I den gældende § 2 fremgår de forskellige målgrupper for beskæftigelsesindsatsen med udgangspunkt primært i den enkeltes
forsørgelsesgrundlag som fx dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 10, til ændring lov om aktiv socialpolitik, at personer, der visiteres til ressourceforløb
efter lovforslagets § 1, nr. 34 (kapitel 12 a), modtager ressourceforløbsydelse. Der er tale om en ny målgruppe i
beskæftigelsesindsatsen, som bl.a. kan få tilbud efter lovens kapitel 10-12. Målgruppen består af personer, der har komplekse
problemer ud over ledighed, og hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil blive tilkendt en
førtidspension. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.1.5.2.
Det foreslås derfor, at modtagere af ressourceforløbsydelse indsættes i lovens § 2 som en ny målgruppe.
Til nr. 4 (§ 4 a, stk. 3)
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om krav til undersøgelse af arbejdsevnen samt om
sagsbehandlingen og fremgangsmåden i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob og om revalidering. Reglen
blev indført med vedtagelse af den tidligere førtidspensionsreform fra 2001 for at sikre mere ensartet sagsbehandling, vedvarende
fokus på udviklingsmulighederne, bedre dokumentation for afgørelserne og medinddragelse af borgerne.
Beskæftigelsesministeren har fastsat regler i bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne. Med
bekendtgørelsen indførtes i forbindelse med førtidspensionsreformen i 2003 en metode (arbejdsevnemetoden) til beskrivelse,
vurdering og udvikling af arbejdsevnen, som skal anvendes, når jobcenteret påbegynder og behandler sager om revalidering, fleksjob
og førtidspension. Grundstammen i arbejdsevnemetoden er ressourceprofilen, som beskriver borgerens ressourcer.
Det indgår som en del af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at der som noget nyt skal etableres
rehabiliteringsteam i alle kommuner. Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede
situation at sikre, at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,
at den enkelte borger får en helhedsorienteret indsats med relevante tværfaglige tilbud, og at der sker en parallel afklaring af
den enkelte borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer.
Det er et helt centralt omdrejningspunkt, at rehabiliteringsteamets arbejde har et beskæftigelses- og uddannelsesfokus, og at
indsatsen i videst mulige omfang medvirker til, at den enkelte borger får fodfæste på arbejdsmarkedet.
Fremover skal rehabiliteringsteamet afgive en indstilling om, hvorvidt personen skal have tilbud om ressourceforløb, eller om
arbejdsevnen er nedsat i et sådant omfang, at den pågældende er berettiget til fleksjob eller førtidspension.
Rehabiliteringsplanens forberedende del danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen.
Rehabiliteringsplanens forberedende del indeholder, jf. den foreslåede § 30 a, en systematisk beskrivelse af personens
beskæftigelsesmæssige, sociale samt helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i personens samlede
situation indgår, herunder personlige ressourcer, netværk m.v. Der bygges på den systematik og adskilles af beskrivelse og
vurdering, som gælder for så vidt angår arbejdsevnemetoden. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i den forudgående indsats frem mod
arbejdsmarkedet. Herudover skal den forberedende del indeholde den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige
situation i forhold til at kunne arbejde.
Når rehabiliteringsteamets indstilling forligger, træffer jobcentret afgørelse i sagen. Afgørelsen træffes på baggrund af
rehabiliteringstemaets indstilling og sagens oplysninger i øvrigt, herunder rehabiliteringsplanens forberedende del.
Som en konsekvens af forslaget om rehabiliteringsteam og om udvikling af arbejdsevnen i ressourceforløb inden tilkendelse af
førtidspension foreslås det, at beskæftigelsesministerens adgang til efter forhandling med social- og integrationsministeren at
fastsætte regler om krav til undersøgelse af arbejdsevnen samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse
af behandling af sager om fleksjob og revalidering erstattes af en adgang til at fastsætte regler om procedurer for udarbejdelse
af rehabiliteringsplan m.v. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19 og 20 (§ 30 a og § 31). Bemyndigelsen i
lovens § 4 a, stk. 3, 1. pkt., foreslås derfor ophævet.
Til nr. 5 og 6 (§ 10 a, stk. 1 og 2)
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende
digital kommunikation via Jobnet eller anden landsdækkende portal mellem på den ene side de personer, der er omfattet af
målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter
integrationsloven, og på den anden side jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen efter denne lov. Bemyndigelsen
kan bl.a. anvendes til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om jobplaner og tilbud efter lovens
kapitel 10-12.
Som en konsekvens af, at målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udvides med personer, som modtager
ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, foreslås, at beskæftigelsesministeren også kan fastsætte
regler om digital kommunikation for denne målgruppe. Det foreslås endvidere, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler
om pligt til at anvende digital kommunikation også kommer til at omfatte rehabiliteringsplaner.
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren endvidere fastsætte regler om, at jobcenteret kan sende digitale meddelelser,
herunder bl.a. jobplaner, uden underskrift med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af
en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Det foreslås, at ministerens bemyndigelse også omfatter digitale meddelelser i form af rehabiliteringsplaner. Ved udmøntning af
den ændrede bemyndigelsesbestemmelse vil der blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med udfærdigelsen af
bekendtgørelsen, jf. persondatalovens § 57.
Til nr. 7 (§ 15, 1. pkt.)
Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at der løbende og mindst seks gange om året skal afholdes
opfølgningssamtaler med personer, der deltager i et ressourceforløb
Det foreslås derfor, at personer, der deltager i ressourceforløb, omfattes af det individuelle kontaktforløb. Der er tale om
personer, der er langt fra arbejdsmarkedet, og formålet med samtalerne er at følge op på personens deltagelse i tilbud og andre
indsatser efter rehabiliteringsplanen bl.a. for at sikre, at personen er motiveret for at deltage i de aktiviteter, der fremgår af
rehabiliteringsplanen, der danner rammen om ressourceforløbet. Ved samtalerne skal det også sikres, at der er den fornødne
progression i forløbet, og at rehabiliteringsplanen løbende justeres i forhold til personens aktuelle situation og behov. Det skal
løbende vurderes, om der er behov for at tildele personen en mentor eller intensivere mentorstøtten, særligt hvis personen i en
periode ikke eller kun i beskedent omfang deltager i tilbud eller andre aktiviteter.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 10-12.
Til nr. 8 (§ 15, stk. 2)
Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at førtidspensionister skal have ret til tre
afklaringssamtaler i jobcenteret.
Førtidspensionisterne har allerede i dag mulighed for at kontakte jobcenteret og få rådgivning og vejledning om fx muligheden for
at komme i løntilskudsjob for førtidspensionister eller i fleksjob.
Det foreslås, at der gives førtidspensionister en ret til at få tre samtaler i jobcenteret med henblik på at få afklaret, hvilke
muligheder der er for, at personen kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, enten i ordinær eller støttet beskæftigelse.
Til nr. 9 (§ 16, stk. 1)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til § 1, nr. 10.
Til nr. 10-12 (§ 16 og § 18, stk. 2 og 3)
Det foreslås i § 1, nr. 34 (kapitel 12 a), at kommunen fremover skal tilbyde ressourceforløb til en særlig målgruppe, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3 (§ 2, nr. 11). Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.1.5.2.
Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at der løbende og mindst seks gange om året skal afholdes
opfølgningssamtaler med personer, der deltager i et ressourceforløb.
Opfølgningssamtalerne skal som udgangspunkt ske ved personlig kontakt, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 (§ 16). I det omfang personen
aktuelt deltager i tilbud eller andre aktiviteter, kan kommunen, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, følge op på anden vis, fx via
telefonisk kontakt, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 (§ 18, stk. 2, der bliver stk. 3).
Kontaktforløbet skal tilrettelægges med udgangspunkt i personens løbende, individuelle behov, og der skal afholdes opfølgende
samtaler minimum seks gange årligt.
Hvis personen i perioder eller under hele ressourceforløbet har behov for tættere kontakt, fx for at kunne motiveres til at
medvirke aktivt i tilrettelæggelsen af ressourceforløbet eller fastholde sin deltagelse i de afgivne tilbud m.v., skal kommunen
tilbyde dette enten via et intensiveret kontaktforløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 (§ 18, stk. 2) eller fx via tildeling af en
mentor efter den gældende lovs § 78.
Til nr. 13 (§ 21 f)
Der er tale om en præcisering af § 21, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at det tydeligt fremgår af
bestemmelsen, at også personer, der bliver ansat i fleksjob, er omfattet af den mindre intensive indsats, hvis den pågældende kan
dokumentere, at personen inden for de næste 6 uger skal påbegynde et fleksjob.
Til nr. 14 og 15 (§ 22)
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 34 (kapitel 12 a), at kommunen fremover skal tilbyde ressourceforløb til en særlig
målgruppe. Ressourceforløbene skal bl.a. indeholde tilbud efter lovens kapitel 10-12. Der henvises i øvrigt til de generelle
bemærkninger i pkt. 2.1.5.2.
Efter den gældende § 22 kan tilbud efter kapitel 10-12 gives i henhold til en jobplan. Personer, der deltager i et
ressourceforløb, skal imidlertid have udarbejdet en rehabiliteringsplan, hvor de afgivne tilbud skal fremgå, jf. lovforslagets §
1, nr. 19 og 34 (§ 30 a og § 68 a).
Den foreslåede ændring i nr. 14 (§ 22, stk. 2) er således en konsekvensændring som følge af ovenstående forslag.
Det foreslås også, at der for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, på tilsvarende vis som for kontanthjælpsmodtagere,
der har andre problemer end ledighed, kan gives tilbud af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet, samt at
tilbud efter kapitel 10 og 11 kan gives med henblik på opnåelse af samfundsmæssig forståelse, jf. lovforslagets nr. 15 (§ 22, stk.
4 og 5).
Til nr. 16 (§ 24, stk. 5 og § 73 a, stk. 1 og 2)
Som følge af, at reglerne om særlig ydelse ophæves, er der foretaget konsekvensrettelser to steder i § 24, stk. 5, i § 73 a, stk.
1, og to steder i § 73 a, stk. 2. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 17 ( § 24)
På samme måde som for visse andre målgrupper i loven, dvs. dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender,
sygedagpengemodtagere og personer visiteret til fleksjob, foreslås at tilbud for personer, der modtager ressourceforløbsydelse,
ikke kan række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv
socialpolitik, jf. forslaget til nr. 17 (§ 24, stk. 6). Der henvises til bemærkningerne til nr. 14 og 15.
Til nr. 18 (Overskrift)
Som følge af forslaget til nr. 19 (§ 30 a) om, at regler om rehabiliteringsplan indsættes under kapitel 9 i loven, ændres
overskriften til dette kapitel fra Jobplan til Jobplan og rehabiliteringsplan. Der er tale om en konsekvensændring.
Til nr. 19 (§ 30 a)
Det foreslås som noget nyt at indføre regler om rehabiliteringsplaner.
Det foreslås i stk. 1,
at personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, skal have en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen
består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der skal tilbydes
et ressourceforløb. Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der kan træffes afgørelse om et ressourceforløb, et
fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller om tilkendelse af førtidspension. Rehabiliteringsplanen udarbejdes i
samarbejde med personen.
I stk. 2
foreslås det, at kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del, som danner grundlag for behandlingen i
rehabiliteringsteamet.
Den forberedende del af rehabiliteringsplanen udarbejdes som udgangspunkt af jobcenteret i samarbejde med de øvrige forvaltninger,
som er repræsenteret i rehabiliteringsteamet. Den forberedende del af rehabiliteringsplanen kan også udarbejdes af en anden
forvaltning, fx af socialforvaltningen, hvis personen fx overvejende har sociale problemer, og denne forvaltning kan forelægge
sagen for rehabiliteringsteamet. Er der tale om en person i ressourceforløb, hvis sag igen skal behandles i teamet, udarbejdes den
forberedende del af den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. lovforslagets § 68 c. Det gælder også, hvis
sagsbehandleren er udpeget uden for jobcenteret.
I stk. 3
foreslås det, at rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde:
Personens uddannelses- og beskæftigelsesmål. Personen skal støttes i at finde frem til egne mål og i, at målene bliver så
konkrete som muligt.
En beskrivelse af personens ressourcer og udfordringer, herunder beskæftigelsesmæssige, sociale samt helbredsmæssige.
Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i og dokumentere den forudgående indsats frem mod arbejdsmarkedet. Herudover er det vigtigt,
at der sker en systematisk beskrivelse, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, herunder personlige
ressourcer, netværk m.v. Det foreslås, at beskrivelsen træder i stedet for arbejdsevnemetoden, som foreslås afskaffet, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4.
Den praktiserende læges vurdering af personens situation i forhold til at kunne arbejde. Den praktiserende læges vurdering skal
indeholde en beskrivelse af personens ressourcer og muligheder for at arbejde eller påbegynde uddannelse.
Den praktiserende læges vurdering sker på baggrund af en konsultation. Kommunen afholder udgiften til den praktiserende læges
vurdering.
Den forberedende del af planen er alene beskrivende og dokumenterende. Der udarbejdes ikke en indstilling til brug for
rehabiliteringsteamets behandling af sagen.
Det foreslås i stk. 4
, at rehabiliteringsplanens indsatsdel beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets indstillinger. Indsatsdelen
udarbejdes af den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 68 c.
I stk. 5
foreslås det, at indsatsdelen, som kun udarbejdes i sager, hvor personen får et ressourceforløb, skal indeholde personens
beskæftigelses- og uddannelsesmål og en plan for, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der skal sættes
i værk for at bringe den enkelte person tættere på arbejdsmarkedet.
Indsatsdelen skal således i sager om ressourceforløb indeholde en plan for den samlede indsats, der er nødvendig og hensigtsmæssig
for den enkelte person. Planen udarbejdes på baggrund af de respektive forvaltningers beslutning om konkret indsats til personen.
Forvaltningernes beslutninger er truffet på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling i den konkrete sag. Det skal fremgå af
planen, hvilken forvaltning der yder indsatsen.
Der kan ikke klages over rehabiliteringsplanen, hverken over den forberedende del eller indsatsdelen. Rehabiliteringsplanen er et
sagsbehandlingsværktøj og et styrings- og koordineringsredskab.
Hvis personen er uenig eller utilfreds med enkelte elementer i planen, kan personen klage efter de almindelige bestemmelser om
klageadgang over de tilbud eller indsatser, som planen indeholder. Det betyder fx, at hvis det fremgår af rehabiliteringsplanen,
at borgeren bl.a. skal have tilbud om virksomhedspraktik, og personen er utilfreds med dette, kan personen klage til
Beskæftigelsesankenævnet over den afgørelse, som jobcenteret har truffet om virksomhedspraktik, efter kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det vil kun være oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige, som de nævnte myndigheder kan få adgang til, og de oplysninger,
der er adgang til, må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf.
persondatalovens § 5, stk. 3.
Til nr. 20 (§ 31)
Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler efter kapitel 9, herunder om indholdet af jobplanen og
procedurer for udarbejdelse af jobplaner.
Det foreslås i § 31,
at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indholdet og udformningen af såvel jobplanen som rehabiliteringsplanen
samt om procedurerne for udarbejdelse af disse planer, og hvordan de kan bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne.
Det indebærer, at der kan fastsættes regler om indhold og form i rehabiliteringsplanen, herunder om krav til den praktiserende
læges vurdering til brug for rehabiliteringsplanens forberedende del samt om beskrivelsen af personens ressourcer og udfordringer.
Regler om rehabiliteringsplanen fastsættes efter forhandling med social- og integrationsministeren. Det foreslås endvidere, at
beskæftigelsesministeren herudover efter forhandling med social og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om mulighed
for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor det er åbenbart
formålsløst at udvikle arbejdsevnen og i sager, hvor borgeren ansøger om førtidspension. Det indebærer, at der kan fastsættes
regler om, at der i særlige tilfælde eksempelvis ikke skal indhentes en vurdering fra den praktiserende læge i sager, hvor det er
helt åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen. Det kan fx være personer med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af
udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske
behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller sygdommen er hastigt accelererende.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og integrationsministeren fastsætter nærmere
regler om, hvordan rehabiliteringsplanens beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for forudgående indsats skal indgå
i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, revalidering
eller førtidspension. Det indebærer, at der kan fastsættes nærmere regler om, hvordan personens arbejdsevne skal vurderes ud fra
personens samlede ressourcer, ud fra den praktiserende læges vurdering og ud fra den samlede indsats, som beskrives i
rehabiliteringsplanen, herunder om dokumentation for indsatsen. Vurderingen af arbejdsevnen skal ske ud fra en helhedsvurdering af
sagen. Disse regler træder i stedet for de gældende regler om arbejdsevnemetoden, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 ( § 4 a, stk. 3).
Reglerne vil bygge videre på det metodiske udgangspunkt, der blev etableret ved indførelsen af arbejdsevnemetoden – herunder
kravene til fælles systematik i beskrivelsen af borgerens ressourcer og muligheder. Beskrivelsen skal afdække alle relevante
forhold i borgerens samlede situation – herunder beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk m.v.
Da det må konstateres, at de eksisterende regler for beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne i praksis ikke i
tilstrækkeligt omfang har formået at understøtte udviklingsperspektivet, men i højere grad er blevet anvendt til at dokumentere
manglende ressourcer, er det vigtigt, at den metodiske tilgang styrkes og udbygges sådan, at der kommer større fokus på udvikling
af borgerens arbejdsevne i forhold til de konkrete mål, der skal fastsættes i forbindelse med udformningen af jobplanen og
rehabiliteringsplanen.
I relation til reglerne for tilkendelse af førtidspension skal den systematiske beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer
sammenholdt med dokumentationen for den faktisk gennemførte indsats efter rehabiliteringsplanen og ressourceforløb samt teamets
indstilling udgøre grundlaget for vurderingen af, om der vil kunne tilkendes førtidspension. Kommunen skal på dette grundlag
udarbejde en faglig forklaring, som dokumenterer årsagerne til og omfanget af den nedsatte arbejdsevne. Kommunen skal dermed som
hidtil gennemføre en selvstændig vurdering i forhold til tilkendelse af førtidspension, således at det sikres, at der alene
tilkendes førtidspension, hvis der er en tilstrækkelig og objektivt sammenhængende dokumentation for, at nedsættelsen af
arbejdsevne er varig og af et sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension i henhold til praksis.
Ved udmøntning af den ændrede bemyndigelsesbestemmelse vil der blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med
udfærdigelsen af bekendtgørelsen, jf. persondatalovens § 57.
Til nr. 21 (§ 32, stk. 1, § 42, stk. 1, § 52, nr. 1, § 66 og § 82, stk. 1)
Efter lovforslagets § 1, nr. 33 (kapitel 12 a), skal kommunen fremover tilbyde ressourceforløb til en særlig målgruppe.
Ressourceforløbene skal bl.a. indeholde tilbud efter lovens kapitel 10-12. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i
pkt. 2.1.5.2.
Der er i nr. 21 (§ 32, stk. 1, § 42, stk. 1, § 52, nr. 1, § 66 og § 82, stk. 1) tale om konsekvensændringer således, at personer,
der deltager i ressourceforløb, også kan deltage i tilbud efter kapitel 10-12 om henholdsvis vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, herunder modtage befordringsgodtgørelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 23-25, 27-28 og 52.
Til nr. 22 (§ 32, stk. 2)
Det foreslås, at personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 6, dvs. der modtager førtidspension efter lov om social pension
eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., også kan få tilbud om uddannelser og
kurser, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning
og korte vejlednings- og afklaringsforløb efter § 32, stk. 1, nr. 2, i det omfang kommunen vurderer, at det kan fremme den
enkeltes mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der er tale om et frivilligt tilbud til førtidspensionisten, og personen har ikke pligt til at tage imod tilbuddet. Det har
således ikke økonomiske konsekvenser for den enkelte at afslå tilbuddet eller lignende.
Efter de gældende regler kan personer, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse modtage tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2,
om uddannelse og kurser, der ikke er omfattet af § 32, stk. 1, nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb,
herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb.
Da reglerne om særlig ydelse ophæves, henvises der derfor alene til lovens § 2, nr. 7, for at definere målgruppen.
Personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 7, kan fortsat modtage tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lighed med, hvad der
gælder i dag.
Til nr. 23-25 (§ 38, stk. 2, § 39, stk. 1 og 2, § 45, stk. 2, § 46, stk. 1 og 2, § 55, stk. 4, og § 83, stk. 1)
Efter lovforslagets § 1, nr. 34 (kapitel 12 a), skal kommunen fremover tilbyde ressourceforløb til en særlig målgruppe.
Ressourceforløbene skal bl.a. indeholde tilbud efter lovens kapitel 10-12. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i
pkt. 2.1.5.2.
Det foreslås, at personer, der under et ressourceforløb deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik,
modtager den ydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik, dvs. ressourceforløbsydelse,
jf. forslaget til nr. 23 (§ 38, stk. 2, og § 45, stk. 2).
Det foreslås endvidere, at personer, der under et ressourceforløb deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering og
virksomhedspraktik, kan modtage befordringsgodtgørelse m.v. efter principperne i den gældende lovs §§ 82 og 83, jf. forslaget til
nr. 24 og 25 (§ 39, stk. 1 og 2, § 46, stk. 1 og 2, og § 83, stk. 1).
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 21, 27, 28 og 58.
Til nr. 26 (§ 42, stk. 2)
Det foreslås, at personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 6, dvs. der modtager førtidspension efter lov om social pension
eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., også kan få tilbud om
virksomhedspraktik i det omfang kommunen vurderer, at det kan fremme den enkeltes mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der er tale om et frivilligt tilbud til førtidspensionisten, og personen har ikke pligt til at tage imod tilbuddet. Det har
således ikke økonomiske konsekvenser for den enkelte at afslå tilbuddet eller lignende.
Efter de gældende regler kan en person, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse få tilbud om virksomhedspraktik.
Da reglerne om særlig ydelse ophæves, henvises der alene til lovens § 2, nr. 7, for at definere målgruppen.
Personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 7, kan i lighed med, hvad der gælder i dag, få tilbud om virksomhedspraktik.
Til nr. 27 og 28 (§ 44, stk. 1, nr. 4, og § 51, stk. 1)
Efter lovforslagets § 1, nr. 34 (kapitel 12 a), skal kommunen fremover tilbyde ressourceforløb til en særlig målgruppe.
Ressourceforløbene skal bl.a. indeholde tilbud efter lovens kapitel 10-12. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i
pkt. 2.5.2.
Der er i nr. 28 (§ 51, stk. 1) tale om konsekvensændringer således, at personer, der deltager i ressourceforløb, også kan deltage
i tilbud efter kapitel 12 om ansættelse med løntilskud.
Tilbud om virksomhedspraktik kan som udgangspunkt have en varighed på op til 13 uger for personer, der modtager
ressourceforløbsydelse, jf. forslaget til nr. 27 (§ 44, stk. 1, nr. 4), men kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26
uger. Perioden kan forlænges yderligere, hvis personen ud fra en konkret, individuel vurdering, har et særligt behov. Dette svarer
til de gældende regler for bl.a. kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. Det forslås endvidere, at tilsvarende
regel om varighed gælder for førtidspensionister, der efter forslaget til § 1, nr. 26, kan få virksomhedspraktik.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 21 og 23-25.
Til nr. 29 og 30 (§ 51, stk. 2, § 54, stk. 1, § 55, stk. 1, og § 61, stk. 1)
Det foreslås, at personer, der deltager i ressourceforløb, og som bliver tilbudt et job med løntilskud efter lovens kapitel 12,
følger de almindelige regler for løntilskud. Det vil sige, at personen skal have været ledig i mindst 6 måneder, løn og
ansættelsesvilkår skal være overenskomstmæssige eller det for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende, ved offentlig ansættelse er
der et loft over timelønnen og reglerne om merbeskæftigelse m.v. finder anvendelse, jf. forslaget til nr. 29 og 30 (§ 51, stk. 2,
§ 54, stk. 1, § 55, stk. 1, § 61, stk. 1)
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 32 og 33.
Til nr. 31 (§ 64, stk. 1, 2. pkt.)
Som en konsekvens af, at arbejdsevnemetoden med forslaget om ændringen af § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
udgår af denne bestemmelse, ændres henvisningen i § 64, stk. 1, 2. pkt. i loven til § 31, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 20,
således at kommunerne skal følge de krav til sagsbehandling, som fastsættes efter denne bestemmelse ved vurderingen arbejdsevnen
for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 32 og 33 (§ 64, stk. 3, 1. og 2. pkt.)
Af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob” fremgår, at arbejdsgivere, der ansætter personer i ressourceforløb i et
løntilskudsjob, vil få tildelt et tilskud, der følger reglerne for ansættelse i løntilskud for revalidender.
Det foreslås derfor, at tilskuddet til arbejdsgiveren følger tilskud ved ansættelse af revalidender, og udgør op til 136, 35 kr.
pr. time (2012-niveau), jf. forslaget til nr. 32 og 33 (64, stk. 3).
Ansættelse med løntilskud vil formentlig som hovedregel ikke ske på fuld tid, da der er tale om en meget udsat målgruppe, der er
langt fra arbejdsmarkedet. Hvis ansættelse sker på mindre end fuld tid, vil personen kunne modtage ressourceforløbsydelse efter
lov om aktiv socialpolitik ved siden af lønnen. Der vil ske fradrag i ressourceforløbsydelsen efter tilsvarende regler som gælder
for kontanthjælpsmodtagere. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 10 (§ 68 a, stk. 3).
Til nr. 34 (§§ 68 a-c)
Som noget nyt foreslås etableret en ordning, hvorefter personer under 40 år, hvor det er overvejende sandsynligt, at de vil ende
på førtidspension, hvis der ikke sættes ind med en helhedsorienteret og tværgående indsats, skal have tilbudt et ressourceforløb.
Det vil således som udgangspunkt ikke være muligt for personer under 40 år at få tilkendt en førtidspension. Dog vil personer,
hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, forsat kunne tilkendes førtidspension uanset alder.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indføre rehabiliteringsteam, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 2 og 3 (§ 15)
Efter den gældende lovgivning varetager kommunalbestyrelsen beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret.
Det foreslås i stk. 1 og 3, at kommunalbestyrelsen kan fravige den generelle bestemmelse om, at jobcenteret varetager
beskæftigelsesindsatsen, og beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb
kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 68 c i lovforslagets § 1, nr. 34.
Forslaget indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan være gennemgående og koordinerende sagsbehandler og
udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktisk forvaltningsudøvelse. Der kan fx være tale om at udarbejde
rehabiliteringsplanens indsatsdel, foretage opfølgning og understøtte, at personen når målet. En sagsbehandler fra en anden enhed
end jobcentret kan ikke træffe afgørelse efter beskæftigelseslovgivningen.
Retten til hjælp efter denne lov er principielt afgrænset til enhver, der opholder sig lovligt her i landet. I særlige tilfælde
kan kontanthjælpsmodtagere modtage hjælp i udlandet, for eksempel når de udnytter deres ret til at holde ferie efter 12
sammenhængende måneder på kontanthjælp. Det foreslås, at modtagere af ressourceforløbsydelse i lighed med kontanthjælpsmodtagere
sikres ret til at opholde sig i udlandet i den periode, de har ret til ferie, jf. den foreslåede § 69, stk. 4
.
Henvisningen til reglerne om særlig ydelse ophæves som en konsekvens af forslagets § 3, nr. 20.
Til nr. 2 (§ 10, stk. 3)
Efter de gældende regler i § 10, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen i sager efter kapitel 7 i lov om aktiv
socialpolitik om ledighedsydelse og særlig ydelse samt kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om fleksjob foretage en
opfølgning senest seks måneder efter, at ydelsen eller tilskuddet er udbetalt første gang. I sager om fleksjob skal kommune
herefter følge op hver gang, der er gået 12 måneder fra sidste opfølgning. I sager om ledighedsydelse, hvor der skal ske
revurdering efter § 74 c, træder denne revurdering i stedet for opfølgning i 10, stk. 3.
Det foreslås i § 1, nr. 41, til § 70 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunerne fremover skal foretage en opfølgning
af en fleksjobansættelse, når en person har været ansat i fleksjob i 2½ år. Herefter skal kommunen følge op, hver gang en person
har været ansat i et fleksjob i 2½ år siden sidste opfølgning for personer, der har fået bevilget et permanent fleksjob eller er
ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013. Kommunen skal endvidere efter 4½ år vurdere, om en person, der er ansat i et
midlertidigt fleksjob, fortsat opfylder betingelserne for visitation til fleksjob.
Med forslaget ændres § 10, stk. 3, 1. pkt.,
i lov om aktiv socialpolitik, således at der ikke længere skal foretages opfølgning vedrørende fleksjob m.v. i kapitel 13 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats efter denne bestemmelse.
Kommunerne skal fortsat foretage opfølgning efter § 10, stk. 3, 1. pkt., i sager vedrørende ledighedsydelse efter kapitel 7 i
lighed med, hvad der gælder i dag.
Hvis der er tale om en person, der modtager ledighedsydelse efter ophør i ordinær beskæftigelse, jf. § 74 f, skal kommunen
vurdere, om den pågældende fortsat kan klare ordinær beskæftigelse, eller om den pågældende skal visiteres til fleksjob igen.
Herefter foretages opfølgningen efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.4.2. og 2.2.5.2.
Til nr. 3 (§ 13, stk. 2)
Efter de gældende regler har kommunen pligt til at vurdere, om en kontanthjælpsmodtager, herunder en kontanthjælpsmodtager med
andre problemer end ledighed, fortsat opfylder betingelserne for at få kontanthjælp, hvis personen fx udebliver fra fx en
jobsamtale i jobcenteret.
I forbindelse med forslaget i § 1, nr. 34 om ressourceforløb foreslås det, hvis kommunen vurderer, at ressourceforløb kan være
relevant, skal den forelægge personens sag for rehabiliteringsteamet. Personen og dennes sagsbehandler skal deltage i møder i
rehabiliteringsteamet, hvor personens sag bliver behandlet. Dette følger også af forslaget til § 2, nr. 4.
Fremmøde til rehabiliteringsteamets behandling af personens sag er således en del af grundlaget for rehabiliteringsteamets
oplysning af sagen, som danner grundlag for teamets indstilling om, hvilken fremadrettet foranstaltning, der bør iværksættes.
Det foreslås derfor, at en kontanthjælpsmodtager på tilsvarende vis som ved jobsamtaler m.v. skal stå til rådighed for møder i
rehabiliteringsteamet, hvor kontanthjælpsmodtagerens sag behandles.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 7.
Til nr. 4 (§ 13, stk. 11)
Som en konsekvens af, at reglerne om særlig ydelse ophæves, jf. lovforslaget § 3, nr. 20, ophæves henvisningen til særlig ydelse i
bemyndigelsesbestemmelsen vedrørende opgørelse af retten til ferie.
Efter forslaget til § 3, nr. 10 (§ 69, stk. 4) skal personer, der modtager ressourceforløbsydelse, have ret til ferie i samme
omfang som kontanthjælpsmodtagere. Det foreslås desuden, at ministeren kan fastsætte regler om, at perioder med såvel kontanthjælp
som ressourceforløb kan indgå i opgørelsen af retten til ferie.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at ressourceforløbsydelse fremgår af bemyndigelsesbestemmelsen. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 3, nr. 10 (§ 69, stk. 4).
Til nr. 5 og 6 (§ 34)
Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i
forbindelse med udbetaling af hjælp efter § 25 få en særlig støtte. Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om
beregningen af støtten, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.
Ressourceforløbsydelsen udbetales uafhængig af ægtefælleindtægter og formueforhold. Det indebærer, at modtagere af
ressourceforløbsydelse generelt ikke nødvendigvis vil have behov for særlig støtte. Der vil imidlertid være modtagere af
ressourceforløbsydelsen, typisk enlige, der er i en situation, hvor høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde ville udløse
særlig støtte, hvis de var kontanthjælpsmodtagere. Det foreslås på den baggrund, at alene modtagere af ressourceforløbsydelsen,
der ville have været berettiget til kontanthjælp, kan modtage særlig støtte.
Til nr. 7 (§ 37)
Efter de gældende regler kan en kontanthjælpsmodtager, herunder en kontanthjælpsmodtager med andre problemer end ledighed, der
uden rimelig grund udebliver fra fx en jobsamtale, få foretaget fradrag i kontanthjælpen for de dage, der går, fra personen skulle
være mødt til jobsamtalen og indtil kontakten til kommunen igen er genoprettet.
I forbindelse med forslaget i § 1, nr. 34, om ressourceforløb foreslås det, hvis kommunen vurderer, at ressourceforløb kan være
relevant, skal den forelægge personens sag for rehabiliteringsteamet. Personen og dennes sagsbehandler skal deltage i møder i
rehabiliteringsteamet, hvor personens sag bliver behandlet. Dette følger også af forslaget til § 2, nr. 4.
Fremmøde til rehabiliteringsteamets behandling af personens sag er således en del af grundlaget for rehabiliteringsteamets
oplysning af sagen, som danner grundlag for teamets indstilling om, hvilken fremadrettet foranstaltning, der bør iværksættes.
