Afskrivningsloven § 36

Efter den gældende lovs § 29 Q kan Ligningsrådet forlænge fristen for forhøjelse af den skattepligtige indkomst ved manglende opfyldelse af betingelserne for forskudsafskrivning, når rådet skønner, at den skattepligtige hverken har kunnet forudse eller afværge, at aktiverne ikke blev afskrivningsberettigede inden udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller leveringsåret.

Bestemmelsen foreslås delvist objektiveret således, at der efter tilladelse fra skatteministeren kan ske forlængelse af fristen for forhøjelse af den skattepligtige indkomst, når visse nærmere betingelser - svarende til gældende praksis - er opfyldt.

Efter praksis er det en forudsætning for, at der meddeles fritagelse, at betingelserne for at foretage forskudsafskrivninger er opfyldt. Det beror herefter på en konkret vurdering af årsagen til forsinkelsen, og hvad der er gjort eller kunne være gjort for at forhindre forsinkelsen.

Der meddeles fritagelse, hvis forsinkelsen skyldes tekniske problemer. Opstår problemerne sent, taler dette for, at der meddeles fritagelse, fordi mulighederne for at indhente forsinkelsen her er ringe. Som udgangspunkt kan der bevilges fritagelse, hvis forsinkelsen skyldes leverandørens konkurs. Der lægges dog vægt på, om den skattepligtige har kunnet forudse konkursen, tidspunktet for konkursen, og om den skattepligtige har haft mulighed for at lade arbejdet udføre af andre. Der vil ligeledes som udgangspunkt blive meddelt fritagelse, hvis forsinkelsen skyldes, at skattemyndighederne har tilsidesat de foretagne forskudsafskrivninger, og projektet er stillet i bero med henblik på en stillingtagen til, om der kan forskudsafskrives. Der vil endvidere som udgangspunkt blive meddelt fritagelse, hvis forsinkelsen i væsentlig grad skyldes myndighedernes forhold, eksempelvis, at der rejses indsigelser mod en lokalplan. Dette gælder især, hvis offentlige myndigheder har givet den skattepligtige anledning til at tro, at der ikke ville være hindringer for at gennemføre projektet.

Med den foreslåede delvise objektivering af bestemmelsen er der ikke tilsigtet afgørende ændringer af den hidtil gældende praksis.

Det er hensigten, at kompetencen til at give forlængelse af fristen for forhøjelse af den skattepligtige indkomst via en ændring af sagsudlægningsbekendtgørelsen skal udlægges til den skatteansættende myndighed, det vil sige enten den kommunale skattemyndighed, hvis afgørelse kan påklages til den lokale told- og skatteregion, men ikke til anden administrativ myndighed, eller den lokale told- og skatteregion, hvis afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.