Afskrivningsloven § 40A

Bestemmelsen indeholder regler om afskrivning af goodwill og andre immaterielle aktiver m.v. Bestemmelsen svarer i alt væsentligt til ligningslovens § 16 E og § 16 F, dog i en kortere form. Henvisningerne i § 16 F til reglen i ligningslovens § 16 E, stk. 6, om kontantomregning af anskaffelsessummer m.v. er overflødiggjort af den foreslåede generelle bestemmelse i § 45. Desuden er reglerne i ligningslovens § 16 E, stk. 3, 4 og 5, om erhvervelse og afståelse af formuegoder ved arv eller arveforskud overflødiggjort af den foreslåede generelle bestemmelse i § 49. Endelig er reglerne i ligningslovens § 16 E, stk. 2, om erstatnings- og forsikringssummer overflødiggjort af den foreslåede generelle bestemmelse i § 48.

Bestemmelsens stk. 1 omhandler afskrivning af vederlag for goodwill. Afskrivning kan ske fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, hvilket er i overensstemmelse med de gældende regler i ligningsloven. Starttidspunktet for afskrivningen udgør dog samtidig en fravigelse fra det almindelige princip i afskrivningsloven om, at afskrivningen er betinget af en (igangværende) erhvervsmæssig benyttelse af aktivet, jf. bestemmelsen i den foreslåede § 1. For goodwill afskrives anskaffelsessummen med indtil 1/7 årligt, idet afskrivningsperioden ved lov nr. 1105 af 29. december 1997 for aktiver erhvervet den 1. januar 1998 eller senere er afkortet fra 10 til 7 år. Ved bestemmelsen overføres reglen i ligningslovens § 16 F, stk. 1, til afskrivningsloven, idet der dog samtidig foreslås to ændringer. For det første foreslås afskrivningerne ændret fra pro anno afskrivninger til fuld afskrivning i aftaleåret og ingen afskrivningsret i afståelsesåret, jf. bestemmelsens stk. 4. For det andet foreslås det, at afskrivningerne ændres fra bundne til ubundne. Baggrunden for de foreslåede ændringer er, at det er fundet hensigtsmæssigt så vidt muligt at harmonisere afskrivningsprincipperne.

Bestemmelsens stk. 2 omhandler afskrivning af anskaffelsessummen for en række immaterielle aktiver, som f.eks særlig fremstillingsmetode (knowhow) eller lignende, patentret, forfatter- og kunstnerret, ret til mønster eller varemærke samt afskrivning af anskaffelsessummen for erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt og endelig udgifter til anskaffelse af mælkekvoter. Forfatter- og kunstnerret omfatter rettigheder, der er beskyttede i henhold til ophavsretsloven og dermed principielt også retten til edb-programmer. Udgifter til anskaffelse af retten til edb-programmer afskrives dog efter reglerne i kapitel 2 om driftsmidler og skibe. Som hovedregel kan anskaffelsessummen for disse aktiver m.m. afskrives fra og med aftaleåret med indtil 1/7 årligt, idet afskrivningsperioden for aktiver erhvervet den 1. januar 1998 eller senere som nævnt er afkortet fra 10 til 7 år. Hovedreglen finder dog ikke anvendelse for immaterielle aktiver (rettigheder), som er beskyttet efter f.eks. ophavsretsloven, patentloven eller lignende love, og som erhverves på et tidspunkt, hvor den resterende beskyttelsesperiode er mindre end 7 år. For disse aktiver erstattes satsen på 1/7 med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet. Ved erhvervelse af f.eks. en patentret på et tidspunkt, hvor den resterende beskyttelsesperiode efter patentloven er 4 år, vil erhververen således være berettiget til at afskrive anskaffelsessummen med indtil 25 pct. årligt. Retten til at afskrive gælder alene så længe, aktivet (rettigheden) eksisterer. Når rettigheden ikke længere eksisterer, skal der heller ikke være adgang til afskrivning. Afskrivningsretten for rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, bortfalder dermed ved beskyttelsesperiodens udløb, og der er ikke fradragsret for et eventuelt uafskrevet restbeløb, som måtte henstå på dette tidspunkt.