Det foreslås derfor, at en kontanthjælpsmodtagers udeblivelse fra rehabiliteringsteamets møder, hvor kontanthjælpsmodtagerens sag
behandles, sidestilles med udeblivelse fra fx jobsamtaler i jobcenteret. Kommunen kan således foretage fradrag i kontanthjælpen
for de dage, der går, fra kontanthjælpsmodtageren skulle være mødt til rehabiliteringsteamet møde og indtil kontakten til kommunen
igen er genoprettet.
Kommunen skal som altid foretage en konkret vurdering af, om der er en rimelig grund til udeblivelsen, jf. den gældende § 13, stk.
4, samt foretage en socialfaglig vurdering efter den gældende § 13, stk. 5.
Til nr. 8 (§ 46, stk. 1)
Som følge af forslagene om ophævelse af reglerne om særlig ydelse konsekvensrettes § 46, stk. 1
, i lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 9 (§ 46, stk. 2)
Efter de gældende regler skal kommunen anvende reglerne i § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ved vurderingen
af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende er berettiget til revalidering.
Som en konsekvens af ændringen af § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 1, nr. 4, hvorefter
bestemmelsen om, at der kunne fastsættes regler om krav til undersøgelse af arbejdsevnen og om sagsbehandling og fremgangsmåde i
forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, erstattes af
lovforslagets § 1, nr. 19 og 20, bliver der i § 46, stk. 2,
i lov om aktiv socialpolitik efter forslaget indsat en henvisning til § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Denne regel fastsætter, hvilke krav der skal indgå i rehabiliteringsplanens forberedende del ligesom beskæftigelsesministeren får
hjemmel til at fastsætte regler om, hvordan kommunerne skal anvende rehabiliteringsplanen i forbindelse med vurderingen af en
persons arbejdsevne.
Efter de gældende regler kan Arbejdsmarkedsstyrelsen føre tilsyn på offentlige steder, hvor der er en formodning om at antræffe
personer, der har været udrejst af Danmark. Formålet med tilsynet er at konstatere, om personer under opholdet i udlandet
uberettiget kan have modtaget dagpenge, jf. § 62. Det fremgår af § 91 b, stk. 1.
Hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen i forbindelse med tilsynet får en formodning om, at en person under opholdet i udlandet kan have
modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik introduktionsydelse efter
integrationsloven eller sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, kan styrelsen uden retskendelse sikre sig en kopi af personens pas
og rejsedokumenter. Arbejdsmarkedsstyrelsen skal snarest videresende kopierne til personens opholdskommune.
En person, der modtager ressourceforløbsydelse, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og derfor kan en person, der modtager
ressourceforløbsydelse, og som har været udrejst af Danmark, have modtaget ydelsen uberettiget under udlandsopholdet.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 91 b, stk. 4
, udvides til også at gælde situationer, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen i forbindelse med tilsynet får en formodning om, at en
person under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtaget ressourceforløbsydelse. I den situation kan styrelsen uden
retskendelse sikre sig en kopi af personens pas og rejsedokumenter og videregive kopierne til personens opholdskommune.
Da ydelserne starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsydelse efter integrationsloven blev afskaffet ved lov nr.
1364 af 28. december 2011, lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love, er ydelserne fjernet fra bestemmelsen. Samtidig foretages der en
konsekvensændring, således at særlig ydelse ikke længere fremgår af bestemmelsen, som følge af forslaget til § 3, nr. 20.
Efter gældende regler § 7, stk. 2, 2. pkt., er det en betingelse for en lønmodtagers ret til sygedagpenge, at den pågældende har
et sygefravær er på mindst 4 timer pr. uge.
Det foreslås, at der for personer, der ansættes i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke skal være
en nedre grænse for, hvor mange timer, den ansatte skal være syg i ansættelsesforholdet, for at det udløser ret til sygedagpenge
og sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren. Derved sikres, at arbejdsgivere, der har en person ansat i fleksjob i få timer om
ugen, vil være berettiget til at modtage sygedagpengerefusion under den ansattes sygefravær.
Til nr. 2 ( § 7, stk. 5)
Efter gældende regler i § 7, stk. 5, ophører sygedagpengene helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændigt
erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig.
Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter anvendelse af
arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er
berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension. Udbetalingen af sygedagpenge vil dog senest ophøre ved
varighedsbegrænsningen, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden er opfyldt.
Det foreslås i § 7, stk. 5, at kommunen før ophør af udbetaling af sygedagpenge ved stationærtidspunktet fremover skal foretage en
individuel, konkret vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og på den baggrund vurdere, om den sygemeldte skal have
tilbud om revalidering eller visiteres til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Hvis personen vurderes at skulle have
ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal kommunen sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens
forberedende del og forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at
beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte regler om arbejdsevnemetoden efter § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats ophæves og erstattes af en adgang til efter § 31, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til at fastsætte
regler om, hvordan beskrivelse og dokumentation skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb, fleksjob og
førtidspension.
Til nr. 3 (§ 7)
Efter gældende praksis fortsætter en person, der under sygdom er ophørt i sit fleksjob, med at modtage sygedagpenge, hvis
betingelserne i sygedagpengeloven i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås, at sygedagpenge til en person, der ansættes i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
ophører, når personen ikke længere er ansat i fleksjobbet, og derved ikke længere er berettiget til at modtage fleksløntilskuddet.
Personen overgår til i det hele at modtage ledighedsydelse.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger til pkt. 2.2.2. og 2.2.3.
Til nr. 4 (§ 21, stk. 1, nr. 1)
Efter gældende regler bortfalder retten til sygedagpenge så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved
kommunens opfølgning efter sygedagpengelovens kapitel 6, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Som en konsekvens af forslag om rehabiliteringsteam med sygemeldtes deltagelse i teamets møder og om udarbejdelse
rehabiliteringsplan med sygemeldtes deltagelse, foreslås det, at retten til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte uden
rimelig grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af rehabiliteringsplanen, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 30 a eller undlader at deltage i møde i rehabiliteringsteamet, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats 25 a.
Til nr. 5 (§ 28)
Efter gældende regler skal kommunen, før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, anvende
arbejdsevnemetoden ved kommunens undersøgelse af, om en sygemeldt er berettiget til revalidering eller visitation til fleksjob
eller førtidspension, jf. reglerne i § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i § 28, i sygedagpengeloven, at kommunen, før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af
varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27, fremover skal foretage en individuel, konkret vurdering af, om den sygemeldte er
berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Hvis personen vurderes at skulle have
ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal kommunen sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens
forberedende del og forelægge sagen for rehabiliteringsteamet
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte regler om arbejdsevnemetoden
efter § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves og erstattes af en adgang til efter § 31, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til at fastsætte regler om, hvordan beskrivelse og dokumentationen skal indgå i kommunens
beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.
Til nr. 6 (§ 42)
Efter sygedagpengelovens § 42, stk. 1, er en selvstændig erhvervsdrivendes ret til sygedagpenge betinget af, at der inden for de
seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet.
Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, hvilket svarer til 18,5 time.
Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder ved forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Det foreslås, at en selvstændig erhvervsdrivende, der får tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til at
fastholde beskæftigelse i egen virksomhed, ikke skal opfylde beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 42, stk. 1, for at kunne
opnå ret til sygedagpenge. Derved sikres, at den selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke kan drive virksomhed i væsentligt omfang,
også vil kunne opnå ret til sygedagpenge ved sygdom. Dette svarer til retstilstanden for personer ansat i fleksjob.
En selvstændig erhvervsdrivende med støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, vil derved altid opfylde beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge. Der vil fortsat først være ret til
sygedagpenge efter 2 ugers sygdom, jf. sygedagpengelovens § 41. Ligesom andre selvstændige vil den selvstændigt erhvervsdrivende,
som modtager tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kunne tegne sygedagpengeforsikring efter § 45 i
sygedagpengeloven, så den selvstændige får ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag.
Til nr. 7 (§ 49)
Beregningen af sygedagpenge til en person ansat i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er i dag
reguleret i sygedagpengelovens § 49.
For lønmodtagere i fleksjob lægges det timetal, der er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud, også til grund for
beregningen af sygedagpenge. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn eller sygedagpenge fra 1. fraværsdag, har arbejdsgiveren ret til at
få refunderet udgiften til sygedagpenge.
Det følger af § 13 i bekendtgørelsen om sygedagpenge, at sygedagpenge til selvstændige, fleksjobbere bliver beregnet på grundlag
af arbejdsfortjenesten ved virksomheden. Fleksløntilskuddet regnes ikke med i den indkomst, sygedagpengene beregnes ud fra.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregningen af sygedagpenge til personer ansat i
fleksjob og til selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager støtte i form af tilskud til at fastholde beskæftigelse i egen
virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For så vidt angår personer, som før 1. januar 2013 er ansat i fleksjob eller har fået tilkendt tilskud efter kapitel 13 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, vil beskæftigelsesministeren fastsætte regler som sikrer, at de hidtidige beregningsregler fortsat
vil finde anvendelse.
For så vidt angår personer, som ansættes i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller som modtager
støtte efter § 70 g i samme lov, vil beskæftigelsesministeren fastsætte regler ud fra følgende principper:
Modtager den ansatte løn under sygefraværet, vil der fortsat ske udbetaling af fleksløntilskuddet til den ansatte, og
arbejdsgiveren vil kunne modtage sygedagpengerefusion for de timer, den ansatte har fravær på grund af sygdom. Modtager den
ansatte ikke løn under hele eller dele af sygefraværsperioden, vil den ansatte modtage sygedagpenge fra kommunen for de timer, den
sygemeldte har fravær, samt fleksløntilskuddet efter de regler, der er om fradrag for evt. lønindtægt og offentlige ydelser. Den
ansatte kan maksimalt få udbetalt et samlet beløb svarende til det maksimale løntilskud.
En selvstændig erhvervsdrivende, der modtager støtte i form af tilskud til bevarelse af beskæftigelse i egen virksomhed efter § 70
g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil under sygefravær modtage tilskuddet samt sygedagpenge for sygefraværet.
Sygedagpengenes størrelse beregnes efter de nuværende regler for selvstændigt erhvervsdrivende.
En person ansat i fleksjob skal opfylde beskæftigelseskravet for lønmodtagere i barsellovens § 27 for at opnå ret til dagpenge
efter barselloven. Det vil sige, at personen skal have været tilknyttet arbejdsmarkedet de sidste 13 uger før barsel og have været
i beskæftigelse i mindst 120 timer i denne periode. Det svarer til ca. 9,15 timers beskæftigelse om ugen.
Det foreslås, at personer ansat i fleksjob undtages fra beskæftigelseskravet for ret til dagpenge efter barselloven. Det svarer
til den tilsvarende bestemmelse i § 32, stk. 1, nr. 5, i lov om sygedagpenge.
Med forslaget sikres, at en person, som ansættes i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
ansættelsen er under 9,15 timer om ugen, vil kunne opnå ret til dagpenge efter barselloven. Derved sikres, at omlægningen af
fleksjobordningen, hvorefter den ansatte i fleksjob alene modtager løn for de faktiske udførte arbejdstimer, ikke vil afskære
personer i fleksjob for at opfylde betingelserne for ret til dagpenge efter barselloven.
Til nr. 4 (§ 28)
Efter barsellovens § 28 skal en selvstændig erhvervsdrivende opfylde et beskæftigelseskrav for at få ret til dagpenge efter
barselloven. Den selvstændige skal inden for de sidste 12 måneder have udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den
normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den
selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Det foreslås, at en selvstændig erhvervsdrivende, der får tilskud fra kommunen til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed
efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke skal opfylde beskæftigelseskravet i barsellovens § 28, stk. 1, for at
kunne opnå ret til dagpenge efter loven. Derved sikres, at den selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke kan drive virksomhed i
væsentligt omfang, også kan opnå ret til barseldagpenge.
En selvstændig erhvervsdrivende med støtte til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed vil derved altid opfylde
beskæftigelseskravet for ret til dagpenge efter barselloven.
Til nr. 5 (§ 34)
Beregningen af barseldagpenge til en person ansat i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er i dag
reguleret i barsellovens § 34. Barseldagpenge til personer i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
beregnes på grundlag af det timetal gange den timefortjeneste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til
arbejdsgiveren.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregningen af barseldagpenge til personer ansat i
fleksjob og til selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud til at fastholde beskæftigelse i egen
virksomhed. Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregningen af barseldagpenge til
personer, hvis ansættelse i fleksjob ophører i en barselperiode.
For så vidt angår personer, som er ansat i fleksjob, eller har fået tilkendt tilskud efter kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsat før 1. januar 2013, vil beskæftigelsesministeren fastsætte regler som sikrer, at de hidtidige
beregningsregler fortsat vil finde anvendelse.
For så vidt angår personer, som ansættes i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller som modtager
støtte efter § 70 g i samme lov, vil beskæftigelsesministeren fastsætte regler ud fra følgende principper:
Modtager den ansatte løn under barselperioden, vil der fortsat ske udbetaling af fleksløntilskuddet til den ansatte, og
arbejdsgiveren vil kunne modtage barseldagpengerefusion for de timer, den ansatte er fraværende på grund af barsel. Modtager den
ansatte ikke løn under hele eller dele af barselperioden, vil den ansatte modtage barseldagpenge fra Udbetaling Danmark for de
timer, der er fravær på grund af barsel, samt fleksløntilskuddet efter de regler der er om fradrag for evt. lønindtægt og
offentlige ydelser. Den ansatte kan maksimalt få udbetalt et samlet beløb svarende til det maksimale løntilskud.
Ophører ansættelsen i fleksjob under barselorloven, vil beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at den pågældende ved
ansættelsens ophør overgår til at få udbetalt barseldagpenge beregnet som 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.
En selvstændig erhvervsdrivende, der modtager støtte i form at tilskud til bevarelse af beskæftigelse i egen virksomhed efter § 70
f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil i forbindelse med barselorloven fortsat modtage tilskud. Derudover vil den
pågældende modtage barseldagpenge beregnet efter de gældende regler for selvstændige erhvervsdrivende.
Til nr. 6 (§ 39)
Barsellovens § 39, stk. 4, foreslås ophævet, idet indholdet af bestemmelsen fra 1. december 2012 fremgår af barsellovens § 39,
stk. 3, som blev ændret ved lov nr. 326 af 11. april 2012. Der er således alene tale om at fjerne et overflødigt stykke i § 39.
Efter de gældende regler er fleksydelsen som udgangspunkt en fast sats. For personer, der er født den 1. juli 1959 eller senere er
satsen 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. For personer, der er født før 1. juli 1959 er satsen 91 pct. af sygedagpengenes
højeste beløb beregnet på årsbasis. For personer, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 er satsen dog 100
pct. af sygedagpengenes højeste beløb, hvis de udskyder overgangen til fleksydelse til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen.
For alle aldersgrupper gælder, at fleksydelsen højst kan udgøre et årligt beløb, der svarer til personens indtægt i de sidste 12
måneder forud for overgangen til fleksydelse.
Ved beregningen kan der alene lægges vægt på indtægter, der relateres til visitationen til fleksjob. Der kan således alene lægges
vægt på følgende indtægter:
– Lønindtægt fra et fleksjob.
– Selvstændig erhvervsindtægt efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
– Dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven).
– Ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik.
– Kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.
– Særlig ydelse efter § 74 i i lov om aktiv socialpolitik.
Der kan kun lægges vægt på indtægter, der er ligger efter visitationen til fleksjob. Hvis personen er visiteret til fleksjob
mindre end 12 måneder før overgangen til fleksydelse, beregnes fleksydelsen på grundlag af indtægten efter visitationen til
fleksjob og ganges op til et årligt beløb.
Overgang til fleksydelse sker altid med virkning fra den 1. i måneden efter, at personen har ansøgt om fleksydelse og
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det vil sige, at der ved beregning af fleksydelsen lægges vægt på de indtægter, personen
har optjent helt frem til dagen før, personen overgår til fleksydelse.
Ved ansøgningen om fleksydelse skal personen bl.a. vedlægge løndokumentation for indtægterne så langt frem det er muligt. Den
løndokumentation, der mangler ved indsendelse af ansøgningen, vil ofte være løndokumentationen for måneden op til overgangen til
fleksydelse. Personen skal eftersende denne, når den foreligger.
Stk. 1-3
Det foreslås, at fleksydelsessatsen er 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis for personer, der er født
den 1. juli 1959 eller senere. For personer, der er født før 1. juli 1959 er fleksydelsessatsen på 91 pct. af sygedagpengenes
højeste beløb, beregnet på årsbasis. For personer, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 er satsen dog 100
pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, hvis de udskyder overgangen til fleksydelse til 3 år eller mindre før
folkepensionsalderen. For personer, der er født den 1. juli 1959 eller senere er satsen 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb.
Dette svarer til de gældende regler i lovens § 17, stk. 1 og 7-8. Det er dog præciseret i forslaget til stk. 2 og 3, at
fleksydelsessatsen på 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, er sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 21 - Lov om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse
af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.) - Folketingstidende 2011-2012 (Tillæg A).
Stk. 4
Det foreslås, at fleksydelsen højst kan udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personen har haft i beregningsperioden.
Det foreslås, at den indtægt, der lægges til grund for beregningen, er indtægten, som er indberettet til indkomstregistret, jf.
lov om et indkomstregister.
Udbetalinger fra pensionsordninger kan dog ikke medregnes i beregningsgrundlaget. Det vil fx være udbetaling af invalidepension
fra en pensionsordning, svagelighedspension, alderspensioner m.v.
Forslaget indebærer en udvidelse af de indtægter, der kan danne grundlag for beregning af fleksydelse. Efter de gældende regler
kan der kun lægges vægt på indtægter, der kan oppebæres i forbindelse med visitationen til fleksjob. Efter forslaget vil der også
kunne lægges vægt på indtægter, der ikke har forbindelse til visitationen til fleksjob.
Ved beregning af fleksydelse på grundlag af ledighedsydelse, særlig ydelse og kontanthjælp, foretages beregningen efter de
gældende regler på baggrund af indtægten før pensioner og arbejde. Denne bestemmelse blev indsat i reglerne ved lov nr. 1544 af
20. december 2006 for at undgå, at fradrag for pensioner eller ustøttet arbejde i den indtægt, der ligger til grund for
fleksydelsen, får indflydelse på beregningen af fleksydelse. Forslagets udvidelse af de indtægter, der kan danne grundlag for
beregning af fleksydelse indebærer, at bestemmelsen ikke længere er nødvendig.
Stk. 5
Det foreslås, at beregningsperioden for opgørelse af indtægten efter stk. 4, er de seneste hele indberetningsperioder, der er
indberettet til indkomstregistret, der dækker et sammenhængende år. Beregningsperioden regnes bagud fra den 1. i måneden inden
overgangen til fleksydelse. Det betyder, at indtægten for den eller de indberetningsperioder, der ligger i måneden op til
overgangen til fleksydelse, og som ofte først vil være indberettet efter overgangen til fleksydelse, ikke medregnes i
beregningsgrundlaget. Ved at regne beregningsperioden et år bagud før den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse er
beregningsperioden den samme for alle, uanset hvornår arbejdsgiveren efter reglerne skal indberette indkomstregister.
Eksempel 1:
Person P blev visiteret til fleksjob i august 2010. P, som er månedslønnet, ansøger om overgang til fleksydelse med virkning fra
juli 2013. Da den 1. i måneden inden P's overgang til fleksydelse er den 1. juni 2013 omfatter beregningsgrundlaget de hele
indberetningsperioder, der dækker et år bagud fra og med den 31. maj 2013.
I P's tilfælde er den seneste hele indberetningsperiode den, der vedrører maj måned 2013. Det vil sige, at beregningsperioden for
P's fleksydelse er fra og med den 1. juni 2012 til og med den 31. maj 2013.
Eksempel 2:
Person P blev visiteret til fleksjob i marts 2010. P, som er 14 dages-lønnet, ansøger om overgang til fleksydelse med virkning fra
maj 2013. Da den 1. i måneden inden P's overgang til fleksydelse er den 1. april 2013 omfatter beregningsgrundlaget for P's
fleksydelse de hele indberetningsperioder, der dækker et år regnet bagud fra og med den 31. marts 2013.
I P's tilfælde er den seneste hele indberetningsperiode den, der vedrører perioden 11.-22. marts 2013. Det vil sige, at
beregningsperioden for P's fleksydelse er fra den 26. marts 2012 til og med den 24. marts 2013.
Stk. 6
Det foreslås, at hvis personen visiteres til fleksjob mindre end et år før overgangen til fleksjob, og der således ikke er
indberetningsperioder med indtægtsoplysninger, som dækker et år, omfatter beregningsgrundlaget de hele indberetningsperioder, som
ligger efter visitationen til fleksjob og indtil den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Indtægten i beregningsperioden
ganges op til et årligt beløb.
Eksempel:
Person P er født den 15. juni 1953. P, som er månedslønnet, visiteres til fleksjob den 1. februar 2013. P ansøger om overgang til
fleksydelse med virkning fra 1. juli 2013. Da den 1. i måneden inden P's overgang til fleksydelse er den 1. juni 2013 omfatter
beregningsgrundlaget de hele indberetningsperioder, der ligger fra og med visitationen den 1. februar 2013 til og med den 31. maj
2013.
Indtægten i denne periode ganges op til et årligt beløb ved, at indtægten i indberetningsperioden divideres med 4 måneder og
ganges med 12 måneder. I det omfang den beregnede årlige indtægt er mindre end 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet
på årsbasis, udgør fleksydelsen et beløb, der svarer til den beregnede årlige indtægt.
Stk. 7
Det foreslås, at den beregnede fleksydelse efter stk. 4-6 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Dette svarer til den gældende lovs i § 17, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 161 - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om
fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af
reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v.,
ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg) - Folketingstidende 2001-2002 (Tillæg A) side
4240-4241.
Stk. 8
Det foreslås, at den beregnede fleksydelse efter forslaget til § 17, stk. 4 og 6, reguleres en gang om året med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det foreslås også, at det regulerede beløb afrundes til nærmeste
hele kronebeløb. Dette svarer til den gældende lovs § 17, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 161 - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om
fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af
reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v.,
ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg) - Folketingstidende 2001-2002 (Tillæg A) side
4240-4241.
Stk. 9 og 10
Af lovtekniske årsager foreslås det, at bestemmelserne om den midlertidige mindreregulering af fleksydelse i § 3 i lov nr. 928 af
18. september 2012, affattes på ny. Dette er for at sikre en korrekt sammenhæng i bestemmelserne. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 18, som ophæver § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012.
Mindrereguleringen indebærer, at der i perioden 2016 til 2023 ved den årlige regulering af den beregnede fleksydelse anvendes
satsreguleringsprocenten for det pågældende år med et efterfølgende fradrag på grundlag af en procentsats. Procentsatsen for år
2016 udgør 0,3 og for år 2017 0,4, og for finansårene 2018-2023 0,75. Dette betyder, at reguleringen nedsættes i perioden 2016 til
2023 med samlet 5,1 pct.-point.
Ved den årlige regulering af fleksydelse med satsreguleringsprocenten er det det aktuelle, indtil da gældende beløb, der reguleres
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det gældende beløb de enkelte år i perioden 2016-2023 skal
efter forslaget beregnes på grundlag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år efter fradrag af en procentsats for året.
Den mindre regulering af fleksydelsen som følge af dette fradrag vil derfor indgå i grundlaget for næste års regulering. Den
procentsats, der fratrækkes satsreguleringsprocenten i et år, vil således også have betydning for størrelsen af fleksydelsen i de
efterfølgende år.
Reglerne herom er fastsat i lov nr. 928 af 18. september 2012 (L 200), som træder i kraft den 1. januar 2013. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023
og forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister).
Stk. 11
Det foreslås, at fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget fradrag for pensionsordninger og fradrag på grund af
erhvervsarbejde. Dette svarer til den gældende lovs § 17, stk. 6.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 135 - lov om fleksydelse - Folketingstidende 2000-2001 (Tillæg A) side 3076.
Stk. 12
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning af fleksydelse efter stk. 4 og
5. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om beregningsperioden, herunder beregningsperioden
for uge-, 14-dages eller månedslønnede. Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvilke
indkomsttyper, der kan tages med ved beregning af fleksydelse samt regler om beregningen af fleksydelse i forbindelse med
dokumenteret fravær i beregningsperioden.
Stk. 13
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning af fleksydelse på baggrund af
perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 70 g eller § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 17, stk. 3, 3. pkt., dog således at den foreslåede bestemmelse omfatter indtægt fra
selvstændig virksomhed, hvor kommunen har givet tilbud om støtte den 1. januar 2013 eller senere hhv. før 1. januar 2013.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 161 - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om
fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af
reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v.,
ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg) - Folketingstidende 2001-2002 (Tillæg A) side
4240-4241.
I § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension opregnes personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension for modtagere af
forskellige offentlige ydelser, fx modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp m.v.
Det foreslås, at personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovens § 2 a udvides til også at omfatte modtagere af
ydelse under ressourceforløb og ansatte i fleksjob, som modtager fleksløntilskud. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i
§ 1, nr. 53, og § 3, nr. 23 og 24.
Til nr. 3 (§ 17 r, stk. 1-6)
Efter gældende regler indbetales bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP)til en særskilt
konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Afkast tilskrives det enkelte SUPP-medlems konto. Når SUPP-medlemmet når
folkepensionsalderen, anvendes det samlede indestående på personens konto til erhvervelse af livslang pension i Arbejdsmarkedets
Tillægspension på samme vilkår, som gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspensions egne medlemmer, dog således at SUPP-medlemmer ved
erhvervelse af pensionsret ikke opnår ret til ATP-medlemmernes dødsfaldsydelser og derfor heller ikke betaler herfor ved
erhvervelsen.
Forslaget til § 17 r, stk. 1,
svarer til gældende regler om indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Efter lov nr. 326 af 11. april 2012 om
fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark overtager Udbetaling Danmark fra 1. marts 2013 kommunernes
opgaver i forbindelse med indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås i § 17 r, stk. 2
, at bidragsbeløb, som indbetales til SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension, fra den 1. januar 2013 anvendes til erhvervelse af
pensionsret på samme tarif som Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige medlemmer.
Der sker herved en ændring af SUPP fra at være en opsparingsordning med efterfølgende samlet erhvervelse af pensionsret ved
folkepensionsalderen til at blive en ordning med indbetaling af bidrag med løbende erhvervelse af pensionsret på ATP Livslang
Pensions tarifgrundlag med tillæg af en særskilt dødsfaldsydelse for SUPP-medlemmer.
Efter de gældende regler forrentes medlemmernes indeståender på de særskilte konti med afkast af investeringerne. Det foreslås i
§ 17 r, stk. 3,
at indbetalte bidrag fremover administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med fondens øvrige formue.
Efter forslaget vil der være et formuefællesskab med ATP Livslang Pension, hvor der føres en fælles investeringspolitik på tværs
af alle rettigheder, og hvor risici vedrørende investeringer, afkast, solvens, levetid og realværdisikring deles og bæres i
fællesskab, og hvor der føres en fælles bonuspolitik med udgangspunkt i et fælles bonuspotentiale.
Da førtidspensionister ikke omfattes af de særlige ægtefælle- og børneydelser i Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, men har
sin egen dødsfaldsordning, skal der ikke ved erhvervelsen af pensionsret trækkes i bidraget til betaling heraf. På samme måde
bidrager SUPP-indbetalingerne ikke til at opfylde karenskravene i forhold til dødsfaldsydelser efter lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
De bemærkes, at mange førtidspensionister også har opnået ret til dødsfaldssum i ATP Livslang Pension på grundlag af bidrag, der
er indbetalt til ATP Livslang Pension, fx som lønmodtager, dagpengemodtager eller førtidspensionist.
Det foreslås i § 17 r, stk. 4
, at udbetaling af ATP Livslang Pension optjent ved bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension i Arbejdsmarkedets
Tillægspension følger reglerne ved udbetaling af ATP Livslang Pension optjent ved ATP-bidrag. Udbetalingen af pensionen vil
således blive påbegyndt, når medlemmet når folkepensionsalderen, og vil som udgangspunkt blive udbetalt månedligt resten af livet.
Mindre pensionsrettigheder kan udbetales som et kapitaliseret engangsbeløb. Udbetalingen af pensionen kan udskydes. For hver måned
udbetalingen udskydes, forhøjes den optjente pension.
Det foreslås i § 17 r, stk. 5
, Udbetalingen af pensionen vil således blive påbegyndt, når medlemmet når folkepensionsalderen, og vil som udgangspunkt blive
udbetalt månedligt resten af livet. Mindre pensionsrettigheder kan udbetales som et kapitaliseret engangsbeløb. Udbetalingen af
pensionen kan udskydes. For hver måned udbetalingen udskydes, forhøjes den optjente pension.
Det foreslås i § 17 r, stk. 6
, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter den konkrete størrelse af engangsbeløbet ved dødsfald efter lovens ikrafttræden
for SUPP-ordningen i ATP. Dette sker på baggrund af de regler om størrelsen af engangsbeløbet, som social- og
integrationsministeren fastsætter i henhold til forslaget til bemyndigelsen i forslaget til § 33 d, stk. 5
, i lov om social pension, jf. forslagets § 11, nr. 8,
og under hensyn til de rammer som gælder for størrelsen af engangsbeløbet efter forslaget til § 33 c, stk. 4 og § 33 d, stk. 3, i
lov om social pension.
Det foreslås endvidere, at størrelsen af den årlige rente og principperne for forrentningen af henholdsvis depotet fra 1. januar
2013 og de løbende indbetalte bidrag efter den nye ordning frem til dødsfaldet fastsættes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det er hensigten, at fastsætte renten således, at den for de enkelte år svarer til en risikofri rente med en løbetid op til 2 år.
Den af Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte rente kan fx basere sig på 2 års punktet i den markedsværdibaserede
optjeningsrente, som indgår i forbindelse med den af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension årlige fastsatte
markedsværdibaserede optjeningsrente, som danner grundlag for den årlige tarif, jf. § 8 c, stk. 2, sidste punktum i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som fastsættes i overensstemmelse med Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensionsgrundlag, som
anmeldes over for Finanstilsynet.
Det foreslås i § 17 r, stk. 7,
at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om noter m.v. om den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i
ATP’s årsrapport. Efter de gældende regnskabsbestemmelser udarbejdes der i dag en særskilt årsrapport for den supplerende
arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Som følge af at alle midler nu overføres til administration og forvaltningen sammen
med ATP-ordningen, vil den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister nu blive en del af ATP’s årsrapport. Såfremt
der er behov for i årsrapporten at vise særlige oplysninger om den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister kan
Finanstilsynet angive dette efter bemyndigelsen.
Til nr. 4 (§ 17 s)
Bestemmelserne i § 17 s
foreslås ophævet, da de er foreslået flyttet til forslagets § 17 r, stk. 2, jf. forslagets § 8, nr. 3.
Efter gældende regler i arbejdsskadesikringsloven fastsættes tabet af erhvervsevne til personer, der er i fleksjob eller er
visiteret til fleksjob, på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i
fleksjobbet. Indtjeningen i fleksjobbet udgør i dag den overenskomstmæssige løn for det pågældende arbejde. Efter gældende regler
får arbejdsgiveren et tilskud fra kommunen til denne løn.
Den nye fleksjobordning indebærer, at ansatte i fleksjob får løn fra deres arbejdsgiver for den arbejdsindsats, de reelt yder.
Derudover får de et tilskud til lønnen fra kommunen, som kan udgøre op til cirka 16.700 kroner om måneden (98 pct. af den højeste
dagpengesats).
Det foreslås i forslaget til § 9, nr. 1, at præcisere, at den indtjening i fleksjobbet, der skal lægges til grund, er summen af
lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen. Dette svarer til gældende principper for fastsættelse af erstatning for tab
af erhvervsevne i arbejdsskadesikringsloven.
Til nr. 2 (§ 17 a )
Efter de gældende regler, anses den erhvervsmæssige situation for endeligt afklaret i forhold til erstatning for tab af
erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven, når en person er tilkendt fleksjob. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen skal
træffe afgørelse om endelig erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Dette har betydning for
udbetalingen af erstatningen.
Når der er truffet endelig afgørelse om erstatningen, kan erstatningen inden for reglerne af § 27 i arbejdsskadesikringsloven
udbetales som et engangsbeløb (kapitalerstatning), for så vidt angår den del af erstatningen, der svarer til et tab af
erhvervsevne på 50 pct.
Når der i stedet er truffet en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, kan erstatningen ikke udbetales som et
engangsbeløb. I stedet udbetales der en løbende erstatning til tilskadekomne.
Arbejdsskadestyrelsen træffer efter gældende regler midlertidig afgørelse vedrørende tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob
og modtager ledighedsydelse.
Uanset om der er truffet endelig eller midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, kan sagen genoptages efter
lovens almindelige regler om genoptagelse. Skift af fleksjob m.v. vil medføre adgang til at genoptage arbejdsskadesagen, uanset om
der er gået mere end fem år efter første afgørelse om erstatning, jf. lovens § 42, stk. 1.
