Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.) § 21

I stk. 1 foreslås det, at personer, der før lovens ikrafttræden er ansat i fleksjob som lønmodtager eller har modtaget tilbud om støtte i form af tilskud på grund af en varigt nedsat arbejdsevne, fortsat skal have behandlet deres sag efter § 71, § 72 og § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til løn og ansættelsesforhold og det tilskud, der kan ydes til selvstændigt erhvervsdrivende. Der vil således ikke ske ændringer for denne persongruppe, så længe de pågældende fortsætter i samme fleksjob eller med samme selvstændige virksomhed.

I stk. 2 foreslås det, at personer, der ved lovens ikrafttræden er i ansat i et fleksjob, fortsætter som hidtil i fleksjobbet. Det betyder, at den ansatte fortsætter på de ansættelsesvilkår, som den pågældende er omfattet af i ansættelsen, og at arbejdsgiverens tilskud beregnes efter de hidtidige regler i §§ 71 og 72 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis en person i et fleksjob efter lovens ikrafttræden påbegynder et nyt fleksjob, bliver den pågældende omfattet af reglerne i § 70 c, § 70 e og § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til løn, ansættelsesvilkår og udbetaling af fleksløntilskud. Dette gælder, uanset om der er en ledighedsperiode mellem de to fleksjob eller om der er indgået en aftale om ansættelse i fleksjob inden lovens ikrafttræden med tiltrædelse den 1. januar 2013 eller derefter. Det betyder, at en aftale om ansættelse i et fleksjob, der er indgået før lovens ikrafttræden med påbegyndelse efter lovens ikrafttræden, skal ændres i forhold til løn og ansættelsesforhold, da ansættelsen vil være omfattet af reglerne i lovens § 1, nr. 41 i forhold til løn, opfølgning m.v.

Der vil ikke være tale om et nyt fleksjob, hvis det alene er skånebehovet eller timetallet, der bliver ændret. Det samme vil være tilfældet, hvis der ændres i den ansatte i et fleksjobs jobbeskrivelse fx som følge af en forfremmelse, men hvor ansættelsesområdet og opgaverne er sammenfaldende med de hidtidige arbejdsopgaver. Det kan fx være tilfældet, hvis en fuldmægtig bliver forfremmet til specialkonsulent, men ikke ændrer arbejdsopgaver.

Hvis den pågældende skifter tjenestested inden for fx en kommune eller fra et ministerium til et andet ministerium, fordi de hidtidige arbejdsopgaver flyttes til et nyt tjenestested, vil der ikke være tale om et nyt fleksjob. Det samme vil gøre sig gældende, hvis to virksomheder fusionerer eller der sker virksomhedsoverdragelse, og ansættelsesmyndigheden dermed bliver en anden, men arbejdsopgaverne og ansættelsesvilkår er fortsat i uændret form. Det vil være tilfældet, hvis der sker omlægning af ressortområder mellem forskellige ministerier fx at opgaver fra Integrationsministeriets ressort område bliver flyttet til Beskæftigelsesministeriets område, og den ansatte i et fleksjob flytter med sine opgaver til Beskæftigelsesministeriet. Det samme vil gøre sig gældende, hvis en statslig institution bliver overflyttet til fx ATP som følge af indførelsen af Udbetaling Danmark.

Der vil altid være tale om et nyt fleksjob, hvis den pågældende er ophørt i et fleksjob på grund af kontraktens ophør, afskedigelse eller opsigelse. Hvis den fleksjobvisiterede skifter fra en arbejdsgiver til en anden arbejdsgiver inden for samme eller et andet ansættelsesområde, vil der være tale om et nyt fleksjob, jf. dog ovenstående om skift af tjenestested.

Endelig vil det også være at betragte som et nyt fleksjob, hvis en ansat i fleksjob skifter til et nyt ansættelsesområde inden for samme virksomhed/hos samme arbejdsgiver, og løn- og ansættelsesvilkårene er ændret. Det vil fx være, hvis en ansat i fleksjob har arbejdet som pædagog, men på et tidspunkt skifter til administrativt arbejde på samme institution.