Ved bestemmelsens stk. 2 overføres reglerne i ligningslovens § 16 F, stk. 2, med en række ændringer til afskrivningsloven, jf. dog nedenfor om mælkekvoter. Som for goodwill foreslås de bundne pro anno afskrivninger ændret til ubundne afskrivninger med fuld afskrivning i aftaleåret og ingen afskrivningsret i afståelsesåret. Derudover foreslås det, at der indføres samme afskrivningsperiode for de tidsbegrænsede og de tidsubegrænsede rettigheder, således at de tidsbegrænsede rettigheder ligesom de tidsubegrænsede rettigheder altid kan afskrives over en periode på 7 år. I forhold til de tidsbegrænsede rettigheder foreslås dog som nævnt ovenfor indført mulighed for et kortere afskrivningsforløb, hvis rettigheden er beskyttet, og den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet er kortere end 7 år. Reglen har til formål at undgå stramninger af afskrivningsreglerne for tidsbegrænsede rettigheder i forhold til de gældende regler, hvor vederlag for tidsbegrænsede rettigheder, der er beskyttede, altid kan afskrives over den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet. Endelig foreslås udtrykket »tidsbegrænsede eller tidsubegrænsede rettigheder« ændret til »andre immaterielle aktiver«. Ændringen er alene af sproglig karakter. Der er således ikke herved tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende praksis.

Som noget nyt foreslås det skattemæssigt at sidestille mælkekvoter med immaterielle aktiver. En mælkevote er den afgiftsfrie mælkeleverance, som en producent tildeles. Mælkekvoten er knyttet til den enkelte bedrift. Baggrunden for etablering af et tildelingssystem af mælkekvoter er, at EU har indført afgift på mælk, der produceres ud over Danmarks samlede kvote.

Efter praksis indtil 1998 medregnes ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for en landbrugsejendoms driftsbygninger anskaffelsessummen for en til landbrugsejendommen hørende mælkekvote i såvel den samlede anskaffelsessum for ejendommen som i den samlede ejendomsværdi, der skal anvendes ved fordelingen af anskaffelsessummen på de enkelte aktiver.

Efter ændring af vurderingsreglerne indgår mælkekvoter fra og med 1998 ikke længere i ejendomsværdien. For ejendomsvurderinger før 1998 indgik mælkekvoter derimod i ejendomsværdien. Det vil sige, at den værdiforøgende effekt, som en mælkekvote har på en ejendoms handelsværdi, er indgået i ejendomsvurderingerne før 1998. For nogle afskrivningsberettigede driftsbygninger i landbruget anskaffet før 1998 er afskrivningsgrundlaget for driftsbygningerne - i det omfang mælkevoterne er indgået i ejendomsværdien - dermed højere, end hvis mælkekvoterne ikke indgik i ejendomsværdien.

Efter gældende praksis er vederlag for afståelse af mælkekvote uden samtidig afståelse af ejendommen skattefri, idet dette er anset for kompensation for tab af indkomstkilde (formuetab). Udgiften til anskaffelse af mælkekvote uden samtidig anskaffelse af ejendom er heller ikke fradragsberettiget.

Efter gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven nedsættes til gengæld ejendommens anskaffelsessum med det (skattefri) vederlag, der er modtaget for afståelse af mælkekvoten, mens anskaffelsessummen forhøjes med den udgift, der har været forbundet med anskaffelse af mælkekvoten.

Er modtageren blevet beskattet af kvotens værdi på tildelingstidspunktet, forhøjes - ved afståelse af ejendommen - anskaffelsessummen til gengæld med det beskattede beløb, dvs. med et beløb svarende til værdistigningen. Dog forhøjes anskaffelsessummen i tildelingsåret, hvis ejendommen omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens regler om indeksering. Herved bliver - uafhængigt af ejendommens overdragelse - den eventuelt beskattede værdistigning som følge af gratis tildelte mælkekvoter samt den (ikke fradragsberettigede) udgift til anskaffelse af mælkekvoter fradragsberettigede ved opgørelse af avancer og tab efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Det (skattefri) vederlag for afståelse af mælkekvote bliver skattepligtigt ved opgørelse af avance og tab efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Er der tale om vederlagsfri tildeling af mælkekvoter, beskattes modtageren på tildelingstidspunktet af kvotens værdi, hvis værdien er væsentlig. I de tilfælde, hvor en mælkeproducerende landmand får tildelt en yderligere kvote, vil der i almindelighed ikke kunne påvises, at landbrugsejendommen er steget i værdi. Beskatning vil som udgangspunkt komme på tale, hvor en kvote uden bindinger tildeles en landmand, der ikke hidtil har produceret mælk på ejendommen.

