Command Palette
Search for a command to run...
Høring over udkast til ny bødebekendtgørelse med ændrede regler for opkrævning og forrentning af sagsomkostninger under afsoning
23. december 2025 · Bekendtgørelser
Baggrund og Formål
Justitsministeriet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, der regulerer opkrævning af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger samt reglerne for forvandlingsstraf (bødebekendtgørelsen). Høringen udspringer af en politisk aftale om strafreform.
Det primære nye tiltag er en ændring i håndteringen af straffesagsomkostninger for at forhindre gældsspiraler for indsatte. I høringsbrevet fremgår det:
"Det følger af den politiske aftale om strafreformen, at aftalepartierne er enige om, at gæld fra straffesagsomkostninger ikke skal forrentes under afsoningen af den dom, straffesagsomkostningerne hidrører fra [...]."
Opkrævning og Frister
Bekendtgørelsen fastlægger procedurerne for politiets opkrævning. Når en afgørelse kan fuldbyrdes, opfordrer politiet skyldneren til at betale.
Betalingsfrister:
Politiet har mulighed for at bevillige kortvarig henstand eller en afdragsordning på op til 6 måneder. Hvis skyldneren misligholder en sådan ordning, forfalder hele beløbet til betaling, og sagen oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen).
Særlige Regler for Sagsomkostninger
For at implementere den politiske aftale, indeholder bekendtgørelsen regler om, hvornår sagsomkostninger ikke skal opkræves eller oversendes til inddrivelse.
Fritagelse for opkrævning
Sagsomkostninger opkræves ikke hos følgende grupper:
Unge (15-24 år): Hvis de på gerningstidspunktet var mellem 15 og 25 år, og kun er straffet med bøde, kortere fængselsstraf (6 mdr.), forvaring eller visse voldsovertrædelser (§ 245).
Voksne (25+ år): Hvis de ikke tidligere er idømt fængselsstraf eller foranstaltninger af en vis længde.
indefrysning under afsoning
For at undgå forrentning mens den dømte afsoner, skal Politiets Administrative Center (PAC) undlade at oversende kravet til Gældsstyrelsen i følgende perioder:
Under afsoning af den dom, omkostningerne vedrører.
Under anbringelse på psykiatrisk afdeling (domsbestemt).
Indtil udløb af en ungdomssanktion.
Forvandlingsstraf
Kapitel 3 omhandler reglerne for, hvornår en ubetalt bøde skal konverteres til fængselsstraf (forvandlingsstraf). Det er politiet, der træffer denne afgørelse.
Vurdering: Politiet skal vurdere, om skyldneren har evne til at betale (betalingsevne vs. betalingsvilje). For unge under 18 år skal der tages særlige hensyn.
Klageadgang: Afgørelser om forvandlingsstraf kan påklages til Styrelsen for Danmarks Fængsler. Klagen har som udgangspunkt opsættende virkning.
Bortfald: Forvandlingsstraf kan bortfalde, hvis skyldneren betaler, eller hvis der indgås en ny aftale om betaling/henstand.
Internationale Forhold og Sund og Bælt
Bekendtgørelsen regulerer også forhold, hvor skyldneren er bosat i udlandet, herunder samarbejde med de andre nordiske lande. Desuden er der specifikke regler for sager involverende Sund og Bælt Holding A/S, hvor manglende betaling af bøder/afgifter kan medføre oversendelse til Gældsstyrelsen.
Ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2026. Samtidig ophæves den nuværende bekendtgørelse (nr. 1071 af 28. august 2025).
Høring over ændringer i reglerne for anbringelse og iværksættelse af fængselsstraf med fokus på decentralisering af visitationskompetence og navneskift til Danmarks Fængsler
23. december 2025 · Bekendtgørelser
Baggrund og Formål
Justitsministeriet har sendt to udkast til ændring af bekendtgørelser i høring. Høringen omfatter Iværksættelsesbekendtgørelsen og Anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen. Formålet med ændringerne er primært at tilpasse reglerne til en ny organisatorisk struktur, hvor Kriminalforsorgen skifter navn til Danmarks Fængsler, samt at ændre visitationsordningen for visse grupper af seksualdømte for at skabe større fleksibilitet i anbringelsen.
Væsentlige Ændringer i Anbringelsesreglerne
Den mest betydningsfulde inholdsmæssige ændring vedrører visitationen af seksualdømte. Dokumenterne lægger op til en blødere praksis for, hvor dømte for sædelighedsforbrydelser skal starte deres afsoning.
"Ændringerne [...] medfører, at det fremover som led i visitationsordningen også vil være muligt for seksualdømte med en dom på mere end 3 måneders fængsel og op til 5 års fængsel at blive anbragt indledningsvis på en visitations- og observationsafdeling andre steder end ved Herstedvester Fængsel."
Dette betyder, at monopolstillingen for Fængselskreds Øst (tidligere Sjælland) på dette område ophæves, og kompetencen deles mellem fængselskredsene.
Organisatoriske Navneændringer
Som følge af at Kriminalforsorgen skifter navn til Danmarks Fængsler pr. 1. november 2025, foretages der en række konsekvensrettelser gennem hele lovteksten. De væsentligste terminologiske ændringer er:
Oversigt over Bekendtgørelsesændringer
1. Anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen
Bekendtgørelsen regulerer, hvor dømte skal placeres. Udover navneændringerne er fokus her på § 3, som justeres. Reglerne omfatter nu:
Mulighed for at placere seksualdømte (straffelovens § 210 eller §§ 216-236) med domme under 5 år i andre observationsafdelinger end Herstedvester.
Decentralisering af kompetencen, så sagerne håndteres af den fængselskreds, sagen organisatorisk hører under, frem for centralt i Øst.
2. Iværksættelsesbekendtgørelsen
Denne bekendtgørelse omhandler de praktiske procedurer for indkaldelse og iværksættelse af straf. Ændringerne er primært afledt af navneskiftet og den ændrede kompetencefordeling.
Politidirektøren skal fremover underrette Danmarks Fængsler (Styrelsen eller en fængselskreds).
Reglerne for udsættelse og benådning opdateres med de nye myndighedsnavne.
Tidsplan og Ikrafttræden
Høringsfrist: Bemærkninger skal være modtaget senest den 23. januar 2026.
Ikrafttræden: De nye bekendtgørelser forventes at træde i kraft den 1. februar 2026.
Ophævelse: De tidligere bekendtgørelser (nr. 1019 af 28. juni 2022 og nr. 174 af 31. januar 2022) ophæves ved ikrafttrædelsen af de nye regler.
Høring over ændring af fire bekendtgørelser på straffuldbyrdelsesområdet som følge af strafreformen og navneskifte til Danmarks Fængsler
19. december 2025 · Bekendtgørelser
Baggrund og Formål
Justitsministeriet har sendt udkast til ændring af fire centrale bekendtgørelser på straffuldbyrdelsesområdet i høring. Ændringerne er primært konsekvensrettelser som følge af lovforslag nr. L 83, der udmønter dele af aftalen om strafreformen og kriminalforsorgens økonomi for perioden 2026-2030. Høringen omfatter desuden en gennemgående navneændring i hele lovgivningskomplekset, idet Kriminalforsorgen pr. 1. november 2025 skifter navn til Danmarks Fængsler.
Omfattede Bekendtgørelser
Høringen omhandler ændringer i følgende fire bekendtgørelser:
Strafberegningsbekendtgørelsen
Løsladelsesbekendtgørelsen
Udgangsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen
Centrale Ændringer
Navne- og Strukturændringer
Den mest gennemgående ændring i alle dokumenterne er implementeringen af den nye organisationsstruktur. Dette medfører konsekvente terminologiske ændringer i lovteksterne:
Skærpelse af Livstidsstraf (Løsladelsesbekendtgørelsen)
En af de mest markante materielle ændringer findes i Løsladelsesbekendtgørelsen. Reglerne for, hvornår en livstidsdømt kan vurderes til prøveløsladelse, skærpes betydeligt.
"§ 2. [...] 2) § 41, stk. 1, kan ske straks efter udståelse af 20 år af straffen på fængsel på livstid."
Tidligere var denne grænse fastsat til 12 år. Dette afspejler en markant stramning af straffuldbyrdelsen for landets hårdeste kriminelle.
Ændringer i Udgangsregler (Udgangsbekendtgørelsen)
I Udgangsbekendtgørelsen foretages der justeringer af tidsfristerne for, hvornår indsatte kan opnå udgang. Der ses ændringer i brøkdelsreglerne for, hvor stor en del af straffen der skal være afsonet, før uledsaget udgang kan bevilges. Eksempelvis ændres visse betingelser fra at kræve en fjerdedel af straffen udstået til en tredjedel.
Kompetenceforhold
Beslutningskompetencen flyttes formelt fra de tidligere kriminalforsorgsområder til de nye fængselskredse. Styrelsen (tidligere Direktoratet) fastholder sin rolle som klageinstans og overordnet myndighed, men med det nye navn Styrelsen for Danmarks Fængsler.