I stk. 3 foreslås det, at personer, der modtager tilbud i form af støtte på grund af en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, hvor tilskuddet er tilkendt før den 1. januar 2013, får ret til ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor de er ophørt i deres selvstændige virksomhed, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for ledighedsydelse, herunder at de ikke er selvforskyldt ledige.

Baggrunden for dette er, at personer, der modtager støtte efter den gældende § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er visiteret til fleksjob på samme betingelser, som gælder for personer, der bliver visiteret til fleksjob som lønmodtager efter både de gældende og nye regler. Der er derfor ikke behov for en ny visitation til fleksjob i lighed med, hvad der vil gælde for personer, der fra den 1. januar 2013 får tilbud om støtte i form af tilskud på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen i forhold til deres selvstændige virksomhed, jf. forslaget til § 1, nr. 41 til § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I stk. 4 foreslås det, at det alene er i sager, hvor der sker visitation til fleksjob, jf. 70 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal foretages en vurdering af, om en person fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, jf. § 74 c, i lov om aktiv socialpolitik, fra den 1. januar 2013, at ophævelsen af § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslagets § 1, nr. 59, og § 104 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. forslaget § 3, nr. 29, får virkning. For sager, hvor visitationen til fleksjob eller vurderingen af, om en person fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, er foretaget eller burde være foretaget før den 1. januar 2013, skal de hidtil gældende regler i § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 104 a i lov om aktiv socialpolitik fortsat anvendes.

I stk. 5 foreslås det, at personer, der før lovens ikrafttræden var berettiget til ledighedsydelse på over 89 pct. af højeste dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fortsætter med at få udbetalt ledighedsydelse på mellem 90 og 91 pct. af dagpengenes højeste beløb frem til de bliver ledige efter ansættelse i et fleksjob. Ledighedsydelsen nedsættes dog til 89 pct. af højeste dagpengebeløb senest den 1. juli 2013. Herefter modtager de pågældende ledighedsydelse efter forslagets § 3, nr. 11 til § 74 a, i lov om aktiv socialpolitik. De pågældende får dermed en rimelig periode til at indrette sig på, at ledighedsydelsen nedsættes til 89 pct. af højeste dagpengebeløb.

I stk. 6 foreslås det, at personer som har bevaret retten til ledighedsydelse på mellem 90 og 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. stk. 5, og som visiteres til ressourceforløb, kan modtage ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til deres hidtidige ydelse, indtil ledighedsydelsen ville være sat ned efter stk. 5. Herefter nedsættes ressourceforløbsydelsen til et beløb svarende til 89 pct. af højeste dagpengebeløb, svarende til nedsættelsen i stk. 5.

I stk. 7 foreslås det, at person, der har mistet retten til ledighedsydelse, fordi de efter fleksydelsesalderen, som fastsat i lov om fleksydelse, har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder, igen bliver berettiget til at modtage ledighedsydelse, jf. forslaget til § 3, nr. 13 til § 74 b, stk. 2. Med bestemmelsen bliver personer, der havde mistet retten til ledighedsydelse, således omfattet af en begunstigende afgørelse, da de igen kan modtage ledighedsydelse. Det er dog en betingelse, at den pågældende opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse, jf. forslaget til § 3, nr. 13, til § 74 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og står til rådighed for fleksjob ved at være aktivt arbejdssøgende, møde til indkaldte samtaler og tager imod tilbud om fleksjob eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der forbedrer muligheden for at komme i arbejde, jf. forslaget til § 3, nr. 20, til § 75 i lov om aktiv socialpolitik.

