Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 1380 af 23/12/2012

Beskæftigelsesministeriet

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.) § 6

I barselloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 14. november 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 27, stk. 1, nr. 3, ændres »varighed eller« til: »varighed,«.

2. I § 27, stk. 1, nr. 4, ændres »til lov.« til: »til lov, eller«.

3. I § 27, stk. 1, indsættes som nr. 5:

»5) er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

4. I § 28 indsættes som stk. 3:

 »Stk. 3. En selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uanset kravet i stk. 1 ret til barseldagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende.«

5. § 34 affattes således:

 »§ 34. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af dagpenge efter denne lov til personer ansat i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren fastsætter ligeledes regler om beregning af dagpenge efter denne lov, hvis ansættelsen ophører i en orlovsperiode.«

6. § 39, stk. 4, ophæves.