Ikrafttræden
Bekendtgørelserne forventes at træde i kraft i løbet af 2026 (forskellige datoer nævnt i udkastene som hhv. februar og juli), afhængigt af vedtagelsen af lovforslag L 83.
Høring over nye bekendtgørelser vedrørende organisationsstrukturen for Danmarks Fængsler og inddeling i fængselskredse
16. december 2025 · Bekendtgørelser
Baggrund og Formål
Justitsministeriet har sendt udkast til nye bekendtgørelser i høring, der fastlægger den fremtidige organisationsstruktur for det, der tidligere var kendt som Kriminalforsorgen. Ændringerne sker som følge af en navneændring til Danmarks Fængsler pr. 1. november 2025 samt strukturelle ændringer i institutionerne besluttet i efteråret 2024.
Formålet er at formalisere den nye opdeling i fængselskredse og opdatere lovgrundlaget, så det afspejler de nye myndighedsnavne og den geografiske fordeling af ansvar.
Hovedændringer i Organisationen
Dokumenterne cementerer et skift i terminologi og myndighedsstruktur:
Myndighedsnavn: "Kriminalforsorgen" ændres til "Danmarks Fængsler".
Central ledelse: "Direktoratet for Kriminalforsorgen" erstattes af "Styrelsen for Danmarks Fængsler".
Lokal ledelse: De tidligere kriminalforsorgsområder omdannes til "Fængselskredse".
KiF-afdelinger: De enheder, der tidligere var kendt som KiF (Kriminalforsorgen i Frihed), benævnes nu primært som "Tilsynsafdelinger".
Geografisk Inddeling: Vest og Øst
Styrelsen for Danmarks Fængsler opretter to overordnede kredse. Nedenstående tabel viser et uddrag af fordelingen af institutioner:
"§ 1. Under Styrelsen for Danmarks Fængsler er oprettet 2 fængselskredse med følgende betegnelser: Fængselskreds Vest og Fængselskreds Øst."
Særligt vedrørende Færøerne
Der udstedes en specifik bekendtgørelse for Færøerne, der fastlægger øernes placering i den samlede struktur:
Færøerne hører organisatorisk under Fængselskreds Øst.
De lokale enheder omfatter: Kredskontoret i Fængselskreds Øst, Tilsynsafdeling Færøerne, Fodlænken Færøerne og Færøerne Arrest.
Bekendtgørelsen lister specifikt alle de færøske kommuner, der er omfattet af kredsen.
Tidsplan og Ikrafttræden
Justitsministeriet anmoder om bemærkninger senest den 26. januar 2026. De nye bekendtgørelser er sat til at træde i kraft kort derefter:
"Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2026."
Ved ikrafttrædelsen ophæves de nuværende regler på området (bekendtgørelse nr. 1506 og 1507 af 7. december 2023).
Høring over udkast til ny bekendtgørelse om erstatning til indsatte der centraliserer sagsbehandling i Fængselskreds Øst og implementerer navneskiftet til Danmarks Fængsler
15. december 2025 · Bekendtgørelser
Baggrund og Formål
Justitsministeriet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om erstatning og godtgørelse til indsatte i høring. Forslaget er en konsekvens af en ny struktur og opgaveudlægning inden for fængselsvæsenet, hvor "Kriminalforsorgen" pr. 1. november 2025 har skiftet navn til "Danmarks Fængsler".
Det primære formål med den nye bekendtgørelse er at afspejle dette navneskift samt at centralisere behandlingen af erstatningssager.
Centrale Ændringer
1. Centralisering i Fængselskreds Øst
Tidligere blev spørgsmål om erstatning behandlet af det kriminalforsorgsområde, hvor skaden indtraf. Med den nye bekendtgørelse samles kompetencen ét sted.
"Det er [...] blevet besluttet, at alle sager om erstatning og godtgørelse [...] skal behandles af Fængselskreds Øst, uanset hvor skaden er indtruffet."
Dette betyder, at al anmeldelse og korrespondance vedrørende arbejdsskader og erstatning nu skal rettes til Fængselskreds Øst, som derefter varetager kontakten til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
2. Dækningsområde og Præciseringer
Bekendtgørelsen fastlægger, hvornår staten yder erstatning til indsatte og personer i samfundstjeneste. Dækningen omfatter skader indtruffet under:
Ophold i institutionen (med undtagelser)
Arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet uden for institutionen
Transport i forbindelse med ovenstående
Der indføres en specifik præcisering vedrørende sygdom:
"Erstatning og godtgørelse for skade som følge af sygdom ydes kun i de tilfælde, hvor sygdommen er forårsaget af forholdene under beskæftigelse i institutioner under Danmarks Fængsler."
Oversigt over Frister og Datoer
Procedure for Anmeldelse
Proceduren for anmeldelse af skader ændres i overensstemmelse med centraliseringen:
Skader skal anmeldes til Fængselskreds Øst.
Dette gælder hvis skadelidte anmoder om det, eller hvis skaden antages at kunne begrunde krav efter arbejdsskadesikringsloven.
Fængselskreds Øst står herefter for anmeldelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Erstatningsniveauet (årsløn) fastsættes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 24, stk. 2, nr. 7 i lov om arbejdsskadesikring.
Høring over ændring af cirkulære om nordisk samarbejde om straffuldbyrdelse samt kompetenceoverførsel til Styrelsen for Danmarks Fængsler
10. december 2025 · Andet materiale
Baggrund og Formål
Justitsministeriet har sendt et udkast til ændring af cirkulære om samarbejde med de nordiske lande (Finland, Island, Norge og Sverige) vedrørende straffuldbyrdelse i høring. Høringen er en direkte opfølgning på vedtagelsen af lov nr. 726 af 20. juni 2025, der ændrede lovgrundlaget for det nordiske samarbejde på dette område. Formålet er at opdatere de administrative regler, så de afspejler den nye lovgivning, samt at justere myndighedskompetencer.
Centrale Ændringer i Cirkulæret
Dokumentet foreslår en række specifikke ændringer i Cirkulære nr. 220 af 16. december 1963. De væsentligste ændringer omhandler skift af myndighedsansvar og navneændringer.
Myndighedsskift og Kompetenceoverførsel
Der foretages en række konsekvensrettelser hvor kompetencen flyttes fra politiet til anklagemyndigheden og fra ministeriet til Rigsadvokaten:
"I §§ 32 og 33 ændres 'justitsministeriet' til: 'Rigsadvokaten'."
Navneændring og Struktur
Høringsmaterialet implementerer også det officielle navneskift for Kriminalforsorgens øverste ledelse. Pr. 1. november 2025 skiftede Direktoratet for Kriminalforsorgen navn til Styrelsen for Danmarks Fængsler. Dette navneskift afspejles i de tilhørende bemærkninger og bekendtgørelsesudkast.
Særligt vedrørende Bødekrav
Der indsættes en ny bestemmelse (§ 34, stk. 2), der specifikt undtager bødesager fra visse procedurer:
"Stk. 1 gælder ikke for begæringer om fuldbyrdelse af bødekrav."
Tidsplan og Frister
Justitsministeriet anmoder om bemærkninger til materialet inden for den fastsatte høringsfrist.
Høringsfrist: 21. januar 2026
Ikrafttrædelse: 1. februar 2026
Kontekst
Udover selve cirkulæreændringen, nævner høringsbrevet også udkast til bekendtgørelser, der delegerer kompetence fra Justitsministeriets departement til Styrelsen for Danmarks Fængsler (tidligere Direktoratet for Kriminalforsorgen). Styrelsen har endvidere besluttet at udlægge denne kompetence til Fængselskreds Øst.
Høring om ny bekendtgørelse vedrørende afskæring af klageadgang i nordiske straffuldbyrdelsessager samt kompetenceoverførsel til Styrelsen for Danmarks Fængsler
10. december 2025 · Bekendtgørelser
Baggrund og Formål
Justitsministeriet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, som har til formål at afskære klageadgangen i visse sager om straffuldbyrdelse, der involverer samarbejde med de øvrige nordiske lande. Høringen er en opfølgning på lov nr. 726 af 20. juni 2025, der trådte i kraft den 1. juli 2025.
Materialet indeholder desuden forslag til ændringer i kompetencefordelingen inden for Kriminalforsorgen, herunder en decentralisering af beslutningskompetencen i internationale overførselssager.
Hovedindhold i Bekendtgørelsen
Det centrale element i det fremsendte udkast er bestemmelsen om, at afgørelser truffet af Styrelsen for Danmarks Fængsler (tidligere Direktoratet for Kriminalforsorgen) ikke kan påklages til Justitsministeriet eller anden højere administrativ myndighed, når de vedrører specifikt nordisk samarbejde.
"Afgørelser, som efter §§ 17 og 22 i lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. træffes af Styrelsen for Danmarks Fængsler eller den, styrelsen bemyndiger dertil, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed."
Berørte Lovbestemmelser
Reguleringen rammer specifikt afgørelser truffet efter:
§ 17: I lov om nordisk samarbejde (specifikke afgørelsestyper ikke uddybet i teksten, men paragrafhenvisningen er central).