Der foreslås ændringer af den nuværende skattemæssige behandling af mælkekvoter, idet det gældende regelsæt og praksis ikke kan anses for at være helt sammenhængende. Det foreslås for det første, at udgifter til anskaffelse af mælkekvoter skattemæssigt sidestilles med udgifter til andre immaterielle aktiver, hvilket indebærer, at anskaffelsessummen kan afskrives med indtil 1/7 årligt. Er en mælkekvote tildelt vederlagsfrit, udgør anskaffelsessummen 0 kr, hvilket indebærer, at der så heller ikke findes et beløb, hvorpå der kan afskrives. Er landmanden blevet beskattet af mælkekvotens værdi ved tildelingen, udgør det beskattede beløb anskaffelsessummen.

Ved salg af mælkekvoter opgøres fortjeneste og tab, der medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afstås kun en del af en mælkekvote, anses den først erhvervede del for først afstået, medmindre det ved afståelsen er fastsat, hvilken del af en mælkekvote, der afstås.

For det andet foreslås det, at mælkekvoter ikke skal indgå som en del af den faste ejendom efter ejendomsavancebeskatningsloven. Der henvises herom til bemærkningerne til § 2, nr. 7-8, i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Konsekvensændringer som følge af afskrivningsloven samt ændring ejendomsavancebeskatningsloven m.m.).

Bestemmelsens stk. 3 indeholder regler om afskrivning af godtgørelse, der er ydet i anledning af opgivelse af agentur eller lignende, visse vederlag ydet for påtagelse af konkurrenceklausuler samt vederlag for afløsning af visse pensionstilsagn. Disse vederlag afskrives af yderen med indtil 1/7 årligt. Der er dog adgang til at straksfradrage sådanne udgifter, når ydelserne tilsammen udgør en lille del fastsat som mindre end 5 pct. af den samlede lønudgift i yderens virksomhed, hvilket fremgår af stk. 3, 2. pkt. Bestemmelsen svarer med en enkelt ændring til ligningslovens § 16 F, stk. 3. Ændringen i forhold til ligningslovens § 16 F, stk. 3, er, at afskrivningerne foreslås ændret fra bundne til ubundne.

Bestemmelsens stk. 4 indeholder en regel om, at der ikke kan foretages afskrivning på goodwill og andre immaterielle aktiver samt retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt i afståelsesåret m.v. Reglen er en konsekvens af den indførte adgang til fuld afskrivning i aftaleåret.

Bestemmelsens stk. 5 indeholder regler om nedsættelse af afskrivningsgrundlaget i tilfælde af overdragelse af goodwill mellem parter, hvor den ene part har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde. Bestemmelsen svarer grundlæggende til værnsreglen i ligningslovens § 16 F, stk. 4, men der er for at imødegå eventuel usikkerhed om bestemmelsens rækkevidde foretaget en præcisering af ordlyden. I bestemmelsen henvises til »selskaber m.v.«, hermed menes den type af selskaber m.v., som er nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 og fondsbeskatningsloven § 1, uanset om disse måtte være fuldt skattepligtige, begrænset skattepligtige eller uden skattepligt her til landet.

Bestemmelsens stk. 6 indeholder regler om afståelse af aktiver som nævnt i stk. 1 og 2, hvor fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen svarer til ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1 - 3, og stk. 7, dog med den tilføjelse, at også forlods afskrivninger skal fradrages i anskaffelsessummen, når fortjeneste eller tab skal opgøres. Her tænkes på forlods afskrivninger foretaget med etableringskontomidler og investeringsfondsmidler.

Bestemmelsen i stk. 7 indebærer, at successionsreglerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 2, og § 26 B ikke finder anvendelse ved overdragelse mellem samlevende ægtefæller af aktiver som nævnt i stk. 1 og 2, når en af ægtefællerne efter en dobbeltbeskatnings-overenskomst skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overdragelse af de omhandlede aktiver fra den ægtefælle, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, til den ægtefælle, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, sidestilles således med salg. Bestemmelsen svarer til ligningslovens § 16 E, stk. 8.

Bestemmelsens stk. 8 indeholder regler om, at godtgørelser og vederlag i anledning af opgivelse af agentur m.v. skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen svarer til ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 4, 5 og 6.