Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 1380 af 23/12/2012

Beskæftigelsesministeriet

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.) § 3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 153 af 28. februar 2012, § 3 i lov nr. 267 af 27. marts 2012 og § 16 i lov nr. 473 af 30. maj 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 928 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 4, indsættes efter »§ 54 a«: », § 69, stk. 4 og 5«, og »§ 74, stk. 1, nr. 4, § 74, stk. 2, nr. 3, og § 74 i, stk. 4« ændres til: »§ 74, stk. 1, nr. 4, og § 74, stk. 2, nr. 3«.

2. § 10, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»I sager efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning, senest 6 måneder efter at der er udbetalt ledighedsydelse første gang.«

3. I § 13, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »anden aktør«: », et møde i rehabiliteringsteamet«.

4. I § 13, stk. 11, ændres »særlig ydelse« til: »ressourceforløbsydelse«.

5. I § 34, stk. 4, indsættes efter »§§ 36-42«: »og 69 b-f«.

6. I § 34 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

 »Stk. 5. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, kan alene få særlig støtte, hvis de opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

7. I § 37, stk. 1, indsættes efter »cv-samtale«: », et møde i rehabiliteringsteamet«.

8. I § 46, stk. 1, udgår »og særlig ydelse«.

9. I § 46, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet.«

10. Efter § 67 indsættes:

 § 68. Personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.

 Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt beløb svarende til

  1. kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn,

  2. kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn,

  3. kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 4, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt overfor et barn, eller

  4. kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 4, samt et månedligt tillæg, der beregnes efter § 25, stk. 4, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og har en dokumenteret bidragspligt over for et barn.

 Stk. 3. Hjælp efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

 Stk. 4. For personer, der forud for visitationen til et ressourceforløb modtog sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udgør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse. Ydelsen efter 1. pkt. ophører dog på det tidspunkt, hvor personen ikke længere ville være berettiget til sygedagpenge efter kapitel 8 i lov om sygedagpenge. Er personen inden visitationen til et ressourceforløb omfattet af en forlængelsesregel efter kapitel 9 i lov om sygedagpenge, ophører ydelsen efter 1. pkt. på det tidspunkt, hvor personen ikke længere ville være berettiget til sygedagpenge efter den pågældende forlængelsesregel. Ydelsen efter 1. pkt. kan ikke udgøre et beløb, der er mindre end hjælpen efter stk. 2. Personer, hvis ydelse efter 2. og 3. pkt. er ophørt, modtager en ydelse efter stk. 2.

 Stk. 5. For personer, der forud for deltagelsen i et ressourceforløb modtog ledighedsydelse efter denne lov, udgør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse.

 Stk. 6. Førtidspensionister, der visiteres til et ressourceforløb, modtager førtidspension under ressourceforløbet.

 Stk. 7. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelsen ved sygdom eller barsel.

 Stk. 8. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 1, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune.

 § 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4.

 Stk. 2. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.

 Stk. 3. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter § 68 bort fra 14,99 kr. (2012-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.

 Stk. 4. Fradrag for feriegodtgørelse m.v. sker efter reglerne i § 32. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

 Stk. 5. Lovens § 33 finder tilsvarende anvendelse på modtagere af ressourceforløbsydelse.

 § 69. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressourceforløb.

 Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

  1. ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen,

  2. afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

  3. udebliver fra en samtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller

  4. undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

 Stk. 3. § 13, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse.

 Stk. 4. En person, der modtager ressourceforløbsydelse, har ret til ferie, i det omfang kontanthjælpsmodtagere har ret til ferie, jf. § 13, stk. 8 og 9. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 2, mens ferien afholdes.

 Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af, hvornår retten til ferie er opnået, herunder hvordan en periode på kontanthjælp kan indgå i opgørelsen.

 § 69 a. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e er betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. eller indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet eller ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal endvidere samtidig skriftligt informere om, hvilke skridt en person, der afslår m.v. efter 1. pkt., skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen.