I stk. 8 foreslås det, at kontanthjælp og særlig ydelse, der inden lovens ikrafttræden er udbetalt til en person, der er visiteret til fleksjob, indgår i opgørelsen af den periode på 18 måneder inden for 24 måneder, hvorefter kommunen afholder udgifterne til hjælp fuldt ud. Efter de gældende regler i § 100, stk. 1, 3. pkt., § 104, stk. 1, 3. pkt., og § 104, stk. 2, 3. pkt., afholder kommunen fuldt ud udgiften til hjælp, hvis en person, der er visiteret til fleksjob, har modtaget hjælp i en periode på 18 måneder indenfor 24 måneder efter visiteringen til fleksjob.

I stk. 9 foreslås det, at § 9 i lov om arbejdsskadesikring alene får virkning for sager, hvor tilskadekomne på ikrafttrædelsestidspunktet eller senere visiteres til fleksjob. Sager, hvor den tilskadekomne inden den 1. januar 2013 er visiteret til fleksjob, behandles efter de hidtil gældende regler i § 17 a i arbejdsskadesikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009.

Det foreslås i stk. 10, at lovforslagets § 11, nr. 1, ikke finder anvendelse for personer, der ved lovens ikrafttræden, har ret til førtidspension efter den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov om social pension, så længe førtidspensionisten har uafbrudt fast bopæl i et ikke EU/EØS-land eller Schweiz.

Den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov om social pension finder fortsat anvendelse i disse tilfælde.

Flytning mellem forskellige ikke EU/EØS-lande eller Schweiz medfører således ikke tab af retten til at få udbetalt førtidspension efter den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov om social pension. Hvis førtidspensionisten efterfølgende tager fast bopæl i et EU/EØS-land eller Schweiz fortabes retten til at få udbetalt førtidspensionen efter den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov om social pension. Pensionstillægget udbetales under bopæl i et EU/EØS-land eller Schweiz efter EU-forordningen og under bopæl i USA, Indien, Sydkorea og Filippinerne efter den gældende overenskomst med disse lande.

Det foreslås i stk. 11 , at §§ 16-19 i lov om social pension, som affattet ved dette lovforslags § 11, nr. 2, ikke finder anvendelse i sager om tilkendelse af førtidspension, hvis kommunalbestyrelsen før 1. januar 2013 har truffet afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. Forslaget betyder, at de sager, der ved lovens ikrafttræden er overgået til behandling efter reglerne om førtidspension, behandles færdig efter de hidtil gældende regler i §§ 16-19 i lov om social pension, indtil der er truffet en endelig afgørelse i sagen.

I stk. 12 foreslås det, at det nuværende indestående på særskilte konti i SUPP for alle medlemmer i SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension overføres til Arbejdsmarkedets Tillægspension og administreres og forvaltes sammen med fondens øvrige formue med virkning fra 1. januar 2013. Den eksisterende SUPP ordning består pr. 1. januar 2012 af knapt 100.000 medlemmer. De største depoter i SUPP ordningen er på ca. 50.000 kr., mens et gennemsnitligt depot er på ca. 23.500 kr. Efter overførslen af midlerne fra de særskilte konti vil midlerne i SUPP og i ATP Livslang Pension indgå i et formuefællesskab, hvor der føres en fælles investeringspolitik på tværs af alle rettigheder, og hvor risici vedrørende investeringer, afkast, solvens, levetid og realværdisikring deles og bæres i fællesskab, og hvor der føres en fælles bonuspolitik med udgangspunkt i et fælles bonuspotentiale, hvorfra der kan udloddes bonus. Der henvises til de almindelige bemærkninger for så vidt angår de administrative og økonomiske fordele ved dette formuefællesskab.

I stk. 13 foreslås det, at de enkelte SUPP-medlemmers opsparing på særskilte konti i SUPP hos Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2012 i forbindelse med overførslen anvendes til at erhverve pensionsret i ATP Livslang Pension pr. 1. januar 2013 samtidig med den foreslåede ikrafttræden af denne lov. Erhvervelse af pensionsret sker efter fradrag af individuel PAL-skat. Erhvervelse af pensionsret vil således blive fremrykket til 1. januar 2013, i stedet for på tidspunktet, hvor det enkelte medlem når sin folkepensionsalder. Det skal bemærkes, at de nye regler for SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil gælde for personer født 1. januar 1948 eller senere.