§ 22: I lov om nordisk samarbejde.
Kompetenceoverførsel og Delegation
Udover selve klageafskæringen beskriver høringsbrevet en administrativ omstrukturering vedrørende internationale overførselssager. I dag er kompetencen delegeret fra Justitsministeren til styrelsen via bekendtgørelse nr. 2061 af 5. november 2021.
Justitsministeriet ønsker at ændre denne bekendtgørelse for at muliggøre yderligere delegation:
Nuværende tilstand: Kompetencen ligger hos Styrelsen for Danmarks Fængsler.
Ønsket tilstand: Styrelsen ønsker at udlægge kompetencen til Fængselskreds Øst.
Løsning: Bekendtgørelsen ændres, så kompetencen delegeres til "Styrelsen for Danmarks Fængsler eller den, styrelsen bemyndiger dertil". Herefter kan styrelsen ved cirkulære delegere opgaven videre til Fængselskreds Øst.
Navneændring i Kriminalforsorgen
Det bemærkes i høringsmaterialet, at den centrale myndighed har skiftet navn, hvilket nødvendiggør konsekvensrettelser i lovgivningen:
"Endelig skiftede Direktoratet for Kriminalforsorgen den 1. november 2025 navn til Styrelsen for Danmarks Fængsler. Dette er derfor afspejlet relevante steder i de vedlagte bekendtgørelser."
Tidsplan og Frister
Høring over nye bekendtgørelser vedrørende kompetencedelegering til Styrelsen for Danmarks Fængsler samt tilpasning af regler efter organisatoriske navneændringer
10. december 2025 · Bekendtgørelser
Baggrund og Formål
Justitsministeriet har udsendt en række udkast til nye bekendtgørelser i høring. Den primære anledning til regelændringerne er en organisatorisk navneændring og omstrukturering. Det fremgår af høringsmaterialet, at Direktoratet for Kriminalforsorgen pr. 1. november 2025 har skiftet navn til Styrelsen for Danmarks Fængsler.
Formålet med de fremsatte bekendtgørelser er at opdatere det juridiske grundlag for kompetencedelegering, således at det afspejler den nye myndighedsstruktur og muliggør en mere fleksibel sagsbehandling via videredelegering.
Oversigt over Regelændringer
Forslaget indebærer en formel overførsel af kompetencer fra Justitsministeriets departement til den nybenævnte styrelse på to centrale områder:
Fuldbyrdelse i EU: Sager om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser inden for Den Europæiske Union.
International Fuldbyrdelse: Sager om overførsel af domfældte fra Danmark til fortsat afsoning i udlandet (uden for EU).
Herudover indeholder materialet et udkast til ophævelse af den hidtidige bekendtgørelse (nr. 2061 af 5. november 2021), da denne refererede til den gamle myndighedsbetegnelse.
Delegation og Klageadgang
Et centralt element i de nye bekendtgørelser er muligheden for videredelegering. Hvor kompetencen tidligere lå fast, åbnes der nu op for, at styrelsen kan lægge opgaver ud i systemet.
"[...] hvorefter styrelsen kan delegere kompetencen til Fængselskreds Øst ved cirkulære."
Samtidig fastholdes princippet om afskæring af klageadgang for at sikre en effektiv sagsbehandling. Det betyder, at når Styrelsen for Danmarks Fængsler (eller den bemyndigede enhed) har truffet en afgørelse i disse sager, kan den ikke indbringes for en højere administrativ instans (Justitsministeriet).
"Afgørelser, der er truffet i medfør af stk. 1, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed."
Tidsplan og Frister
Nedenstående tabel viser de vigtigste datoer i processen:
Specifikke Bekendtgørelser
Høringen omfatter konkret følgende udkast:
Bekendtgørelse om overførsel af kompetence (EU-sager): Fastlægger at styrelsen udøver beføjelser efter lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i EU.
Bekendtgørelse om overførsel af kompetence (International straffuldbyrdelse): Fastlægger at styrelsen træffer afgørelser om samtykke til fuldbyrdelse i udlandet efter lov om international fuldbyrdelse af straf.
Ophævelsesbekendtgørelse: Ophæver bekendtgørelse nr. 2061/2021 for at rydde op i gældende ret.
Materialet er en direkte opfølgning på lov nr. 726 af 20. juni 2025 vedrørende nordisk samarbejde, men justeringerne her vedrører primært den administrative organisering og navneændringen.
Forslag til ny bekendtgørelse om inddrivelse af bøder fra udlandet og Færøerne
4. juli 2025 · Bekendtgørelser
Justitsministeriet har sendt et udkast til en ny bødebekendtgørelse i høring. Bekendtgørelsen fastsætter reglerne for, hvordan politiet opkræver bøder, offerbidrag, konfiskerede beløb og sagsomkostninger. De foreslåede ændringer introducerer primært to nye tiltag for at effektivisere inddrivelsen af gæld til det offentlige.
Inddrivelse fra udlandet
En central ændring er, at politiet ikke længere er forpligtet til at oversende alle ubetalte bødekrav til Gældsstyrelsen, især i sager hvor skyldneren bor i udlandet. Dette gælder navnlig bøder fra automatisk trafikkontrol (ATK). I stedet får myndighederne nu mulighed for at anmode myndighederne i skyldnerens hjemland om at stå for inddrivelsen. Dette skal gøre det lettere at indkræve bøder fra udenlandske borgere og virksomheder, hvor inddrivelse tidligere har været vanskelig.
Fuldbyrdelse af færøske bøder
Bekendtgørelsens anvendelsesområde udvides, så den fremover også omfatter bøder pålagt på Færøerne. Det betyder, at dansk politi kan overtage og fuldbyrde disse bøder i Danmark, hvilket styrker det retlige samarbejde inden for Rigsfællesskabet.
Øvrige bestemmelser
Udkastet til bekendtgørelsen indeholder desuden detaljerede procedurer for:
Opkrævning: Politiet sender en skriftlig opfordring med en betalingsfrist på 20 dage (10 dage for tvangsbøder).
Betalingsordninger: Der kan i visse tilfælde gives kortvarig henstand eller tillades afdrag i op til 6 måneder.
Forvandlingsstraf: Hvis en bøde ikke betales, og inddrivelse via Gældsstyrelsen ikke lykkes, kan politiet træffe afgørelse om, at skyldneren skal afsone en fængselsstraf i stedet. Bekendtgørelsen beskriver reglerne for denne proces samt klageadgang til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Den nye bekendtgørelse forventes at træde i kraft den 1. september 2025 og vil erstatte den gældende bekendtgørelse fra 2025.
Høring over udkast til ændringer af bekendtgørelser om straffuldbyrdelse, radikalisering, ekstremisme og offererstatning (L 198)
27. maj 2025 · Bekendtgørelser
Justitsministeriet har sendt udkast til ændringer i otte centrale bekendtgørelser i høring. Ændringerne er en direkte konsekvens af lovforslag L 198, som har til formål at etablere særlige fængselsafdelinger for terrordømte, styrke indsatsen mod radikalisering og ekstremisme samt lette sagsbehandlingen af offererstatningssager. For at lovens intentioner kan implementeres fuldt ud, er det nødvendigt at justere en række underliggende regler for Kriminalforsorgens virke.
De Væsentligste Ændringer
De foreslåede ændringer spænder bredt og berører alt fra anbringelse af indsatte til deres adgang til fællesskab, post og udgang. Nedenfor er en oversigt over de centrale ændringer i de berørte bekendtgørelser:
Særlige afdelinger og indsats mod radikalisering
Kernen i ændringerne er oprettelsen af nye, specialiserede afdelinger for dømte med tilknytning til terror og ekstremisme. Dette skal forhindre negativ påvirkning og spredning af radikale holdninger i fængslerne. Som konsekvens får Kriminalforsorgen styrkede værktøjer, herunder:
Målrettet anbringelse: Både voksne og, i særlige tilfælde, 15-17-årige kan anbringes i disse afdelinger.
Kontrolleret fællesskab: For at undgå uønsket kontakt kan fællesskab begrænses til at foregå mellem to indsatte i én celle (cellefællesskab).
Udvidet overvågning: Der gives klarere hjemmel til at undersøge indsatte og deres ejendele samt at fotografere deres post, hvis det er nødvendigt for at modvirke radikalisering.
Juridiske og praktiske justeringer
Udover de målrettede tiltag mod terror og ekstremisme indeholder høringen også andre vigtige justeringer. Præciseringen af, at magtanvendelse skal være strengt nødvendig, er en vigtig juridisk tilpasning til internationale standarder. Desuden ændres administrative processer, f.eks. vedrørende udstationering for udviste indsatte, for at gøre dem mere systematiske.
Alle bekendtgørelsesændringer foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.
Ændring af bekendtgørelse om tiltalefrafald for personer under særlige strafferetlige foranstaltninger
27. februar 2025 · Bekendtgørelser
Rigsadvokaten har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, som ændrer og forenkler reglerne for, hvornår politidirektører og statsadvokater kan undlade at rejse tiltale (tiltalefrafald). Ændringerne er en konsekvens af finansloven for 2025, der pålægger anklagemyndigheden at forenkle en række administrative procedurer.