Reformen af fleksjobordningen indebærer, at kommunen bevilliger fleksjobbet for op til fem år ad gangen. Når de op til fem år er
gået, skal kommunen vurdere, om borgeren fortsat er berettiget til et fleksjob. Midlertidige fleksjob betyder ikke, at borgeren
skal skifte fleksjob hver femte år, men alene at kommunen hvert femte år skal vurdere, om den enkelte fortsat er berettiget til et
fleksjob.
Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få bevilliget et permanent fleksjob. Det gælder, hvis kommunen vurderer, at
borgeren aldrig bliver i stand til at kunne varetage et almindeligt arbejde på ordinære vilkår.
Det foreslås i forslaget til § 9, nr. 2, at der skal træffes midlertidig afgørelse både, når tilskadekomne modtager
ledighedsydelse, og når der ikke er bevilget permanent fleksjob. Det betyder, at de tilskadekomne, der får bevilget midlertidige
fleksjob også får en midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne. For så vidt angår tilskadekomne på ledighedsydelse sker der
ingen ændringer.
Det foreslås tillige i forslaget til § 9, nr. 2, at Arbejdsskadestyrelsen i visse situationer fortsat kan træffe endelig
afgørelse, når tilskadekomne har fået tilkendt et midlertidigt fleksjob.
Den endelige afgørelse kan træffes i de situationer, hvor Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at de erhvervsmæssige forhold med
sikkerhed medfører et tab af erhvervsevne.
For at Arbejdsskadestyrelsen kan træffe endelige afgørelser om tabet af erhvervsevne er det som hidtil en forudsætning, at
Arbejdsskadestyrelsen har modtaget det fornødne vurderingsgrundlag til at kunne vurdere et sikkert varigt (endeligt) tab af
erhvervsevnen på et forsvarligt grundlag.
Til nr. 3 (§ 27 )
Forslaget er en konsekvensændring af § 9, nr. 1.
Til nr. 4 (§ 37)
Det foreslås tillige at udvide det digitale advis, der giver Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne mulighed for at udveksle
informationer om, at der oprettes sager om arbejdsskade og sygedagpenge m.v. samt indhentes visse oplysninger m.v., således at det
digitale advis også omfatter sager om ressourceforløb.
Det digitale advis omfatter kun sagsoplysninger, som dokumenterer tilskadekomnes arbejdsevne, herunder helbredsmæssige oplysninger
med henblik på at vurdere arbejdsevnen. Det digitale advis indebærer - som hidtil - alene, at der uden tilskadekomnes/borgerens
samtykke sendes meddelelse om, at myndigheden vedrørende en bestemt person indhenter en bestemt oplysning eller træffer afgørelse.
Udveksling af selve sagsoplysningen (for eksempel en lægeerklæring) eller afgørelsen, når den foreligger, kræver fortsat samtykke
fra den, oplysningen vedrører.
Efter gældende regler i § 2, stk. 2, udbetaler kommunen jobpræmie til personer omfattet af § 1, der er registreret til at udøve
selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, og som ikke samtidig får udbetalt dagpenge eller feriedagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv
socialpolitik, sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barseldagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller SU
efter lov om statens uddannelsesstøtte.
Det foreslås, at § 2, stk. 2,
ændres, så selvstændigt erhvervsdrivende, der samtidig modtager ressourceforløbsydelse, sidestilles med de øvrige persongrupper i
bestemmelsen, der ikke kan modtage jobpræmie.
Der foretages endvidere en konsekvensændring af bestemmelsen som følge af, at reglerne om særlig ydelse ophæves, jf. § 3, nr. 20.
Til nr. 2 (§ 7)
Efter gældende regler i § 7 medregnes præmien ikke ved beregning af kontanthjælp, engangshjælp og hjælp i særlige tilfælde efter
§§ 81-83 og 85 i lov om aktiv socialpolitik og hjælp i særlige tilfælde efter §§ 35-37 og 39 i lov om integration af udlændinge i
Danmark og af tilskud efter lov om individuel boligstøtte og lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.
Det foreslås, at § 7
ændres således, at jobpræmien ikke medregnes ved beregning af ressourceforløbsydelse. Derved sikres det, at personer, der modtager
ressourceforløbsydelse, sidestilles med modtagere af de øvrige ydelser, som nævnt i § 7, og at de dermed får et økonomisk
incitament i form af en jobpræmie til at finde arbejde.
Efter de gældende regler i lov om social pension har førtidspensionister ret til at modtage førtidspensionen i udlandet, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldte.
Det foreslås, at det fremadrettet ikke er hele førtidspensionen, der kan modtages i udlandet efter § 3, stk. 5 i lov om social
pension. Det foreslås, at en del førtidspensionsbeløbet udgøres af et fastsat pensionstillæg, og at dette pensionstillæg ikke kan
modtages i udlandet efter § 3, stk. 5 i lov om social pension.
Ligebehandlingsbestemmelsen i EF-forordningen om social sikring fører til, at en person, der er omfattet af forordningen, kan få
udbetalt pensionen under bopæl i et andet EU/EØS–land og Schweiz, med samme beløb som ved bopæl i Danmark i det omfang, de øvrige
betingelser for ret til pension er opfyldt. Det kan endvidere fremgå af indgåede overenskomster om social sikring mellem Danmark
og andre lande, at visse regler i lov om social pension er fraveget.
Det foreslås i § 22, stk. 10, at den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov om social pension fortsat finder anvendelse for
førtidspensionister, der den 31. december 2012 havde ret til at modtage førtidspensionen under fast bopæl i udlandet, så længe
førtidspensionisten har uafbrudt fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.4.2.2, samt til bemærkningerne til § 21.
Til nr. 2 (§§ 16-19)
Til § 16
Efter gældende regler kan førtidspension tilkendes personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen. Det er en betingelse for
at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende
uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand
til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Det foreslås i stk. 1, at førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen. Formålet er at flest
mulige skal i arbejde og forsørge sig selv og adgangen til førtidspension begrænses.
Det foreslås i stk. 2, at personer i alderen 18 til 39 år dog kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på
grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.
Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle
arbejdsevnen, skal stadig kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge
af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske
behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt
accelererende.
Det foreslås i stk. 3, at det, som hidtil, er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt
nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden
lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Efter lovforslaget lempes kriterierne for visitation til fleksjob. Det betyder samtidig, at betingelserne for tilkendelse af
førtidspension skærpes. En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunen vurderer, at borgeren aktuelt
alene kan arbejde få timer om ugen, vil således kunne blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at den
pågældendes arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig periode, således at personen kan øge sin arbejdsindsats på et senere
tidspunkt. Hvis arbejdsevnen derimod vurderes ikke at kunne forbedres, og den pågældende varigt kun kan arbejde få timer om ugen,
skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.2.
Til § 17
Efter gældende regler skal kommunalbestyrelsen behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der
findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I
sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til
behandling efter reglerne om førtidspension.
Det foreslås i stk. 1, at den hidtil gældende § 17, stk. 1, 1. pkt. videreføres som stk. 1, med indsættelse af en henvisning til
stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at sager der efter anmodning fra borgeren skal behandles på det foreliggende dokumentationsgrundlag,
forelægges for kommunens rehabiliteringsteam umiddelbart efter ansøgningen. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal behandle
sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen. Hensigten er at
sikre en fortsat hurtig behandling af sager, der skal behandles på det foreliggende dokumentationsgrundlag.
Forslaget er en konsekvens af, at alle sager om førtidspension skal behandles i kommunens rehabiliteringsteam, inden der kan
træffes afgørelse i sagen. Det bemærkes, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, uanset hvilken
indstilling rehabiliteringsteamet kommer med. Dette følger af selve retten til, at borgeren kan anmode om, at der alene tages
stilling til spørgsmålet om førtidspension. Selvom rehabiliteringsteamet har indstillet, at der gives afslag på førtidspension
påbegyndes sagen alligevel som en førtidspensionssag, hvorefter kommunen kan give afslag på tilkendelse af førtidspension.
Den foreslåede stk. 3, svarer til den hidtil gældende stk. 2. Der er tale om en videreførelse af kommunalbestyrelsens adgang til
at påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse
herom.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.2.
Til § 18
Efter gældende regler træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension,
når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved
aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.
Det foreslås, at det er en forudsætning for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har
været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.
Før en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, er det som hidtil en betingelse, at pågældendes arbejdsevne
ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, og det forudsættes, som
noget nyt, at borgeren har deltaget i ressourceforløb.
Det vil dog fortsat som efter hidtil gældende regler være muligt at behandle en sag efter reglerne om førtidspension, uden at den
pågældende forud har deltaget i et ressourceforløb, hvis det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes
arbejdsevne ikke kan forbedres. Sådanne sager kræver også, at rehabiliteringsteamet har vurderet sagen og er kommet med en
indstilling, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om førtidspension.
Det foreslås endvidere præciseret, at kommunalbestyrelsen i sager om ansøgning om førtidspension, jf. § 17, stk. 2, træffer
afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension uden at det skal være dokumenteret, at pågældendes
arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb, aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre
foranstaltninger,.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.2.
Til § 19
Stk. 1
Efter de gældende regler, jf. lovens § 19, skal grundlaget for en afgørelse om førtidspension blandt andet bestå af en redegørelse
for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem.
Det foreslås, at det fortsat er kommunen, der har kompetencen til at træffe afgørelser om førtidspension. Rehabiliteringsteamets
indstilling er ikke bindende for kommunens afgørelse om førtidspension. Det forudsættes dog, at teamets indstilling tillægges stor
vægt ved kommunens vurdering af, om der kan tilkendes førtidspension. Hvis kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets
indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer
kommunen afgørelse.
I relation til reglerne for tilkendelse af førtidspension skal den systematiske beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer
sammenholdt med dokumentationen for den faktisk gennemførte indsats efter rehabiliteringsplanen og ressourceforløb, således udgøre
grundlaget for vurderingen af, om der vil kunne tilkendes førtidspension. Kommunen skal gennemføre en selvstændig vurdering i
forhold til tilkendelse af førtidspension, således at det sikres, at der alene tilkendes førtidspension, hvis der er en
tilstrækkelig og objektivt sammenhængende dokumentation for, at nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og af et sådant omfang, at
der kan tilkendes førtidspension i henhold til praksis.
Hvis kommunen vurderer, at personen på trods af, at vedkommende har deltaget i et ressourceforløb, i kraft af sine ressourcer
burde kunne arbejde indenfor nærmere angivne jobfunktioner, fx i et fleksjob – selv om man ikke har kunnet dokumentere dette
gennem indsatsen, kan der ikke tilkendes førtidspension.
Det fremgår af pkt. 2.2.1.2, at kriterierne for visitation til fleksjob lempes, således at kommunen kan visitere til et fleksjob,
selv om pågældendes arbejdsevne aktuelt er meget lille. Det betyder samtidig, at betingelsen for at være berettiget til
førtidspension skærpes. En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunen vurderer, at borgeren aktuelt
kun kan arbejde få timer om ugen, vil således kunne blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågældendes
arbejdsevne indenfor en rimelig periode kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats på et senere tidspunkt. Hvis
arbejdsevnen derimod vurderes ikke at kunne forbedres, og den pågældende varigt kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen
vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension.
I kommunens vurdering kan der i forhold til kravet om nedsættelse af arbejdsevnen henses til hidtil gældende praksis for
tilkendelse af førtidspension. Afgørelsen skal dog træffes under hensyn til de foreslåede ændrede regler om aldersgrænser,
deltagelse i ressourceforløb, timetal i fleksjob m.v., samt til fremtidig praksis på området.
Stk. 2.
Kommunerne benytter sig i dag i vid udstrækning af lægefaglig bistand fra lægekonsulenter, som enten er ansat i kommunen eller er
eksterne konsulenter. Der er ikke fastsat bindende regler om lægekonsulenters medvirken i kommunernes behandling af sager om fx
fleksjob og førtidspension.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 4, at kommunerne fremover ved behandlingen af bl.a. sager, som skal behandles i
rehabiliteringsteamet alene kan benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion i det omfang, der er behov for
sundhedsfaglig assistance.
Forslaget indebærer, at kommunerne ikke kan benytte egne ansatte eller eksterne lægekonsulenter uden for regionens kliniske
funktion, fx i forbindelse med vurderingen af det helbredsmæssige dokumentationsgrundlag i forhold til tilkendelse af
førtidspension.
Der foreslås indsat en bestemmelse, der præciserer dette med henvisning til §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats.
Stk. 3
Det foreslås, at der indsættes en henvisning til bestemmelsen i § 25 e, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, som bemyndiger beskæftigelsesministeren til efter forhandling med social- og integrationsministeren og
ministeren for sundhed og forebyggelse at fastsætte nærmere regler om organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den
sundhedsfaglige rådgivning fra klinisk funktion.
Det foreslås desuden præciseret, at de regler, der vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, finder tilsvarende
anvendelse i sager om førtidspension
Reglerne vil blive udarbejdet med udgangspunkt i bl.a. tidligere udsendte vejledninger og skrivelser om lægekonsulenters medvirken
i den kommunale sagsbehandling med de korrektioner i forhold til de udmeldte retningslinjer, der er nødvendige som følge af den
ændrede organisering af den sundhedsfaglige rådgivning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.4.1.3.
Til nr. 3 (§§ 16-19)
Lov om social pension §§ 16-19, som affattet ved lovforslagets § 11, nr. 3, svarer til bestemmelserne i lovforslagets § 11, nr. 2,
med indarbejdelse af de allerede vedtagne bestemmelser om indførelse af seniorførtidspension, der først træder i kraft 1. januar
2014, samt konsekvensændringer som følge af forslaget i § 11, nr. 2.
Lov om social pension §§ 16-19, er af lovtekniske årsager affattet i deres helhed i § 11, nr. 3, for at sikre korrekt sammenhæng
af bestemmelserne med virkning fra 1. januar 2014.
Reglerne om seniorførtidspension fremgår af lov nr. 1386 af 28. december 2011, § 1, nr. 3-5. Efter disse bestemmelser kan en
person med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet fra 5 år før folkepensionsalderen ansøge om førtidspension
(seniorførtidspension). Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om
førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, når ansøgeren er 5 år eller kortere tid fra folkepensionsalderen og har
haft en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Der iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle
arbejdsevnen. Kommunen kan dog indhente nye oplysninger til brug for sagens afgørelse. Social- og Integrationsministeren
fastsætter regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.
Den foreslåede bestemmelse i § 16, viderefører den foreslåede bestemmelse til § 16 i lov om social pension, som affattet ved
lovforslagets § 11, nr. 2.
Ved den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 1, videreføres den foreslåede bestemmelse til § 17, stk. 1, som fremgår af
lovforslagets § 11, nr. 2, med en indsat henvisning til § 17, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2 viderefører uændret den foreslåede bestemmelse til § 17, stk. 2, som fremgår af
lovforslagets § 11, nr. 2.
Det foreslås i § 17, stk. 3, at personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet fra 5 år før folkepensionsalderen
kan ansøge om seniorførtidspension. . Der iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen.
Kommunalbestyrelsen kan dog indhente nye oplysninger til brug for sagens afgørelse. Dette forslag svarer til reglerne, der fremgår
af lov nr. 1386 af 28. december 2011, § 1, nr. 3-5. der træder i kraft den 1. januar 2014.
Som en konsekvens af forslaget om indførelse af rehabiliteringsteam foreslås det, at kommunalbestyrelsen forelægger sagen for
kommunens rehabiliteringsteam, og at kommunen umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen træffer afgørelse om,
at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.
Det bemærkes, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, uanset hvilken indstilling rehabiliteringsteamet
kommer med. Såfremt kommunen har vurderet, at ansøgeren opfylder betingelserne om langvarig og aktuel tilknytning til
arbejdsmarkedet, har borgeren ret til at få truffet afgørelse om berettigelsen til førtidspension. Selvom rehabiliteringsteamet
har indstillet, at der gives afslag på førtidspension påbegyndes sagen alligevel som en førtidspensionssag, hvorefter, kommunen
kan give afslag på tilkendelse af førtidspension.
Den foreslåede § 17, stk. 4, viderefører den foreslåede bestemmelse til § 17, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 11, nr. 2.
Det foreslås, at § 17, stk. 5, svarer til bemyndigelsesbestemmelsen i § 17, stk. 5, i lov om social pension som gældende fra 1.
januar 2014, jf. § 1, nr. 5 i lov nr. 1386 af 28. december 2011. Der er dog foretaget en konsekvensrettelse, idet der henvises til
§ 17, stk. 3 i stedet for § 17, stk. 4 som følge af dette lovforslag.
Den foreslåede § 18, viderefører den foreslåede bestemmelse til § 18 i lov om social pension, som affattet ved lovforslagets § 11,
nr. 2, med en konsekvensændring som følge af forslaget til et nyt stk. 3.
Den foreslåede § 19, stk. 1, viderefører uændret den foreslåede bestemmelse til § 19, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 11,
nr. 2.
Det foreslås i § 19, stk. 2, at § 19, stk. 1, nr. 1 og 2 ikke finder anvendelse ved behandlingen af ansøgninger om
seniorførtidspension. Forslaget svarer til bestemmelsen i § 1, nr. 7 i lov nr. 1386 af 28. december 2011, med konsekvensændringer
som følge af forslaget om indførelse af rehabiliteringsteam og ressourceforløb.
Den foreslåede § 19, stk. 3 viderefører uændret den foreslåede § 19, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 11. nr. 2.
Den foreslåede § 19, stk. 4 viderefører uændret den foreslåede § 19, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 11, nr. 2.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.4.1.3.
Til nr. 4 (§ 21, stk. 1)
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af lovforslagets § 11, nr. 2.
Til nr. 5. (§ 21, stk. 2)
Der er tale om en uændret videreførelse af § 21, stk. 2, i lov om social pension, Denne bestemmelse blev indført ved lov nr. 1386
af 28. december 2011 om forhøjelse af folkepensionsalder, indførelse af seniorførtidspension m.v. Denne lovændring træder i kraft
den 1. januar 2014. Med dette forslag er der ikke foreslået ændringer til bestemmelsen eller til ikrafttrædelsestidspunktet.
Til nr. 6 (§ 33 b, stk. 5)
Med ændringen ensrettes ordlyden af begrebet i bestemmelsen. Pensionsordningen, som paragraf 33 b omhandler, er i overskriften til
§ 33 b, og i § 33 b, stk. 1, benævnt ”supplerende arbejdsmarkedspension”. Det foreslås, at denne betegnelse også anvendes i § 33
b, stk. 5.
Til nr. 7 (§ 33 c, stk. 4-8)
Efter gældende regler udbetales der et engangsbeløb ved SUPP-medlemmets død før folkepensionsalderen. Engangsbeløbet udbetales til
boet, når ordningen er etableret i ATP, og til boet eller en begunstiget, når ordningen er etableret i et livsforsikringsselskab
eller pensionskasse. Ved dødsfald efter folkepensionsalderen er der ingen udbetaling. Engangsbeløbet udgør indeståendet på
pensionistens konto i ATP eller værdien af den optjente pensionsret i et livsforsikringsselskab elle pensionskasse.
Det foreslås i § 33 c, stk. 4
, at der indføres regler om udbetaling af et engangsbeløb ved dødsfald efter opnåelse af folkepensionsalderen, og at beregningen
af engangsbeløbet ved dødsfald ændres. Det foreslås, at der skal være dødsfaldsdækning både før og efter folkepensionsalderen.
Indførelse af en ret til et engangsbeløb ved dødsfald efter opnåelse af folkepensionsalderen finansieres af en lavere
dødsfaldsdækning end i dag ved dødsfald før folkepensionsalderen, således at den livsvarige alderspension fra SUPP ikke bliver
mindre som følge af de ændrede dødsfaldsregler.
Forslaget til § 33 c, stk. 4
, fastsætter endvidere nogle rammer for omfanget af dødsfaldsdækningen. Ved dødsfald før folkepensionsalderen foreslås det, at
engangsbeløbet mindst skal udgøre summen af 1/3 af de indbetalte bidrag og et tillæg. Ved dødsfald efter personens
folkepensionsalder foreslås det, at engangsbeløbet højst må udgøre summen af 1/2 af de indbetalte bidrag og et tillæg, jf.
forslaget til § 33 c, stk. 5 og 6.
Det foreslås i § 33 c, stk. 5,
at tillægget ved beregning af engangsbeløbet, jf. forslaget til § 33 c, stk. 5, ved dødsfald før folkepensionsalderen udgør et
beløb svarende til mindst 1/3 af et indestående på personens konto ultimo 31. december 2012 i ATP eller mindst 1/3 af værdien af
den erhvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse ultimo 31. december 2012.
Det foreslås endvidere i § 33 c, stk. 5, at tillægget ved beregning af engangsbeløbet, jf. forslaget til § 33 c, stk. 4, ved
dødsfald efter opnåelse af folkepensionsalderen udgør et beløb svarende til højst 1/2 af et eventuelt indestående på personens
konto pr. 31. december 2012 i ATP eller højst 1/2 af værdien af den erhvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller
pensionskasse pr. 31. december 2012.
Det foreslås i § 33 c, stk. 6,
at der ved opgørelsen af den mindste værdi af engangsbeløbet ved dødsfald før folkepensionsalderen og den højeste værdi af
engangsbeløbet ved dødsfald efter folkepensionsalderen, jf. § 33 c, stk. 4, der tillægges en forrentning af de indbetalte bidrag
og af tillægget frem til dødsfaldet. Det er den enkelte administrator af SUPP, dvs. Arbejdsmarkedets Tillægspension eller et
livsforsikringsselskab eller pensionskasse, der fastsætter renten, der forudsættes ikke at kunne blive negativ. Udgangspunktet for
fastsættelsen af renten kan være den af Finanstilsynet fastsatte diskonteringsrente ved opgørelse af pensionsforpligtigelser.
Det foreslås i § 33 c, stk. 7,
at engangsbeløbet ved dødsfald efter folkepensionsalderen aftrappes over 5-10 år fra folkepensionsalderen. Det er op til den
enkelte administrator af SUPP at fastlægge den konkrete aftrapning inden for disse rammer, jf. også bemærkningerne til nr. 7 (§ 33
d, stk. 5) om SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der er ikke noget krav, at aftrapningen sker gradvis. Dødsfaldsydelsen kan
godt udformes således, at den udgør samme beløb i perioden med dødsfaldsdækning, dvs. i minimum 5 år og højest 10 år fra
folkepensionsalderen.
Til nr. 8 (§ 33 d, stk. 1-5)
§ 33 d i lov om social pension vedrører indbetalinger til SUPP, når denne administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Efter
gældende regler indbetales bidrag til SUPP-ordningen i ATP-regi, der indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, til en
særskilt konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Afkast tilskrives det enkelte SUPP-medlems konto. Når SUPP-medlemmet når
folkepensionsalderen, anvendes det indestående på personens konto til erhvervelse af livslang pension i Arbejdsmarkedets
Tillægspension på samme vilkår, som gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspensions egne medlemmer, dog således at SUPP-medlemmer ved
erhvervelse af pensionsret ikke opnår ret til ATP-medlemmernes dødsfaldsydelser og derfor heller ikke betaler herfor ved
erhvervelsen.
Det foreslås i § 33 d, stk. 1
, at bidragsbeløb, som indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, anvendes til løbende erhvervelse af pension efter nærmere
regler fastsat i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der henvises til forslagets § 8, nr. 3, om forslag til regler i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Forslagets § 33 d, stk. 2,
svarer til gældende regler. Det foreslås, at ved for sen indbetaling af bidrag til ATP Livslang Pension, kan anvendes samme
rentebestemmelse, som følger af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås i § 33 d, stk. 3,
at det udbetalte engangsbeløb ved dødsfald før folkepensionsalderen, som minimum skal udgøre indeståendet på den enkeltes
særskilte konto den 31. december 2012. Herved sikres det, at eksisterende medlemmer af SUPP ikke mister rettigheder ved overgangen
til en ændret dødsfaldsdækning.
Det foreslås i § 33 d, stk. 4,
at udbetalingen af ATP Livslang Pension optjent ved indbetaling af SUPP bidrag følger reglerne i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension for udbetalingen af ATP Livslang Pension optjent ved indbetaling af ATP bidrag.
Det foreslås i § 33 d, stk. 5,
at social- og integrationsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte nærmere
regler om administrationen af SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det er hensigten at fastsætte dødsfaldsydelsen i SUPP i
Arbejdsmarkedets Tillægspension således, at den både før og efter folkepensionsalderen udgør halvdelen af de indbetalte bidrag
efter 1. januar 2013 med tillæg af et beløb svarende til halvdelen af et eventuelt indestående på personens konto pr. 31. december
2012, og med tillæg af forrentning frem til dødsfaldet, dog med den aftrapning, der er fastsat i overensstemmelse med forslaget
til § 33 c, stk. 7, i lov om socialpension, jf. forslagets § 11, nr. 7. Det er hensigten at fastsætte aftrapningen således, at
engangsbeløbet fra folkepensionsalderen nedsættes med 1/60 for hver påbegyndt kalendermåned dødsfaldet sker efter
folkepensionsalderen, og således at engangsbeløbet bortfalder fuldt ud 5 år efter folkepensionsalderen.
Til nr. 9 (§ 33 e, stk. 2)
§ 33 e i lov om social pension vedrører indbetalinger til SUPP, når denne administreres af et livsforsikringsselskab eller en
pensionskasse. Det foreslås i § 33 e, stk. 2, at det udbetalte engangsbeløb ved dødsfald før folkepensionsalderen som minimum skal
udgøre værdien af den optjente pensionsret den 31. december 2012. Herved sikres det, at denne personkreds ikke mister rettigheder
ved overgangen til en ændret dødsfaldsydelse.
Til nr. 10 (§ 49, stk. 1)
Af lovtekniske årsager er § 49, stk. 1, affattet i sin helhed for at sikre korrekt sammenhæng i bestemmelsen med virkning fra 1.
januar 2013.
Bestemmelsen, som opregner alle relevante satser, fradragsbeløb og formuegrænser efter lov om social pension, blev nyaffattet i §
7, nr. 1, i lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov
om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den
supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister). Denne lov træder i kraft den 1. januar 2013.
Der er med dette forslag alene foretaget indholdsmæssige ændringer i § 49, stk. 1, nr. 8.
Efter gældende regler i lov om social pension består førtidspensionen af et fastsat beløb på 208.176 kr. årligt for enlige
førtidspensionister og 176.952 kr. årligt for førtidspensionister, der er gift eller samlevende. Satserne er angivet i
2013-niveau.
Det foreslås, at en del af førtidspensionen udgøres af et pensionstillæg, og at pensionstillægget udgør 57.000 kr. for enlige og
49.000 kr. for gifte og samlevende. Satserne er angivet i 2013 niveau. De fastsatte beløb reguleres. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger i pkt. 2.4.2.2.
Med den foreslåede affattelse af servicelovens § 100, stk. 3, ændres udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, således at de faste
ydelsestrin, som tilskuddet udbetales efter, afskaffes. Det foreslås således, at tilskud til nødvendige merudgifter som i dag kan
ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned, men at tilskuddet fastsættes ud
fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Om gældende ret henvises til
pkt. 2.4.4.1 i de almindelige bemærkninger.
Med forslaget ændres der ikke på, at udmålingen af tilskuddet til nødvendige merudgifter skal ske på grundlag af de
sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte. Reglen herom videreføres således uændret.
Forslaget indeholder endvidere ingen ændringer i forhold til de betingelser, der i øvrigt skal være opfyldt, for at en person er
berettiget til hjælp til dækning af nødvendige merudgifter, herunder betingelserne i forhold til personkreds, (om justering af
personkreds, se dog nr. 2), betingelsen om årsagssammenhæng mellem merudgifterne og den nedsatte funktionsevne og betingelsen om,
at merudgiften ikke må kunne dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven. Disse betingelser videreføres
således uændret.
Hvis forslaget vedtages, vil der blive foretaget konsekvensændringer i bekendtgørelse nr. 648 af 25. juni 2012 om nødvendige
merudgifter ved den daglige livsførelse, som er udstedt med hjemmel i servicelovens § 100, stk. 4, der giver social- og
integrationsministeren hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor.
Endvidere vil der i bekendtgørelsen blive fastsat regler om, hvornår ydelsesmodtageren har ret til at få omberegnet et tidligere
fastsat tilskud til dækning af merudgifter. Her tænkes på den situation, hvor de sandsynliggjorte merudgifter er steget, efter at
kommunen har fastsat tilskuddet. Det vil i bekendtgørelsen blive fastsat, at uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter,
som ligger til grund for kommunens fastsættelse af den udbetalte hjælp, kan ydelsesmodtageren først forlange at få fastsat ydelsen
på ny, når der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse. Såfremt kommunen herefter finder grundlag for en ændret
fastsættelse af den udbetalte hjælp, skal ændringen ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i de
sandsynliggjorte merudgifter fandt sted. Formålet med denne regel er at sikre, at det foreslåede udmålingssystem for
merudgiftsydelsen ikke medfører væsentligt øget administration i kommunerne. Samtidig skal reglen også sikre, at ydelsesmodtagerne
inden for en rimelig periode (et år, jf. ovenfor) kan forlange at få fastsat deres merudgiftsydelse på ny, hvis der sker
stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter.
Såfremt lovforslaget vedtages, vil det ændrede udmålingssystem gælde for alle bevillinger af merudgiftsydelse, både eksisterende
og nye bevillinger. Der vil således i forbindelse med lovens ikrafttræden skulle ske en omberegning af alle eksisterende
bevillinger, således at udmålingen af ydelsen fremadrettet sker i overensstemmelse med den foreslåede ændring.
Til nr. 2 (§ 100, stk. 5)
Med den foreslåede tilføjelse i § 100, stk. 5, sker der en justering i den personkreds, der kan modtage hjælp til dækning af
nødvendige merudgifter. Det foreslås således, at personer, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som samtidig er bevilget kontant tilskud til ansættelse af hjælper efter
servicelovens § 95, får ret til hjælp til dækning af nødvendige merudgifter.
Forslaget indebærer i øvrigt ingen ændringer i forhold til vurderingen af, om en person er omfattet af personkredsen for
merudgiftsydelsen. Det er således uændret en betingelse for at være omfattet af personkredsen, at personen er mellem 18 år og
folkepensionsalderen eller har opsat udbetalingen af folkepensionen, ligesom personen skal have en varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne.
Til nr. 3 (§ 182, stk. 5)
Med den foreslåede bestemmelse i servicelovens § 182, stk. 5, sker der en regulering af bagatelgrænsen for merudgiftsydelsen. Det
foreslås således, at beløbet på 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned, som de sandsynliggjorte merudgifter skal
overstige, før der kan udbetales hjælp, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2014.
Efter de gældende regler i lov om frikommuner har kommunalbestyrelserne i frikommunerne mulighed for at træffe beslutning om at
fravige reglerne i § 74 c i lov om aktiv socialpolitik således, at revurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er
opfyldt, gennemføres i forbindelse med den løbende opfølgning i det individuelle kontaktforløb. Der er ikke fastsat procesregler
for, hvordan opfølgningen i forbindelse med det individuelle kontaktforløb skal foretages.
Hvis en frikommune i forbindelse med den løbende opfølgning vurderer, at en person ikke længere opfylder betingelserne for
fleksjob, og dermed for fortsat udbetaling af ledighedsydelse, skal frikommunen, inden der træffes afgørelse om dette, anvende
betingelserne i § 74 c, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. forslagets stk. 2. Det medfører, at frikommunen skal give
borgeren et tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der skal endvidere udarbejdes de
redegørelser, der fremgår af § 74 c, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Dette gælder dog ikke, hvis frikommunen har truffet
afgørelse om, at borgeren er berettiget til førtidspension.
Hvis frikommunen ved en afgørelse efter forslagets stk. 2
om, at en person ikke opfylder betingelserne for fleksjob og dermed ikke længere er berettiget til ledighedsydelse, ikke har fulgt
reglerne i § 74 c, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, kan frikommunen ikke modtage refusion for udgifter til kontanthjælp
i 36 måneder, jf. § 7, stk. 3, i lov om frikommuner.
Som en konsekvens af at § 104 a i lov om aktiv socialpolitik ophæves, således at kommunerne ikke længere mister retten til
refusion, hvis de ikke har gennemført revurderingen rettidig og efter de regler, der følger af § 74 c, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik, foreslås det, at § 7, stk. 3, i lov om frikommuner, ligeledes ophæves.
Den kommunale budgetgaranti indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter på visse
områder, herunder kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse og førtidspension. Kompensationen sker via en regulering af
bloktilskuddet.
Den foreslåede ændring indebærer, at udgifter til ressourceforløbsydelse samt udgifter til aktivering af modtagere af
ressourceforløbsydelse vil være omfattet af den kommunale budgetgarantiordning.
De foreslåede ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven er en konsekvens af forslaget om, at opsparing i SUPP-ordningen i
ATP-regi løbende anvendes til køb af pensionsret i ATP i stedet for som efter gældende regler først, når den pensionsberettigede
når folkepensionsalderen.
