Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.) § 7

Til nr. 1 (§ 17)

Efter de gældende regler er fleksydelsen som udgangspunkt en fast sats. For personer, der er født den 1. juli 1959 eller senere er satsen 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. For personer, der er født før 1. juli 1959 er satsen 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis. For personer, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 er satsen dog 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, hvis de udskyder overgangen til fleksydelse til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen.

For alle aldersgrupper gælder, at fleksydelsen højst kan udgøre et årligt beløb, der svarer til personens indtægt i de sidste 12 måneder forud for overgangen til fleksydelse.

Ved beregningen kan der alene lægges vægt på indtægter, der relateres til visitationen til fleksjob. Der kan således alene lægges vægt på følgende indtægter:

– Lønindtægt fra et fleksjob.

– Selvstændig erhvervsindtægt efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

– Dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven).

– Ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik.

– Kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

– Særlig ydelse efter § 74 i i lov om aktiv socialpolitik.

Der kan kun lægges vægt på indtægter, der er ligger efter visitationen til fleksjob. Hvis personen er visiteret til fleksjob mindre end 12 måneder før overgangen til fleksydelse, beregnes fleksydelsen på grundlag af indtægten efter visitationen til fleksjob og ganges op til et årligt beløb.

Overgang til fleksydelse sker altid med virkning fra den 1. i måneden efter, at personen har ansøgt om fleksydelse og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det vil sige, at der ved beregning af fleksydelsen lægges vægt på de indtægter, personen har optjent helt frem til dagen før, personen overgår til fleksydelse.

Ved ansøgningen om fleksydelse skal personen bl.a. vedlægge løndokumentation for indtægterne så langt frem det er muligt. Den løndokumentation, der mangler ved indsendelse af ansøgningen, vil ofte være løndokumentationen for måneden op til overgangen til fleksydelse. Personen skal eftersende denne, når den foreligger.

Stk. 1-3

Det foreslås, at fleksydelsessatsen er 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis for personer, der er født den 1. juli 1959 eller senere. For personer, der er født før 1. juli 1959 er fleksydelsessatsen på 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, beregnet på årsbasis. For personer, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 er satsen dog 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, hvis de udskyder overgangen til fleksydelse til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen. For personer, der er født den 1. juli 1959 eller senere er satsen 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb.

Dette svarer til de gældende regler i lovens § 17, stk. 1 og 7-8. Det er dog præciseret i forslaget til stk. 2 og 3, at fleksydelsessatsen på 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, er sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 21 - Lov om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.) - Folketingstidende 2011-2012 (Tillæg A).

Stk. 4

Det foreslås, at fleksydelsen højst kan udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personen har haft i beregningsperioden. Det foreslås, at den indtægt, der lægges til grund for beregningen, er indtægten, som er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Udbetalinger fra pensionsordninger kan dog ikke medregnes i beregningsgrundlaget. Det vil fx være udbetaling af invalidepension fra en pensionsordning, svagelighedspension, alderspensioner m.v.

Forslaget indebærer en udvidelse af de indtægter, der kan danne grundlag for beregning af fleksydelse. Efter de gældende regler kan der kun lægges vægt på indtægter, der kan oppebæres i forbindelse med visitationen til fleksjob. Efter forslaget vil der også kunne lægges vægt på indtægter, der ikke har forbindelse til visitationen til fleksjob.

Ved beregning af fleksydelse på grundlag af ledighedsydelse, særlig ydelse og kontanthjælp, foretages beregningen efter de gældende regler på baggrund af indtægten før pensioner og arbejde. Denne bestemmelse blev indsat i reglerne ved lov nr. 1544 af 20. december 2006 for at undgå, at fradrag for pensioner eller ustøttet arbejde i den indtægt, der ligger til grund for fleksydelsen, får indflydelse på beregningen af fleksydelse. Forslagets udvidelse af de indtægter, der kan danne grundlag for beregning af fleksydelse indebærer, at bestemmelsen ikke længere er nødvendig.

Stk. 5

Det foreslås, at beregningsperioden for opgørelse af indtægten efter stk. 4, er de seneste hele indberetningsperioder, der er indberettet til indkomstregistret, der dækker et sammenhængende år. Beregningsperioden regnes bagud fra den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Det betyder, at indtægten for den eller de indberetningsperioder, der ligger i måneden op til overgangen til fleksydelse, og som ofte først vil være indberettet efter overgangen til fleksydelse, ikke medregnes i beregningsgrundlaget. Ved at regne beregningsperioden et år bagud før den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse er beregningsperioden den samme for alle, uanset hvornår arbejdsgiveren efter reglerne skal indberette indkomstregister.

Eksempel 1:

Person P blev visiteret til fleksjob i august 2010. P, som er månedslønnet, ansøger om overgang til fleksydelse med virkning fra

1. juli 2013. Da den 1. i måneden inden P's overgang til fleksydelse er den 1. juni 2013 omfatter beregningsgrundlaget de hele indberetningsperioder, der dækker et år bagud fra og med den 31. maj 2013.