Baggrund for ændringen
Formålet med den nye bekendtgørelse er at afskaffe den nuværende ordning, hvor politiet skal forelægge sager om tiltalefrafald for den regionale statsadvokat, når sagen vedrører personer, der er idømt foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og 69 (f.eks. anbringelse eller behandling) eller er undergivet forvaring efter straffelovens § 70. Denne forelæggelsespligt har skabt en administrativ byrde, som man nu ønsker at fjerne for at frigøre ressourcer.
Centrale ændringer
Den primære ændring er en udvidelse af politidirektørernes kompetence. Med den nye bekendtgørelse kan politidirektørerne selvstændigt beslutte at frafalde tiltale i sager om mindre alvorlige lovovertrædelser, selvom den sigtede er underlagt foranstaltninger eller forvaring. Det gælder for de lovovertrædelser, der er opremset i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, som f.eks. mindre hærværk, brugstyveri og overtrædelser af narko-, doping-, våben- og knivloven.
Statsadvokaterne vil fortsat have kompetencen til at afgøre sager om tiltalefrafald for denne persongruppe, når der er tale om lovovertrædelser, der ikke er omfattet af den faste liste i § 1, stk. 1.
Sammenligning af procedure
Ikrafttrædelse og ophævelse
Det foreslås, at den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. april 2025. Samtidig ophæves den nuværende bekendtgørelse om samme emne, bekendtgørelse nr. 792 af 18. juni 2018.
Høring over opdatering af sundhedsbekendtgørelse for indsatte i kriminalforsorgens institutioner
5. februar 2025 · Bekendtgørelser
Justitsministeriet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om sundhedsmæssig bistand til indsatte i Kriminalforsorgens institutioner i høring. Udkastet har til formål at ajourføre reglerne for især tandpleje og tandeftersyn for at bringe dem i overensstemmelse med de generelle retningslinjer på sundhedsområdet.
Hovedændringer i bekendtgørelsen
De primære ændringer findes i bekendtgørelsens §§ 15 og 18, som omhandler henholdsvis tandbehandling og tandeftersyn.
Ændret interval for tandeftersyn
Den mest markante materielle ændring vedrører tilbud om tandeftersyn til indsatte. Forslaget lægger op til at forlænge intervallet mellem tandeftersyn.
Denne ændring betyder, at indsatte, der afsoner i 3 måneder eller mere, vil blive tilbudt tandeftersyn med et længere mellemrum end tidligere.
Formel ændring vedrørende unges tandpleje
Udkastet fjerner en specifik henvisning i § 15, stk. 1, nr. 1, der omhandler unge indsattes ret til vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje. Ifølge høringsbrevet er dette en rent formel ændring, da retten for indsatte under 22 år allerede er sikret i bekendtgørelsens § 1, stk. 2. Der er således ikke tale om en ændring af de gældende rettigheder for denne gruppe.
Baggrund og ikrafttrædelse
Formålet med ændringerne er at sikre, at Kriminalforsorgens regler afspejler de gældende retningslinjer i det almene sundhedsvæsen. Den nye bekendtgørelse er sat til at træde i kraft på en endnu ikke fastsat dato og vil samtidig ophæve og erstatte den nuværende bekendtgørelse fra 2022 på området.
Myndigheder og organisationer er inviteret til at indsende bemærkninger til udkastet senest den 6. marts 2025.
Lovforslag om styrkelse af kriminalforsorgens indsats mod terrordømte og radikaliserede indsatte
24. januar 2025 · Lovforslag
Dette lovforslag, fremsat af Justitsministeriet, har til formål at styrke indsatsen mod terrorisme og radikalisering i danske fængsler. Forslaget er en udmøntning af en politisk flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi og introducerer en række markante ændringer i straffuldbyrdelsesloven og loven om nordisk straffuldbyrdelsessamarbejde.
Etablering af særlige afdelinger for terrordømte
Lovforslagets mest centrale element er oprettelsen af særlige afdelinger for personer dømt for terrorisme (efter straffelovens §§ 114-114j) og andre radikaliserede indsatte. Dette markerer et skift fra den nuværende spredningsstrategi til et mere koncentreret og specialiseret regime.
Obligatorisk placering: Som udgangspunkt skal alle, der dømmes for terrorisme, afsone deres straf i et lukket fængsel og anbringes på en nyoprettet vurderingsafdeling.
Vurderingsforløb: Her vil den dømte gennemgå et vurderingsforløb på op til seks måneder, hvor kriminalforsorgen analyserer den enkeltes risikoprofil og rehabiliteringspotentiale.
Specialiseret afdeling: Efter vurderingen kan den indsatte enten overføres til et almindeligt fængsel, hvis vedkommende vurderes egnet til integration, eller til en specialiseret højsikkerhedsafdeling for særligt farlige og radikaliserede indsatte. Her kan der etableres "styret fællesskab" (cellefællesskab) for at begrænse negativ påvirkning.
Styrket efterretnings- og sikkerhedsarbejde
For at forbedre kriminalforsorgens evne til at opdage og modvirke radikalisering og kriminalitet, foreslås en række udvidede beføjelser:
Fotooptagelse af breve: Kriminalforsorgen får hjemmel til at optage foto af indsattes breve og andre optegnelser fundet i deres celler. Dette skal forbedre dokumentationen og muligheden for at dele relevant information med f.eks. Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Brug af fiktive profiler: Der indføres en eksplicit lovhjemmel for kriminalforsorgen til at anvende fiktive profiler (avatarer) på sociale medier til at indsamle og verificere oplysninger som led i efterretningsarbejdet.
Udvidelse af databehandling: Kriminalforsorgens adgang til at behandle personoplysninger udvides til også at omfatte personer, som indsatte ikke har direkte kontakt med, hvis det er nødvendigt af sikkerhedsmæssige hensyn.
Andre væsentlige ændringer
Lovforslaget indeholder desuden flere andre justeringer:
Ikrafttrædelse og økonomi
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. Etableringen af de nye afdelinger forventes at medføre udgifter på 16,9 mio. kr. i 2025, som finansieres af flerårsaftalen for kriminalforsorgen. Andre dele af forslaget, som ændringen vedrørende udstationering, forventes at medføre mindre besparelser.
Høring af Straffelovrådets betænkning om fodlænkeordninger og samfundstjeneste
16. december 2024 · Betænkning
Sammenfatning af Straffelovrådets betænkning om fodlænkeordninger og samfundstjeneste (Betænkning nr. 1585)
Justitsministeriet har sendt Straffelovrådets betænkning nr. 1585 om fodlænkeordninger og samfundstjeneste i høring. Betænkningen indeholder rådets overvejelser og forslag til lovændringer inden for disse områder.
Fodlænkeordninger
Straffelovrådet anbefaler at udvide den eksisterende front door-ordning, således at personer idømt fængselsstraf op til 9 måneder eller 1 år kan afsone straffen med fodlænke på bopælen. Rådet foreslår også at overveje en lempeligere version af back door-ordningen, hvor en større del af straffen kan afsones med fodlænke i hjemmet. Derudover anbefales det at indføre GPS-fodlænker i Danmark, især til kontrol med kontakt- og opholdsforbud. Rådet finder ikke anledning til at foreslå en ordning med fodlænke som straksreaktion.
Samfundstjeneste
Straffelovrådet finder, at indholdet af dom til samfundstjeneste fortsat bør være en pligt til at udføre ulønnet samfundsnyttigt arbejde. Rådet anbefaler, at kombinationsdomme anvendes i højere grad som en mellemform mellem betinget og ubetinget fængsel. Det anbefales også at overveje muligheden for prøveløsladelse efter halvdelen af straffen er udstået, mod at den dømte undergiver sig vilkår om samfundstjeneste. Rådet anbefaler desuden, at der i domme til samfundstjeneste tilknyttes et eller flere særvilkår, hvor sådanne vilkår er relevante.
Relevante love
Betænkningen berører primært Straffeloven og Straffuldbyrdelsesloven. Derudover er lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning relevant i forhold til brugen af GPS-fodlænker til at håndhæve kontaktforbud.
Analyse af Straffelovrådets udtalelse om forvaring (Betænkning nr. 1584)
16. december 2024 · Betænkning
Straffelovrådets udtalelse om forvaring: En analyse og vurdering af gældende regler
Denne betænkning fra Straffelovrådet (nr. 1584) præsenterer en grundig gennemgang af de danske regler og praksis vedrørende forvaring. Formålet er at vurdere, om der er behov for at revidere lovgivningen på området, særligt i lyset af den seneste udvikling, hvor både antallet af forvaringsdomme og den gennemsnitlige varighed af forvaring er steget.
Baggrund og udvikling
Straffelovrådet konstaterer, at der er sket en markant stigning i brugen af forvaring. Antallet af personer idømt forvaring er fordoblet fra perioden 2006-2014 til 2015-2023. Ligeledes er den gennemsnitlige anbringelsestid i forvaring steget fra 7 år og 10 måneder (1984-1994) til ca. 15 år og 2 måneder (2016/2017 til oktober 2023).