En SUPP-ordning, hvor der løbende erhverves ATP-pension, beskattes som ATP-pension, dvs. på institutniveau. Når indbetalinger til
SUPP-ordninger i ATP løbende indgår i ATP-ordningen, bliver særreglen om individbeskatning af SUPP-ordninger i ATP i
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, litra a, og bestemmelsen om opgørelse af det skattepligtige afkast for
SUPP-ordningen i § 5 i pensionsafkastbeskatningsloven for så vidt angår SUPP i ATP, derfor overflødige.
På den baggrund forslås det i nr. 1 at ophæve individbeskatningen af SUPP-ordninger i ATP-regi i pensionsafkastbeskatningslovens §
1, stk. 1, nr. 1, litra a, og i nr. 2 foreslås det at præcisere, at § 5 ikke finder anvendelse på SUPP-ordninger i ATP-regi.
Herudover foreslås det i nr. 3, at ophæve undtagelsen for SUPP-ordninger i pensionsafkastbeskatningslovens § 6 om
institutbeskatning af ATP.
Der er tale om konsekvensændringer i pensionsbeskatningsloven som følge af de foreslåede ændringer i §§ 33 c og d i lov om social
pension, jf. lovforslagets § 11, nr. 7 og 8.
Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 29 B, nr. 3, at der af udbetaling af engangsbeløb efter § 33 c, stk. 4, § 33 d, stk. 2,
og § 33 e, stk. 2, i lov om social pension, betales en afgift på 40 pct.
Det er i § 33 c, stk. 4, i lov om social pension foreslået, at der indføres regler om udbetaling af et engangsbeløb ved dødsfald
efter opnåelse af folkepensionsalderen, jf. lovforslagets § 11, nr. 7.
Det er hensigten, at udbetaling af sådanne engangsbeløb i lighed med udbetaling af engangsbeløb efter den gældende § 33 c, stk. 4,
som efter forslaget bliver til § 33 c, stk. 8, i lov om social pension skal pålægges en afgift på 40 pct. Det foreslås derfor i
pensionsbeskatningslovens § 29 B, nr. 3, at indsætte en henvisning til § 33 c, stk. 4 og stk. 8, i lov om social pension.
Det er i § 33 d, stk. 3, i lov om social pension foreslået, at det udbetalte engangsbeløb ved dødsfald før folkepensionsalderen
som minimum skal udgøre indeståendet på den enkeltes særskilte konto den 31. december 2012, jf. lovforslagets § 11, nr. 8. Det er
endvidere i § 33 d, stk. 5, i lov om social pension foreslået, at social- og integrationsministeren efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte nærmere regler om administrationen af supplerende
arbejdsmarkedspension (SUPP) i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. ligeledes lovforslagets § 11, nr. 8. Det er hensigten at
fastsætte dødsfaldsydelsen i SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension således, at den både før og efter folkepensionsalderen udgør
halvdelen af de indbetalte bidrag efter 1. januar 2013 med tillæg af et beløb svarende til halvdelen af et eventuelt indestående
på personens konto pr. 31. december 2012, og med tillæg af forrentning frem til dødsfaldet, dog med den aftrapning, der er fastsat
i forslaget til § 33 c, stk. 7, i lov om social pension, jf. lovforslagets § 11, nr. 7.
Med lovforslaget bliver § 33 d, stk. 2, i lov om social pension ændret til en regel om, at der ved for sen indbetaling af bidrag
til ATP Livslang Pension, kan anvendes samme rentebestemmelse, som følger af ATP-loven. Henvisningen i pensionsbeskatningslovens §
29 B, nr. 3, til denne bestemmelse skal derfor ændres.
Det er hensigten, at udbetaling af engangsydelser efter de foreslåede regler i § 33 d, stk. 3 og 5, i lov om social pension skal
pålægges en afgift på 40 pct. Det foreslås derfor i pensionsbeskatningslovens § 29 B, nr. 3, at ændre henvisningen fra § 33 d,
stk. 2, i lov om social pension til § 33 d, stk. 3 og 5, i denne lov.
Lov om social pension §§ 16 til 19 er af lovtekniske årsager affattet i deres helhed for at sikre en korrekt sammenhæng i
bestemmelserne.
Som en konsekvens heraf ophæves bestemmelserne i § 1, nr. 3-9 i lov nr. 1386 af 28. december 2011 om ændring af lov om social
pension (Forhøjelse af folkepensionsalder, indførelse af seniorførtidspension m.v.), der træder i kraft den 1. januar 2014.
Til § 19
Til nr. 1
Efter § 2 i lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov
om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den
supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) foretages der en midlertidig mindreregulering af en række af
de satsregulerede ydelser i lov om aktiv socialpolitik, herunder kontanthjælp og ledighedsydelse og revalideringsydelse. Efter § 3
i lov nr. 928 af 18. september 2012 mindrereguleres den beregnede fleksydelse på tilsvarende måde.
Lov nr. 928 af 18. september 2012 træder i kraft den 1. januar 2013.
Af lovtekniske årsager er det foreslået i nærværende lovforslags § 3, nr. 31, at bestemmelserne om den midlertidige
mindreregulering af kontanthjælp, ledighedsydelse m.v. efter § 2, nr. 2, i lov nr. 928 af 18. september 2012, affattes på ny.
Dette er for at sikre en korrekt sammenhæng i bestemmelserne om satsregulering af kontanthjælp, ledighedsydelse m.v. i § 109 i lov
om aktiv socialpolitik.
Med samme begrundelse er det foreslået i lovforslagets § 7, at bestemmelserne om den midlertidige mindreregulering af fleksydelse
efter § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012, affattes på ny.
Som en konsekvens heraf foreslås det at ophæve bestemmelserne i § 2, nr. 2, og § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring
af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af
forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til
folkepensionister).
Ved § 7 i lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om
social pension og andre love blev § 49, stk. 1, nyaffattet af forenklingsmæssige grunde, således at alle beløb angivet i
bestemmelsen blev ændret til 2013-niveau.
Det foreslås at ophæve § 7, nr. 1, i lov nr. 928 af 18. september 2012. Forslaget er en konsekvens af, at den nyaffattede § 49,
stk. 1, ved lov nr. 928 af 18. september 2012 træder i kraft samtidig med forslaget til ændring af § 49, stk. 1, nr. 8, ved dette
lovforslag, jf. § 11, nr. 10, der har samme ikrafttrædelsesdato som lov nr. 928 af 28. september 2012. Lov om social pension § 49,
stk. 1, er af lovtekniske årsager affattet i sin helhed for at sikre en korrekt sammenhæng i bestemmelserne.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-6 og stk. 8. Der henvises til de almindelige bemærkninger
til § 15.
I stk. 2
foreslås det, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af §§ 73 d og e, jf.
forslagets § 1, nr. 47 og § 75, stk. 1, nr. 6, og § 77, stk. 3, jf. § 3, nr. 20, vedrørende krav om indlæggelse af cv i Jobnet,
deltagelse i cv-samtaler samt sanktioner ved manglende rettidig indlæggelse af cv i Jobnet og udeblivelse fra cv-samtale.
Det foreslås i stk. 3,
at for personer, der før tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelserne i §§ 73 d og e samt §§ 75, stk. 1, nr. 6, og § 77, stk. 2
og 3, har modtaget ledighedsydelse, skal der senest lægges cv i Jobnet og afholdes en cv-samtale 3 måneder efter denne
bestemmelses ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 4, at som følge af, at § 70 g og § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lov § 1,
nr. 41 og 48-50, skal notificeres over for EU-Kommissionen, kan forslaget have et andet ikrafttrædelsestidspunkt end de øvrige
forslag. Efter forslaget fastsætter beskæftigelsesministeren derfor tidspunktet for ikrafttræden af muligheden for, at
selvstændigt erhvervsdrivende kan få udbetalt et tilskud til, at den selvstændige kan fastholde sin beskæftigelse i den
selvstændige erhvervsvirksomhed.
I stk. 5
foreslås det, at §§ 25 b - 25 d og § 25 e, stk. 1 og 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,
jf. § 2, nr. 4, der vedrører samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, træder i kraft den
juli 2013. Som følge heraf foreslås det endvidere, at § 25 a, stk. 4, nr. 4, der vedrører repræsentation af regionen i
rehabiliteringsteamet ved en sundhedskoordinator, ligeledes træder i kraft den 1. juli 2013. Kommunerne og regionerne får dermed
tid til at forhandle samarbejdsaftalerne på plads. Herudover vil det understøtte, at alle regioner har etableret en klinisk
funktion, der kan levere alle nødvendige ydelser til kommunen.
Endvidere foreslås det, at en kommune og en region kan vælge at indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og
vurdering til kommunen fra en klinisk funktion i regionen som nævnt i §§ 25 b - 25 d, som har virkning fra et tidspunkt, der
ligger før 1. juli 2013. Det betyder, at en kommune og en region kan vælge at indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig
rådgivning og vurdering til kommunen fra en klinisk funktion i regionen som beskrevet i §§ 25 b - 25 d, som har virkning fra et
tidspunkt, der ligger før 1. juli 2013. Regionen kan ligeledes være repræsenteret i teamet ved en sundhedskoordinator fra klinisk
funktion på et tidligere tidspunkt, hvis kommunen og regionen har indgået en aftale om sundhedsfaglig rådgivning til kommunen, der
har virkning fra før den 1. juli 2013.
Det foreslås herudover, at kommunen, indtil der indgås samarbejdsaftale med regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering,
herunder om en sundhedskoordinatorfunktion, skal sørge for, at rehabiliteringsteamet har en sundhedsfaglig repræsentant, som kan
varetage sundhedskoordinatorfunktionen med sundhedsfaglig rådgivning i teamet, herunder med bidrag til rehabiliteringsteamets
indstilling. Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at kommuner og regioner ikke nødvendigvis skal indgå samarbejdsaftale om
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering før 1. juli 2013. I perioden frem til, at der indgås en aftale, er kommunen ansvarlig for,
at teamet har en repræsentant med den nødvendige sundhedsfaglige baggrund. Der skal som udgangspunkt være tale om en fagperson med
en lægefaglig baggrund. Det kan være en ansat i kommunen, regionen, mv. Ordningen gælder længst til 1. juli 2013. Fra dette
tidspunkt indgår regionen i rehabiliteringsteamet med en sundhedskoordinatorfunktion.
I stk. 6
foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for hvornår de relevante oplysninger om aktiviteter og indsatser
på det uddannelsesmæssige, social- og sundhedsrettede område skal indberettes og udveksles. Den konkrete udmøntning i
bekendtgørelsesform af relevante oplysninger afventer således et udvalgsarbejde med deltagelse af Beskæftigelsesministeriet,
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Social- og Integrationsministeriet og Finansministeriet samt KL og Danske Regioner med
henblik på at afdække modeller for etablering af det nødvendige data- og styringsgrundlag.
I stk. 7
foreslås en ændring som konsekvens af lovforslagets § 16, hvor de supplerende arbejdsmarkedspensioner for førtidspensionister
(SUPP) i ATP omlægges fra individ- til institutbeskatning.
Efter gældende regler skal ATP lave endelige opgørelser af SUPP’erne i ATP den 31. december 2012, når SUPP’erne overgår fra
individbeskatning til institutbeskatning. Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, skal pensionsafkastskatten afregnes
senest en måned efter den endelige opgørelse. Samtidig med indbetaling af pensionsafkastskatten skal ATP give den skattepligtige
underretning om indbetalingen.
Det findes ikke hensigtsmæssigt, at ATP skal foretage en selvstændig underretning af medlemmerne i SUPP om slutskatten samtidig
med betalingen af skatten, når underretningen i stedet kan foretages i forbindelse med den årlige pensionsoversigt fra ATP, der
forventes sendt til medlemmerne i foråret 2013. Det foreslås derfor at indføre en undtagelse til hovedreglen om samtidig
underretning, så ATP i denne særlige situation, hvor hele SUPP-bestanden i ATP overgår fra individ- til institutbeskatning den 1.
januar 2013, kan underrette den skattepligtige om betaling af skatten i den årlige pensionsoversigt. Særreglen har kun virkning
for underretning af den skattepligtige i perioden 1. januar 2013 til 30. juni 2013.
Det foreslås i stk. 8,
at §§ 16–19 i lov om social pension, som affattet ved lovforslagets § 11, nr. 3 og § 21, stk. 2, i lov om social pension, som
affattet ved lovforslagets § 11, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2014, svarende til ikrafttrædelsestidspunktet for de allerede
vedtagne bestemmelser om ansøgning om seniorførtidspension, jf. § 2 i lov nr. 1386 af 28. december 2011 om ændring af lov om
social pension (Forhøjelse af folkepensionsalder, indførelse af seniorførtidspension m.v.).
I stk. 1
foreslås det, at personer, der før lovens ikrafttræden er ansat i fleksjob som lønmodtager eller har modtaget tilbud om støtte i
form af tilskud på grund af en varigt nedsat arbejdsevne, fortsat skal have behandlet deres sag efter § 71, § 72 og § 75 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til løn og ansættelsesforhold og det tilskud, der kan ydes til selvstændigt
erhvervsdrivende. Der vil således ikke ske ændringer for denne persongruppe, så længe de pågældende fortsætter i samme fleksjob
eller med samme selvstændige virksomhed.
I stk. 2
foreslås det, at personer, der ved lovens ikrafttræden er i ansat i et fleksjob, fortsætter som hidtil i fleksjobbet. Det betyder,
at den ansatte fortsætter på de ansættelsesvilkår, som den pågældende er omfattet af i ansættelsen, og at arbejdsgiverens tilskud
beregnes efter de hidtidige regler i §§ 71 og 72 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Hvis en person i et fleksjob efter lovens ikrafttræden påbegynder et nyt fleksjob, bliver den pågældende omfattet af reglerne i §
70 c, § 70 e og § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til løn, ansættelsesvilkår og udbetaling af
fleksløntilskud. Dette gælder, uanset om der er en ledighedsperiode mellem de to fleksjob eller om der er indgået en aftale om
ansættelse i fleksjob inden lovens ikrafttræden med tiltrædelse den 1. januar 2013 eller derefter. Det betyder, at en aftale om
ansættelse i et fleksjob, der er indgået før lovens ikrafttræden med påbegyndelse efter lovens ikrafttræden, skal ændres i forhold
til løn og ansættelsesforhold, da ansættelsen vil være omfattet af reglerne i lovens § 1, nr. 41 i forhold til løn, opfølgning
m.v.
Der vil ikke være tale om et nyt fleksjob, hvis det alene er skånebehovet eller timetallet, der bliver ændret. Det samme vil være
tilfældet, hvis der ændres i den ansatte i et fleksjobs jobbeskrivelse fx som følge af en forfremmelse, men hvor
ansættelsesområdet og opgaverne er sammenfaldende med de hidtidige arbejdsopgaver. Det kan fx være tilfældet, hvis en fuldmægtig
bliver forfremmet til specialkonsulent, men ikke ændrer arbejdsopgaver.
Hvis den pågældende skifter tjenestested inden for fx en kommune eller fra et ministerium til et andet ministerium, fordi de
hidtidige arbejdsopgaver flyttes til et nyt tjenestested, vil der ikke være tale om et nyt fleksjob. Det samme vil gøre sig
gældende, hvis to virksomheder fusionerer eller der sker virksomhedsoverdragelse, og ansættelsesmyndigheden dermed bliver en
anden, men arbejdsopgaverne og ansættelsesvilkår er fortsat i uændret form. Det vil være tilfældet, hvis der sker omlægning af
ressortområder mellem forskellige ministerier fx at opgaver fra Integrationsministeriets ressort område bliver flyttet til
Beskæftigelsesministeriets område, og den ansatte i et fleksjob flytter med sine opgaver til Beskæftigelsesministeriet. Det samme
vil gøre sig gældende, hvis en statslig institution bliver overflyttet til fx ATP som følge af indførelsen af Udbetaling Danmark.
Der vil altid være tale om et nyt fleksjob, hvis den pågældende er ophørt i et fleksjob på grund af kontraktens ophør,
afskedigelse eller opsigelse. Hvis den fleksjobvisiterede skifter fra en arbejdsgiver til en anden arbejdsgiver inden for samme
eller et andet ansættelsesområde, vil der være tale om et nyt fleksjob, jf. dog ovenstående om skift af tjenestested.
Endelig vil det også være at betragte som et nyt fleksjob, hvis en ansat i fleksjob skifter til et nyt ansættelsesområde inden for
samme virksomhed/hos samme arbejdsgiver, og løn- og ansættelsesvilkårene er ændret. Det vil fx være, hvis en ansat i fleksjob har
arbejdet som pædagog, men på et tidspunkt skifter til administrativt arbejde på samme institution.
I stk. 3
foreslås det, at personer, der modtager tilbud i form af støtte på grund af en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, hvor
tilskuddet er tilkendt før den 1. januar 2013, får ret til ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor de er ophørt i deres
selvstændige virksomhed, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for ledighedsydelse, herunder at de ikke er selvforskyldt ledige.
Baggrunden for dette er, at personer, der modtager støtte efter den gældende § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er
visiteret til fleksjob på samme betingelser, som gælder for personer, der bliver visiteret til fleksjob som lønmodtager efter både
de gældende og nye regler. Der er derfor ikke behov for en ny visitation til fleksjob i lighed med, hvad der vil gælde for
personer, der fra den 1. januar 2013 får tilbud om støtte i form af tilskud på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen i
forhold til deres selvstændige virksomhed, jf. forslaget til § 1, nr. 41 til § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I stk. 4
foreslås det, at det alene er i sager, hvor der sker visitation til fleksjob, jf. 70 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller skal foretages en vurdering af, om en person fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, jf. § 74 c, i lov om aktiv
socialpolitik, fra den 1. januar 2013, at ophævelsen af § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslagets §
1, nr. 59, og § 104 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. forslaget § 3, nr. 29, får virkning. For sager, hvor visitationen til
fleksjob eller vurderingen af, om en person fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, er foretaget eller burde være foretaget
før den 1. januar 2013, skal de hidtil gældende regler i § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 104 a i lov
om aktiv socialpolitik fortsat anvendes.
I stk. 5
foreslås det, at personer, der før lovens ikrafttræden var berettiget til ledighedsydelse på over 89 pct. af højeste
dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fortsætter med at få udbetalt ledighedsydelse på mellem 90 og 91
pct. af dagpengenes højeste beløb frem til de bliver ledige efter ansættelse i et fleksjob. Ledighedsydelsen nedsættes dog til 89
pct. af højeste dagpengebeløb senest den 1. juli 2013. Herefter modtager de pågældende ledighedsydelse efter forslagets § 3, nr.
11 til § 74 a, i lov om aktiv socialpolitik. De pågældende får dermed en rimelig periode til at indrette sig på, at
ledighedsydelsen nedsættes til 89 pct. af højeste dagpengebeløb.
I stk. 6
foreslås det, at personer som har bevaret retten til ledighedsydelse på mellem 90 og 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf.
stk. 5, og som visiteres til ressourceforløb, kan modtage ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til deres hidtidige ydelse,
indtil ledighedsydelsen ville være sat ned efter stk. 5. Herefter nedsættes ressourceforløbsydelsen til et beløb svarende til 89
pct. af højeste dagpengebeløb, svarende til nedsættelsen i stk. 5.
I stk. 7
foreslås det, at person, der har mistet retten til ledighedsydelse, fordi de efter fleksydelsesalderen, som fastsat i lov om
fleksydelse, har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder, igen bliver berettiget til at modtage ledighedsydelse, jf.
forslaget til § 3, nr. 13 til § 74 b, stk. 2. Med bestemmelsen bliver personer, der havde mistet retten til ledighedsydelse,
således omfattet af en begunstigende afgørelse, da de igen kan modtage ledighedsydelse. Det er dog en betingelse, at den
pågældende opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse, jf. forslaget til § 3, nr. 13, til § 74 b, stk. 1, i lov om
aktiv socialpolitik, og står til rådighed for fleksjob ved at være aktivt arbejdssøgende, møde til indkaldte samtaler og tager
imod tilbud om fleksjob eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der forbedrer muligheden for
at komme i arbejde, jf. forslaget til § 3, nr. 20, til § 75 i lov om aktiv socialpolitik.
I stk. 8
foreslås det, at kontanthjælp og særlig ydelse, der inden lovens ikrafttræden er udbetalt til en person, der er visiteret til
fleksjob, indgår i opgørelsen af den periode på 18 måneder inden for 24 måneder, hvorefter kommunen afholder udgifterne til hjælp
fuldt ud. Efter de gældende regler i § 100, stk. 1, 3. pkt., § 104, stk. 1, 3. pkt., og § 104, stk. 2, 3. pkt., afholder kommunen
fuldt ud udgiften til hjælp, hvis en person, der er visiteret til fleksjob, har modtaget hjælp i en periode på 18 måneder indenfor
24 måneder efter visiteringen til fleksjob.
I stk. 9
foreslås det, at § 9 i lov om arbejdsskadesikring alene får virkning for sager, hvor tilskadekomne på ikrafttrædelsestidspunktet
eller senere visiteres til fleksjob. Sager, hvor den tilskadekomne inden den 1. januar 2013 er visiteret til fleksjob, behandles
efter de hidtil gældende regler i § 17 a i arbejdsskadesikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009.
Det foreslås i stk. 10,
at lovforslagets § 11, nr. 1, ikke finder anvendelse for personer, der ved lovens ikrafttræden, har ret til førtidspension efter
den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov om social pension, så længe førtidspensionisten har uafbrudt fast bopæl i et ikke
EU/EØS-land eller Schweiz.
Den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov om social pension finder fortsat anvendelse i disse tilfælde.
Flytning mellem forskellige ikke EU/EØS-lande eller Schweiz medfører således ikke tab af retten til at få udbetalt førtidspension
efter den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov om social pension. Hvis førtidspensionisten efterfølgende tager fast bopæl i et
EU/EØS-land eller Schweiz fortabes retten til at få udbetalt førtidspensionen efter den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov om
social pension. Pensionstillægget udbetales under bopæl i et EU/EØS-land eller Schweiz efter EU-forordningen og under bopæl i USA,
Indien, Sydkorea og Filippinerne efter den gældende overenskomst med disse lande.
Det foreslås i stk. 11
, at §§ 16-19 i lov om social pension, som affattet ved dette lovforslags § 11, nr. 2, ikke finder anvendelse i sager om
tilkendelse af førtidspension, hvis kommunalbestyrelsen før 1. januar 2013 har truffet afgørelse om, at sagen overgår til
behandling efter reglerne om førtidspension. Forslaget betyder, at de sager, der ved lovens ikrafttræden er overgået til
behandling efter reglerne om førtidspension, behandles færdig efter de hidtil gældende regler i §§ 16-19 i lov om social pension,
indtil der er truffet en endelig afgørelse i sagen.
I stk. 12
foreslås det, at det nuværende indestående på særskilte konti i SUPP for alle medlemmer i SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension
overføres til Arbejdsmarkedets Tillægspension og administreres og forvaltes sammen med fondens øvrige formue med virkning fra 1.
januar 2013. Den eksisterende SUPP ordning består pr. 1. januar 2012 af knapt 100.000 medlemmer. De største depoter i SUPP
ordningen er på ca. 50.000 kr., mens et gennemsnitligt depot er på ca. 23.500 kr. Efter overførslen af midlerne fra de særskilte
konti vil midlerne i SUPP og i ATP Livslang Pension indgå i et formuefællesskab, hvor der føres en fælles investeringspolitik på
tværs af alle rettigheder, og hvor risici vedrørende investeringer, afkast, solvens, levetid og realværdisikring deles og bæres i
fællesskab, og hvor der føres en fælles bonuspolitik med udgangspunkt i et fælles bonuspotentiale, hvorfra der kan udloddes bonus.
Der henvises til de almindelige bemærkninger for så vidt angår de administrative og økonomiske fordele ved dette formuefællesskab.
I stk. 13
foreslås det, at de enkelte SUPP-medlemmers opsparing på særskilte konti i SUPP hos Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31.
december 2012 i forbindelse med overførslen anvendes til at erhverve pensionsret i ATP Livslang Pension pr. 1. januar 2013
samtidig med den foreslåede ikrafttræden af denne lov. Erhvervelse af pensionsret sker efter fradrag af individuel PAL-skat.
Erhvervelse af pensionsret vil således blive fremrykket til 1. januar 2013, i stedet for på tidspunktet, hvor det enkelte medlem
når sin folkepensionsalder. Det skal bemærkes, at de nye regler for SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil gælde for personer
født 1. januar 1948 eller senere.
I stk. 14 og 15
fastlægges grundlaget for erhvervelse af pensionsret i ATP Livslang Pension i forbindelse med overgangen fra opsparing på
individuelle konti til ATP Livslang Pension. I lighed med hvad der gælder for erhvervelse af pensionsret ved de løbende
indbetalinger af bidrag, foreslås det at opdele den enkelte kontohavers indestående den 31. december 2012 i et garantibidrag og et
bonusbidrag.
Det foreslås, at størrelsen af garantibidraget udgør 80 pct. af indestående pr. 31. december 2012, svarende til størrelsen af det
garantibidrag, som i dag anvendes ved erhvervelse af pensionsret i Arbejdsmarkedet Tillægspension. For efterfølgende år vil
garantibidraget blive fastsat årligt af beskæftigelsesministeren i henhold til de gældende regler i § 8 c, stk. 3 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Garantibidraget foreslås anvendt til erhvervelse af garanteret pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Den resterende del af den enkelte kontohaversindestående pr. 31. december 2012 udgør bonusbidraget, som foreslås overført til
Arbejdsmarkedets Tillægspensions bonuspotentiale. Medlemmer i SUPP hos Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår således i en fælles
bonuspolitik med medlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor risici vedrørende investeringer, afkast, solvens, levetid og
realværdisikring deles og bæres i fællesskab.
I stk. 15
foreslås det, at garantibidraget anvendes til erhvervelse af pension den 1. januar 2013 i overensstemmelse med en af
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsat tarif. Før erhvervelsen
sker der ikke fradrag medbeløb efter § 16 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet den erhvervede pensionsret for medlemmer
af SUPP ikke omfatter ret til dødsfaldsydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
I stk. 16
foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter tariffen, jf. stk. 15, efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Tariffen fastsættes på grundlag af en pr. 31. december 2012 markedsværdibaseret optjeningsrente opgjort i
overensstemmelse med principperne i pensionsgrundlaget i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 18 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Som følge af at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2013, er det ikke muligt at anvende den tarif, som fastlægges af
beskæftigelsesministeren i henhold til § 8 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet denne tarif beregnes på grundlag af en
markedsværdibaseret optjeningsrente fastlagt ud fra en markedsrentekurve pr. 30. september 2012.
Det foreslås derfor, at tariffen i stedet fastsættes på grundlag af en markedsværdibaseret optjeningsrente pr. 31. december 2012
svarende til det tidspunkt, hvor de nye regler får virkning. Det foreslås endvidere at anvende de principper for fastlæggelse af
den markedsværdibaserede optjeningsrente og den bagvedliggende rentekurve, som er fastlagt i pensionsgrundlaget i Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Herved sikres, at kontohaverne indtræder i ATP-ordningen på
lige vilkår med ATP’s medlemmer.
Ved fastsættelse af tariffen kan Arbejdsmarkedets Tillægspension umiddelbart efter årsskiftet fremsende det tekniske
beregningsgrundlag for markedsrentekurven og tariffen til beskæftigelsesministeren, således at beskæftigelsesministeren i en
bekendtgørelse udstedt umiddelbart efter årsskiftet kan fastsætte tariffen efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Herved sikres, at de medlemmer, som efter forslagets § 21, stk. 17, kan vælge at udskyde erhvervelsen af
pensionsret til folkepensionsalderen, har et tilstrækkeligt og relevant grundlag for at kunne træffe beslutningen om eventuel
udskydelse.
For førtidspensionister, som i forvejen har en pensionsret i ATP Livslang Pension, vil de indbetalte bidrag til den SUPP blive
anvendt til en forhøjelse af medlemmets pensionsret i ATP Livslang Pension eksklusiv dødsfaldsrettighederne i ATP Livslang
Pension. Dette svarer til, hvad der gælder for de livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der forvalter SUPP, jf. § 33 e, hvor
indbetaling til SUPP efter gældende regler kan anvendes til en specificeret forhøjelse af en eksisterende livsvarig pensionsret.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har under 1.000 førtidspensionister, som ikke har indbetalt til ATP Livslang Pension. Deres
pensionsret hos Arbejdsmarkedets Tillægspension vil udelukkende bestå af deres pensionsret i SUPP.
I stk. 17
foreslås det, at medlemmer, der er født i perioden 1. januar 1949 til 31. december 1952 og som ultimo 2012 har sparet op på
særskilte konti i SUPP hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan fravælge at erhverve pensionsret den 1. januar 2013 og vente med
at erhverve pensionsret til de når folkepensionsalderen. De pågældende vil i stedet få overført deres indestående på den særskilte
konto til Arbejdsmarkedets Tillægspension og få forrentet det overførte beløb fra 31. december 2012 og frem til
folkepensionsalderen, jf. bemærkningerne til stk. 18, og på dette tidspunkt med det forrentede beløb erhverve ATP livslang pension
på de tarifvilkår, der gælder på dette tidspunkt, hvor kontohaveren når folkepensionsalderen.
På trods af, at det vurderes at være mest fordelagtigt for alle medlemmer af SUPP-ordningen at erhverve livslang pension allerede
januar 2013 indføres denne valgmulighed, da ændringerne til SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension sker meget tæt på
pensionering for denne gruppe. Derfor får denne gruppe mulighed for at vente med erhvervelsen, således at det kan ske ved
folkepensionsalder, som den enkelte hidtil har forventet.
I stk. 18
foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter de nærmere regler om størrelsen af renten samt principperne for
forretningen af deres indestående på særskilte konti fra den 31. december 2012 frem til folkepensionsalderen for personer, der har
valgt ikke at erhverve pensionsret for deres indestående den 1. januar 2013. Det er hensigten, at renten og principperne for
forrentningen så vidt muligt sker efter lignende principper som ved fastsættelsen af den forrentning, der sker ved beregning af
størrelsen af det udbetalte engangsbeløb ved af dødsfald, jf. bemærkningerne til forslagets § 8, nr. 3.
I stk. 19
foreslås det, at social- og integrationsministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte nærmere
regler om overførslen af de særskilte konti i SUPP hos Arbejdsmarkedets Tillægspension og erhvervelsen af pensionsrettigheder i
ATP Livslang Pension den 1. januar 2013. Det er hensigten at fastsætte regler således, at personer, som ikke ønsker at erhverve
livslang pensionsret den 1. januar 2013, skal give Arbejdsmarkedets Tillægspension meddelelse inden for et kortere tidsrum, fx 2
måneder, efter lovens ikrafttræden. De førtidspensionister, der er omfattet af denne mulighed vil modtage nærmere orientering
herom, herunder også den konkrete tidsfrist for tilbagemelding.
I stk. 20
foreslås, at § 16, nr. 1-3, har virkning fra og med indkomståret 2013. Det skal ses i sammenhæng med, at SUPP efter forslaget den
januar 2013 bliver en mere ATP-nær ordning som følge af formue- og investeringsfællesskab og løbende køb af pension i ATP. Der
henvises til de almindelige bemærkninger.
I stk. 21
og 22
foreslås det, at merudgifterne til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven er omfattet af DUT.
Med forslaget fraviges § 14, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud samt § 3, stk. 2, nr. 4, i lov om
regionernes finansiering. Bestemmelsen har til formål at fravige disse regler for kompensation af kommuner og regioner ved
merudgifter for kommunale og regionale arbejdsgivere som følge merudgifter til arbejdsskadeerstatninger, da
Beskæftigelsesministeriet ikke finder, at de kommunale og regionale arbejdsgivere skal kompenseres for disse arbejdsgiverudgifter.
Forslaget indebærer herefter, at alle arbejdsgivere - offentlige og private - berøres byrdemæssigt ens af stigende udgifter til
arbejdsskadeerstatninger.
Bestemmelsen svarer til § 89 i arbejdsskadesikringsloven.
Når et forsikringsselskab hæver forsikringspræmierne uden for hovedforfald, skal forsikringsselskabet tilbyde forsikringstagerne
(på arbejdsskadeområdet: arbejdsgiverne) at blive fritstillede. Det foreslås, at forsikringsselskaberne ikke skal fritstille
forsikringstagerne, der således ikke kan opsige forsikringerne alen på baggrund af præmieforhøjelser, der skyldes merudgifter som
følge af lovforslaget.
Bestemmelsen anvendes normalt ved ændringer af arbejdsskadesikringsloven, der medfører øgede udgifter for forsikringsselskaberne
og dermed for arbejdsgiverne.
Som det fremgår af lovforslaget økonomiske bemærkninger medfører lovforslaget øgede udgifter for forsikringsselskaberne og dermed
for arbejdsgiverne. Det skyldes, at den samlede indtjening i fleksjobbet fremover er mindre i forhold til gældende regler, og at
der indføres midlertidige fleksjob.