I P's tilfælde er den seneste hele indberetningsperiode den, der vedrører maj måned 2013. Det vil sige, at beregningsperioden for P's fleksydelse er fra og med den 1. juni 2012 til og med den 31. maj 2013.

Eksempel 2:

Person P blev visiteret til fleksjob i marts 2010. P, som er 14 dages-lønnet, ansøger om overgang til fleksydelse med virkning fra

1. maj 2013. Da den 1. i måneden inden P's overgang til fleksydelse er den 1. april 2013 omfatter beregningsgrundlaget for P's fleksydelse de hele indberetningsperioder, der dækker et år regnet bagud fra og med den 31. marts 2013.

I P's tilfælde er den seneste hele indberetningsperiode den, der vedrører perioden 11.-22. marts 2013. Det vil sige, at beregningsperioden for P's fleksydelse er fra den 26. marts 2012 til og med den 24. marts 2013.

Stk. 6

Det foreslås, at hvis personen visiteres til fleksjob mindre end et år før overgangen til fleksjob, og der således ikke er indberetningsperioder med indtægtsoplysninger, som dækker et år, omfatter beregningsgrundlaget de hele indberetningsperioder, som ligger efter visitationen til fleksjob og indtil den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Indtægten i beregningsperioden ganges op til et årligt beløb.

Eksempel:

Person P er født den 15. juni 1953. P, som er månedslønnet, visiteres til fleksjob den 1. februar 2013. P ansøger om overgang til fleksydelse med virkning fra 1. juli 2013. Da den 1. i måneden inden P's overgang til fleksydelse er den 1. juni 2013 omfatter beregningsgrundlaget de hele indberetningsperioder, der ligger fra og med visitationen den 1. februar 2013 til og med den 31. maj 2013.

Indtægten i denne periode ganges op til et årligt beløb ved, at indtægten i indberetningsperioden divideres med 4 måneder og ganges med 12 måneder. I det omfang den beregnede årlige indtægt er mindre end 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, udgør fleksydelsen et beløb, der svarer til den beregnede årlige indtægt.

Stk. 7

Det foreslås, at den beregnede fleksydelse efter stk. 4-6 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Dette svarer til den gældende lovs i § 17, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 161 - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg) - Folketingstidende 2001-2002 (Tillæg A) side 4240-4241.

Stk. 8

Det foreslås, at den beregnede fleksydelse efter forslaget til § 17, stk. 4 og 6, reguleres en gang om året med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det foreslås også, at det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Dette svarer til den gældende lovs § 17, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 161 - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg) - Folketingstidende 2001-2002 (Tillæg A) side 4240-4241.

Stk. 9 og 10

Af lovtekniske årsager foreslås det, at bestemmelserne om den midlertidige mindreregulering af fleksydelse i § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012, affattes på ny. Dette er for at sikre en korrekt sammenhæng i bestemmelserne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 18, som ophæver § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012.

Mindrereguleringen indebærer, at der i perioden 2016 til 2023 ved den årlige regulering af den beregnede fleksydelse anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende år med et efterfølgende fradrag på grundlag af en procentsats. Procentsatsen for år 2016 udgør 0,3 og for år 2017 0,4, og for finansårene 2018-2023 0,75. Dette betyder, at reguleringen nedsættes i perioden 2016 til 2023 med samlet 5,1 pct.-point.

Ved den årlige regulering af fleksydelse med satsreguleringsprocenten er det det aktuelle, indtil da gældende beløb, der reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det gældende beløb de enkelte år i perioden 2016-2023 skal efter forslaget beregnes på grundlag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år efter fradrag af en procentsats for året. Den mindre regulering af fleksydelsen som følge af dette fradrag vil derfor indgå i grundlaget for næste års regulering. Den procentsats, der fratrækkes satsreguleringsprocenten i et år, vil således også have betydning for størrelsen af fleksydelsen i de efterfølgende år.

Reglerne herom er fastsat i lov nr. 928 af 18. september 2012 (L 200), som træder i kraft den 1. januar 2013. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 og forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister).

Stk. 11

Det foreslås, at fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget fradrag for pensionsordninger og fradrag på grund af erhvervsarbejde. Dette svarer til den gældende lovs § 17, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 135 - lov om fleksydelse - Folketingstidende 2000-2001 (Tillæg A) side 3076.

Stk. 12

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning af fleksydelse efter stk. 4 og 5. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om beregningsperioden, herunder beregningsperioden for uge-, 14-dages eller månedslønnede. Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvilke indkomsttyper, der kan tages med ved beregning af fleksydelse samt regler om beregningen af fleksydelse i forbindelse med dokumenteret fravær i beregningsperioden.

Stk. 13

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning af fleksydelse på baggrund af perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 70 g eller § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 17, stk. 3, 3. pkt., dog således at den foreslåede bestemmelse omfatter indtægt fra selvstændig virksomhed, hvor kommunen har givet tilbud om støtte den 1. januar 2013 eller senere hhv. før 1. januar 2013.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 161 - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg) - Folketingstidende 2001-2002 (Tillæg A) side 4240-4241.