Straffelovrådets overvejelser og forslag
Ændring af domstolsprøvelse: Straffelovrådet foreslår at ændre reglerne i straffelovens § 72, så en dømt tidligst kan anmode om domstolsprøvelse af sin forvaringsdom 3 år efter domsafsigelsen og derefter kun én gang om året. Dette skal reducere antallet af sager, hvor en prøveløsladelse er åbenlyst udsigtsløs.
Faste frister for domstolsprøvelse: Et flertal i rådet finder ikke behov for at indføre faste frister for, hvornår anklagemyndigheden skal indbringe forvaringssager for domstolene. Et mindretal foreslår dog, at der indføres en obligatorisk domstolsprøvelse hvert 7. år (14. år ved livstidsdomme).
Udgangsregler: Straffelovrådet anbefaler, at det overvejes, om regler og praksis på udgangsområdet kan ændres for at afbøde de særlige konsekvenser, som nægtelse og begrænsning af udgang kan have for forvaringsdømtes anbringelsestid.
Mindstetid for forvaring: Straffelovrådet finder ikke grundlag for at indføre mulighed for at fastsætte en mindstetid for forvaring.
Behandling af forvaringsdømte: Straffelovrådet understreger vigtigheden af, at der i videst muligt omfang tilbydes relevant behandling af den enkelte forvaringsdømte.
Lovudkast
Betænkningen indeholder et lovudkast, der implementerer Straffelovrådets forslag om ændring af reglerne for domstolsprøvelse. Et mindretals forslag om faste frister for domstolsprøvelse er ligeledes udarbejdet som et lovudkast.
Konsekvenser
Denne udtalelse og de foreslåede lovændringer kan potentielt påvirke:
Forvaringsdømte: Ændrede regler for domstolsprøvelse og udgang kan have betydning for deres anbringelsestid og muligheder for resocialisering.
Anklagemyndigheden: Ændrede procedurer for domstolsprøvelse kan påvirke ressourceforbruget og sagsbehandlingstider.
Domstolene: Lovændringerne kan have indflydelse på antallet af forvaringssager, der behandles.
Relevante love
Udtalelsen omhandler primært fortolkningen og anvendelsen af Straffelovens § 70 om forvaring samt Straffuldbyrdelsesloven. Derudover berøres spørgsmål om rettigheder i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Bekendtgørelse om udgangstilladelser for personer anbragt efter grønlandsk kriminallov
6. december 2024 · Bekendtgørelser
Sammenfatning af bekendtgørelse om udgangstilladelser til personer anbragt efter grønlandsk lov
Denne bekendtgørelse fastsætter regler for udgangstilladelser til personer, der er anbragt på hospitaler eller institutioner i Danmark i henhold til kriminalretlige afgørelser truffet efter kriminalloven og retsplejeloven for Grønland. Bekendtgørelsen definerer, hvilke myndigheder der har kompetence til at træffe afgørelser om udgangstilladelser, og under hvilke betingelser disse tilladelser kan gives.
Anvendelsesområde
Bekendtgørelsen gælder for personer anbragt i Danmark efter afgørelse i medfør af § 157, stk. 1, i kriminalloven for Grønland eller § 361, stk. 2, nr. 3 eller 4, eller § 436, stk. 3, i retsplejeloven for Grønland.
Kompetencefordeling
Overlægen: Træffer afgørelser om udgang for patienter i psykiatrisk afdeling (dog ikke Sikringsafdelingen).
Den danske kommunalbestyrelse: Træffer afgørelser om udgang for personer anbragt i ikke-sikrede institutioner for personer med vidtgående psykiske handicap.
Statsadvokaten: Træffer afgørelser i andre tilfælde end dem, der er nævnt for overlægen og kommunalbestyrelsen.
Justitsministeriet: Træffer afgørelser om udgang for personer anbragt i Sikringsafdelingen.
Særlige bestemmelser
Personer, der er tilbageholdt i surrogat eller indlagt til mentalobservation, må som udgangspunkt ikke forlade institutionen uden rettens godkendelse. Dog kan hospitalsledelsen med politiets samtykke tillade udgang under ledsagelse.
Ved afgørelse om udgang skal der lægges vægt på socialpædagogiske og behandlingsmæssige hensyn, risikoen for misbrug og hensynet til retshåndhævelsen.
Der kan fastsættes vilkår for udgangstilladelser, herunder krav om ledsagelse, forbud mod alkohol og andre rusmidler samt restriktioner vedrørende opholdssteder og kontakt med bestemte personer.
Orientering af andre myndigheder
Hospitalets eller institutionens ledelse skal orientere relevante myndigheder i tilfælde af tilbagekaldelse af udgangstilladelser, uplanlagte hændelser og undvigelser.
Delegation af kompetence
Kommunalbestyrelsen og statsadvokaten kan delegere deres beføjelser til institutionsledere og overlæger.
Klageadgang
Afgørelser truffet af overlæger, kommunalbestyrelser og hospitalsledelser kan som udgangspunkt ikke påklages, mens statsadvokatens afgørelser kan påklages til Rigsadvokaten.
Ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2025.
Høring: Ændring af bekendtgørelse om underretning ved kriminalitet og medieeksponering i Grønland
6. december 2024 · Bekendtgørelser
Baggrund for høringen
Justitsministeriet har udsendt et høringudkast vedrørende en ændring af bekendtgørelsen for Grønland om underretning i forbindelse med kriminalsager.
Centrale ændringer
Ændringen fokuserer primært på en udvidelse af de eksisterende underretningsbestemmelser ved at tilføje nye former for vold:
Psykisk vold
Stalking
Lovgivningsmæssig kontekst
Ændringen sker i bekendtgørelse nr. 1560 af 19. december 2022, som omhandler underretning ved:
Udgang
Løsladelse
Medvirken i tv- eller radioprogrammer
Portrætinterviews
Høringsprocedure
Høringen er iværksat den 6. december 2024
Høringsfristen er fastsat til 17. januar 2025
Høringssvar skal sendes til nordatlantkontoret@jm.dk og rnk@jm.dk
Der er udarbejdet både dansk og grønlandsk version af udkastet
Ikrafttrædelse
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft på en endnu ikke specificeret dato i 2025, med ministerens Peter Hummelgaard og kontorchef Niels Dam Dengsøe Petersen som ansvarlige.
Bekendtgørelse for Færøerne om Bødeopkrævning, Forvandlingsstraf og Klageadgang
11. november 2024 · Bekendtgørelser
Formål og Anvendelsesområde
Denne bekendtgørelse, udstedt af Justitsministeriet, omhandler specifikt de administrative procedurer for bødeopkrævning og straffuldbyrdelse på Færøerne. Den er hjemlet i den færøske straffuldbyrdelseslov og har til formål at skabe klare retningslinjer for håndteringen af økonomiske straffe.
Centrale Bestemmelser
Opkrævningsprocedurer
Politiet skal opkræve bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, så snart en afgørelse kan fuldbyrdes
Skyldnere gives typisk 20 dage til at betale (10 dage ved tvangsbøder)
Der kan efter kulance gives tilladelse til:
Henstand med betaling (maks. 6 måneder)
Afdragsvis betaling (over maks. 6 måneder)
Forvandlingsstraf
Politiet kan træffe afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf, hvis bøder ikke betales. Ved vurderingen tages der hensyn til:
Om beløbet er forsøgt opkrævet
Særlige forhold ved skyldneren (fx alder)
Klageadgang
Følgende afgørelser kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen:
Afgørelser om eftergivelse af bøder og sagsomkostninger
Afgørelser om forvandlingsstraf
Klagefristen er som hovedregel to måneder
Ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025 og gælder specifikt for de færøske myndigheder.
Ny bekendtgørelse om bistandsværger for dømte og sigtede personer i Grønland - Omfattende revision af regler og procedurer
28. oktober 2024 · Bekendtgørelser
Baggrund og formål
Justitsministeriet har udarbejdet et udkast til en ny hovedbekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland. Bekendtgørelsen introducerer væsentlige ændringer i forhold til den eksisterende regulering af bistandsværgeordningen.
Hovedindhold
Bekendtgørelsen fastsætter detaljerede regler for:
Antagelse af bistandsværger
Politidirektøren i Grønland antager bistandsværger med bopæl i Grønland
Direktoratet for Kriminalforsorgen antager bistandsværger med bopæl i Danmark
Der lægges vægt på at antage personer med relevant faglig baggrund, særligt inden for sundheds-, social- og undervisningssektoren
Krav om tosprogede kompetencer (grønlandsk og dansk) prioriteres
Beskikkelse og kvalifikationer
Særlige inhabilitetsregler for ansatte ved psykiatriske institutioner og i retsvæsenet
Krav om politiets baggrundstjek og udtalelse før antagelse
Fortegnelser over bistandsværger skal føres og opdateres løbende
Nærmeste pårørende skal så vidt muligt beskikkes som bistandsværge
Bistandsværgens opgaver
Bistå sigtede/tiltalte under sagens behandling
Holde sig orienteret om den dømtes tilstand
Sikre at foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt
Rådgive om klageadgang og muligheder for ændring af foranstaltninger
For dømte i Danmark: Månedlige besøg og hjælp til at opretholde kontakt med pårørende i Grønland
Særlige forhold
Bekendtgørelsen tager særligt hensyn til de specielle forhold der gælder for grønlandske dømte, der afsoner i Danmark, ved at stille særlige krav til bistandsværger i disse sager. Dette omfatter hyppigere besøgspligt og særlig opmærksomhed på at hjælpe med at opretholde kontakten til pårørende i Grønland.