 Stk. 2. Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund for udeblivelsen m.v.

 Stk. 3. Reglerne i § 35, stk. 2, 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse for personens undladelse af at opfylde sine pligter efter § 69. Reglen i § 35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for personens undladelse af at opfylde sine pligter efter § 69 c.

 § 69 b. Hvis en person uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen, skal kommunen foretage et fradrag i ressourceforløbsydelsen.

 Stk. 2. Reglerne i § 36, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

 § 69 c. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en opfølgningssamtale som led i ressourceforløbet, jf. § 16, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69, stk. 2, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

 Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.

 § 69 d. Ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis en person

  1. uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

  2. uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,

  3. undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen, eller

  4. uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job.

 Stk. 2. Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse:

  1. 1.590 kr. (2012-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5.

  2. 246 kr. (2012-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3 og 4.

 Stk. 3. Nedsættelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Der kan i 1 kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 2.

 § 69 e. Hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis ikke medvirker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.

 § 69 f. Reglerne i § 42, stk. 1-3 og 5-8, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5.

 Stk. 2. Reglerne i § 43, stk. 1 og 2 og 4-6, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3 og 4.

 Stk. 3. Hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af § 42, stk. 1-3 og 5-8, eller § 43, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser.

 § 69 g. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 69-69 f.

 § 69 h. Opholdskommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 69 b-f, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

 § 69 i. Kapitel 11 og 12 finder tilsvarende anvendelse for udbetaling og tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse.«

11. § 74 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob.

 Stk. 2. Ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob

  1. ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

  2. modtager sygedagpenge,

  3. deltager i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

  4. modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

 Stk. 3. For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, udgør ledighedsydelsen

  1. et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 1, hvis de har forsørgelsespligt over for børn, eller

  2. et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, hvis de ikke har forsørgelsespligt over for børn.

 Stk. 4. Personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, får ret til ledighedsydelse efter stk. 2, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

 Stk. 5. Personer, der modtager tilbud om støtte i form af tilskud for at bevare selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har alene ret til ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis den pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtagere efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.

12. § 74 a, stk. 7, der bliver stk. 9, ophæves, og i stedet indsættes:

 »Stk. 9. Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kommune opsiger et fleksjob, har ret til ledighedsydelse, hvis betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt, jf. stk. 1-3 og §§ 74 b og 75-77 b.

 Stk. 10. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2 og 3.«

13. § 74 b affattes således:

 »§ 74 b. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob, herunder står til rådighed, jf. § 75.

 Stk. 2. Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan de pågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2.«

14. § 74 d, stk. 2-5, affattes således:

 »Stk. 2. Hvis en modtager af ledighedsydelse har arbejde af kortere varighed, nedsættes ledighedsydelsen med lønindtægten. Beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af en ansættelse, medfører også nedsættelse af ledighedsydelse.

 Stk. 3. Ledighedsydelsen nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten, dels af anden indtægt, der træder i stedet for løn, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Kommunen udbetaler ledighedsydelsen månedsvis bagud.

 Stk. 4. Modtageren af ledighedsydelse har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.

 Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af og fradrag i ledighedsydelse, herunder regler om, at kommunen skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i ledighedsydelsen.«

15. § 74 e, stk. 3, affattes således:

 »Stk. 3. Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:

  1. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie svarende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.

  2. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.

