LOV nr 1380 af 23/12/2012
Beskæftigelsesministeriet
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.) § 9
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, som ændret senest ved lov nr. 443 af 23. maj 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 17 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Indtjeningen i fleksjobbet, jf. stk. 1, udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. § 17 a, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når tilskadekomne modtager ledighedsydelse, eller når der ikke er bevilget permanent fleksjob. For personer, der er i fleksjob, kan Arbejdsskadestyrelsen uanset 1. pkt. efter anmodning fra tilskadekomne træffe endelig afgørelse efter stk.1, når styrelsen vurderer, at de erhvervsmæssige forhold er tilstrækkeligt afklarede.«
3. I § 27, stk. 1, ændres »§ 17 a, stk. 3« til: »§ 17 a, stk. 4«.
4. To steder i § 37, stk. 3, indsættes efter »fleksjob«: », ressourceforløb«.