Ikrafttrædelse
Bekendtgørelsen er sendt i høring med svarfrist den 25. november 2024, og vil efter endelig vedtagelse erstatte den nuværende bekendtgørelse om bistandsværger i Grønland.
Ændring af telefonbekendtgørelsen: Ny ordning for dækning af indsattes udgifter til udlandstelefoni i kriminalforsorgens institutioner
9. september 2024 · Bekendtgørelser
Baggrund og formål
Justitsministeriet har fremlagt et udkast til ændring af telefonbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 179 af 31. januar 2022), som har til formål at regulere indsattes adgang til telefonsamtaler i kriminalforsorgens institutioner. Ændringen kommer som reaktion på markante prisstigninger i udlandstelefonitakster, der trådte i kraft med den statslige telefonaftale fra januar 2022, hvor priserne på nogle udenlandsopkald steg drastisk (eksempelvis fra 0,61 kr. til 14,06 kr. pr. minut).
Hovedændringer
Den væsentligste ændring er indførelsen af en ny generel ordning for dækning af telefonudgifter:
Indsatte på korttelefonordningen skal selv betale for udlandstelefoni op til en grænse på 7 kr. pr. minut
Kriminalforsorgen dækker den del af udgifterne, der overstiger 7 kr. pr. minut
Den nye ordning erstatter den tidligere praksis, hvor støtte til telefonudgifter blev tildelt efter en konkret vurdering af særlige omstændigheder
Administrativ implementering
Ændringen implementeres ved at tilføje et nyt stk. 3 til bekendtgørelsens § 3, som fastlægger de økonomiske rammer for ordningen. Direktoratet for Kriminalforsorgen får kompetence til at fastsætte den præcise beløbsgrænse for, hvornår kriminalforsorgen overtager udgifterne.
Betydning for indsatte
Den nye ordning sikrer en mere gennemsigtig og ensartet praksis for dækning af telefonudgifter og hjælper med at afbøde konsekvenserne af de kraftige prisstigninger på udlandstelefoni. Dette er særligt relevant for indsatte, der har behov for at opretholde kontakt med familie og pårørende i udlandet.
Høring om ophævelse af handleplansbekendtgørelsen og ændringer i varetægts- og erstatningsregler i kriminalforsorgen
3. september 2024 · Bekendtgørelser
Baggrund og formål
Justitsministeriet sender tre bekendtgørelsesændringer i høring, der skal modernisere og forenkle reglerne på straffuldbyrdelsesområdet. Ændringerne omfatter ophævelse af handleplansbekendtgørelsen samt ændringer i varetægtsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om erstatning og godtgørelse.
Væsentlige ændringer
Ophævelse af handleplansbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 421 af 9. april 2015 ophæves helt
Begrundelsen er, at kriminalforsorgen i praksis allerede udarbejder handleplaner for alle indsatte, prøveløsladte og betinget dømte under tilsyn
Den eneste fortsat anvendte bestemmelse om varetægtsarrestanter overføres til varetægtsbekendtgørelsen
Ændringer i varetægtsbekendtgørelsen
Opdateres for at afspejle kriminalforsorgens nye organisering med to i stedet for fire kriminalforsorgsområder
Viderefører bestemmelsen om begrænsning af handleplanspligt for varetægtsarrestanter i afsoningsinstitutioner
Præciserer regler om anbringelse og overførsel af varetægtsarrestanter
Ændringer i erstatningsbekendtgørelsen
Tilpasses nye regler i arbejdsskadesikringsloven
Indfører nyt årslønsbegreb baseret på objektive kriterier
Fjerner tidligere praksis med individuelle skøn ved fastsættelse af årsløn
Særlige regler for personer der afsoner eller har afsonet inden for det seneste år
Praktiske forhold
Høringsfrist: 1. oktober 2024
Ikrafttrædelse: 1. november 2024
Bemærkninger skal sendes til jm@jm.dk og anw@jm.dk med henvisning til j.nr. 2024-05052
Ændringerne sigter samlet set mod at forenkle og modernisere regelgrundlaget for kriminalforsorgens arbejde, særligt i lyset af den organisatoriske omlægning og nye praksis omkring handleplaner.
Ny bekendtgørelse om fingeraftryksscanning og fotografering af indsatte i Kriminalforsorgen - forsøgsordning med øget identifikationskontrol ved besøg
15. august 2024 · Bekendtgørelser
Baggrund og formål
Justitsministeriet har udarbejdet to nye bekendtgørelser, der skal give Kriminalforsorgen mulighed for at anvende fingeraftryksscanning som et supplement til de eksisterende identifikationsprocedurer. Initiativet er særligt rettet mod at styrke kontrollen i forbindelse med besøg i fængslerne.
Hovedpunkter i bekendtgørelserne
Fotografering og fingeraftryk
Kriminalforsorgen får ret til at fotografere og optage fingeraftryk af indsatte
Der skal tages et vellignende fotografi ved indsættelsen
Genfotografering skal ske årligt eller når det er nødvendigt af identifikationshensyn
Fingeraftryk kan optages både ved indsættelse og i forbindelse med besøg
Sikkerhed og kontrol
Fingeraftryksscanning indføres som en forsøgsordning specifikt målrettet besøgssituationer
Systemet skal sikre, at den samme person, der går ind til besøg, også er den der kommer tilbage
Fingeraftryk skal destrueres når identifikationsprocessen er afsluttet
Manglende samarbejde omkring fotografering eller fingeraftryksoptagelse kan medføre disciplinære konsekvenser
Juridisk grundlag
Bekendtgørelserne er udarbejdet med hjemmel i:
Straffuldbyrdelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023)
Retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 250 af 4. marts 2024)
Implementering
Den nye ordning træder i kraft den 1. september 2024 og erstatter den tidligere fotobekendtgørelse (nr. 464 af 29. april 2023). Ordningen omfatter både varetægtsarrestanter og almindeligt indsatte i Kriminalforsorgens institutioner.
Betydning
Initiativet repræsenterer en væsentlig modernisering af Kriminalforsorgens identifikationsprocedurer og skal bidrage til øget sikkerhed i fængslerne. Samtidig sikres der en balance mellem sikkerhedshensyn og persondatabeskyttelse gennem kravet om destruktion af fingeraftryk efter endt brug.
Høring over nye bekendtgørelser for Færøerne om fodlænkeordning, frigang og andre straffuldbyrdelsesspørgsmål
25. maj 2024 · Bekendtgørelser
Baggrund og formål
Justitsministeriet sender en række nye og reviderede bekendtgørelser i høring som led i implementeringen af ændringer i retsplejeloven for Færøerne og den færøske straffuldbyrdelseslov. Ændringerne træder i kraft den 1. juli 2024 og har til formål at modernisere og udvide mulighederne for straffuldbyrdelse på Færøerne.
Nye bekendtgørelser
Der introduceres tre helt nye bekendtgørelser:
En forsøgsordning med frigang for indsatte i Færøerne Arrest
Regler om afsoning med fodlænke på bopælen
Bestemmelser om National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence på Færøerne
Reviderede bekendtgørelser
Samtidig foretages der omfattende revision af syv eksisterende bekendtgørelser vedrørende:
Udgang for indsatte
Kriminalforsorgens reaktioner ved vilkårsovertrædelser
Løsladelse af dømte
Udsættelse og benådning
Strafafbrydelse
Tilsyn med prøveløsladte og betinget dømte
Iværksættelse af fængselsstraf
Væsentlige nye tiltag
Forsøgsordningen med frigang giver mulighed for, at indsatte kan få udgang til uddannelse eller beskæftigelse, selvom de almindelige tidsmæssige betingelser ikke er opfyldt. Fodlænkeordningen introducerer en ny afsoningsform på Færøerne, hvor dømte under særlige betingelser kan afsone straffen i eget hjem under elektronisk overvågning.
Proces og høring
Høringsperioden løber frem til 14. juni 2024. Bemærkninger skal sendes pr. e-mail til Justitsministeriets Nordatlantkontor. Bekendtgørelserne er en del af en større modernisering af det færøske retsvæsen og straffuldbyrdelsessystem.
Ikrafttrædelse
Alle bekendtgørelserne træder i kraft den 1. juli 2024 samtidig med lovændringerne i retsplejeloven for Færøerne og den færøske straffuldbyrdelseslov.