I stk. 14 og 15 fastlægges grundlaget for erhvervelse af pensionsret i ATP Livslang Pension i forbindelse med overgangen fra opsparing på individuelle konti til ATP Livslang Pension. I lighed med hvad der gælder for erhvervelse af pensionsret ved de løbende indbetalinger af bidrag, foreslås det at opdele den enkelte kontohavers indestående den 31. december 2012 i et garantibidrag og et bonusbidrag.

Det foreslås, at størrelsen af garantibidraget udgør 80 pct. af indestående pr. 31. december 2012, svarende til størrelsen af det garantibidrag, som i dag anvendes ved erhvervelse af pensionsret i Arbejdsmarkedet Tillægspension. For efterfølgende år vil garantibidraget blive fastsat årligt af beskæftigelsesministeren i henhold til de gældende regler i § 8 c, stk. 3 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Garantibidraget foreslås anvendt til erhvervelse af garanteret pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den resterende del af den enkelte kontohaversindestående pr. 31. december 2012 udgør bonusbidraget, som foreslås overført til Arbejdsmarkedets Tillægspensions bonuspotentiale. Medlemmer i SUPP hos Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår således i en fælles bonuspolitik med medlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor risici vedrørende investeringer, afkast, solvens, levetid og realværdisikring deles og bæres i fællesskab.

I stk. 15 foreslås det, at garantibidraget anvendes til erhvervelse af pension den 1. januar 2013 i overensstemmelse med en af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsat tarif. Før erhvervelsen sker der ikke fradrag medbeløb efter § 16 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet den erhvervede pensionsret for medlemmer af SUPP ikke omfatter ret til dødsfaldsydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I stk. 16 foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter tariffen, jf. stk. 15, efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tariffen fastsættes på grundlag af en pr. 31. december 2012 markedsværdibaseret optjeningsrente opgjort i overensstemmelse med principperne i pensionsgrundlaget i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Som følge af at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2013, er det ikke muligt at anvende den tarif, som fastlægges af beskæftigelsesministeren i henhold til § 8 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet denne tarif beregnes på grundlag af en markedsværdibaseret optjeningsrente fastlagt ud fra en markedsrentekurve pr. 30. september 2012.

Det foreslås derfor, at tariffen i stedet fastsættes på grundlag af en markedsværdibaseret optjeningsrente pr. 31. december 2012 svarende til det tidspunkt, hvor de nye regler får virkning. Det foreslås endvidere at anvende de principper for fastlæggelse af den markedsværdibaserede optjeningsrente og den bagvedliggende rentekurve, som er fastlagt i pensionsgrundlaget i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Herved sikres, at kontohaverne indtræder i ATP-ordningen på lige vilkår med ATP’s medlemmer.

Ved fastsættelse af tariffen kan Arbejdsmarkedets Tillægspension umiddelbart efter årsskiftet fremsende det tekniske beregningsgrundlag for markedsrentekurven og tariffen til beskæftigelsesministeren, således at beskæftigelsesministeren i en bekendtgørelse udstedt umiddelbart efter årsskiftet kan fastsætte tariffen efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Herved sikres, at de medlemmer, som efter forslagets § 21, stk. 17, kan vælge at udskyde erhvervelsen af pensionsret til folkepensionsalderen, har et tilstrækkeligt og relevant grundlag for at kunne træffe beslutningen om eventuel udskydelse.