  3. Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie svarende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.«

16. § 74 e, stk. 6, affattes således:

 »Stk. 6. Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d. Der skal ikke ske nedsættelse med beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiver eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.«

17. § 74 f, stk. 2, affattes således:

 »Stk. 2. § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d finder tilsvarende anvendelse. Hvis en person har været ansat i ustøttet beskæftigelse i sammenlagt 9 måneder inden for 18 måneder efter ophør af fleksjob, kan den pågældende modtage ledighedsydelse. § 74 a, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

18. § 74 g, stk. 5, affattes således:

 »Stk. 5. Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan de pågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2, så længe den pågældende er berettiget til ledighedsydelse efter § 74 f, stk. 1.«

19. Overskriften før § 74 i udgår.

20. § 74 i ophæves, og i stedet indsættes:

 § 75. En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal

  1. være aktivt jobsøgende,

  2. deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, individuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

  3. tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,

  4. tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,

  5. deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og

  6. lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse, og deltage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 Stk. 2. Opstår der tvivl om en persons rådighed, skal kommunen afprøve denne. Det kan ske ved at anvende tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 § 76. Hvis en person ikke er aktivt jobsøgende, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, skal kommunen give den pågældende en frist på op til 3 måneder til at dokumentere sin aktive jobsøgning. Kommunen skal sammen med den pågældende lægge en plan for personens jobsøgning i fristperioden. Hvis personen ikke har overholdt planen ved fristperiodens udløb, skal kommunen vurdere, om den pågældende har været aktivt jobsøgende. Hvis kommunen vurderer, at personen ikke har været aktivt jobsøgende, skal kommunen træffe afgørelse om, at den pågældende mister retten til ledighedsydelse, medmindre der er en rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, til, at den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende.

 Stk. 2. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

 § 77. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 eller 5, udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

 Stk. 2. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at lægge sit cv rettidigt i Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 6, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse for de dage, hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.

 Stk. 3. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 eller 5, udebliver fra en cv-samtale, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

 § 77 a. En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, afviser at tage imod et tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller ophører i et fleksjob, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.

 Stk. 2. En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, afviser eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.

 Stk. 3. Hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, inden for en periode på 12 måneder igen afviser at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, afviser et rimeligt tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, ophører i et fleksjob eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, mister personen retten til ledighedsydelse.

 Stk. 4. Stk. 1-3 finder også anvendelse, hvis den pågældendes handlemåde kan sidestilles med afslag på at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4.

 Stk. 5. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

 § 77 b. Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person, der modtager ledighedsydelse, ikke står til rådighed, jf. § 75, stk. 2, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

 Stk. 2. Hvis kommunen har truffet afgørelse efter stk. 1, kan ledighedsydelsen dog fortsat udbetales, hvis kommunen er påbegyndt behandling af en sag om førtidspension. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelsen skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme periode.

 Stk. 3. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.«

21. I § 79, stk. 1, og § 79, stk. 3, ændres »og § 74 d, stk. 2« til: »§ 68 og § 74 a, stk. 2 og 3«.

22. I § 80, stk. 1, ændres »og § 74 d, stk. 3« til: », § 68 a og § 74 d, stk. 2«.

23. I § 91, nr. 1, indsættes efter »som krævet efter«: »§ 74 d, stk. 4, og«.

24. I § 93 a, stk. 1, nr. 3, ændres »eller integrationslovens § 16 a« til: », integrationslovens § 16 a eller tilbud til personer, der er i et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

25. § 100, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves.

26. Efter § 103 indsættes:

 »§ 103 a. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter § 68, jf. dog stk. 2 og 3.

 Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse for personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a for personer, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

 Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter stk. 2 og 3, herunder om, hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.«

27. I § 104, stk. 1, 3. pkt., ændres »kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse« til: »ledighedsydelse«.

28. § 104, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

29. I § 104, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.

30. § 104 a ophæves.

31. I § 109, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nye numre:

»7) § 68 a, stk. 3, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.

  1. § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68.«

Nr. 7-11 bliver herefter nr. 9-13.

32. I § 109 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

 »Stk. 3. Niveauet for det beløb, som fremgår af § 74 d, stk. 3, 1. pkt., reguleres efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 Stk. 4. Ved den årlige regulering af beløbene i stk. 1, nr. 1-3, 6-9 og 13, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 5.

 Stk. 5. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.