Det kan derfor være nødvendigt for forsikringsselskaberne at hæve forsikringspræmien for forsikringstagerne (de sikringspligtige
arbejdsgivere) uden for hovedforfald. Det er derfor hensigtsmæssigt, at en forhøjelse, der alene skyldes øgede udgifter som følge
af lovforslaget ikke medfører, at forsikringstageren skal fritstilles.
Forhøjer forsikringsselskabet præmien udover den forhøjelse, der er en følge a lovforslaget, skal forsikringstageren fritstilles
på normal måde.
I stk. 1
foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om
samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen og om fastsættelse af pris m.v., samt om krav til lægeattesters
udformning og indhold. Reglerne vil blive fastsat med henblik på at tilvejebringe attester, som kan bidrage til udvikling af
borgerens arbejdsevne mv.
Det foreslås i stk. 2,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og social- og integrationsministeren
fastsætter nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som
kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet samt i sager om
ressourceforløb og fleksjob. Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte bindende regler på området.
Der vil blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med udmøntning i bekendtgørelsesform, jf. persondatalovens §
57.
Endvidere foreslås det i stk. 3,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om krav til
tilrettelæggelse og indhold i den sundhedsfaglige rådgivning i sager på det øvrige beskæftigelsesområde, herunder sager om
kontanthjælp, sygedagpenge og revalidering. Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte bindende regler på
området.
Der vil blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med udmøntning i bekendtgørelsesform, jf. persondatalovens §
57.
Til nr. 5 (§ 58, stk. 2)
Efter den gældende § 58, stk. 2, kan oplysninger i det fælles datagrundlag bruges til fastlæggelse af borgernes rettigheder og
pligter efter lovgivningen, jobsøgning, matchkategorisering, tilrettelæggelse og opgørelse af indsatsen over for de forskellige
målgrupper, udarbejdelse af jobplaner samt understøttelse af selvbetjeningsløsninger og sagsbehandling, herunder af
arbejdsevnevurderinger, visitation, tilsyn, statistik og anden forvaltning af lovgivningen. Oplysningerne kan endvidere bruges til
kontrol.
Hensigten er, at den enkelte borger skal have en helhedsorienteret indsats, herunder relevante tilbud, aktiviteter og indsatser,
som både kan indeholde beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale- og sundhedsmæssige tilbud, aktiviteter og indsatser.
Det foreslås derfor, at § 58, stk. 2,
udbygges med rehabiliteringsplaner.
Til nr. 6 (§ 62, stk. 1)
Efter den gældende § 62, stk. 1, har offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen
af beskæftigelsesindsatsen, pligt til at indberette data om virksomheder og om borgeres beskæftigelsesprofil, forløb og modtagne
ydelser til det fælles datagrundlag.
Det foreslås, at offentlige myndigheder m.fl. også får pligt til at indberette relevante oplysninger om aktiviteter og indsatser
for borgerne på cpr.nummerniveau på uddannelses-, social- og sundhedsområdet.
På baggrund af det udvalgsarbejde, som er nævnt i de almindelige bemærkninger pkt. 2.6. vil kravene til indberetning blive
udmøntet i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen. Der vil også under
udvalgsarbejdet blive fastlagt, hvilke oplysninger om aktiviteter og indsatser på uddannelses-, social- og sundhedsområdet, der
vil være relevante af indberette. Der vil blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med udfærdigelsen af
bekendtgørelsen, jf. persondatalovens § 57.
Det foreslås endvidere, at der til brug for statistisk opfølgning og evaluering af indsatsen, skal kunne indhentes data om
borgernes afgang til uddannelse, job og andre forsørgelsesordninger, herunder sygedagpenge, SU, SVU, efterløn m.v.
Til nr. 7 (§ 63)
Til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen, den koordinerede indsats over for borgeren, opdateringen af it-systemer, som
anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug af offentlige
forsørgelsesydelser, kan der efter den gældende § 63 udveksles relevante oplysninger mellem følgende ministerier med tilhørende
styrelser m.fl.: Beskæftigelsesministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Ministeriet for Børn og Undervisning samt uddannelsesinstitutioner, kommuner,
arbejdsløshedskasser, told- og skatteforvaltningen, Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister og andre
myndigheder, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger.
Det foreslås, at § 63
udvides, så den også kommer til at omfatte oplysninger om uddannelsesmæssige, sociale og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser,
der er relevante for beskæftigelsesindsatsen.
For at der løbende kan skabes et overblik over den samlede indsats, foreslås det endvidere, at adgangen til at udveksle relevante
data mellem ministerierne med tilhørende styrelser m.fl. til brug for den koordinerede indsats over for borgeren og varetagelse af
beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen udvides med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne.
Til nr. 8 (§ 66, stk. 2)
Ved videregivelse af oplysninger, der ikke er indsamlet hos den registrerede selv, skal den dataansvarlige som udgangspunkt
orientere den registrerede om videregivelsen m.v., jf. persondatalovens § 29. I den udstrækning videregivelsen udtrykkeligt er
fastsat ved lov, kræves der ikke orientering af den registrerede, jf. persondatalovens § 29, stk. 2. Orientering af den
registrerede er heller ikke påkrævet, hvis underretningen viser sig umulig eller forholdsmæssigt vanskelig, jf. persondatalovens §
29, stk. 3.
Af administrative grunde foreslås derfor, at det kommer til at fremgå i den gældende § 66, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om indberetning og udveksling af uddannelsesoplysninger omfattet af den gældende § 68 a, stk. 8-11.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren på tilsvarende måde skal kunne fastsætte regler om indberetning og udveksling
af oplysninger omfattet af den foreslåede § 68 a, stk. 12 og 13. De nærmere regler vil blive fastlagt på baggrund af det
udvalgsarbejde, der er nævnt i de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.
Til nr. 9 (§ 68, stk. 8, 9 og 10)
Der er tale om redaktionelle ændringer, som følge af lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige
andre love, jf. lov nr. 641 af 14. juni 2010, hvor titlen på ”lov om vejledning om uddannelse og erhverv” blev ændret til ”lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.”.
Til nr. 10 (§ 68 a, stk. 12 og 13)
Af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob” fremgår, at der til både administrativt og statistisk brug skal
tilvejebringes det nødvendige datagrundlag.
Det foreslås i § 68 a, stk. 12
, at Beskæftigelsesministeriet til statistiske formål modtager data på individniveau om indsatsen på socialområdet for personer
omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Social- og Integrationsministeriet og kommunerne. Data anvendes i
Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf. den gældende § 59, stk. 2, til løsning af statistiske opgaver på
beskæftigelsesområdet.
Det foreslås endvidere i § 68 a, stk. 13
, at Beskæftigelsesministeriet til statistiske formål modtager data på individniveau om indsatsen på sundhedsområdet for personer
omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, regionerne og kommunerne. Data
anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf. den gældende § 59, stk. 2, til løsning af statistiske opgaver på
beskæftigelsesområdet.
På baggrund af udvalgsarbejdet, som er nævnt i de almindelige bemærkninger pkt. 2.6, vil kravene til indberetning blive udmøntet i
bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen, jf. senest bekendtgørelse nr.
334 af 30. marts 2012. Der vil også under udvalgsarbejdet blive fastlagt, hvilke oplysninger om aktiviteter og indsatser på
uddannelses-, social- og sundhedsområdet, der vil være relevante af indberette.
Beskæftigelsesministeriet kan efter gældende regler modtage uddannelsesoplysninger på individniveau, dvs. på cpr.nummerniveau, til
statistiske formål fra Danmarks Statistik, jf. § 68 a, stk. 11, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats.
Efter kontanthjælpsreglerne (§ 30) skal indtægter som hovedregel fratrækkes krone for krone i den beregnede kontanthjælp.
Det foreslås i lighed hermed, at indtægter også som hovedregel skal fratrækkes krone for krone i ressourceforløbsydelsen, med de
undtagelser der følger nedenfor. Det betyder bl.a., at hvis personen fx modtager sygedagpenge som led i et ansættelsesforhold,
eller andre offentlige ydelser, der træder i stedet for løn, vil dette beløb blive fradraget i ressourceforløbsydelsen eller
lignende. Dermed undgås, at personen modtager dobbeltforsørgelse fra det offentlige under sygdom.
For den del af persongruppen, der i dag har kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag, ses der ved fradraget af arbejdsindtægter i
kontanthjælpen bort fra et beløb på 14,99 kr. (2012-niveau) i timen, dog max for 160 timer om måneden.
Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at personer, der deltager i et ressourceforløb, skal have
mulighed for at beholde en større del af lønindtægten, hvis de får et job på det ordinære arbejdsmarked, end efter de regler der
gælder for kontanthjælp. Fradraget i ressourceforløbsydelsen skal således følge reglerne for fleksjobordningen.
Det foreslås derfor, at ressourceforløbsydelsen, i lighed med hvad der gælder for fleksløntilskuddet, jf. lovforslagets § 1, nr.
41 (§ 70 f), nedsættes med 30 pct. af lønnen inklusiv pension op til en løn på 13.000 kr. før skat, og derefter med 55 pct. af
lønnen. Den høje fradragsregel gælder alene for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked, herunder
udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejdsgivers konkurs m.v.
Lønindtægter trækkes først fra efter, at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle
kollektive pensionsbidrag. Det vil sige, at det er modtageren af ressourceforløbsydelsens skattepligtige personlige indkomst
opgjort på månedsbasis, som trækkes fra med ovennævnte modifikationer.
Stk. 3
For indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter
integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, foreslås det, at der gælder de samme fradragsregler som
for kontanthjælpsmodtagere.
Det foreslås derfor, at der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter § 68 ses bort fra 14,99 kr. pr. udført arbejdstime
for indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter
integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det foreslås endvidere, at det beløb, der samlet kan ses
bort fra, ikke kan beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.
Stk. 4
Det foreslås, at hovedreglen bliver, jf. § 68 a, stk. 1, og som efter de gældende regler for kontanthjælp, at indtægter trækkes
fra i hjælpen. I kontanthjælpssystemet findes der en række undtagelser vedrørende fradrag, og det foreslås, at disse også skal
gælde for modtagere af ressourceforløbsydelse. Det betyder bl.a., at der ikke sker fradrag for bl.a. invaliditetsydelse og
erhvervsevnetabserstatning m.v., jf. nedenfor.
Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i
lov om social service foreslås trukket fra i ressourceforløbsydelse, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til
ressourceforløbsydelsen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække.
Stk. 5
Der foreslås i lighed med gældende regler for kontanthjælp, at der ikke foretages fradrag i ressourceforløbsydelsen for:
Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.
Godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælp efter integrationslovens § 23 f.
Vederlag som tilforordnet ved valg.
Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser
m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.
Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter § 38 i lov om social
service.
Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i
mere end tre måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.
Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt
arbejde.
Jobpræmie udbetalt for perioden fra den 1. januar 2011 til og med den 31. december 2012 efter lov om en to-årig forsøgsordning
om jobpræmie til enlige forsørgere.
Jobpræmie udbetalt for perioden fra den 1. juni 2012 til og med den 31. maj 2014 efter lov om en to-årig forsøgsordning om
jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed.
De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 3 og 4, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for
ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i ressourceforløbsydelsen.
Det foreslås, at der anvendes samme sondring mellem formue og indtægter som for kontanthjælpsmodtagere. Formue er fx penge,
herunder overskydende skat, og værdier, som hurtigt kan omsættes til penge, fx aktier, obligationer, andre værdipapirer samt guld,
sølv o.l. Desuden omfatter begrebet kapitalpensioner, kostbart indbo, fx malerier og tæpper samt indbo udover det normale,
lotterigevinster, fx pengebeløb, forbrugsgoder, rejser m.v., biler, boliger og sommerhuse. En kapitalpension, der hæves, eller et
efterlønsbidrag, der udbetales, er fortsat formue.
Derimod vil et eventuelt afkast af formue eller et formuegode være en indtægt. Da ressourceforløbsydelsen er skattepligtig, skal
indtægter trækkes fra, uanset hvordan de behandles skattemæssigt.
Kapitel 11 og 12 i loven omhandler henholdsvis hvordan udbetaling af kontanthjælp sker samt i hvilke situationer der kan ske
tilbagebetaling af hjælpen, herunder særlig støtte efter § 34.
Da ressourceforløbsydelse så vidt muligt skal følge samme regler som kontanthjælp, dog uden at være ægtefælle- eller
formueafhængig, foreslås det, at kapitel 11 og 12 finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse.
Til nr. 11 og 12 (§ 74 a)
Efter de gældende regler har personer, der er visiteret til fleksjob, ret til ledighedsydelse, hvis de opfylder betingelserne i §
74 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. En person skal ved visitationen være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om
sygedagpenge eller om lov ret til orlov og dagpenge ved barsel, modtage sygedagpenge, deltage i revalidering efter en jobplan
efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller modtage ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet
beskæftigelse. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, modtager personen, der er visiteret til fleksjob, kontanthjælp, jf. §§ 11
og 25, eller hvis betingelserne for kontanthjælp ikke er opfyldt, særlig ydelse efter § 74 i.
Efter de gældende regler i § 74 d, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik udgør ledighedsydelsen et beløb, der svarer til, hvad den
pågældende i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i de
forudgående tre måneder. Ydelsen kan ikke udgøre mere end 91 pct. eller mindre end 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste
beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås, at alle fleksjobvisiterede fremover skal modtage ledighedsydelse, men på forskelligt niveau afhængigt af deres
hidtidige forsørgelsesgrundlag. Hvis betingelserne i forslaget til § 74 a, stk. 2
, i lov om aktiv socialpolitik, er opfyldt, modtager den fleksjobvisiterede ledighedsydelse med et beløb, der svarer til 89 pct.
af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Betingelserne i lovens § 74 a, stk. 2, er, at en person ved visitationen til fleksjob
ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller om lov ret til orlov og dagpenge ved barsel,
modtager sygedagpenge, deltager i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.
Hvis betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldt, modtager en person, der er visiteret til fleksjob og er forsørger, ledighedsydelse
med et beløb, der svarer til den kontanthjælp, der ydes til personer, der er forsørgere, eller, hvis personen ikke er forsørger,
med et beløb, der svarer til den kontanthjælp, der ydes til personer, der ikke er forsørgere, jf. forslag til § 74 a, stk. 3,
i lov om aktiv socialpolitik.
En person, som bliver ledig efter et fleksjob, vil uanset, at fleksløntilskuddet på baggrund af lønindkomst har været fuldt
aftrappet, være berettiget til ledighedsydelse, i det omfang den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob, herunder at
personen står til rådighed for fleksjob.
Hvis baggrunden for, at den pågældende har haft en lønindtægt på 36.352 kr. eller derover, er, at den pågældende har arbejdet i et
omfang, der medfører, at den pågældende ikke længere kan anses for berettiget til fleksjob, kan den pågældende få ledighedsydelse
efter de gældende regler i § 74 f og § 74 g i lov om aktiv socialpolitik om ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret
til fleksjob.
Ledighedsydelsen er uafhængig af formue og ægtefællens indkomst.
Efter de gældende regler kan fleksjobvisiterede, der ikke opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse, optjene retten
til ledighedsydelse ved at være ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. Tilsvarende gælder for personer,
der har mistet retten til ydelsen, jf. § 77 a, stk. 5.
Efter forslaget vil det være muligt at optjene retten til ledighedsydelse efter den høje sats, jf. stk. 2, ved at opfylde et
beskæftigelseskrav. For at optjene retten til ledighedsydelse skal man have været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de
seneste 18 måneder, jf. forslaget til lovens § 74 a, stk. 4
. Der er ikke noget krav til antallet af ugentlige arbejdstimer.
Personer, der modtager tilbud om støtte i form af tilskud til at bevare deres selvstændige virksomhed, jf. forslaget til § 70 g i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bliver ikke visiteret efter de samme regler som lønmodtagere. Efter forslaget til § 74 a,
stk. 5,
i lov om aktiv socialpolitik, vil de derfor alene have ret til ledighedsydelse ved ophør af deres selvstændige virksomhed, hvis de
pågældende er visiteret til fleksjob som lønmodtager efter reglerne i forslaget til § 70 a i lov om aktiv socialpolitik.
Efter de gældende regler i lovens § 74 d, stk. 6, offentliggør beskæftigelsesministeren endvidere størrelsen på det beløb, der kan
udbetales i ledighedsydelse. Dette videreføres i forslaget til § 74 a, stk. 10
, i lov om aktiv socialpolitik.
Der foretages en konsekvensændring i forslaget til § 74 a, stk. 9
, i lov om aktiv socialpolitik som følge af, at reglerne om rådighed og sanktioner nyaffattes, jf. forslagets § 3, nr. 20.
Efter forslaget til § 74 a, stk. 10
, skal beskæftigelsesministeren bekendtgøre størrelsen af ledighedsydelsen efter stk. 2 og 3.
Til nr. 13 (§ 74 b)
I lighed med de gældende regler i § 74 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, vil det fortsat være en betingelse for at kunne
modtage ledighedsydelse, at den pågældende opfylder betingelserne for at få et fleksjob og står til rådighed efter reglerne i §§
75-77 b, jf. forslagets § 3, nr. 20.
Forslaget til ophævelse af § 74 b, stk. 1, nr. 2-5, og stk. 2-6, i loven, er en konsekvens af forslagets § 3, nr. 22, som
indebærer, at reglerne om rådighed og sanktioner for modtagere af ledighedsydelse nyaffattes og flyttes til et nyt afsnit.
Efter de gældende regler i § 74 b, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik kan en modtager af ledighedsydelse ikke længere modtage
ledighedsydelse, når den pågældende i sammenlagt seks måneder har modtaget ledighedsydelse efter at have nået fleksydelsesalderen
efter lov om fleksydelse.
Med forslaget til § 74 b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, får den fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse med
henholdsvis 89 pct. af højeste dagpengesats eller et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere, ret til denne
ydelse i sammenlagt 6 måneder efter, at den fleksjobvisiterede har nået fleksydelsesalderen, jf. lov om fleksydelse. Ved ledighed
herefter modtager den fleksjobvisiterede ledighedsydelse svarende til et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne
ikke-forsørgere frem til folkepensionsalderen, eller til de overgår til fleksydelse.
Hvis en person modtager ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2, og den pågældende har forsørgerpligt over for børn, kan denne
få ledighedsydelse suppleret med kontanthjælp op til forsørgersatsen, hvis betingelserne for at modtage kontanthjælp er opfyldt.
Med lovforslaget er alle personer, der er visiteret til fleksjob, dermed sikret et forsørgelsesgrundlag frem til de når
folkepensionsalderen.
Til nr. 14 (§ 74 d)
Efter de gældende regler sker der fradrag i ledighedsydelsen for et eventuelt kortvarigt arbejde efter lovens § 74 d, stk. 3.
Kommunen foretager en beregning af ledighedsydelsens størrelse forud for hver udbetaling, der er baseret på oplysninger om fradrag
for arbejdsindkomst og anden indkomst, fx pensionsudbetalinger i ydelsesperioden. Fradraget i ledighedsydelsen sker i forhold til
den arbejdstid, som den pågældende har arbejdet i ugen i forhold til 37 timer, jf. § 74 d, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i § 74 d, stk. 2
, i lov om aktiv socialpolitik, at der i lighed med tidligere skal ske fradrag i ledighedsydelsen for lønindkomst og anden
indkomst, der træder i stedet for lønindkomst, når en person har arbejde af kortere varighed. Det foreslås, at beregningen af
fradraget i ledighedsydelsen sker efter de samme principper, som anvendes ved beregningen af det tilskud, der udbetales til
personer, der er ansat i fleksjob. Det betyder, at der foretages et fradrag på 30 pct. op til en A-indkomst, hvor der skal betales
AM-bidrag herunder personens eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag m.v. før skat på 13.000 kr. pr. måned (2012-pl) og derefter et
fradrag på 55 pct., hvis den samlede arbejdsindkomst før skat overstiger 13.000 kr. inkl. pension pr. måned (2012-pl).
Hvis en person har arbejde samtidig med udbetaling af ledighedsydelse, skal kommunen vurdere, om beskæftigelsen skal betragtes som
et fleksjob.
Det følger af forslaget til lovens § 74 d, stk. 3
, at kommunen udbetaler ledighedsydelse bagud i den følgende måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret, jf. lov om et
indkomstregister samt oplysninger om modtagerens af ledighedsydelse eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag, lønindkomst, indkomst
fra selvstændig bibeskæftigelse eller pensionsudbetaling fra udlandet.
Ved beregningen ses der bort fra arbejdsfrie indtægter fx erstatninger, herunder erstatninger udbetalt efter lov om
arbejdsskadesikring. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 41 til § 70 f om flekslønstilskud.
Da oplysningerne om indkomst sjældent vil være tilgængelige på opgørelsestidspunktet, sker fradraget i ydelsen forskudt i forhold
til den aktuelle måned. Fradrag for arbejde m.v. vil derfor først finde sted i ydelsen i den næstfølgende måned.
Det foreslås i § 74 d, stk. 4,
at modtageren af ledighedsydelse får pligt til at oplyse kommunen om sit eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning,
der er oprettet som led i et ansættelsesforhold. For kommunens indhentelse af andre oplysning om løn og arbejdsindtægter henvises
til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 41 til § 70 f. Der henvises endvidere til lovforslaget § 3, nr. 23, til § 91 i lov om
aktiv socialpolitik vedrørende tilbagebetaling af ydelser, når oplysningspligten ikke er overholdt.
Efter de gældende regler har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for beregning af ledighedsydelse,
herunder regler om fradrag i ledighedsydelse. Denne bemyndigelse videreføres med forslaget til § 74 d, stk. 5
, i lov om aktiv socialpolitik, og vil blive udnyttet til at fastsætte regler for indtægter m.v. i samme omfang som efter de
gældende regler.
Til nr. 15 og 16 (§ 74 e)
Efter de gældende regler kan der i det ferieår, hvor personen opnår ret til ledighedsydelse, eller hvor den pågældende første gang
ansættes i et fleksjob, udbetales
– 15 feriedage, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. maj til 31. juli,
– 10 feriedage, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. august til 31. december, eller
– 5 feriedage, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. januar til 30. april.
Efter forslaget til § 74 e, stk. 3
, i lov om aktiv socialpolitik skal personer, der modtager ledighedsydelse eller bliver ansat i fleksjob, fortsat have ret til at
holde ferie med ledighedsydelse. I det ferieår, hvor personen opnår ret til ledighedsydelse, eller hvor den pågældende første gang
ansættes i et fleksjob, udbetales ledighedsydelse med det beløb, som den pågældende er berettiget til efter § 74 a, stk. 2 og 3:
– 15 feriedage, svarende til sammenlagt tre ugers ferie, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i
perioden 1. maj til 31. juli,
– 10 feriedage, svarende til sammenlagt to ugers ferie, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i
perioden 1. august til 31. december, eller
– fem feriedage, svarende til sammenlagt en uges ferie, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i
perioden 1. januar til 30. april.
Hvis den ansatte i et fleksjob arbejder under 5 dage om ugen, har den ansatte i et fleksjob ret til at holde 5 ugers ferie i alt,
dvs. at ferien dækker både arbejdsdage og arbejdsfrie dage. Dette er nu præciseret ved formuleringen om, at ferien skal svare til
et sammenlagt ugeantal.
Ledighedsydelsen udbetales med det beløb, som den pågældende i øvrigt er berettiget til at modtage i ledighedsydelse, jf.
forslaget til § 74 e, stk. 6
, i lov om aktiv socialpolitik. Det tydeliggøres i bestemmelsens sidste punktum, at ledighedsydelsen ikke nedsættes med beløb, som
den pågældende modtager fra arbejdsgiver eller Lønmodtagernes Garantifond.
Til nr. 17 ( § 74 f)
Efter de gældende regler i § 74 f, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for retten til ledighedsydelse, at
personen var berettiget til ledighedsydelse ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller at personen har været ansat i fleksjob
efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller ustøttet beskæftigelse efter ophør af fleksjob i sammenlagt 9
måneder inden for de seneste 18 måneder.
Efter forslaget til § 74 f, stk. 2
, i lov om aktiv socialpolitik, kan en person, der har været ansat i ustøttet beskæftigelse, ligesom i dag, modtage
ledighedsydelse, jf. forslaget til § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d i lov om aktiv socialpolitik. Pågældende kan modtage
ledighedsydelse efter lovens § 74 a, stk. 2, når den pågældende har været ansat i ustøttet beskæftigelse i sammenlagt 9 måneder
inden for 18 måneder.
Til nr. 18 (§ 74 g)
Efter de gældende regler i § 74 g, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik kan en modtager af ledighedsydelse ikke længere modtage
ledighedsydelse, når den pågældende i sammenlagt 6 måneder har modtaget ledighedsydelse efter at have nået fleksydelsesalderen
efter lov om fleksydelse.
Med forslaget til § 74 g, stk. 5
, i lov om aktiv socialpolitik, får en person, der modtager ledighedsydelse med henholdsvis 89 pct. af højeste dagpengesats eller
et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere efter lovens § 74 a, stk., 3, nr. 2, ret til denne ydelse i sammenlagt
6 måneder efter, at den pågældende har nået fleksydelsesalderen. Ved ledighed herefter modtager den pågældende ledighedsydelse
svarende til et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere, frem til de ikke længere opfylder
betingelserne for ledighedsydelse i den gældende § 74 f, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, eller hvis de fortsat har ret til
ledighedsydelse, frem til de når folkepensionsalderen.
Til nr. 19 (§ 74 i)
Som en konsekvens af at alle personer, der er visiteret til fleksjob, bliver berettiget til ledighedsydelse, jf. §§ 74 a og 74 d,
ophæves overskriften til § 74 i om særlig ydelse.
Til nr. 20 (§§ 75-77 b)
Som en konsekvens af at alle personer, der er visiteret til fleksjob, bliver berettiget til ledighedsydelse, jf. §§ 74 a og 74 d,
ophæves § 74 i om særlig ydelse.
Det foreslås, at de gældende bestemmelser om rådighed og sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne i § 74 b, stk.
1, nr. 3-5, og stk. 2-6, i lov om aktiv socialpolitik erstattes af nye bestemmelser.
Baggrunden for forslaget til § 3, nr. 20, er dels, at ledige fleksjobvisiterede fremover skal være aktivt jobsøgende og dels, at
reglerne om selvforskyldt ledighed så vidt muligt skal kunne sidestilles med reglerne for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge.
Samtidig er det vigtigt, at reglerne om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne medfører, at sanktionerne gives
så tæt som muligt på den hændelse, der udløser sanktionen, og at reglerne er lette at forstå og administrere, så de anvendes mere
konsekvent i kommunerne, og at modtagerens forståelse af sanktionen øges, så den pågældende også i højere grad vil reagere på
sanktionen og ændre adfærd.
Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
Efter gældende regler skal selvstændigt erhvervsdrivende visiteres til fleksjob på lige fod med lønmodtagere. Det foreslås, at
selvstændigt erhvervsdrivende fortsat skal have mulighed for tilbud om støtte i form af tilskud, hvis deres arbejdsevne er varigt
og væsentligt nedsat. Ordningen bliver dog justeret på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for selvstændigt
erhvervsdrivende, så den fremover adskiller sig fra fleksjobordningen for lønmodtagere.
Stk. 1
Det foreslås i § 70 g, stk. 1
, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at selvstændigt erhvervsdrivende fortsat skal have mulighed for støtte i form af
tilskud, hvis deres arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed. Vurderingen
af, om arbejdsevnen er væsentligt nedsat i virksomheden, hviler på de samme hensyn som tidligere. Fx vil arbejdsevnen som
udgangspunkt ikke blive anset for væsentligt nedsat i forhold til virksomheden, hvis den selvstændige i gennemsnit kan arbejde i
virksomheden mere end 20 timer om ugen.
Ligesom i dag skal virksomheden drives som hovedbeskæftigelse her i landet. Det gælder både ved tilkendelse af tilskud og i hele
perioden, hvor tilskuddet bliver udbetalt. Reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed anvendes, når det
vurderes, om en person anses for selvstændigt erhvervsdrivende, og om arbejdet anses for hovedbeskæftigelse.
Det er her en forudsætning for udbetaling af tilskud, at den selvstændige godtgør over for jobcenteret, at pågældende personligt
deltager i driften af virksomheden, og at arbejdsvilkårene er tilrettelagt i overensstemmelse med den nedsatte arbejdsevne. Det er
også en forudsætning for udbetaling af støtte i form af tilskud, at overskud og underskud fra virksomheden oplyses til told- og
skatteforvaltningen, og at virksomheden leverer varer eller ydelser mod vederlag. Hvis det er nødvendigt for at konstatere, om
personen driver virksomheden aktivt, skal den pågældende endvidere give andre oplysninger fx regnskaber, så jobcenteret kan
vurdere, om der drives selvstændig virksomhed.
Den selvstændigt erhvervsdrivende skal anvende sin arbejdsevne i virksomheden mest muligt. Konstaterer jobcenteret, at en
selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed, arbejder i væsentligt omfang med
andet arbejde, skal jobcenteret vurdere, om den selvstændige fortsat opfylder betingelserne for ret til tilbud om støtte i form af
tilskud. Det skal sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende lægger de timer i virksomheden, som personen er i stand til, og derved
udnytter sin arbejdsevne i virksomheden mest muligt. Jobcenteret skal foretage en konkret vurdering af, om der er tale om andet
arbejde i væsentligt omfang. Det taler for væsentligt omfang, hvis arbejdet er af mere fast karakter, den selvstændige i
gennemsnit arbejder fem timer eller mere om ugen, den selvstændige driver anden sideløbende virksomhed mere end et par timer om
ugen, eller den selvstændige arbejder på fuld tid i visse perioder om året.
Det foreslås endvidere, at selvstændigt erhvervsdrivende – i lighed med, hvad der gælder i dag – højst kan modtage tilbud om
støtte i form af tilskud frem til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Der kan endvidere ikke ydes støtte til
selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager førtidspension.
Inden første tilkendelse af tilskud skal virksomheden ligesom i dag have været drevet i væsentligt omfang i mindst 12 måneder
inden for de seneste 24 måneder. En selvstændigt erhvervsdrivende, som har modtaget tilskud i fem år, skal således ikke opfylde
kravet om nye 12 måneders drift i væsentligt omfang indenfor 24 måneder ved et nyt tilbud om støtte i form af tilskud for fem nye
år.
Ved vurderingen af, om virksomheden har været drevet som hovedbeskæftigelse i mindst 12 måneder inden for 24 måneder, skal det som
hidtil være muligt at se bort fra perioder på indtil to år, hvor der er udbetalt ydelser efter lov om sygedagpenge og lov om ret
til orlov og dagpenge ved barsel, eller hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social
service til personer, der i hjemmet forsørger et sygt barn under 18 år, eller hvor der er ydet plejevederlag efter § 119 i lov om
social service til en person, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. De nævnte perioder skal fortsat medføre en
udvidelse af perioden på de 24 måneder. Det vil der blive fastsat nærmere regler om i medfør af den foreslåede § 70 g, stk. 6.
Stk. 2
Det foreslås i § 70 g, stk. 2
, at kommunen skal forelægge sager om tilkendelse af tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende for
rehabiliteringsteamet, inden der træffes afgørelse herom. Kommunen skal på baggrund af rehabiliteringsplanen umiddelbart kunne
vurdere nedsættelsen af arbejdsevnen, således at bl.a. afprøvning i anden virksomhed undgås.
Dokumentationen for, at en selvstændigt erhvervsdrivende opfylder betingelserne for at få tilbud om støtte i form af tilskud for
fortsat at kunne drive virksomheden, sker som led i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del. Planens forberedende
del skal som minimum indeholde følgende:
en beskrivelse af personens beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer,
beskrivelse af personens arbejdsopgaver i den selvstændige virksomhed, herunder hvilke opgaver den pågældende har svært ved at
påtage sig, og
oplysning om, hvor mange timer personen kan arbejde i virksomheden om ugen.
Kommunen udarbejder i rehabiliteringsplanens forberedende del en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og
udfordringer i forbindelse med drift af virksomheden, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår, fx også
borgerens sociale kompetencer, fritidsinteresser m.v. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvis personen arbejder ved siden af driften
af virksomheden. Endelig skal det fremgå af rehabiliteringsplanen, om personen har udøvet den selvstændige virksomhed i mindst 12
måneder inden for de seneste 24 måneder inden første tilkendelse af tilskud i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over
30 timer pr. uge.
Stk. 3
Det foreslås i § 70 g, stk. 3
, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer i den selvstændiges forhold
efter drift af selvstændig virksomhed med tilskud i 2½ år. Dette skal ske ved en personlig samtale. Jobcenteret skal samtidig
vurdere, om betingelserne for tilskuddet fortsat er opfyldt. Jobcenteret er ikke forpligtet til at forelægge sagen for
rehabiliteringsteamet, men jobcenteret kan vælge at gøre det, hvis det finder det nødvendigt.
Hvis jobcenteret vurderer, at betingelserne for tilskud ikke er opfyldt ved vurderingen efter § 70 g, stk. 3, skal jobcenteret
træffe afgørelse om, at den selvstændige ikke længere er berettiget til tilskud.