For førtidspensionister, som i forvejen har en pensionsret i ATP Livslang Pension, vil de indbetalte bidrag til den SUPP blive anvendt til en forhøjelse af medlemmets pensionsret i ATP Livslang Pension eksklusiv dødsfaldsrettighederne i ATP Livslang Pension. Dette svarer til, hvad der gælder for de livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der forvalter SUPP, jf. § 33 e, hvor indbetaling til SUPP efter gældende regler kan anvendes til en specificeret forhøjelse af en eksisterende livsvarig pensionsret. Arbejdsmarkedets Tillægspension har under 1.000 førtidspensionister, som ikke har indbetalt til ATP Livslang Pension. Deres pensionsret hos Arbejdsmarkedets Tillægspension vil udelukkende bestå af deres pensionsret i SUPP.

I stk. 17 foreslås det, at medlemmer, der er født i perioden 1. januar 1949 til 31. december 1952 og som ultimo 2012 har sparet op på særskilte konti i SUPP hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan fravælge at erhverve pensionsret den 1. januar 2013 og vente med at erhverve pensionsret til de når folkepensionsalderen. De pågældende vil i stedet få overført deres indestående på den særskilte konto til Arbejdsmarkedets Tillægspension og få forrentet det overførte beløb fra 31. december 2012 og frem til folkepensionsalderen, jf. bemærkningerne til stk. 18, og på dette tidspunkt med det forrentede beløb erhverve ATP livslang pension på de tarifvilkår, der gælder på dette tidspunkt, hvor kontohaveren når folkepensionsalderen.

På trods af, at det vurderes at være mest fordelagtigt for alle medlemmer af SUPP-ordningen at erhverve livslang pension allerede

1. januar 2013 indføres denne valgmulighed, da ændringerne til SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension sker meget tæt på pensionering for denne gruppe. Derfor får denne gruppe mulighed for at vente med erhvervelsen, således at det kan ske ved folkepensionsalder, som den enkelte hidtil har forventet.

I stk. 18 foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter de nærmere regler om størrelsen af renten samt principperne for forretningen af deres indestående på særskilte konti fra den 31. december 2012 frem til folkepensionsalderen for personer, der har valgt ikke at erhverve pensionsret for deres indestående den 1. januar 2013. Det er hensigten, at renten og principperne for forrentningen så vidt muligt sker efter lignende principper som ved fastsættelsen af den forrentning, der sker ved beregning af størrelsen af det udbetalte engangsbeløb ved af dødsfald, jf. bemærkningerne til forslagets § 8, nr. 3.

I stk. 19 foreslås det, at social- og integrationsministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte nærmere regler om overførslen af de særskilte konti i SUPP hos Arbejdsmarkedets Tillægspension og erhvervelsen af pensionsrettigheder i ATP Livslang Pension den 1. januar 2013. Det er hensigten at fastsætte regler således, at personer, som ikke ønsker at erhverve livslang pensionsret den 1. januar 2013, skal give Arbejdsmarkedets Tillægspension meddelelse inden for et kortere tidsrum, fx 2 måneder, efter lovens ikrafttræden. De førtidspensionister, der er omfattet af denne mulighed vil modtage nærmere orientering herom, herunder også den konkrete tidsfrist for tilbagemelding.

I stk. 20 foreslås, at § 16, nr. 1-3, har virkning fra og med indkomståret 2013. Det skal ses i sammenhæng med, at SUPP efter forslaget den

1. januar 2013 bliver en mere ATP-nær ordning som følge af formue- og investeringsfællesskab og løbende køb af pension i ATP. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

I stk. 21 og 22 foreslås det, at merudgifterne til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven er omfattet af DUT.

Med forslaget fraviges § 14, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud samt § 3, stk. 2, nr. 4, i lov om regionernes finansiering. Bestemmelsen har til formål at fravige disse regler for kompensation af kommuner og regioner ved merudgifter for kommunale og regionale arbejdsgivere som følge merudgifter til arbejdsskadeerstatninger, da Beskæftigelsesministeriet ikke finder, at de kommunale og regionale arbejdsgivere skal kompenseres for disse arbejdsgiverudgifter.

Forslaget indebærer herefter, at alle arbejdsgivere - offentlige og private - berøres byrdemæssigt ens af stigende udgifter til arbejdsskadeerstatninger.