Ny bekendtgørelse om særlige regler for unge mellem 15-17 år i kriminalforsorgens institutioner med fokus på udvidede muligheder for kvindelige indsatte
23. maj 2024 · Bekendtgørelser
Baggrund og formål
Justitsministeriet har udarbejdet et udkast til en ny bekendtgørelse om behandlingen af 15-17-årige i kriminalforsorgens institutioner. Hovedformålet er at udvide og præcisere mulighederne for at anbringe unge kvindelige indsatte og varetægtsarrestanter i Jyderup Fængsel sammen med voksne kvinder, når dette vurderes at være i den unges interesse.
Centrale bestemmelser
Anbringelse og placering
Unge varetægtsarrestanter anbringes som udgangspunkt i arresthus tæt på deres bopæl
Kvindelige indsatte kan efter konkret vurdering placeres i Jyderup Fængsel
Der skal tages særlige hensyn til at beskytte unge mod uheldig påvirkning fra medindsatte
Fællesskab med ældre indsatte kræver særlig vurdering og dokumentation
Uddannelse og aktiviteter
Undervisningspligtige unge har ret og pligt til at modtage undervisning på folkeskoleniveau
Der skal etableres særlige behandlingsprogrammer tilpasset den unges behov
Minimum 2 timers daglig fysisk aktivitet, heraf 1 time i fri luft
Mulighed for udvidet adgang til frigang og udstationering
Tilsyn og vurdering
Løbende vurdering af den unges forhold og placering
Særligt tilsyn mindst hver 14. dag
Mulighed for prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 2
Krav om dokumentation ved særlige beslutninger om fællesskab med ældre indsatte
Betydning for praksis
Bekendtgørelsen styrker mulighederne for at tilgodese særligt unge kvindelige indsattes behov gennem mere fleksible anbringelsesmuligheder i Jyderup Fængsel. Samtidig fastholder den et stærkt fokus på beskyttelse af unge indsatte gennem særlige krav til uddannelse, aktiviteter og tilsyn. Bekendtgørelsen erstatter den tidligere bekendtgørelse nr. 1067 af 28. juni 2022.
Høring over nye bekendtgørelser vedrørende kriminalforsorgens organisering i Danmark og på Færøerne
3. november 2023 · Bekendtgørelser
Baggrund for høringen
Justitsministeriet har udsendt et høringsbrev vedrørende to nye bekendtgørelser om kriminalforsorgens organisering:
Hovedelementer
Der er tale om to separate bekendtgørelser:
En for kriminalforsorgsområder under Direktoratet for Kriminalforsorgen
En specifik bekendtgørelse for Færøerne om kriminalforsorgens organisation
Organisatoriske ændringer
Bekendtgørelserne fastlægger en ny organisatorisk struktur med to primære kriminalforsorgsområder:
Kriminalforsorgen Vest: Dækker en lang række tjenestesteder og kommuner i Jylland og på Fyn
Kriminalforsorgen Øst: Omfatter tjenestesteder og kommuner på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm
Praktiske detaljer
Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 2024
Tidligere bekendtgørelser ophæves
Høringsfrist: 1. december 2023
Kontakt
Eventuelle spørgsmål kan rettes til specialkonsulent Anne Louise Bengt Jespersen på telefon 61 22 56 31 eller via e-mail straffulbyrdelseskontoret@jm.dk.
Høringen sigter mod at indhente input og kommentarer til de foreslåede organisatoriske ændringer inden den endelige implementering.
Lovforslag om ændring af udleveringsloven: Overførsel af kompetence ved anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning
5. juli 2023 · Lovforslag
Baggrund for lovforslaget
Lovforslaget vedrører en ændring af udleveringsloven, som har til formål at tilpasse dansk lovgivning til EU-retten vedrørende den europæiske arrestordre. Specifikt handler det om kompetencen til at udstede anmodninger om samtykke til yderligere strafforfølgning af personer, der er udleveret til Danmark.
Centrale ændringer
Kompetencen til at udstede anmodninger om fravigelse af specialitetsreglen overføres fra Rigsadvokaten til domstolene for så vidt angår stater inden for Den Europæiske Union
For stater uden for Norden og EU bevarer Rigsadvokaten sin nuværende kompetence
Ændringen sikrer, at danske myndigheder lever op til EU-rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre
Praktiske konsekvenser
Lovforslaget indebærer, at anklagemyndigheden fremover skal anmode retten om at udstede en anmodning til det udleverende land, såfremt der ønskes udvidet tiltale mod en udleveret person. Retten vil skulle vurdere, om betingelserne for at udstede en sådan anmodning er opfyldt.
Økonomiske og administrative vurderinger
Justitsministeriet vurderer, at lovforslaget:
Ikke medfører væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige
Ikke har administrative konsekvenser for borgerne
Ikke har klimamæssige eller miljømæssige konsekvenser
Høringssvar
De modtagne høringssvar fra bl.a. Dommerforeningen og Vestre Landsret har været begrænsede, men har peget på enkelte tekniske forhold vedrørende implementeringen, herunder behovet for klare retningslinjer og opmærksomhed på eventuelle merudgifter ved domstolene.
Ikrafttrædelse
Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, med en særlig overgangsordning for verserende straffesager.
Lovforslag om begrænsning af fodlænkeafsoning for voldtægtsdømte - Styrkelse af retsfølelsen og ofres beskyttelse
28. juni 2023 · Lovforslag
Baggrund for lovforslaget
Justitsministeriet har udarbejdet et lovforslag, der har til formål at begrænse mulighederne for fodlænkeafsoning for personer dømt for voldtægt. Lovforslaget udspringer af regeringens politiske grundlag "Ansvar for Danmark" og sigter mod at styrke retsfølelsen for voldtægtsofre.
Centrale ændringer i lovforslaget
Lovforslaget indebærer tre hovedændringer i straffuldbyrdelsesloven:
Forbud mod at afsone hele straffen med fodlænke hjemme ("front door")
Forbud mod udstationering med fodlænke ("back door")
Forbud mod udgang med fodlænke
Formål og begrundelse
Lovforslaget bygger på følgende centrale argumenter:
Voldtægt er en alvorlig krænkelse af den seksuelle selvbestemmelsesret
Det er vigtigt at sende et signal om, at samfundet tager voldtægt meget alvorligt
Afsoningsformen bør afspejle forbrydelsens grove karakter
Høringssvar og reaktioner
Høringssvarene viser en nuanceret modtagelse af lovforslaget:
Støtte: Organisationer som Amnesty International støtter lovforslaget og dets intention om at beskytte ofre
Kritik: Nogle høringsparter, herunder Det Kriminalpræventive Råd og forskere, peger på potentielle negative konsekvenser:
Risiko for mindre effektiv rehabilitering
Mulig negativ påvirkning af recidivrisikoen
Bekymring for manglende individuel vurdering
Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget forventes at medføre:
Øget belæg på ca. to fængsels- og ti udslusningspladser
Udgifterne håndteres inden for kriminalforsorgens eksisterende økonomiske ramme
Ikrafttrædelse
Lovændringen træder i kraft den 1. januar 2024 og vil gælde for fremtidige domme for voldtægt.
Ny bekendtgørelse om disciplinærstraf og sagsbehandling i kriminalforsorgens institutioner
28. juni 2023 · Bekendtgørelser
Formål med bekendtgørelsen
Bekendtgørelsen fra Justitsministeriet omhandler de nærmere regler for disciplinærstraf og sagsbehandling i kriminalforsorgens institutioner. Den erstatter den tidligere bekendtgørelse fra 2019 og har til formål at sikre en ensartet og retssikker behandling af indsatte i forbindelse med disciplinære forseelser.
Centrale bestemmelser
Bekendtgørelsen gælder for indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring, samt varetægtsarrestanter
Der fastsættes klare regler for brugen af forhørscelle og strafcelle
Indsatte har fortsat ret til beskæftigelse, gudstjenester og luftning under anbringelse
Retssikkerhed og sagsbehandling
Dokumentet lægger stor vægt på de indsattes retssikkerhed gennem:
Ret til at blive orienteret om begrundelsen for disciplinærsagen
Mulighed for at udtale sig og komme med bemærkninger
Krav om grundig dokumentation i Klientsystemets forhørsmodul
Tydelig klagevejledning med mulighed for at indbringe sager for Direktoratet for Kriminalforsorgen
Klageadgang
Indsatte kan klage over følgende afgørelser:
Disciplinærstraf i form af strafcelle
Anbringelse i forhørscelle
Midlertidigt udgangsforbud
Klagefristen er to måneder, og Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.
Ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft på en endnu ikke fastsat dato og ophæver den tidligere bekendtgørelse fra 2019.
Lovforslag om indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne
24. maj 2023 · Lovforslag
Lovforslag om ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne)
Justitsministeriet har fremsat et lovforslag, der har til formål at indføre en fodlænke- og udslusningsordning på Færøerne, svarende til den, der kendes fra Danmark. Lovforslaget er udarbejdet efter ønske fra Færøernes landsstyre og skal give kriminalforsorgen mere fleksible rammer for tilrettelæggelsen af afsoningen samt understøtte resocialiseringen af dømte.