Stk. 4
Efter forslaget til § 70 g, stk. 4
, skal jobcenteret efter 4½ år udarbejde en status, hvor der vurderes, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få tilbud
om støtte i form af tilskud ved drift af selvstændig virksomhed. Opfølgningen skal sikre, at personen fortsat opfylder
betingelserne for ret til tilskuddet efter § 70 g, stk. 1. Personen skal således fortsat:
have en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til virksomheden,
udnytte sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,
være under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,
ikke modtage førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. og
drive virksomheden som hovedbeskæftigelse.
Det er ikke en betingelse, at personen efter første tilkendelse af tilskuddet fortsat opfylder beskæftigelseskravet på 12 måneders
drift af virksomheden i væsentligt omfang inden for de seneste 24 måneder, men den skal fortsat drives som hovedbeskæftigelse.
Jobcenteret vil normalt kunne træffe afgørelse på baggrund af den udarbejdede status og skal derfor ikke forelægge sagen for
rehabiliteringsteamet. Hvis jobcenteret vurderer, at der på ny er behov for en tværfaglig afklaring eller iværksættelse af
beskæftigelsesrettede, sociale eller andre initiativer for at kunne træffe afgørelse, kan jobcenteret forelægge sagen for
rehabiliteringsteamet.
Konstaterer jobcenteret, at personen ikke opfylder betingelserne for at få tilskud efter stk. 1, skal jobcenteret træffe afgørelse
om bortfald af tilskuddet.
Ophør med tilskud
Efter gældende regler ophører tilskuddet til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed ved folkepensionsalderen. Det foreslås
at bevare denne aldersgrænse.
Tilskuddet tilkendes for fem år ad gangen, og jobcenteret skal derfor hvert femte år træffe ny afgørelse om tilkendelse af
tilskuddet.
Tilskuddet bortfalder, hvis jobcenteret vurderer, at personen ikke længere er berettiget til tilskuddet, og jobcentret træffer
afgørelse herom.
Hvis personen ophører med sin selvstændige virksomhed og ønsker at overgå til fleksjobordningen for lønmodtagere, vil den
pågældende skulle visiteres på ny og opfylde visitationskravene for fleksjob for lønmodtagere, jf. forslaget til § 70 a
. Den pågældende vil ved ledighed ikke kunne modtage ledighedsydelse, jf. forslaget til § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 11. Opfylder personen ikke kravene for at kunne få fleksjob som
lønmodtager, vil personen kunne være berettiget til dagpenge, hvis personen har bevaret medlemskabet af en arbejdsløshedskasse.
Personen skal dog opfylde samtlige betingelser for ret til dagpenge, herunder kravet om rådighed og beskæftigelse.
Hvis den pågældende opfylder betingelserne for kontanthjælp, jf. § 11, vil personen kunne modtage denne ydelse ved ophør af den
selvstændige virksomhed.
Hvis personen har fået tilkendt tilskud efter § 75, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan personen få ledighedsydelse uden
at skulle visiteres på ny til fleksjob for lønmodtagere, da personen er omfattet af de hidtil gældende visitationsregler.
Stk. 5
Efter gældende regler er tilskuddet maksimalt ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn på området for nyansatte uden
faglige kvalifikationer. Dog kan tilskuddet højst svare til 226.722 kr. årligt ved ½ tilskud og 302.297 kr. årligt ved 2/3
tilskud. Dem, der har fået tilkendt tilskud efter § 75, bevarer retten til dette tilskud til den aktuelle virksomhed.
Det foreslås, at personer, som får tilkendt tilskud efter § 70 g, kan få et tilskud på 125.000 kr. årligt, som nedsættes med 30
pct. af overskuddet i virksomheden og 30 pct. af evt. anden arbejdsindkomst, jf. forslaget til § 70 g, stk. 5
. Tilskuddet vil således være fuldt aftrappet ved et overskud på ca. 415.000 kr. årligt.
Kommunen udbetaler hver måned 1/12 af det beregnede årlige tilskud til tilskudsmodtageren.
Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på baggrund af de to bedste regnskabsår inden for de seneste tre år. Har
virksomheden været drevet i mindre end to år, beregnes årsindtægten med baggrund i seneste hele regnskabsår. Kommunen beregner
årsindtægten i virksomheden efter de samme principper, som danner grundlag for beregning af dagpengesatsen til selvstændige i
bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændig erhvervsdrivende. Derudover nedsættes tilskuddet med 30 pct. af den
gennemsnitlige arbejdsindkomst i beregningsperioden.
Ved beregning af tilskuddet sættes årsindtægten til 0 kr. for regnskabsår, hvor virksomheden er drevet med underskud. Tilskuddet
kan således ikke blive større end 125.000 kr. (2012 niveau).
Eksempel
En person (P) bliver tilkendt tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed pr. 1. januar 2014. P har haft følgende
årsindtægt:
År Årsindtægt i virksomheden
2011 400.000
2012 200.000
2013 150.000
2014 150.000
2015 150.000
2016 150.000
År 2014:
P vil være berettiget til 35.000 kr. i tilskud i 2014 (125.000 kr. minus 90.000 kr. ((400.000 kr. plus 200.000 kr.) divideret med
2 gange 30 pct.))
P’s samlede indtægt i 2014 er 185.000 kr. (150.000 kr. fra virksomhed plus 35.000 kr. tilskud)
År 2015:
P vil være berettiget til 72.500 kr. i tilskud i 2015 (125.000 kr. minus 52.500 kr. ((200.000 kr. plus 150.000 kr.) divideret med
2 gange 30 pct.))
P’s samlede indtægt i 2015 er 222.500 kr. (150.000 kr. fra virksomhed plus 72.500 kr. tilskud)
År 2016
P vil være berettiget til 80.000 kr. i tilskud i 2014 (125.000 kr. minus 45.000 kr. ((150.000 kr. plus 150.000 kr.) divideret med
2 gange 30 pct.))
P’s samlede indtægt i 2016 er 230.000 kr. (150.000 kr. fra virksomhed plus 80.000 kr. tilskud)
Virksomhedens årsindtægt afgør hvilken regnskabsperiode, der lægges til grund for nedsættelsen af tilskuddet. Er årsindtægten den
samme i flere af de tre regnskabsår, er det de seneste regnskabsår, der lægges til grund. Eventuel anden arbejdsindkomst i
regnskabsperioden nedsætter tilskuddet, men er ikke afgørende for opgørelsesperioden.
Det foreslås, at opgørelsen af arbejdsindkomst som hovedregel alene forudsætter oplysninger om løn og indberetningsperioder, som
kan hentes i indkomstregistret.
Indkomstregistret indeholder imidlertid ikke oplysninger om alle forhold om arbejdsindkomst. Det drejer sig fx om perioder med
anden selvstændig virksomhed, ferie med feriegodtgørelse, beskæftigelse i udlandet og overenskomstmæssige fridage i et
beskæftigelsesforhold. Hertil kommer, at der kan forekomme situationer, hvor arbejdsgiveren undtagelsesvis har undladt at
indberette eller har indberettet fejlagtigt til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.
Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke
indberettes lønoplysninger til indkomstregistret, skal medregnes til arbejdsindkomsten.
Eksempel
En person (P) bliver tilkendt tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed fra den 1. januar 2013. Virksomhedens
regnskabsår starter 1. april.
P har i hvert af årene 2010, 2011 og 2012 haft en årsindtægt på 150.000 kr. Da årsindtægten er den samme i de tre seneste
regnskabsår, lægges gennemsnittet af de to seneste regnskabsår til grund for beregningen.
Den gennemsnitlige årsindtægt for de to bedste af de seneste tre regnskabsår er således 150.000 kr. (150.000 kr. år 2012 plus
150.000 kr. år 2011 divideret med 2 år)
P har desuden fået indberettet følgende lønindkomst i indkomstregistret
april 09 til 31. marts 2010 50.000 kr.
(år 2010)
april 10 til 31. marts 2011 20.000 kr.
(år 2011)
april 11 til 31. marts 2012 10.000 kr.
(år 2012)
P's gennemsnitlige lønindkomst i beregningsperioden er 15.000 kr. (10.000 kr. år 2012 plus 20.000 kr. år 2011 divideret med 2).
P's tilskud i 2013 fastsættes til 125.000 kr. minus 30 pct. af 165.000 kr. (150.000 kr. i gennemsnitlig årsindtægt plus 15.000 kr.
i gennemsnitlig lønindkomst). Det svarer til 75.500 kr. i tilskud i 2013.
I det kalenderår, hvor p får tilkendt tilskud til egen virksomhed, deles det beregnede årlige tilskud med 12 kalendermåneder,
hvilket giver den månedlige udbetaling pr. tilskudsmåned.
Eksempel
En person får tilkendt tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed fra 1. marts 2013. Kommunen har beregnet det
årlige tilskud i 2013 til kr. 60.000. Personen kan i 2013 få tilskud med 60.000 kr. divideret med 12 måneder lig med 5.000 kr. om
måneden i 10 måneder (1. marts til 31. december 2013).
Stk. 6
Det foreslås i § 70 g, stk. 6
, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende efter stk. 1-5. Desuden bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler om udbetaling af
tilskuddet og den selvstændiges oplysningspligt.
Bemyndigelsen skal blandt andet bruges til at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelsesform, som svarer til betingelserne for ret
til støtte efter § 75, som er fastsat i kapitel 4 i bekendtgørelse om fleksydelse.
Der vil i medfør af forslaget til § 70 g, stk. 6,
desuden blive fastsat nærmere regler om opgørelsen af årsindtægten for de forskellige virksomhedsformer, svarende til den
opgørelse som finder anvendelse ved beregning af dagpengesatsen til selvstændigt erhvervsdrivende. Det foreslås, at årsindtægten
opgøres med udgangspunkt i virksomhedens skattemæssige overskud/underskud, der reguleres, så grundlaget for beregningen bliver
udtryk for personens hidtidige arbejdsfortjeneste ved drift af selvstændig virksomhed. Renteindtægter og -udgifter og andre
finansielle poster, der vedrører finansiering af selve driften og forrentning af virksomhedens egenkapital, indgår ikke i
beregningsgrundlaget.
Efter forslaget skal arbejdsindkomst kun nedsætte tilskuddet én gang. Er arbejdsindkomsten medregnet i virksomhedens årsindkomst,
skal den ikke også nedsætte tilskuddet som anden arbejdsindkomst.
Overskrift til §§ 71-73
Som en konsekvens af at personer, der er ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, skal fortsætte i fleksjob på samme
ansættelsesbetingelser som efter de gældende regler, herunder i forhold til tilskud til arbejdsgiveren, indsættes en overskrift,
så det tydeligt fremgår, at §§ 71-73 fortsat gælder for denne persongruppe.
Til nr. 42 (§ 71)
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5
i § 71, således at det fremgår af bestemmelsen, at en person kun kan være visiteret til fleksjob frem til pensionsalderen, som er
fastsat i § 1 a i lov om social pension. Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af fleksjobreformen, idet det svarer
til den gældende § 69, stk. 1.
Til nr. 43 (§ 73)
Efter de gældende regler i § 69, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan beskæftigelsesministeren for personer, der
er visiteret til fleksjob før den 1. januar 2013, fastsætte regler om, i hvilket omfang en person, der er ansat i fleksjob hos en
arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, kan udføre arbejdet i udlandet.
Som en konsekvens af fleksjobreformen bliver denne bestemmelse flyttet til § 73, som omhandler personer, der allerede er visiteret
til et fleksjob, jf. forslaget til lovens § 73, stk. 2
. Der vil blive fastsat regler i lighed med de regler om udstationering, som gælder i dag. Der henvises til lovforslagets
bemærkninger til § 1, nr. 36 og pkt. 2.2.1.2.
Til nr. 44 (Overskrift)
Som følge af, at ledige fleksjobvisiterede skal indlægge cv og møde til cv-samtaler, ændres overskriften, jf. forslagets § 1, nr.
46.
Til nr. 45 (§ 73 a)
Efter de gældende regler om personer, der modtager ledighedsydelse, er der ikke et krav om, at personerne skal være aktivt
jobsøgende.
Med reformen vil det fremover være et krav, at personer, der modtager ledighedsydelse, skal være aktivt jobsøgende. Kravene til
den aktive jobsøgning skal være tilpasset til, at vilkårene for personer, der er visiteret til fleksjob, ikke er de samme som for
andre ledige. Der vil således ikke kunne stilles krav til den aktive jobsøgning, som den enkelte modtager af ledighedsydelse ikke
kan honorere.
Efter forslaget til § 73 a, stk. 2
, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår det nu, at jobcentrene som en del af det individuelle kontaktforløb skal følge
op på borgerens jobsøgning. Jobcenteret skal følge op på, om borgeren har søgt relevante fleksjob, om de har søgt job på den måde,
som er den normale inden for ansættelsesområdet, og om de har orienteret sig på Min Side i Jobnet vedrørende fleksjob. Jobcenteret
skal endvidere vejlede modtageren af ledighedsydelse om, hvor man kan finde ledige fleksjob m.v. samt yde støtte til jobsøgning
herunder tilbyde rimelige fleksjob.
Til nr. 46 (§ 73 c)
Efter de gældende regler vil en person, der er visiteret til fleksjob, og som ikke opfylder betingelserne i § 74 a, stk.1, modtage
kontanthjælp, hvis den pågældende opfylder betingelserne for dette. Hvis den pågældende ikke er berettiget til kontanthjælp på
grund af formue eller en eventuel ægtefælles indtægt, kan den pågældende modtage særlig ydelse.
Da reglerne om særlig ydelse ophæves, og da de personer, der i dag modtager kontanthjælp efter visitationen til fleksjob, fremover
vil overgå til ledighedsydelse, konsekvensrettes § 73 c, stk. 1 og 2, således at det alene er ledighedsydelse, som fremgår af
bestemmelserne.
Til nr. 47 (§§ 73 d og e)
Efter de gældende regler er der ikke krav om, at ledige fleksjobvisiterede i lighed med andre ledige skal udarbejde og lægge deres
cv i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), eller at de skal deltage i en cv-samtale senest 3 uger efter, at de har opnået
ret til ledighedsydelse.
For at forbedre de ledige fleksjobvisiteredes chance for at komme i arbejde, og samtidig forbedre jobcentrenes og andre aktørers
mulighed for at understøtte deres jobsøgning, foreslås det i § 73 d, stk. 1 og 2,
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at de ledige fleksjobvisiterede skal indlægge fyldestgørende oplysninger om job, arbejds-
og uddannelsesmæssig baggrund m.v. (cv’er) i Jobnet. Ved at indlægge cv-oplysninger i Jobnet skabes et større overblik og
gennemsigtighed i udbuddet af job og arbejdssøgende, ligesom det vil medvirke til at understøtte et mere fleksibelt og rummeligt
arbejdsmarked.
Et krav om løbende ajourføring af oplysningerne i Jobnet skal sikre, at cv’et fortsat er fyldestgørende og opdateret, jf.
forslaget til § 73 d, stk. 3
. Jobcenteret skal i forbindelse med kontaktforløbet, jf. lovens § 73 a, løbende påse, at oplysningerne i cv’et er fyldestgørende.
Hvis der allerede foreligger oplysninger i Jobnet, som er nævnt i stk. 2, skal oplysningerne gøres tilgængelige på ny, når
personen bliver ledig, jf. forslaget til § 73 d, stk. 4
.
Hvis personen ikke selv kan lægge sit cv i Jobnet, foreslås det i lovens § 73 d, stk. 5
, at personen kan få hjælp hertil af jobcenteret.
I forslaget til § 73 e, stk. 1,
foreslås det, at der senest 3 uger efter, at personen har opnået ret til ledighedsydelse holdes en samtale med den ledige, hvor
det sikres, at de oplysninger, som personen lægger i Jobnet, er fyldestgørende. Samtalen skal understøtte, hvordan personen aktivt
kan søge job. Det skal under samtalen sikres, at de oplysninger, som personen har indlagt i Jobnet, er tilstrækkelige til, at de
hjælper personen med at få et fleksjob.
Der skal dog ikke afholdes en cv-samtale, hvis der inden for de seneste 3 måneder før, personen er blevet ledig, har været afholdt
en samtale om personens cv, jf. § 73 e, stk. 2
.
Til nr. 48 (Overskrift)
Overskriften ændres, så det fremgår, at bestemmelsen alene omhandler tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt til og med
31. december 2012.
Til nr. 49 og 50 (§ 75)
Det præciseres i § 75, stk. 1
, at jobcenteret kun kan give tilskud efter § 75 til og med den 31. december 2012.
Fra og med 1. januar 2013 kan kommunen ikke længere bevilge tilskud efter § 75. Det er derfor ikke relevant at henvise til
visitationsbestemmelserne for tilkendelse af fleksjob for lønmodtagere i tidligere § 70, stk. 1 og 2.
Det er under § 1, nr. 40 foreslået at ændre opfølgningen på personer visiteret til fleksjob for lønmodtagere, så jobcenteret
fremover skal følge op på personen hvert 2½ år, jf. § 70 d, stk. 1.
Personer, som før 31. december 2012 har fået bevilget tilskud efter § 75, er blevet visiteret til fleksjobordningen på samme
vilkår som lønmodtagere. Det foreslås derfor, at jobcenterets opfølgning af personer, som har fået bevilget tilskud efter § 75,
fortsat skal ske efter de til enhver tid gældende regler om opfølgning for en person, som har fået tilkendt fleksjob som
lønmodtager.
Henvisningen i § 75 ændres som følge heraf fra § 70 til § 70 d, stk. 1.
Til nr. 51 (§ 76)
Der kan efter § 76, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives støtte til særlige udgifter til personer, der er
omfattet af lovens § 2, nr. 4, til hjælpemidler, der er nødvendige som følge af uddannelsen eller af en fysisk eller psykisk
funktionsevne. For at støtten kan ydes, skal der være tale om, at hjælpemidlet er en forudsætning for at kunne gennemføre
uddannelsen eller er nødvendige for at gennemføre specielle funktioner.
Der kan ydes støtte til arbejdsredskaber eller indretninger, der er nødvendige på grund af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, og som ikke stilles til rådighed på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen.
Der kan endvidere efter lovens § 76, stk. 4, ydes støtte til personlig assistance til revalidender. For at der kan ydes støtte til
personlig assistance, skal funktionsnedsættelsen være varig og betydelig. Der kan ydes støtte ved både fysiske og psykiske
funktionsnedsættelser, og der skal være dokumentation for funktionsnedsættelsen fx fra en speciallæge.
Der kan fx ydes støtte til personlig assistance, hvis en person har så svær en synsnedsættelse, at den pågældende kun med meget
stort besvær er i stand til at læse eller en meget betydelig funktionsnedsættelse som følge af et handicap, og af denne grund har
behov for praktisk eller særlig bistand ved udførelsen af arbejdsfunktoner. Af psykiske funktionsnedsættelser kan det fx dreje sig
om hjerneskade eller udviklingshæmning.
Den personlige assistent må kun hjælpe med praktiske ting og ikke udføre selve opgaven. Det kan fx dreje sig om sekretær- eller
tolkebistand, hjælp til at huske og forstå instruktioner m.v.
Det foreslås, at personer, der er visiteret til et ressourceforløb, får mulighed for i samme omfang som revalidender at få støtte
til særlige udgifter og personlig assistance.
Til nr. 52 (§ 82 )
Efter gældende regler kan visse målgrupper i loven, der deltager i tilbud efter lovens kapitel 10-12, få befordringsgodtgørelse
under nærmere beskrevne betingelser.
Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, og som deltager i tilbud efter lovens
kapitel 10-12 som en del af et ressourceforløb, skal have ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl
og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for
de kilometer, der ligger ud over de første 24 km.
Det foreslås endvidere, at disse personer skal have ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Det foreslås også, at de personer, som deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 om vejledning og opkvalificering samt
virksomhedspraktik også efter jobcenterets vurdering kan få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse
til anslåede udgifter ved deltagelse i tilbuddet. Godtgørelse anvendes dog ikke til dækning af udgifter til befordring ud over de
første 24 km. , jf. § 82, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21, 24 og 25.
Efter de gældende regler om rådighed i § 74 b, stk. 1, nr. 3-5, og stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for
at kunne modtage ledighedsydelse, at den pågældende står til rådighed for fleksjob. Hvis der opstår tvivl om rådigheden, skal
kommunen vurdere denne fx ved anvendelse af tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette følger
af § 74 b, stk. 3, i loven. Her fremgår det endvidere, at hvis en modtager af ledighedsydelse ikke står til rådighed, mister den
pågældende retten til ledighedsydelse.
Stk. 1
Efter forslaget til § 75, stk. 1
, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det i lighed med tidligere, at en person, der modtager ledighedsydelse skal tage imod et
rimeligt tilbud om fleksjob samt tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre tilbud, som kan
forbedre muligheden for at finde arbejde.
Samtidig skal modtageren af ledighedsydelse møde til de samtaler, som den pågældende bliver indkaldt til. Det gælder cv-samtaler,
jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb, møder i rehabiliteringsteamet, samtaler om rådighedsvurdering og opfølgningssamtaler
efter § 74 c i lov om en aktiv socialpolitik. Det er endvidere en betingelse for at modtage ledighedsydelse, at personen deltager
aktivt i de tilbud, som kommunen har givet.
En person, der modtager ledighedsydelse, får som noget nyt pligt til at være aktivt jobsøgende. Kravene til den aktive jobsøgning
skal være tilpasset til, at vilkårene for modtagere af ledighedsydelse ikke er de samme som for andre ledige.
Kommunerne skal i lighed med i dag fortsat yde en aktiv indsats for at bringe modtagere af ledighedsydelse tættere på
arbejdsmarkedet, herunder ved at bistå med jobsøgning og kontakter til virksomheder. Det er dog samtidigt vigtigt, at også
personer, der er visiteret til fleksjob, selv deltager aktivt i arbejdet med at finde fleksjob.
Som noget nyt skal en modtager af ledighedsydelse lægge sit cv på Jobnet senest 3 uger efter, at den pågældende har fået ret til
ledighedsydelse. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 47.
Stk. 2
Efter forslaget til § 75, stk. 2
, i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen i lighed med, hvad der gælder i dag, afprøve personens rådighed, hvis der opstår
tvivl om denne. Det kan ske ved at anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tvivl om
rådighed kan fx opstå i forbindelse med kommunens opfølgning på, om personen opfylder betingelserne for et fleksjob. Der kan
endvidere opstå tvivl om rådigheden, hvis en person afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, eller hvis personen gentagne gange
melder sig syg, når personen skal møde til samtaler eller får et tilbud om fleksjob eller tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældendes muligheder for at få et fleksjob.
Der har ikke tidligere været krav om, at en person, der modtager ledighedsydelse, skulle være aktivt jobsøgende i lighed med, hvad
der gælder for forsikrede ledige. Med ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob” skal en modtager af ledighedsydelse
fremover være aktivt jobsøgende, jf. forslaget til § 75, stk. 1, nr. 1.
Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt en modtager af ledighedsydelse er aktivt jobsøgende, skal kommunen give den pågældende en
frist på op til 3 måneder til at dokumentere, at den pågældende er aktivt jobsøgende. Dette gælder fx, hvis der er tvivl om,
hvorvidt jobsøgningen er tilstrækkelig seriøs, realistisk og bred. Der er fx tvivl om seriøsiteten af jobsøgning, hvis personen i
overvejende grad har sendt ansøgninger via et jobsøgningsprogram eller alene har sendt sit cv som ansøgning til job, hvor det er
kutyme at sende en egentlig ansøgning.
Der skal i forbindelse med afgørelsen om, at der gives en frist til at bevise den aktive jobsøgning, lægges en plan for personens
jobsøgning i fristperioden. I denne plan kan indgå antallet af ansøgninger, som den pågældende skal sende, inden for hvilke
ansættelsesområder, der skal søges fleksjob m.v. Kommunen skal endvidere vejlede personen om, hvordan de kan finde fleksjob, give
tilbud om kurser i jobsøgning m.v.
Når fristperioden udløber, skal kommunen vurdere, om den pågældende er aktivt jobsøgende, eller, hvis planen ikke er fulgt,
hvorvidt den pågældende har haft en rimelig grund til ikke at følge planen fx sygdom. Hvis kommunen vurderer, at personen ikke er
aktivt jobsøgende, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.
Ved rådighedsvurderingen efter fristens udløb skal det indgå, om modtageren af ledighedsydelse har deltaget i samtaler,
aktiviteter og tilbud, som kommunen har indkaldt til.
Hvis planen ikke er fulgt, og der ikke er en rimelig grund til dette, skal kommunen træffe afgørelse om, at ledighedsydelsen
ophører. Dette følger af forslaget til § 76, stk. 1
.
Stk. 2
Det fremgår af forslaget til § 76, stk. 2,
at når en person har mistet retten til ledighedsydelse, kan personen igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt
kravet om at være ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter at have mistet retten til ledighedsydelse.
Efter de gældende regler i § 74 b, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, skal en person tage imod et rimeligt tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan fremme personens muligheder for ansættelse i et fleksjob. Hvis
personen uden en rimelig grund udebliver fra eller afslår tilbuddet, opstår der tvivl om personens rådighed. I denne situation
skal kommunen afprøve personens rådighed, jf. lovens § 74 b, stk. 3. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke står til
rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse. Hvis kommunen har indledt en sag om førtidspension, kan den pågældende
forsætte med at modtage ledighedsydelse, frem til kommunen har truffet afgørelse om, hvorvidt den pågældende er berettiget til
pension eller ej. Hvis der udbetales pension for samme periode, som der er udbetalt ledighedsydelse for, skal ledighedsydelsen
tilbagebetales.
Stk. 1
Med forslaget til § 3, nr. 20, til § 77 b, stk. 1
, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen afprøve en modtager af ledighedsydelses rådighed, hvis der opstår tvivl om denne.
Rådighedsafprøvningen kan - som i dag - fx ske ved at give personen et tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. I vurderingen af, om personen forsat står til rådighed for et fleksjob, indgår følgende:
– Personens deltagelse i tilbuddet
– Eventuelt fravær
– Tilbagemelding fra tilbudsstedet m.v.
Hvis kommunen vurderer, at en person ikke har vilje til at overtage et fleksjob og dermed ikke står til rådighed, mister personen
retten til ledighedsydelse. Personen er trods den manglende rådighed stadig visiteret til et fleksjob. Kommunen kan ikke træffe
afgørelse om manglende rådighed for et fleksjob, alene fordi kommunen eller modtageren af ledighedsydelse ikke kan finde et
fleksjob, som personen kan klare. I denne situation skal kommunen vurdere, om personen stadig opfylder betingelserne for et
fleksjob, og træffe afgørelse om, at den tidligere visitation til fleksjob ophæves. Dette kan ske, hvis personen fx er blevet så
dårlig, at personen er berettiget til førtidspension, eller hvis personens helbred fx på grund af nye behandlingsmuligheder er
bedret, så personen ikke længere kan anses for at have en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen.
Der er ikke fastsat en nedre grænse for, hvor meget personens arbejdsevne skal være nedsat for, at personen kan stå til rådighed
for et fleksjob. Kommunen kan således ikke alene lægge vægt på, at personens arbejdsevne i tilfælde, hvor person alene kan arbejde
få timer om ugen, men skal også lægge vægt på, om der er mulighed for, at arbejdsevnen over tid kan udvikles og dermed forbedres.
Kommunen skal endvidere altid konkret vurdere, om en person har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedspligt, før der
træffes afgørelse om, at en modtager af ledighedsydelse ikke står til rådighed for et fleksjob, og dermed mister retten til
ledighedsydelse.
Stk. 2
Med forslaget til § 77 b, stk. 2
, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, i lighed med hvad der gælder i dag, at hvis kommunen har påbegyndt en sag om
førtidspension af egen drift eller efter ansøgning fra personen, skal der fortsat udbetales ledighedsydelse. Ledighedsydelsen kan
udbetales, så længe sagen behandles. Hvis der senere træffes afgørelse om, at personen er berettiget til førtidspension, og der
udbetales pension for samme periode, som der er udbetalt ledighedsydelse for, skal ledighedsydelsen tilbagebetales.
Hvis personen under sagens behandling når fleksydelsesalderen, vil personen dog også i denne situation blive omfattet af
varighedsbegrænsningen for ledighedsydelse, jf. forslagets § 3, nr. 13, til § 74 b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Den
pågældende vil i stedet kunne modtage ledighedsydelse på satsen for kontanthjælp for ikke forsørgere.
Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person ikke kan få førtidspension, fordi personens arbejdsevne ikke er tilstrækkeligt
nedsat eller der fortsat er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, kan personen som udgangspunkt fortsætte på
ledighedsydelse, hvis betingelserne for at modtage ledighedsydelse fortsat er opfyldt, herunder at personen står til rådighed for
fleksjob.
Dette ændres ikke af, at personen klager over kommunens afgørelse om førtidspension, hvis personen fortsat stiller sig til
rådighed for et fleksjob. En klage kan således ikke i sig selv skabe tvivl om personens rådighed, men kan kombineret med andre
forhold medføre, at kommunen kommer i tvivl om personens rådighed. I sådanne tilfælde kan jobcenteret afprøve personens rådighed,
jf. forslagets § 3, nr. 20, til § 75, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 3
Det fremgår af forslaget til lovens § 77 b, stk. 3
, at når en person har mistet retten til ledighedsydelse, kan personen igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt
kravet om at være ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.
Til nr. 21 og 22 (§ 79, stk. 1 og 3, samt § 80, stk. 1)
Efter § 79 i lov om aktiv socialpolitik indbetales der bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager
kontanthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse. Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 80, stk. 3, er der
fastsat regler om, at der indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
hvilket i 2012 er 270 kr. pr. måned. Udbetales ydelsen for mindre end en måned, beregnes ATP-bidraget forholdsmæssigt.
Det foreslås, at bestemmelsen udvides til, at der også skal indbetales ATP-bidrag af ydelsen under ressourceforløb.
Det foreslås også, at der ikke skal være en karensperiode for indbetaling af ATP-bidrag af ydelsen, og at ATP-bidraget finansieres
ved, at ydelsesmodtagere betaler 1/3 af bidraget og staten betaler de resterende 2/3. Dette svarer til finansieringen af
ATP-bidrag af kontanthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse.
Der vil med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 80, stk. 3, blive fastsat regler om, at der indbetales det bidrag, der
er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og at ATP-bidraget beregnes forholdsmæssigt, hvis ydelsen
udbetales for mindre end en måned.
Efter de gældende regler i lovens § 79, stk. 3, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag af kontanthjælp,
revalideringsydelse eller ledighedsydelse, at ydelsen efter fradrag for arbejdsindtægter, pensioner m.v. mindst er på 13.732 kr.
(2012) for forsørgere af børn eller 10.335 kr. (2012) for ikke-forsørgere.
Efter lovens § 80, stk. 1, er den ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidraget efter § 79, den ydelse, der er
beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter lovens §§ 30-33, 36-43, 58, 59 og 74 d, stk. 3.
Det foreslås, at beløbsgrænserne i lovens § 79, stk. 3, også finder anvendelse for ATP-bidrag af ressourceforløbsydelsen. Det
foreslås også, at den ressourceforløbsydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidraget efter § 79, er den ydelse, der er
beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter § 68 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 10.
Til nr. 23 (§ 91)
Efter de gældende regler i § 91, nr. 1, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en person mod bedre vidende har
tilsidesat sin oplysningspligt og dermed fået udbetalt en ydelse med urette.
På baggrund af lovforslagets § 3, nr. 14 til § 74 d, stk. 3, indsættes der hjemmel til, at kommunen også i tilfælde af, at en
ansat i fleksjob med bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt fx ved ikke at oplyse om ændringer i arbejdsgiverens
pensionsbidrag, skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af ledighedsydelse, der er udbetalt med urette.
Til nr. 24 (§ 93 a)
Det følger af gældende ret, at kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen, når en person to eller flere gange
inden for de seneste 12 måneder uden rimelig grund ophører med sit arbejde, uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde eller der
uden rimelig grund ophører i eller afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af
integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder en uddannelse pålagt
efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.
Det foreslås, at det skal være muligt for kommunen at pålægge en modtager af ressourceforløbsydelse at tilbagebetale hjælpen, hvis
denne på lige fod med, hvad der gælder for en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund afviser eller ophører med arbejde eller
tilbud.
Tilbud i indsatsdelen af rehabiliteringsplanen i ressourceforløbet kan udover tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven også omfatte tilbud efter anden lovgivning herunder sundheds- og
serviceloven. Det forslås, at § 93 a, nr. 3 ændres således, at også tilbud efter anden lovgivning herunder sundheds- og
serviceloven er tilbud, der kan udløses tilbagebetaling af hjælpen, hvis borgeren uden rimelig grund ophører eller afviser et
tilbud givet i medfør af indsatsdelen af rehabiliteringsplanen.
Aktiviteter, som borgeren frivilligt har tilmeldt sig, som ikke er en del af kommunens tilbud, og som kommunen fx ikke betaler for
deltagelse i, men som er blevet skrevet ind i rehabiliteringens indsatsdel, skal ikke kunne udløse en tilbagebetalingspligt.
