Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 1142 af 01/11/2024

Beskæftigelsesministeriet

ATP-loven § 23d

Denne ændring er tilføjet fra: Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Indførelse af en statslig finansieringsgaranti, bortfald af aktuarberetningen, skærpede krav til it- og cybersikkerhed for ATP og LD Fonde, ny takststruktur på arbejdsskadeområdet m.v.) d. 17/12/2025

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal for opgaver omfattet af § 1, stk. 1, have en forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici. Forvaltnings- og kontrolrammen kan indgå i Arbejdsmarkedets Tillægspensions generelle risikostyringssystem og skal stå i et rimeligt forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions størrelse og arten, omfanget og kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensions risici og aktiviteter.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om de foranstaltninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension skal træffe for at have en sikker forvaltnings- og kontrolramme, jf. stk. 1, herunder krav til rammens indhold, inklusive krav til strategier og politikker, intern forvaltning og organisering af it-risikostyring, styring og rapportering af tredjepartsrisici, informationsudveksling og krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici.

Detaljer