et likviditetslån eller tilskud til Erhvervsankenævnet.

Det foreslås i stk. 2, at klage skal være indgivet senest 4 uger efter, at en afgørelse er meddelt eller offentliggjort.

Det foreslås i stk. 3, Erhvervsankenævnets formand efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter den foreslåede lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Forslaget indebærer, at der indsættes hjemmel til, at formanden for Erhvervsankenævnet efter aftale med de øvrige nævnsmedlemmer kan træffe afgørelse i bestemte sager efter loven, hvor klagesager på baggrund af lovens formål eller sagernes karakter ikke kræver en stillingtagen med deltagelse af Erhvervsankenævnets sagkyndige medlemmer. Det forudsættes, at langt størstedelen af de klager, der indbringes efter lovforslaget, vil kunne afgøres af Erhvervsankenævnets formand på vegne af nævnet.

Det foreslås i stk. 4, at søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Erhvervsankenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Det foreslås i stk. 5, at Erhvervsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af Erhvervsstyrelsen, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Erhvervsankenævnet.

Med forslagets § 17 foreslås det, at Erhvervsministeren kan fastsætte regler om straf for overtrædelse af regler udstedt i medfør af denne lov. Ved fastsættelsen af straf for overtrædelse af reglerne skal der tages hensyn til, at den udmålte straf skal have en individuel og almenpræventiv effekt, og der skal derfor tages hensyn til størrelsen på og omsætningen i virksomheden, der har forbrudt sig mod reglerne. Det bør endvidere tillægges skærpende betydning, at ydelser efter denne lov er fastsat for at yde hurtig og vital økonomisk hjælp ikke mindst til de mest økonomisk trængende, og at svindel med reglerne derfor bør straffes hårdt og mærkbart. Samtidig bør der tages hensyn til, at mildere tilfælde af misforståelser og utilsigtede unøjagtigheder i forbindelse med ansøgningen bør møde en vis forståelse, herunder ikke mindst i lyset af den meget korte tid, virksomhederne og deres rådgivere har haft til at sætte sig ind i ordningen.

Det foreslås i stk. 1, at Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Lovens ikrafttræden efter den foreslåede stk. 1 vil afvente EU-kommissions statsstøttegodkendelse af de omfattede indefrysningsordninger.

Det bemærkes endvidere, at det af Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 24. marts 2021 om hastebehandling af regeringens lovforslag fremgår, at regeringens lovforslag, som ønskes hastebehandlet, bør forsynes med en solnedgangsbestemmelse, og at dette kun bør fraviges, hvor lovforslaget efter sit indhold naturligt har en midlertidig karakter, f.eks. ved overenskomstindgreb, eller i øvrigt, hvor særligt tungtvejende hensyn tilsiger det. Undladelsen bør i sidstnævnte tilfælde tydeligt og skriftligt begrundes.

Lovforslaget har til formål at etablere en ret til likviditetslån i 12 måneder, hvilket umiddelbart kunne forekomme at være et naturligt tidspunkt at lade en eventuel solnedgangsbestemmelse finde anvendelse på. Lovforslaget hjemler imidlertid også en efterfølgende afbetalingsperiode, såvel som der hjemles mulighed for at statens under visse omstændigheder kan kræve udbetalte lån, der viser sig at være udbetalt eller opretholdt med urette, eller hvor afdragsbetingelserne ikke overholdes, tilbagebetalt. Det er derfor nødvendigt, at lovgrundlaget er gældende, så længe der er verserende økonomiske mellemværender mellem de omfattede virksomheder og staten. Af disse grunde er der ikke indsat en solnedgangsbestemmelse i lovforslaget.

Til nr. 1 og 2

Det følger af § 3 i lov om Erhvervsankenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 10. december 2013, at ved afgørelsen af den enkelte sag deltager formanden eller næstformand og 2 eller i særlige tilfælde 4 sagkyndige medlemmer, der udpeges af formanden efter regler fastsat af erhvervs- og vækstministeren. Der findes ikke i dag bestemmelser om delegation til nævnets formand.

Efter den foreslåede § 16, stk. 3, skal Erhvervsankenævnets formand efter nærmere aftale med nævnet kunne træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter den foreslåede lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny § 3, stk. 2, i lov om Erhvervsankenævnet, hvorefter formanden kan træffe afgørelse på nævnets vegne i det omfang, det er fastsat ved lov eller i henhold til lov.

Forslaget indebærer, at der indsættes hjemmel til, at der kan ske delegation af kompetence til formanden i det omfang, det fastsættes i de love, der indeholder klageadgang til Erhvervsankenævnet.

Det foreslås som en konsekvens heraf, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 3, stk. 2, i bestemmelsens stk. 1.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.