Det er en forudsætning for, at kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen, at kommunen har lavet en socialfaglig
vurdering af, om der er en rimelig grund til, at modtageren af ressourceforløbsydelse afviser eller ophører med arbejde eller
tilbud.
Til nr. 25 (§ 100, stk. 1)
Efter de gældende regler i § 100, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, afholder kommunerne fuldt ud udgifterne til kontanthjælp,
ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der efter visitering til fleksjob har modtaget kontanthjælp, ledighedsydelse
eller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på
9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.
Som en konsekvens af forslagets § 3, nr. 11, til § 74 a i lov om aktiv socialpolitik ophæves 3. og 4. pkt., jf. forslaget til
lovens § 100, stk. 1
, idet en person, der er visiteret til fleksjob, fra den 1. januar 2013 vil modtage ledighedsydelse og ikke kontanthjælp eller
særlig ydelse ved ledighed.
Til nr. 26 (§ 103 a)
Det foreslås, at der skal gælde de samme refusionsregler for ressourceforløbsydelse, som der gælder for kontanthjælp. Det foreslås
således, at staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse.
Deltager en modtager af ressourceforløbsydelse i ordinær uddannelse eller i virksomhedspraktik efter kapitel 10 eller 11 i lov om
en aktiv beskæftigelsespolitik, foreslås at staten refunderer 50 pct. af udgifterne til de nævnte ydelser.
Det foreslås, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ydelse efter kapitel 6 a for personer, som er omfattet af et
integrationsprogram efter integrationsloven.
Til nr. 27 (§ 104, stk. 1)
Efter de gældende regler i § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, afholder kommunerne fuldt ud udgifterne til kontanthjælp,
ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der efter visitering til fleksjob har modtaget kontanthjælp, ledighedsydelse
eller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder.
Som en konsekvens af forslagets § 3, nr. 11, til § 74 a i lov om aktiv socialpolitik fremgår det nu af § 104, stk. 1, 3. pkt.
, at kommunerne fuldt ud afholder udgifterne til ledighedsydelse til personer, der efter visitering til fleksjob har modtaget
ledighedsydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder, idet en person, der er visiteret til fleksjob, fra den 1. januar
2013 vil modtage ledighedsydelse og ikke kontanthjælp eller særlig ydelse ved ledighed.
Til nr. 28 (§ 104, stk. 2)
Efter de gældende regler i § 104, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, modtager kommunen 30 pct. i refusion af kommunens udgifter
til særlig ydelse. Hvis personen, der modtager særlig ydelse deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, modtager kommunen 50 pct. i statsrefusion. Kommunerne afholder endvidere fuldt ud udgifterne til
kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der efter visitering til fleksjob har modtaget kontanthjælp,
ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob
i en periode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.
Som en konsekvens af forslagets § 3, nr. 11, til § 74 a samt § 3, nr. 20, til § 74 i i lov om aktiv socialpolitik, ophæves §
104, stk. 2
, idet en person, der er visiteret til fleksjob, fra den 1. januar 2013 vil modtage ledighedsydelse og ikke kontanthjælp eller
særlig ydelse ved ledighed.
Til nr. 29 (§ 104 a)
Efter de gældende regler i § 104 a i lov om aktiv socialpolitik har kommunen ikke ret til statsrefusion efter §§ 100 og 104 i en
konkret sag for udgifter til kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der er visiteret til fleksjob efter
kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget for afgørelsen om fleksjob, jf.
§ 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller for vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. §
74 c i lov om aktiv socialpolitik.
Retten til statsrefusion bortfalder i en periode på 36 måneder. I denne periode medregnes perioder, hvor personen har været i
fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter § 100 og 104 i
lov om aktiv socialpolitik, og perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter § 122, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Bestemmelsen ophæves, da kommunerne fra den 1. januar 2013 ikke længere mister retten til statsrefusion, hvis grundlaget for en
afgørelse om fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke er tilvejebragt efter reglerne i § 70 a i den
gældende lov eller for vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik.
For sager, hvor revurderingen skulle have været foretaget inden lovens ikrafttræden, finder overgangsbestemmelsen i § 21, stk. 4,
anvendelse.
Til nr. 30-31 (§ 109)
En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt
i loven.
Minimumssatsen i § 68, jf. forslagets § 3, nr. 10, henviser til beløb efter bestemmelserne i lovens § 25, stk. 1, nr. 1, 2 og 4,
og vil derfor blive reguleret som konsekvens af den satsregulering, som gælder for kontanthjælp, herunder den midlertidige
mindreregulering af kontanthjælp m.v., der følger af § 2 i lov nr. 928 af 18. september 2012.
Det foreslås, at timefradraget for indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af
integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, jf. forslaget til § 68 a,
stk. 3, satsreguleres med den samme procent, som gælder for indtægter efter § 31 om timefradraget for kontanthjælp. Herudover
foreslås det, at nedsættelsessatsen efter forslaget til § 69 d for ressourceforløbsydelsen reguleres med den samme
satsreguleringsprocent tilsvarende den regel, der gælder for kontanthjælpsmodtagere, jf. § 40.
Det foreslås derudover, at beløbet på 13.000 kr., som fremgår af forslaget til § 74 d, stk. 2, en gang årligt reguleres med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, efter samme principper som anvendes ved regulering af beløbet på
13.000 kr., som fremgår af § 70 f, stk. 2, jf. forslaget til § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovforslagets § 1, nr. 61.
Af lovtekniske årsager foreslås det, at bestemmelserne om den midlertidige mindreregulering af kontanthjælp, ledighedsydelse m.v.
i § 2, nr. 2, i lov nr. 928 af 18. september 2012, affattes på ny i lovforslagets § 3, nr. 31. Dette er for at sikre en korrekt
sammenhæng i bestemmelserne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 18, som ophæver § 2, nr. 2, i lov nr.
928 af 18. september 2012.
Efter de gældende regler betaler arbejdsgiveren fuld løn under fleksjobbet samt indbetaler ATP-bidrag efter de almindelige regler
for indbetaling af ATP-bidrag for beskæftigede. Den fleksjobansatte betaler selv 1/3 af ATP-bidraget og arbejdsgiveren betaler de
resterende 2/3.
Efter forslaget i § 1, nr. 40, ændres fleksjobordningen således, at arbejdsgiveren betaler ordinær løn inkl. pension og ATP-bidrag
for det antal arbejdstimer, der er aftalt. Kommunen supplerer med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten.
Tilskuddet udbetales direkte til den fleksjob-ansatte.
For at sikre, at den fleksjobansattes pensionsvilkår ikke forringes markant som følge af ændringen af aflønningen i fleksjob,
foreslås det, at den fleksjobansatte skal indbetale et forhøjet bidrag til ATP af fleksløntilskuddet på 5 pct. af
fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr. om måneden. Kommunen tilbageholder bidraget til ATP ved udbetalingen af
fleksløntilskuddet.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension at
fastsætte nærmere regler om beregning, indberetning og indbetaling af bidrag efter §§ 114-115.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om beregning af timetallet for uge-14-dages- og månedslønnede, som
skal benyttes til beregning af ATP-bidraget efter § 115. Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om
kommunens indberetning af bidraget til ATP, kommunens frister for indbetaling, og hvordan bidraget skal indbetales til ATP.
Til nr. 54 (§ 117)
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats afholder kommunen endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling
og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og til administration i øvrigt m.v. Kommunen afholder desuden
endeligt udgifterne til lægeerklæringer.
Det foreslås, at kommunen desuden endeligt skal afholde udgifterne til udarbejdelse af rehabiliteringsplaner og til
kontaktforløbet under ressourceforløb og til administration i øvrigt m.v. Kommunen skal således fremover afholde de administrative
udgifter til de nye opgaver med forelæggelse af sager for rehabiliteringsteamet og med opfølgningen på teamets indstillinger,
herunder med ressourceforløb og kontaktforløb for ressourceforløbspersoner.
Til nr. 55 (§ 118)
Der foretages efter forslaget til § 118, stk. 1 og 2
, en konsekvensændring, som følge af at reglerne om særlig ydelse ophæves.
Til 56 og 57 (§ 119 og § 120)
Det foreslås, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, når udgifter
angår tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling, undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77, udgifter i forbindelse med
partnerskabsaftaler efter § 81 a, godtgørelse efter § 83 og opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud,
jf. forslaget til nr. 56 (§ 119).
Det foreslås endvidere, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der modtager ressourceforløbsydelse,
når udgiften angår løntilskud efter kapitel 12, jf. dog § 121, hjælpemidler efter §§ 76 og 77, jf. dog § 118, stk. 1, nr. 2, og §
119, stk. 1, nr. 2, mentor efter §§ 78-81 og befordringsgodtgørelse efter § 82, jf. forslaget til nr. 57 (§ 120).
Til nr. 58 (§ 122, stk. 1)
Efter de gældende regler udbetales der tilskud til arbejdsgivere, som har ansat personer i fleksjob.
Efter forslaget til § 70 g kan en selvstændig erhvervsdrivende modtage tilbud om støtte i form at tilskud for at bevare den
selvstændige virksomhed.
Kommunerne kan modtage 65 pct. i statsrefusion for kommunens udgifter til fleksløntilskuddet og udgifter til tilskud til en
selvstændigt erhvervsdrivende efter forslaget til ændringen af § 122, stk. 1
, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lighed med, hvad kommunen i dag får i refusion i forbindelse med udgifter til tilskud
efter lovens § 71 og § 75.
Til nr. 59 (§ 122, stk. 3)
Efter de gældende regler i § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har kommunen ikke ret til statsrefusion i en
konkret sag for udgifter til tilskud til fleksjob, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget for afgørelsen om fleksjob, jf.
§ 74 a eller for revurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik.
Retten til statsrefusion bortfalder i en periode på 36 måneder. Ved beregning af perioden medregnes perioder, hvor refusionen er
bortfaldet efter §§ 100, 104 og 104 a i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås at § 122, stk. 3,
ophæves, da kommunerne fremover ikke mister retten til statsrefusion, hvis kommunen ikke har foretaget visitering til fleksjob
eller revurdering af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt korrekt.
Til nr. 60 og 61 (§ 127)
Efter de gældende regler udbetales der tilskud til arbejdsgivere, som har ansat personer i fleksjob.
Muligheden for, at personer, der driver selvstændig virksomhed, kan modtage støtte i form af tilskud, når de har en væsentlig og
varigt nedsat arbejdsevne, bevares, jf. forslaget til § 70 g.
Det foreslås i § 127, stk. 1
, at det af nr. 2 kommer til at fremgå, at tilskuddet til en selvstændigt erhvervsdrivende reguleres med satsreguleringsprocenten
en gang årligt, i lighed med, hvad der gælder for tilskud efter § 71 vedrørende ansatte i fleksjob og § 75 vedrørende tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende.
I § 127, stk. 1,
indsættes et nyt nr. 3, da beløbet på de 13.000 kr., efter § 70 f, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, også skal reguleres med
den til enhver tid gældende satsreguleringsprocent.
Til nr. 62 (§ 128, stk. 5)
Som følge af forslaget til § 70 f om fleksløntilskud og § 70 g, stk. 5 om beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende,
hvor det er kommunen, der udbetaler og beregner disse ydelser, indsættes der hjemmel til, at borgerne kan klage over kommunens
afgørelse til beskæftigelsesankenævnet.
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov...
Gældende
LOV nr 1380 af 23/12/2012
Beskæftigelsesministeriet
Ændringer:
0
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.)
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 706 af 28. juni 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, nr. 9, ændres »indsats, og« til: »indsats,«.
2. I § 2, nr. 10, ændres »integrationsloven.« til: »integrationsloven, og«.
3. I § 2 indsættes som nr. 11:
»11) personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.«
4. § 4 a, stk. 3, 1. pkt., ophæves, og i § 4 a, stk. 3, 2. pkt., der bliver 1. pkt., udgår »endvidere«.
5. I § 10 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 1-10« til: »§ 2, nr. 1-11«, og i 2. pkt. indsættes efter »jobplaner«: », rehabiliteringsplaner«.
6. I § 10 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »jobplaner,«: »rehabiliteringsplaner«.
7. I § 15, 1. pkt., indsættes efter »§ 2, nr. 1-4«: »og 11«.
8. I § 15 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, har ret til mindst tre samtaler i jobcenteret. Samtalerne har til formål at afklare, hvilke muligheder personen måtte have for at vende tilbage i ordinær eller støttet beskæftigelse.«
»Stk. 5. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a. Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 18, stk. 3.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
11. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, skal den individuelle samtale efter § 16, stk. 5, afholdes løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst seks gange inden for 12 kalendermåneder. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, herunder for at sikre personens deltagelse i tilbud og andre indsatser i rehabiliteringsplanen, skal kontakten være hyppigere.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
12. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »Samtalen«: »efter stk. 1 og 2«.
13. I § 21 f, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »ordinær beskæftigelse på fuld tid,«: »fleksjob,«.
I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 1596 af 22. december 2010, § 4 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, § 3 i lov nr. 153 af 28. februar 2012 og § 5 i lov nr. 476 af 30. maj 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes efter »kapitel 3«: »og i rehabiliteringsteam, jf. kapitel 3 a«.
2. I § 15, stk. 1, indsættes efter »varetages«: », jf. dog stk. 3 og kapitel 3 a«.
3. I § 15 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 68 c, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.«
4. Efter § 25 indsættes før afsnit IV:
»Afsnit III a
Rehabiliteringsteam m.v.
Kapitel 3 a
Opgaver, formål og sammensætning af rehabiliteringsteam
§ 25 a. Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension træffes. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig.
Stk. 2. Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet.
Stk. 3. Rehabiliteringsteamet skal drøfte og give indstilling om,
hvorvidt borgeren skal gives ressourceforløb, fleksjob, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension,
hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser der er nødvendige for, at den enkelte borger opnår fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og
hvordan opfølgning på ressourceforløbet tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 153 af 28. februar 2012, § 3 i lov nr. 267 af 27. marts 2012 og § 16 i lov nr. 473 af 30. maj 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 928 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 4, indsættes efter »§ 54 a«: », § 69, stk. 4 og 5«, og »§ 74, stk. 1, nr. 4, § 74, stk. 2, nr. 3, og § 74 i, stk. 4« ændres til: »§ 74, stk. 1, nr. 4, og § 74, stk. 2, nr. 3«.
2. § 10, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»I sager efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning, senest 6 måneder efter at der er udbetalt ledighedsydelse første gang.«
3. I § 13, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »anden aktør«: », et møde i rehabiliteringsteamet«.
5. I § 34, stk. 4, indsættes efter »§§ 36-42«: »og 69 b-f«.
6. I § 34 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, kan alene få særlig støtte, hvis de opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
7. I § 37, stk. 1, indsættes efter »cv-samtale«: », et møde i rehabiliteringsteamet«.
8. I § 46, stk. 1, udgår »og særlig ydelse«.
9. I § 46, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet.«
10. Efter § 67 indsættes:
»Kapitel 6 a
Ressourceforløbsydelse
§ 68. Personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.
Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt beløb svarende til
kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn,
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 22. juni 2012, som ændret ved § 10 i lov nr. 922 og § 1 i lov nr. 928 begge af 18. september 2012, foretages følgende ændring:
1. § 91 b, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen i forbindelse med tilsynet får en formodning om, at en person under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtaget kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, kan styrelsen uden retskendelse sikre sig kopi af personens pas og rejsedokumenter. Arbejdsmarkedsstyrelsen skal snarest videregive kopierne til personens opholdskommune.«
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 26. juni 2012, som ændret ved § 15 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og § 5 i lov nr. 928 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
»Betingelsen om mindst 4 timers fravær pr. uge gælder ikke for en person, der er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
2. § 7, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
»Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension.«
3. I § 7 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Sygedagpengene ophører for en person, der er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når ansættelsen i fleksjobbet ophører.«
4. I § 21, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »beskæftigelsesindsats,«: »og så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30 a, eller undlader at deltage i møde i rehabiliteringsteamet, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 25 a,«.
5. § 28 affattes således:
»§ 28. Før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27, skal kommunen foretage en individuel, konkret vurdering af, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.«
6. I § 42 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uanset bestemmelsen i stk. 1 ret til sygedagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende.«
7. § 49 affattes således:
»§ 49. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af sygedagpenge til personer ansat i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
I barselloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 14. november 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 27, stk. 1, nr. 3, ændres »varighed eller« til: »varighed,«.
2. I § 27, stk. 1, nr. 4, ændres »til lov.« til: »til lov, eller«.
3. I § 27, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
4. I § 28 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uanset kravet i stk. 1 ret til barseldagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende.«
5. § 34 affattes således:
»§ 34. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af dagpenge efter denne lov til personer ansat i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren fastsætter ligeledes regler om beregning af dagpenge efter denne lov, hvis ansættelsen ophører i en orlovsperiode.«
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 6. juli 2007, som ændret bl.a. ved lov nr. 1367 af 28. december 2011 og senest ved § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012, foretages følgende ændring:
1. § 17 affattes således:
»§ 17. Fleksydelsen udgør et beløb, der svarer til dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2 og 3. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 12.
Stk. 2. En person, der er født før den 1. januar 1956, kan få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12.
Stk. 3. En person, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, kan få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12. Fleksydelse kan dog udbetales efter stk. 1, hvis personen udskyder overgangen til fleksydelse til højst 3 år før folkepensionsalderen.
Stk. 4. Fleksydelse efter stk. 1-3 kan højst udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personen har haft i beregningsperioden, jf. stk. 5 og 6. Beløbet efter 1. pkt. opgøres på grundlag af skattepligtig indtægt, der er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 13. Udbetalinger fra pensionsordninger medregnes ikke i beregningsgrundlaget.
Stk. 5. Beregningsperioden omfatter de seneste hele indberetningsperioder, jf. lov om et indkomstregister, der dækker et sammenhængende år, jf. dog stk. 6 og 13. Beregningsperioden regnes bagud fra den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse.
Stk. 6. Hvis visitationen er sket mindre end 1 år før den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse, omfatter beregningsgrundlaget de indberetningsperioder, som ligger efter visitationen til fleksjob og indtil den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Indtægten i beregningsperioden efter 1. pkt. ganges op til et årligt beløb.
Stk. 7. Fleksydelse efter stk. 4-6 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 8. Det beløb, der følger af stk. 4-6, reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med en procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 11 og 12. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret bl.a. ved lov nr. 117 af 17. februar 2009, § 1 i lov nr. 1263 af 16. december 2009, § 5 i lov nr. 573 af 31. maj 2010 og § 1 i lov nr. 599 af 14. juni 2011 og senest ved § 17 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Lønmodtagere, som modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, omfattes af ordningen.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
2. I § 2 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »og 74 d« til: », 68 og 74 a«.
3. § 17 r affattes således:
»§ 17 r. Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister på grundlag af indberetning fra kommunerne, jf. § 33 b og § 33 c i lov om social pension.
Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 anvendes til erhvervelse af ret til pension af garantibidrag og bonusbidrag efter reglerne i § 8 c, idet der ikke før erhvervelse fradrages beløb efter § 16, ligesom den erhvervede pensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3.
Stk. 3. Bidrag efter stk. 1 administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med fondens øvrige formue.
Stk. 4. Pension med tillæg af bonuspension udbetales efter reglerne i § 9, § 9 a og § 10, når medlemmet når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte omkostningsprocenter og gebyrer i forbindelse med forvaltning og administration af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.
Stk. 6. Ved dødsfald udbetales et engangsbeløb, jf. § 33 c, stk. 4, og § 33 d, stk. 3 og 5, i lov om social pension. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af engangsbeløbet og størrelsen af renten samt principperne for forrentningen af beløb omfattet af § 33 c, stk. 4, i lov om social pension. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler engangsbeløbet, når Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager meddelelse om dødsfaldet fra CPR. Hvis personen boede i udlandet på tidspunktet for dødsfaldet, sker udbetalingen efter anmodning fra det berettigede dødsbo.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af noter m.v. om den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i årsrapporten m.v. efter § 25 m.«
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, som ændret senest ved lov nr. 443 af 23. maj 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 17 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Indtjeningen i fleksjobbet, jf. stk. 1, udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. § 17 a, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når tilskadekomne modtager ledighedsydelse, eller når der ikke er bevilget permanent fleksjob. For personer, der er i fleksjob, kan Arbejdsskadestyrelsen uanset 1. pkt. efter anmodning fra tilskadekomne træffe endelig afgørelse efter stk.1, når styrelsen vurderer, at de erhvervsmæssige forhold er tilstrækkeligt afklarede.«
3. I § 27, stk. 1, ændres »§ 17 a, stk. 3« til: »§ 17 a, stk. 4«.
4. To steder i § 37, stk. 3, indsættes efter »fleksjob«: », ressourceforløb«.
I lov nr. 473 af 30. maj 2012 om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v. foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »revalideringsydelse,«: »ressourceforløbsydelse,«, og »ledighedsydelse og særlig ydelse« ændres til: »og ledighedsydelse«.
2. I § 7, 2. pkt., indsættes efter »engangshjælp«: », ressourceforløbsydelse«.
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 9. juli 2012, som ændret ved lov nr. 1386 af 28. december 2011, § 1 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og § 7 i lov nr. 928 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 5, indsættes efter »førtidspension«: »bortset fra førtidspensionens pensionstillæg«.
2. §§ 16-19 affattes således:
»§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.
Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 eller 2,
at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og
at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.
§ 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, foretages følgende ændringer:
1. § 100, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.«
2. I § 100, stk. 5, indsættes efter »bevilget«: »kontant tilskud efter § 95 eller«.
3. I § 182 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Det beløb, der er nævnt i § 100, stk. 3, 1. pkt., reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2014.«
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 17. september 2012, som ændret ved § 7 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændring:
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1602 af 22. december 2010, § 3 i lov nr. 462 af 18. maj 2011 og § 6 i lov nr. 1364 af 28. december 2011 og senest ved lov nr. 588 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:
1. I § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »ledighedsydelse,«: »ressourceforløbsydelse,«, og »aktivering af kontanthjælps- og ledighedsydelsesmodtagere« ændres til: »aktivering af kontanthjælps-, ledighedsydelses- og ressourceforløbsydelsesmodtagere«.
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 22. februar 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 1561 af 21. december 2010, § 3 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 1378 af 28. december 2011, § 2 i lov nr. 398 af 9. maj 2012 og § 6 i lov nr. 922 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, nr. 1, litra a, udgår »bortset fra Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister«.
2. I § 5 indsættes efter »Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister«: »bortset fra ordninger i ATP«.
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 15. oktober 2010, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 599 af 14. juni 2011 og § 3 i lov nr. 398 af 9. maj 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 923 af 18. september 2012, foretages følgende ændring:
1. § 29 B, nr. 3, affattes således:
»3) engangsbeløb, der udbetales efter § 33 c, stk. 4 og 8, § 33 d, stk. 3 og 5, og § 33 e, stk. 2, i lov om social pension.«
I lov nr. 1386 af 28. december 2011 om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af folkepensionsalder, indførelse af seniorførtidspension m.v.), foretages følgende ændring:
I lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister), foretages følgende ændring:
I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 14. juni 2007, som ændret ved § 15 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, nr. 3, udgår »eller«.
2. I § 1, stk. 2, nr. 4, ændres ».« til: », eller«.
3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 5:
»5) § 2, nr. 11, og som modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.«
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-6 og 8.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 48, samt § 75, stk. 1, nr. 6, og § 77, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 3, nr. 20.
Stk. 3. Personer, der før tidspunktet for ikrafttrædelsen af stk. 2 har modtaget ledighedsydelse, skal senest 3 måneder efter ikrafttrædelsen have lagt cv i Jobnet og have en cv-samtale.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41, og § 1, nr. 49-51.
Stk. 5. § 25 a, stk. 4, nr. 4, §§ 25 b-25 d og § 25 e, stk. 1 og 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, om samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering træder i kraft den 1. juli 2013. En kommune og en region kan vælge at indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen fra en klinisk funktion i regionen som nævnt i §§ 25 b-25 d, som har virkning fra et tidspunkt, der ligger før den 1. juli 2013. Indtil en samarbejdsaftale indgås, skal kommunen sørge for, at rehabiliteringsteamet har en sundhedsfaglig repræsentant, som kan varetage en sundhedskoordinatorfunktion med sundhedsfaglig rådgivning i teamet, herunder bidrage til rehabiliteringsteamets indstilling.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af ændringerne til § 62, stk. 1, § 63, § 66, stk. 2, og § 68 a, stk. 12 og 13, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 2, nr. 6-8 og 10.
Stk. 7. ATP kan i stedet for at underrette den skattepligtige om indbetaling af skatten samtidig med indbetalingen, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, 4. pkt., underrette den skattepligtige om indbetaling af skatten i forbindelse med den endelige opgørelse af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i den årlige pensionsoversigt. 1. pkt. har virkning fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013.
Stk. 8. Lovens § 11, nr. 3 og 5, træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 1. For personer, der før lovens ikrafttræden er ansat i et fleksjob eller modtager tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, finder de hidtil gældende regler i §§ 71-73 og 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fortsat anvendelse.
Stk. 2. For personer, der før lovens ikrafttræden er ansat i et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder ændringerne i § 70 c, § 70 e og § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41, anvendelse, når de pågældende påbegynder et nyt fleksjob.
Stk. 3. Personer, der før lovens ikrafttræden modtager tilbud om støtte i form af tilskud efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan modtage ledighedsydelse, uden at der skal ske en fornyet visitation til fleksjob, hvis deres selvstændige virksomhed ophører.
Stk. 4. For sager, hvor visitationen til fleksjob eller vurderingen af, om en person fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, er foretaget eller burde være foretaget før den 1. januar 2013, skal de hidtil gældende regler i § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 104 a i lov om aktiv socialpolitik fortsat anvendes.
Stk. 5. Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager ledighedsydelse på mellem 90 og 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fortsætter med at modtage ledighedsydelse på denne sats. Ledighedsydelsen nedsættes dog til 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., senest den 1. juli 2013. Hvis en person efter lovens ikrafttræden bliver ledig efter ansættelse i et fleksjob, modtager personen ledighedsydelse på 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.
Stk. 6. Personer, der er omfattet af stk. 5, og som er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 3, nr. 10, kan modtage ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til deres hidtidige ydelse i den i stk. 5 nævnte periode.
Stk. 7. Personer, der inden lovens ikrafttræden har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, og som har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder efter dette tidspunkt, kan igen modtage ledighedsydelse, jf. denne lovs § 3, nr. 13, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for fleksjob, jf. § 74 b, stk. 1, og § 75 i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13 og 20.
Stk. 8. Kontanthjælp og særlig ydelse, der er udbetalt til en person, der er visiteret til fleksjob inden lovens ikrafttræden, indgår i opgørelsen af den periode på 18 måneder inden for 24 måneder, hvorefter kommunen fuldt ud afholder udgifterne til ledighedsydelse, jf. denne lovs § 3, nr. 27.
En sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af denne lov.
Givet på Marselisborg Slot, den 23. december 2012
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Mette Frederiksen
14. I § 22, stk. 2, indsættes efter »jobplan«: »eller en rehabiliteringsplan«.
15. I § 22, stk. 4 og 5, indsættes efter »§ 2, nr. 1-3«: »og 11«.
16. To steder i § 24, stk. 5, i § 73 a, stk. 1, og to steder i § 73 a, stk. 2, udgår »eller særlig ydelse«.
17. I § 24 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, kan gives, så længe personen er berettiget til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.«
18. I overskriften til kapitel 9 indsættes efter »Jobplan«: »og rehabiliteringsplan«.
19. Efter § 30 indsættes:
»§ 30 a. Personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, skal have en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb, jf. kapitel 12 a. Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med personen.
Stk. 2. Kommunen udarbejder den forberedende del, som danner grundlag for sagens behandling i teamet.
Stk. 3. Den forberedende del skal indeholde
personens uddannelses- og beskæftigelsesmål,
en beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder, og
den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en konsultation.
Stk. 4. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 68 c, udarbejder indsatsdelen, som beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets indstilling.
Stk. 5. Indsatsdelen skal indeholde personens beskæftigelses- og uddannelsesmål samt en plan for, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der skal iværksættes for at bringe den enkelte person i et ressourceforløb tættere på arbejdsmarkedet.«
20. § 31 affattes således:
»§ 31. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel, herunder om indhold og udformning af jobplanen og rehabiliteringsplanen samt procedurer for udarbejdelse af disse planer og om, hvordan planerne skal bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne. Regler om rehabiliteringsplanen fastsættes efter forhandling med social- og integrationsministeren. Beskæftigelsesministeren kan herudover efter forhandling med social- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, og i sager, hvor borgeren søger om førtidspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling med social- og integrationsministeren nærmere regler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb og i kommunens vurdering af
personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 13,
retten til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og
personens arbejdsevne i sager om førtidspension efter lov om social pension.«
21. I § 32, stk. 1, § 42, stk. 1, § 52, nr. 1, § 66 og § 82, stk. 1, indsættes efter »§ 2, nr. 1-5«: »og 11«.
22. § 32, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 7, kan få tilbud efter stk. 1, nr. 2.«
23. I § 38, stk. 2, og § 45, stk. 2, ændres »§ 2, nr. 2-5 og 7« til: »§ 2, nr. 2-5, 7 og 11«.
24. I § 39, stk. 1, og § 46, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-5 og 7« til: »§ 2, nr. 1-5, 7 og 11«.
25. I § 39, stk. 2, § 46, stk. 2, § 55, stk. 4, og § 83, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 2 og 3« til: »§ 2, nr. 2, 3 og 11«.
26. § 42, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 7, kan få tilbud om virksomhedspraktik.«
27. I § 44, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 2, nr. 3-5 og 7« til: »§ 2, nr. 3-7 og 11«.
28. I § 51, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-6 og 8« til: »§ 2, nr. 1-6, 8 og 11«.
29. I § 51, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, skal have modtaget ressourceforløbsydelse i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder, jf. dog stk. 3.«
30. I § 54, stk. 1, § 55, stk. 1, og § 61, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-3 og 5« til: »§ 2, nr. 1-3, 5 og 11«.
31. I § 64, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4 a, stk. 3« til: »§ 31, 4. pkt.«
32. I § 64, stk. 3, indsættes efter »§ 2, nr. 4«: »og 11«.
33. I § 64, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »personer«: »omfattet af § 2, nr. 4,«.
34. Efter § 68 indsættes før kapitel 13:
»Kapitel 12 a
Ressourceforløb
§ 68 a. Personer under 40 år, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser, skal tilbydes et ressourceforløb, jf. dog stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at personen
har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,
har deltaget i tilbud efter denne lov eller revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller
at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.
Stk. 2. Personer, hvor det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige funktionsnedsættelser er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne i et ressourceforløb, er undtaget fra stk. 1.
Stk. 3. Forud for visitation til et ressourceforløb skal den forberedende del af rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a, være udarbejdet og sagen have været forelagt rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Personen og dennes sagsbehandler skal deltage i rehabiliteringsteamets møder, når personens sag behandles, jf. § 25 a, stk. 5, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Stk. 4. Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.
Stk. 5. Indsatsdelen af rehabiliteringsplanen udarbejdes for alle personer, der er visiteret til et ressourceforløb, jf. § 30 a, stk. 1.
Stk. 6. Ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 10-12, mentorstøtte efter kapitel 14 og en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.
Stk. 7. Kommunen skal inden ressourceforløbets afslutning træffe beslutning om, hvilke indsatser der skal iværksættes fremadrettet.
Stk. 8. Personen kan tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb. Fylder personen 40 år under et ressourceforløb, fortsætter forløbet, til det er afsluttet.
Stk. 9. For personer over 40 år gælder stk. 1-7 tilsvarende. Hvis personen ønsker det, kan kommunen tilbyde mere end ét ressourceforløb.
§ 68 b. Personer under 40 år, der er omfattet af § 2, nr. 6, og som ønsker at deltage i et ressourceforløb, kan af kommunen få tilbud herom efter reglerne i § 68 a, stk. 3-7.
Stk. 2. Hvis personen ikke følger forløbet, kan kommunen træffe afgørelse om, at forløbet ophører.
§ 68 c. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der deltager i et ressourceforløb efter § 68 a eller § 68 b. Sagsbehandleren skal udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel sammen med personen, jf. § 30 a, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov, og bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.
Stk. 2. Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 15, stk. 3.«
35. Efter overskriften til kapitel 13 indsættes før § 69:
»Visitation«.
36. I § 69, stk. 1, indsættes efter »varige«: »og væsentlige«, og »§ 75« ændres til: »§ 70 g«.
37. § 69, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Fleksjob kan alene oprettes hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om fleksløntilskud til ansatte i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, hvor arbejdet skal udføres i udlandet.«
38. I § 70 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Jobcenteret kan endvidere give tilbud om fleksjob til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
39. § 70, stk. 3, som bliver stk. 4, ophæves.
40. § 70 a affattes således:
»§ 70 a. Grundlaget for en afgørelse om fleksjob består af rehabiliteringsplanens forberedende del, som har været behandlet i et rehabiliteringsteam, jf. § 30 a og kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Rehabiliteringsplanen skal indeholde følgende:
Dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse,
dokumentation for, at alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse,
dokumentation for, at den pågældendes arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og
dokumentation for, at den pågældende har været ansat under de sociale kapitler m.v., jf. § 70 b, i mindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads.«
41. Efter § 70 a indsættes:
»Fastholdelsesfleksjob
§ 70 b. En person kan kun blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvis personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår, jf. dog stk. 3. Den pågældende skal endvidere opfylde betingelserne for fleksjob.
Stk. 2. Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår efter stk. 1 skal være skriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre eller ikke kan udføre, og hvilke konkrete skånehensyn der er aftalt. Arbejdsgiveren skal endvidere dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den ansatte har været udsat for akut opstået skade eller sygdom og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.
Midlertidige fleksjob
§ 70 c. Jobcenteret bevilger fleksjob for en periode af 5 år, jf. dog stk. 2. Når den 5-årige periode udløber, tager jobcenteret stilling til, om personen fortsat opfylder betingelserne i § 70 for et nyt fleksjob.
Stk. 2. For personer, der er fyldt 40 år, bevilger jobcenteret efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis jobcenteret vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed, og betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt.
Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status
§ 70 d. Jobcenteret skal sikre, at den ansatte udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset. Jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2½ år i fleksjobbet, herunder vurdere, om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. Herefter skal der følges op, hver gang der er gået 2½ år fra seneste opfølgning. Dette skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i fleksjobbet. Arbejdsgiveren inddrages efter behov.
Stk. 2. Personer, der er ansat i fleksjob, skal orientere jobcenteret, hvis arbejdstiden sættes ned, eller hvis der sker andre ændringer i ansættelsesforholdet, der kan have betydning for fleksjobbet.
Stk. 3. Jobcenteret skal for personer, der er ansat i et fleksjob, jf. § 70 c, stk. 1, udarbejde en status efter 4½ år, hvor det vurderes, om personen kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.
Stk. 4. Personer, der er ansat i fleksjob, forbliver i ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse efter stk. 3.
Løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet
§ 70 e. Arbejdsgiveren betaler løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver udført, jf. stk. 3-5. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af kommunen til den ansatte, jf. § 70 f.
Stk. 2. I forbindelse med etableringen af et fleksjob på en virksomhed skal jobcenteret hurtigst muligt komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten. Vurderingen danner grundlag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Jobcenteret skal foretage en ny vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, hvis arbejdsgiveren og den ansatte er enige om ændringen og i fællesskab anmoder herom.
Stk. 3. På overenskomstdækkede områder fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster, herunder sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob. Hvis overenskomsterne m.v. ikke indeholder sådanne bestemmelser eller disse ikke kan finde anvendelse til brug for fastsættelse af løn, indgås aftale om løn mellem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, jf. stk. 2. Jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation modtager efter aftale med den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Tvister om anvendelsen af overenskomsterne m.v. og om løn og arbejdsvilkår afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. På områder, der ikke er dækket af overenskomst, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes en relevant sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige område. Jobcenteret modtager efter aftale mellem arbejdsgiver og den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Det samme gælder den overenskomstbærende faglige organisation, hvis der er taget udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst. Tvister om løn og arbejdsvilkår afgøres i disse tilfælde ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten, såfremt en af parterne begærer det. I så fald er arbejdsgiveren stillet, som om denne havde tiltrådt den kollektive overenskomst. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Hvis en ansat i fleksjob udfører funktionærarbejde, jf. funktionærlovens § 1, stk. 1, men ikke er omfattet af funktionærloven, fordi den pågældende arbejder 8 timer eller derunder ugentligt, skal arbejdsgiveren ansætte vedkommende på funktionærlignende vilkår. Ved funktionærlignende vilkår forstås i denne henseende, at funktionærlovens vilkår gælder som helhed.
Fleksløntilskud
§ 70 f. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob. Tilskuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2-5 månedsvis bagud.
Stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Den ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.
Stk. 3. Fleksløntilskud efter stk. 2 og løn udbetalt af arbejdsgiver efter § 70 e kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling.
Stk. 4. Personer, der under ferie modtager løn eller feriegodtgørelse, er berettiget til fleksløntilskud under ferien. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Fleksløntilskuddet kan udbetales under ferieophold i udlandet.
Stk. 5. Personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, er berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselperioden. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, modtager syge- eller barseldagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Syge- eller barseldagpengene suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller barseldagpenge og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barseldagpenge.
Stk. 6. Hvis en person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke modtager løn under sygdom, mister retten til sygedagpenge, kan den pågældende modtage fleksløntilskud fratrukket det beløb, som personen ville have kunnet modtage i sygedagpenge. Det samme gør sig gældende, hvis der er anmodet om sygedagpenge for sent. Kommunen skal ved udbetaling af det beregnede fleksløntilskud mindst hver tredje måned følge op på, om den pågældende fortsat er ansat i fleksjob. Opfølgningen skal ske, indtil kommunen konstaterer, at personen igen får udbetalt løn.
Stk. 7. Hvis ansættelsen i fleksjob ophører under sygdom, ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår til ledighedsydelse, jf. § 74 a og § 74 d i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Stk. 8. Hvis ansættelsen i fleksjob ophører under barsel, ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår til barseldagpenge, jf. § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
Stk. 9. Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer retten til fleksløntilskud ved flytning til en anden kommune.
Stk. 10. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger efter stk. 2, 3. pkt., eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og den ansatte har modtaget fleksløntilskud med urette eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksløntilskud.
Stk. 11. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder regler om, at kommunen skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregistreret, jf. lov om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet.
Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013
§ 70 g. Jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, og som
har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed,
udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,
er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,
ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og
forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.
Stk. 2. Jobcenteret træffer afgørelse om at give tilbud om støtte i form af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende efter forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Jobcenteret skal på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del umiddelbart kunne vurdere, om personen opfylder betingelserne for at modtage tilbud efter stk. 1.
Stk. 3. Jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer i personens forhold efter 2½ år i tilbuddet, herunder vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at modtage tilskud. Dette skal ske ved en personlig samtale med modtageren af tilskuddet.
Stk. 4. Jobcenteret skal udarbejde en status, når der er ydet tilskud efter stk. 1 i 4½ år, hvor det skal vurderes, om den pågældende opfylder betingelserne for at kunne tilkendes tilskud i en ny periode efter stk. 1. Personen forbliver i ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at kunne tilkendes tilskud efter stk. 1.
Stk. 5. Tilskuddet efter stk. 1 fastsættes til 125.000 kr. (2012-niveau) om året. Tilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af en beregnet årsindtægt i virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst. Kommunen udbetaler tilskuddet med 1/12 af det beregnede tilskud pr. måned. Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på baggrund af de 2 bedste regnskabsår inden for de seneste 3 år. Har virksomheden været drevet i mindre end 2 år, beregnes årsindtægten med baggrund i seneste hele regnskabsår.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud, fradrag og udbetaling af tilskud, oplysningspligt m.v. til selvstændigt erhvervsdrivende.
Løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013«.
42. I § 71, stk. 4, indsættes efter »lov om sygedagpenge«: »og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel«.
43. I § 71 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Tilbud om fleksjob kan gives frem til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.«
44. I § 73 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob, hvor arbejdet udføres i udlandet.«
45. Overskriften før § 73 a affattes således:
»Kontaktforløb, selvvalgt uddannelse, andre aktører, cv m.v.«
46. I § 73 a, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Der skal under jobsamtalen følges op på, om personen er aktivt arbejdssøgende.«
47. I § 73 c, stk. 1 og 2, ændres »kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse« til: »ledighedsydelse«.
48. Efter § 73 c indsættes før overskriften før § 74:
»§ 73 d. Oplysninger om job, arbejds- og uddannelsesmæssig baggrund m.v. (cv’er) indlægges i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet).
Stk. 2. Personer, der er visiteret til fleksjob, og som er ledige, skal give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde. Der skal endvidere angives mindst et beskæftigelsesmål.
Stk. 3. Personen skal senest 3 uger efter at have opnået ret til ledighedsydelse indlægge oplysninger som nævnt i stk. 2 i Jobnet. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet.
Stk. 4. Hvis der foreligger oplysninger som nævnt i stk. 2 fra en tidligere ledighedsperiode, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis personen igen bliver ledig.
Stk. 5. Jobcenteret yder bistand, i forbindelse med at en person indlægger oplysninger i Jobnet, hvis personen anmoder herom.
Stk. 6. Staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som personen har indlagt i Jobnet.
§ 73 e. For personer, der er visiteret til fleksjob, skal der, senest 3 uger efter at de har opnået ret til ledighedsydelse, holdes en samtale, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Samtalen holdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 21 f. Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes, og personen kan pålægges at søge relevante konkrete fleksjob.
Stk. 2. Samtalen skal dog ikke afholdes, hvis der, inden for de seneste 3 måneder før der er opnået ret til ledighedsydelse og efter visitationen til fleksjob, har været afholdt en samtale om personens cv.«
49. Overskriften før § 75 affattes således:
»Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013«.
50. I § 75, stk. 1, 1. pkt., udgår »tilbud om«.
51. § 75, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Tilskud efter 1. pkt. skal være bevilget senest den 31. december 2012. § 70 d, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.«
52. I § 76, stk. 3 og 4, indsættes efter »§ 2, nr. 4«: »og 11«.
53. I § 82, stk. 4, ændres »§ 2, nr. 1-4 og 7« til: »§ 2, nr. 1-4, 7 og 11«.
54. Efter § 113 indsættes:
»Kapitel 21
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 114. For en person, der modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f, indbetales et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 5 pct. af tilskuddet, jf. § 70 f, stk. 2, dog højst 500 kr. pr. måned.
Stk. 2. Personen afholder udgiften til bidrag efter stk. 1.
Stk. 3. Kommunen tilbageholder bidraget ved udbetaling af tilskuddet.
§ 115. Ud over bidraget i § 114 indbetales et bidrag, der udgør 2/3 af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 indbetales for antallet af timer med tilskud efter § 70 f. Antallet af timer beregnes på grundlag af forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, som er indberettet fra ansættelsen i fleksjobbet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Stk. 3. Er antallet af løntimer efter stk. 2 mindre end 9 timer om ugen for uge- eller 14-dageslønnede eller 39 timer om måneden for månedslønnede, indbetales et ATP-bidrag, der svarer til det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 4. Bidraget efter stk. 1 finansieres af staten.
Stk. 5. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget efter stk. 2 for hver time, der udbetales tilskud for.
§ 115 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregning, indberetning og indbetaling af bidrag efter §§ 114 og 115.«
55. I § 117, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jobplaner«: »og rehabiliteringsplaner«.
56. I § 118, stk. 1 og 2, ændres »ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i« til: »ledighedsydelse efter § 74«.
57. I § 119 ændres »§ 2, nr. 6, 8 og 9« til: »§ 2, nr. 6, 8, 9 og 11«.
58. I § 120 ændres »§ 2, nr. 1-10« til: » § 2, nr. 1-11«.
59. I § 122, stk. 1, indsættes før nr. 1 som nye numre:
»1) fleksløntilskud efter § 70 f,
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g,«.
Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 3 og 4.
60. § 122, stk. 3, ophæves.
61. I § 127, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »beløbet efter«: »§ 70 g, stk. 5,«.
62. I § 127, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) beløbet efter § 70 f, stk. 2,«.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
63. I § 128 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Kommunens afgørelser om fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g, stk. 5, i denne lov kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«
Stk. 4. Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder
beskæftigelsesområdet,
sundhedsområdet,
socialområdet,
regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 25 c, og
undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov.
Stk. 5. Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst af udvikle borgerens arbejdsevne.
Stk. 6. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis kommunen ikke følger rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med social- og integrationsministeren at fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling.
Kapitel 3 b
Samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
§ 25 b. Kommuner og regioner skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering varetaget af en klinisk funktion i regionen. Aftalen skal indgås med den region, hvor den enkelte kommune er beliggende. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal yde rådgivning og afgive vurdering til afklaring af sager på beskæftigelsesområdet.
Stk. 2. Det skal fremgå af samarbejdsaftalen, hvorledes kommunens rehabiliteringsteam får adgang til rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion i regionen, herunder til en sundhedskoordinator.
Stk. 3. Hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser, kan kommunen vælge at opsige samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med en anden region.
§ 25 c. Sundhedskoordinatoren skal deltage i rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a, stk. 4, nr. 4, og skal efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager til forelæggelse for teamet samt i teamet bidrage til vurdering af den konkrete sag, herunder om der er behov for yderligere rådgivning eller vurdering fra den kliniske funktion. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del af teamets indstilling i den enkelte sag.
Stk. 2. Kommunen kan i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende alene
benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge og
rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.
§ 25 d. Kommunen betaler for de ydelser, der rekvireres fra den kliniske funktion i regionen, herunder for sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet.
§ 25 e. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte regler om samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen, og om fastsættelse af pris for den kliniske funktions ydelser samt om krav til lægeattesters udformning og indhold.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og social- og integrationsministeren nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om ressourceforløb og fleksjob.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse regler om krav til tilrettelæggelse og indhold i den sundhedsfaglige rådgivning på det øvrige beskæftigelsesområde.«
5. I § 58, stk. 2, indsættes efter »jobplaner«: »og rehabiliteringsplaner«.
6. I § 62, stk. 1, indsættes efter »beskæftigelsesindsatsen over for borgere«: », herunder relevante aktiviteter og indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede område, data om borgeres overgang til job, uddannelse og andre forsørgelsesordninger,«.
7. I § 63 indsættes efter »oplysninger«: », herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser,«, og efter »Undervisningsministeriet« indsættes: », Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regioner,«.
8. I § 66, stk. 2, indsættes efter »§§ 62-64«: »og § 68 a, stk. 8-13,«.
9. I § 68 a, stk. 8-10, ændres »lov om vejledning om uddannelse og erhverv« til: »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.«
10. I § 68 a indsættes som stk. 12 og 13:
»Stk. 12. Beskæftigelsesministeriet modtager relevante data på individniveau om aktiviteter og indsatser på socialområdet for personer omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Social- og Integrationsministeriet og kommuner. Data anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf. § 59, stk. 2, til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet.
Stk. 13. Beskæftigelsesministeriet modtager relevante data på individniveau om aktiviteter og indsatser på sundhedsområdet for personer omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, kommuner og regioner. Data anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf. § 59, stk. 2, til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet.«
kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn,
kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 4, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt overfor et barn, eller
kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 4, samt et månedligt tillæg, der beregnes efter § 25, stk. 4, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og har en dokumenteret bidragspligt over for et barn.
Stk. 3. Hjælp efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.
Stk. 4. For personer, der forud for visitationen til et ressourceforløb modtog sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udgør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse. Ydelsen efter 1. pkt. ophører dog på det tidspunkt, hvor personen ikke længere ville være berettiget til sygedagpenge efter kapitel 8 i lov om sygedagpenge. Er personen inden visitationen til et ressourceforløb omfattet af en forlængelsesregel efter kapitel 9 i lov om sygedagpenge, ophører ydelsen efter 1. pkt. på det tidspunkt, hvor personen ikke længere ville være berettiget til sygedagpenge efter den pågældende forlængelsesregel. Ydelsen efter 1. pkt. kan ikke udgøre et beløb, der er mindre end hjælpen efter stk. 2. Personer, hvis ydelse efter 2. og 3. pkt. er ophørt, modtager en ydelse efter stk. 2.
Stk. 5. For personer, der forud for deltagelsen i et ressourceforløb modtog ledighedsydelse efter denne lov, udgør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse.
Stk. 6. Førtidspensionister, der visiteres til et ressourceforløb, modtager førtidspension under ressourceforløbet.
Stk. 7. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelsen ved sygdom eller barsel.
Stk. 8. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 1, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune.
Indtægter m.v.
§ 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.
Stk. 3. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter § 68 bort fra 14,99 kr. (2012-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.
Stk. 4. Fradrag for feriegodtgørelse m.v. sker efter reglerne i § 32. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Lovens § 33 finder tilsvarende anvendelse på modtagere af ressourceforløbsydelse.
Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse
§ 69. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressourceforløb.
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen,
afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
udebliver fra en samtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller
undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.
Stk. 3. § 13, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse.
Stk. 4. En person, der modtager ressourceforløbsydelse, har ret til ferie, i det omfang kontanthjælpsmodtagere har ret til ferie, jf. § 13, stk. 8 og 9. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 2, mens ferien afholdes.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af, hvornår retten til ferie er opnået, herunder hvordan en periode på kontanthjælp kan indgå i opgørelsen.
Sanktioner ved manglende deltagelse i ressourceforløbet m.v.
§ 69 a. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e er betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. eller indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet eller ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal endvidere samtidig skriftligt informere om, hvilke skridt en person, der afslår m.v. efter 1. pkt., skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen.
Stk. 2. Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund for udeblivelsen m.v.
Stk. 3. Reglerne i § 35, stk. 2, 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse for personens undladelse af at opfylde sine pligter efter § 69. Reglen i § 35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for personens undladelse af at opfylde sine pligter efter § 69 c.
§ 69 b. Hvis en person uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen, skal kommunen foretage et fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Stk. 2. Reglerne i § 36, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 69 c. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en opfølgningssamtale som led i ressourceforløbet, jf. § 16, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69, stk. 2, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.
§ 69 d. Ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis en person
uden rimelig grund ophører med sit arbejde,
uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,
undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen, eller
uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job.
Stk. 2. Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse:
1.590 kr. (2012-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5.
246 kr. (2012-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3 og 4.
Stk. 3. Nedsættelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Der kan i 1 kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 2.
§ 69 e. Hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis ikke medvirker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.
§ 69 f. Reglerne i § 42, stk. 1-3 og 5-8, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5.
Stk. 2. Reglerne i § 43, stk. 1 og 2 og 4-6, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3 og 4.
Stk. 3. Hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af § 42, stk. 1-3 og 5-8, eller § 43, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser.
§ 69 g. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 69-69 f.
§ 69 h. Opholdskommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 69 b-f, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.
§ 69 i. Kapitel 11 og 12 finder tilsvarende anvendelse for udbetaling og tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse.«
11. § 74 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob.
Stk. 2. Ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob
ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
modtager sygedagpenge,
deltager i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.
Stk. 3. For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, udgør ledighedsydelsen
et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 1, hvis de har forsørgelsespligt over for børn, eller
et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, hvis de ikke har forsørgelsespligt over for børn.
Stk. 4. Personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, får ret til ledighedsydelse efter stk. 2, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.
Stk. 5. Personer, der modtager tilbud om støtte i form af tilskud for at bevare selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har alene ret til ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis den pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtagere efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.
12. § 74 a, stk. 7, der bliver stk. 9, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 9. Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kommune opsiger et fleksjob, har ret til ledighedsydelse, hvis betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt, jf. stk. 1-3 og §§ 74 b og 75-77 b.
Stk. 10. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2 og 3.«
13. § 74 b affattes således:
»§ 74 b. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob, herunder står til rådighed, jf. § 75.
Stk. 2. Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan de pågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2.«
14. § 74 d, stk. 2-5, affattes således:
»Stk. 2. Hvis en modtager af ledighedsydelse har arbejde af kortere varighed, nedsættes ledighedsydelsen med lønindtægten. Beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af en ansættelse, medfører også nedsættelse af ledighedsydelse.
Stk. 3. Ledighedsydelsen nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten, dels af anden indtægt, der træder i stedet for løn, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Kommunen udbetaler ledighedsydelsen månedsvis bagud.
Stk. 4. Modtageren af ledighedsydelse har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af og fradrag i ledighedsydelse, herunder regler om, at kommunen skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i ledighedsydelsen.«
15. § 74 e, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:
Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie svarende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.
Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.
Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie svarende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.«
16. § 74 e, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d. Der skal ikke ske nedsættelse med beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiver eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.«
17. § 74 f, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d finder tilsvarende anvendelse. Hvis en person har været ansat i ustøttet beskæftigelse i sammenlagt 9 måneder inden for 18 måneder efter ophør af fleksjob, kan den pågældende modtage ledighedsydelse. § 74 a, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«
18. § 74 g, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan de pågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2, så længe den pågældende er berettiget til ledighedsydelse efter § 74 f, stk. 1.«
19. Overskriften før § 74 i udgår.
20. § 74 i ophæves, og i stedet indsættes:
»Rådighed og sanktioner for modtagere af ledighedsydelse
§ 75. En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal
være aktivt jobsøgende,
deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, individuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,
tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,
tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,
deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og
lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse, og deltage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Opstår der tvivl om en persons rådighed, skal kommunen afprøve denne. Det kan ske ved at anvende tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 76. Hvis en person ikke er aktivt jobsøgende, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, skal kommunen give den pågældende en frist på op til 3 måneder til at dokumentere sin aktive jobsøgning. Kommunen skal sammen med den pågældende lægge en plan for personens jobsøgning i fristperioden. Hvis personen ikke har overholdt planen ved fristperiodens udløb, skal kommunen vurdere, om den pågældende har været aktivt jobsøgende. Hvis kommunen vurderer, at personen ikke har været aktivt jobsøgende, skal kommunen træffe afgørelse om, at den pågældende mister retten til ledighedsydelse, medmindre der er en rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, til, at den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende.
Stk. 2. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.
§ 77. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 eller 5, udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Stk. 2. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at lægge sit cv rettidigt i Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 6, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse for de dage, hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.
Stk. 3. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 eller 5, udebliver fra en cv-samtale, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
§ 77 a. En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, afviser at tage imod et tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller ophører i et fleksjob, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.
Stk. 2. En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, afviser eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.
Stk. 3. Hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, inden for en periode på 12 måneder igen afviser at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, afviser et rimeligt tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, ophører i et fleksjob eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, mister personen retten til ledighedsydelse.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder også anvendelse, hvis den pågældendes handlemåde kan sidestilles med afslag på at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4.
Stk. 5. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.
§ 77 b. Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person, der modtager ledighedsydelse, ikke står til rådighed, jf. § 75, stk. 2, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.
Stk. 2. Hvis kommunen har truffet afgørelse efter stk. 1, kan ledighedsydelsen dog fortsat udbetales, hvis kommunen er påbegyndt behandling af en sag om førtidspension. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelsen skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme periode.
Stk. 3. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.«
21. I § 79, stk. 1, og § 79, stk. 3, ændres »og § 74 d, stk. 2« til: »§ 68 og § 74 a, stk. 2 og 3«.
22. I § 80, stk. 1, ændres »og § 74 d, stk. 3« til: », § 68 a og § 74 d, stk. 2«.
23. I § 91, nr. 1, indsættes efter »som krævet efter«: »§ 74 d, stk. 4, og«.
24. I § 93 a, stk. 1, nr. 3, ændres »eller integrationslovens § 16 a« til: », integrationslovens § 16 a eller tilbud til personer, der er i et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
25. § 100, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves.
26. Efter § 103 indsættes:
»§ 103 a. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter § 68, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse for personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a for personer, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter stk. 2 og 3, herunder om, hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.«
27. I § 104, stk. 1, 3. pkt., ændres »kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse« til: »ledighedsydelse«.
28. § 104, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
29. I § 104, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.
30. § 104 a ophæves.
31. I § 109, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nye numre:
»7) § 68 a, stk. 3, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.
§ 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68.«
Nr. 7-11 bliver herefter nr. 9-13.
32. I § 109 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Niveauet for det beløb, som fremgår af § 74 d, stk. 3, 1. pkt., reguleres efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4. Ved den årlige regulering af beløbene i stk. 1, nr. 1-3, 6-9 og 13, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 5.
Stk. 5. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
Stk. 9. Ved den årlige regulering, jf. stk. 10, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 12.
Stk. 10. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.
Stk. 11. Fleksydelse udbetales, efter at der er foretaget fradrag for pensionsordninger, jf. § 18, og fradrag på grund af erhvervsarbejde, jf. § 20.
Stk. 12. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af fleksydelse, herunder grundlaget for beregningen, efter stk. 4-6.
Stk. 13. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregningen af fleksydelsen på baggrund af perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 70 g eller § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
4. § 17 s ophæves.
§ 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af
en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret,
dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i ressourceforløb, er udtømt,
den faglige forklaring på, hvorfor den pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,
den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller
angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.
Stk. 2. Kommunen kan ved behandlingen af sager om førtidspension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. De nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning fra klinisk funktion, som fastsættes i medfør af bestemmelsen i § 25 e, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse i sager om førtidspension.«
3. §§ 16-19 affattes således:
»§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.
Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 eller 2,
at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og
at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.
Stk. 3. Personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet kan fra 5 år før folkepensionsalderen ansøge om førtidspension (seniorførtidspension). I sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Kommunalbestyrelsen kan dog indhente nye oplysninger til brug for sagens afgørelse. Kommunalbestyrelsen forelægger sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.
Stk. 5. Social- og integrationsministeren fastsætter regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. stk. 3.
§ 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.
§ 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af
en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret,
dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i ressourceforløb, er udtømt,
den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,
den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller
angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse ved behandlingen af ansøgninger indgivet i henhold til § 17, stk. 3.
Stk. 3. Kommunen kan ved behandlingen af sager om førtidspension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Stk. 4. De nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning fra klinisk funktion, som fastsættes i medfør af bestemmelsen i § 25 e, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse i sager om førtidspension.«
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om førtidspension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 3. Tidspunktet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.«
7. I § 33 c indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Når en person, som har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension, dør, udbetales et engangsbeløb, jf. dog stk. 8. Hvis ordningen er etableret i Arbejdsmarkedets Tillægspension, udbetales engangsbeløbet til dødsboet. Hvis ordningen er etableret i et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, udbetales engangsbeløbet til boet eller den begunstigede ifølge pensionsaftalen. Engangsbeløbet skal ved dødsfald før personens folkepensionsalder mindst udgøre summen af 1/3 af indbetalte bidrag efter den 1. januar 2013 og et tillæg, jf. stk. 5 og 6. Ved dødsfald efter personens folkepensionsalder kan engangsbeløbet højst udgøre summen af 1/2 af indbetalte bidrag efter den 1. januar 2013 og et tillæg, jf. stk. 5 og 6.
Stk. 5. Ved dødsfald før personens folkepensionsalder udgør tillægget, jf. stk. 4, mindst 1/3 af det indestående på personens konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2012 eller mindst 1/3 af værdien af den erhvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse den 31. december 2012. Ved dødsfald efter personens folkepensionsalder udgør tillægget højst 1/2 af et indestående på personens konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2012 eller højst 1/2 af værdien af den erhvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse den 31. december 2012.
Stk. 6. Ved opgørelsen af engangsbeløbet efter stk. 4 forrentes de indbetalte bidrag og tillægget frem til dødsfaldet.
Stk. 7. Engangsbeløbet ved dødsfald efter folkepensionsalderen aftrappes over mindst 5 år og højst 10 år fra folkepensionsalderen.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 8.
8. § 33 d affattes således:
»§ 33 d. Bidragsbeløb, som indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, anvendes til erhvervelse af pension efter § 17 r i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. § 17, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om rente ved for sen indbetaling af bidrag kan finde anvendelse.
Stk. 3. Uanset § 33 c, stk. 4, kan engangsbeløbet ved død før folkepensionsalderen for en person, som har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister før den 1. januar 2013, ikke udgøre et mindre beløb end det beløb, som indestod på personens særskilte konto den 31. december 2012.
Stk. 4. Udbetaling af pension sker efter reglerne for udbetaling af ATP Livslang Pension, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 5. Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder om indbetaling, udbetaling af et engangsbeløb ved dødsfald og erhvervelse af en livsvarig pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
9. § 33 e, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Uanset § 33 c, stk. 4, kan engangsbeløbet ved dødsfald før folkepensionsalderen for en person, som har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister før den 1. januar 2013, ikke udgøre et mindre beløb end værdien af den erhvervede pensionsret den 31. december 2012.«
10. § 49, stk. 1, affattes således:
»Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:
Grundbeløb efter § 12 udgør 69.648 kr. årligt.
Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 295.900 kr.
Pensionstillæg efter § 12 udgør årligt for enlige 72.336 kr. i 2013, 72.336 kr. i 2014, 72.711 kr. i 2015 og 73.086 kr. i 2016 og følgende år. For gifte og samlevende udgør pensionstillægget årligt 34.968 kr. i 2013, 34.968 kr. i 2014, 35.343 kr. i 2015 og 35.718 kr. i 2016 og følgende år. I perioden 2016-2023 forhøjes pensionstillægget med et kompensationstillæg, jf. § 49 b.
Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 204.300 kr.
Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 65.300 kr. for enlige og 131.000 kr. for gifte og samlevende.
Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8, udgør 18.800 kr. for enlige og 37.200 kr. for gifte og samlevende.
Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 78.900 kr.
Førtidspension efter § 16 udgør for enlige 208.176 kr. årligt, heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 57.000 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspensionen 176.952 kr. årligt, heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 49.000 kr.
Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 176.952 kr.
Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 70.900 kr. for enlige og 112.400 kr. for gifte eller samlevende.
For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan der maksimalt indgå 348.500 kr. i indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå 230.500 kr. i indtægtsgrundlaget.
Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.
Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 32 c, stk. 2, udgør 1/40 af førtidspensionen.
Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, udgør 5.760 kr. årligt.«
Stk. 9. § 9 har virkning for sager, hvor tilskadekomne på ikrafttrædelsesdagen eller senere bevilges fleksjob eller visiteres til fleksjob. Har tilskadekomne før ikrafttrædelsesdagen fået bevilget fleksjob, eller er tilskadekomne før ikrafttrædelsesdagen visiteret til fleksjob, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 10. § 3, stk. 5, i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 11, nr. 1, finder ikke anvendelse for førtidspensionister, der ved lovens ikrafttræden har ret til førtidspension under fast bopæl i udlandet, så længe førtidspensionisten har uafbrudt fast bopæl i et ikke EU/EØS-land eller Schweiz. For sådanne sager finder den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov om social pension anvendelse.
Stk. 11. §§ 16-19 i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 11, nr. 2, finder ikke anvendelse i sager om tilkendelse af førtidspension, hvis kommunalbestyrelsen før den 1. januar 2013 har truffet afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler i §§ 16-19 i lov om social pension anvendelse, indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen.
Stk. 12. Beløb, som er opsparet på særskilte konti i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, overføres med virkning fra den 1. januar 2013 til Arbejdsmarkedets Tillægspension til administration og forvaltning sammen med fondens øvrige formue.
Stk. 13. For kontohavere, som den 31. december 2012 har en særskilt konto i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, anvendes kontohaverens indestående til erhvervelse af livsvarig pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 1. januar 2013 efter reglerne i § 8 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet der ikke før erhvervelse fradrages beløb efter § 16 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom den erhvervede pensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 14.
Stk. 14. Kontohaverens indestående efter stk. 13 opdeles i et garantibidrag, som udgør 80 pct. af indeståendet, der anvendes til erhvervelse af garanteret pension, og et bonusbidrag, som overføres til Arbejdsmarkedets Tillægspensions bonuspotentiale.
Stk. 15. Garantibidraget efter stk. 14 anvendes til erhvervelse af garanteret pension den 1. januar 2013 efter en af beskæftigelsesministeren fastsat tarif, jf. stk. 16. Før erhvervelse af garanteret pension fradrages der ikke beløb efter § 16 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom den erhvervede pensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 16. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension en tarif, jf. stk. 15. Tariffen fastsættes på grundlag af en pr. 31. december 2012 markedsværdibaseret optjeningsrente opgjort i overensstemmelse med principperne i pensionsgrundlaget i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 17. Kontohavere, som den 31. december 2012 har en særskilt konto i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som er født i perioden fra den 1. januar 1949 til den 31. december 1952, kan dog vælge, at erhvervelse af livsvarig pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension først sker ved folkepensionsalderen med en værdi svarende til deres indestående på særskilt konto den 31. december 2012 tillagt en forretning frem til folkepensionsalderen. Opdeling i garantibidrag og bonusbidrag og erhvervelse af garanteret pension sker efter de regler, der er fastsat efter § 8 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension på det tidspunkt, hvor kontohaveren når folkepensionsalderen.
Stk. 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter nærmere regler om størrelsen af renten samt principperne for forrentningen af indestående den 31. december 2012, jf. stk. 17.
Stk. 19. Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om overførslen den 1. januar 2013 af særskilte konti i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension og erhvervelsen af pensionsrettigheder i ATP Livslang Pension, jf. stk. 13-17.
Stk. 20. § 16, nr. 1-3, i denne lov har virkning fra og med indkomståret 2013.
Stk. 21. Uanset § 14, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår de kommunale merudgifter for kommunerne som arbejdsgivere til arbejdsskadeerstatninger ikke i fastsættelsen af statens årlige tilskud til kommunerne.
Stk. 22. Uanset § 3, stk. 2, nr. 4, i lov om regionernes finansiering indgår de regionale merudgifter for regionerne som arbejdsgivere til arbejdsskadeerstatninger ikke i fastsættelsen af statens årlige tilskud til regionerne.