Fodlænkeordning
Lovforslaget indeholder et nyt kapitel 13 a i straffuldbyrdelsesloven, der giver mulighed for, at personer idømt fængselsstraf i indtil 6 måneder efter ansøgning kan få tilladelse til at afsone straffen på deres bopæl under intensiv overvågning og kontrol (med elektronisk fodlænke). Tilladelse kan gives, hvis den dømtes boligforhold er egnede, den dømte har beskæftigelse, og voksne husstandsmedlemmer samtykker. Kriminalforsorgen vil føre tilsyn og kan tilbagekalde tilladelsen ved vilkårsovertrædelser.
Udslusningsordning
Lovforslaget indfører også en udslusningsordning, hvor indsatte, der er idømt tidsbestemt fængselsstraf i mere end 6 måneder, kan udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol eller til udslusningspladser etableret i eller uden for kriminalforsorgen. Udstationering kan tidligst ske 8 måneder før forventet prøveløsladelse og forudsætter, at den indsatte har passende beskæftigelse og underhold.
Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for kriminalforsorgen på Færøerne på i alt 6,1 mio. kr. i 2024 og 6,7 mio. kr. i 2025 og frem.
Administrative konsekvenser
Justitsministeriet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om udstationering, tilsyn og kontrol under hensyntagen til de færøske forhold. Afgørelser om udstationering vil kunne påklages administrativt.
Udgang med intensiv overvågning
Endeligt skabes der mulighed for, at tilladelse til udgang kan betinges af, at den indsatte undergiver sig intensiv overvågning og kontrol på bopælen med elektronisk fodlænke. Dette kan være relevant for langtidsdømte eller indsatte, der af geografiske årsager ikke kan gennemføre frigang.
Udkast til bekendtgørelse om magtanvendelse over for indsatte i kriminalforsorgens institutioner
24. januar 2023 · Bekendtgørelser
Sammenfatning af Udkast til Bekendtgørelse om Magtanvendelse i Kriminalforsorgen
Dette dokument er et udkast til en ny bekendtgørelse fra Justitsministeriet, der omhandler anvendelsen af magt over for indsatte i kriminalforsorgens institutioner. Bekendtgørelsen præciserer reglerne for, hvornår og hvordan magt må anvendes, samt hvilke magtmidler der er tilladte.
Hovedpunkter i Bekendtgørelsen:
Anvendelsesområde: Bekendtgørelsen gælder for både dømte indsatte og varetægtsarrestanter, jf. straffuldbyrdelseslovens § 62.
Magtmidler: Der er fastsat specifikke retningslinjer for brugen af greb, skjold, stav, peberspray og tåregas. Skjold må kun bruges til pacificering, og stav må kun rettes mod visse kropsdele.
Peberspray og Stav: Bæring af peberspray og stav er begrænset til lukkede fængsler og arresthuse, eller i særlige risikosituationer. Kriminalforsorgsområdet skal udarbejde retningslinjer for, hvem der kan beslutte udlevering af disse magtmidler.
Advarsel: Inden anvendelse af peberspray eller tåregas skal den indsatte, så vidt muligt, advares og gives mulighed for at efterkomme personalets påbud.
Efterbehandling: Efter brug af peberspray eller tåregas skal den indsatte tilbydes afhjælpning af gener.
Rapportering og Klage: Magtanvendelse skal rapporteres, og den indsatte skal informeres om muligheden for at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen inden for to måneder.
Ophævelse: Bekendtgørelsen erstatter den tidligere bekendtgørelse nr. 296 af 28. marts 2017.
Høringsprocessen:
Justitsministeriet har sendt udkastet til bekendtgørelsen i høring hos relevante parter med en frist for udtalelse den 21. februar 2023. Dette giver interessenter mulighed for at kommentere og bidrage til den endelige udformning af bekendtgørelsen.
Nye regler for udgangstilladelse til retspsykiatriske patienter og andre anbragte personer
1. juli 2022 · Bekendtgørelser
Justitsministeriet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, som skal regulere reglerne for udgangstilladelse til personer, der er anbragt på hospitaler eller i boformer som følge af en strafferetlig dom eller et farlighedsdekret. Bekendtgørelsen har til formål at skabe en samlet og opdateret ramme, der erstatter den gældende bekendtgørelse fra 2004.
Hovedformål og Anvendelsesområde
Bekendtgørelsen fastlægger, hvilke myndigheder der kan give tilladelse til udgang, og under hvilke betingelser det kan ske. Reglerne er opdelt efter grundlaget for personens anbringelse, hvilket sikrer en differentieret tilgang afhængigt af den enkeltes situation og den vurderede risiko.
Fordeling af Ansvar
En central del af bekendtgørelsen er den klare fordeling af kompetencen til at træffe afgørelser om udgang. Ansvaret er fordelt mellem flere forskellige instanser, afhængigt af anbringelsens art og udgangens karakter:
Betingelser og Vurderingsgrundlag
For at opnå udgangstilladelse skal den ansvarlige myndighed foretage en konkret vurdering baseret på tre hovedhensyn:
Behandlingsmæssige hensyn: Hvordan udgangen kan understøtte personens behandling.
Risikovurdering: Risikoen for, at personen vil begå ny kriminalitet, misbruge tilladelsen eller være til fare for sig selv eller andre.
Retshåndhævelsen: Hensynet til de forhold, der oprindeligt begrundede anbringelsen.
Der kan fastsættes en række vilkår for udgangen, f.eks. krav om ledsagelse, forbud mod alkohol og rusmidler, eller at personen skal opholde sig på en bestemt adresse.
Særlige Regler og Procedurer
Sikringsafdelingen: Reglerne for udgang fra Sikringsafdelingen er særligt restriktive. Udgang kræver som minimum ledsagelse af to medarbejdere, og i visse tilfælde politiledsagelse. For udgang til by og opland kræves forudgående tilladelse fra Justitsministeriet.
Delegation: Bekendtgørelsen giver myndigheder som kommunalbestyrelser, statsadvokater og politidirektører mulighed for at delegere deres afgørelseskompetence til lederne af de relevante boformer og institutioner.
Orientering: Der er fastsat regler for, hvornår hospitaler og boformer skal orientere andre myndigheder, f.eks. ved uregelmæssigt forløb af en udgang eller ved uopsættelig indlæggelse.
Klageadgang og Ikrafttrædelse
Bekendtgørelsen indeholder specifikke regler for klageadgang. Afgørelser truffet af f.eks. en overlæge eller institutionsleder kan som udgangspunkt ikke påklages. Afgørelser truffet af politidirektøren kan påklages til statsadvokaten, og afgørelser fra statsadvokaten kan påklages til Rigsadvokaten.
Bekendtgørelsen træder i kraft på en endnu ikke fastsat dato og ophæver samtidig bekendtgørelse nr. 200 af 25. marts 2004.
Bekendtgørelse om udgangstilladelser til indsatte i fængsler og forvaringsanstalter
16. juni 2022 · Bekendtgørelser
Sammenfatning af Bekendtgørelse om udgang til indsatte i kriminalforsorgens institutioner
Denne bekendtgørelse fastsætter reglerne for udgangstilladelser til indsatte, der afsoner fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner. Den omfatter både åbne og lukkede fængsler samt arresthuse og udslusningsfængsler.
Kompetence og Afgørelsesmyndighed
Direktoratet for Kriminalforsorgen har den overordnede kompetence og træffer afgørelse om udgang for indsatte, der udstår livstidsstraf eller forvaring. Kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om udgang for indsatte i åbne og lukkede institutioner, der udstår tidsbestemt fængselsstraf. I visse tilfælde skal politidirektøren høres, især ved sager om farlig kriminalitet, rocker- eller bandetilknytning, terrorisme og udvisning.
Betingelser for Udgang
Udgangstilladelse betinges af, at den indsatte ikke misbruger tilladelsen, overholder rejseplanen og melder sig rettidigt tilbage. Der kan fastsættes vilkår om alkoholforbud, stofmisbrug og kontakt til ofre. Overtrædelse af vilkårene kan medføre karantæne og disciplinærstraf.
Udgangsformer
Bekendtgørelsen beskriver forskellige former for udgang, herunder udgang til særlige formål (f.eks. begravelser, lægebesøg), besøg hos bestemte personer, frigang (f.eks. arbejde, undervisning) og udstationering (f.eks. egen bopæl med fodlænke, udslusningsfængsel). Der er fastsat tidsmæssige betingelser for, hvornår de forskellige udgangsformer kan bevilges.
Udstationering med Fodlænke
Et centralt element i bekendtgørelsen er udstationering til egen bopæl med fodlænke, som kan gives, når en tredjedel af straffen er udstået, og der er under otte måneder til forventet prøveløsladelse. Udstationering kræver, at den indsatte har passende beskæftigelse og underhold, og at eventuelle medbeboere over 18 år giver samtykke.
Klageadgang
Indsatte har mulighed for at klage over afslag på udgang til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Klagen skal indgives inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt.
Ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022 og erstatter den tidligere udgangsbekendtgørelse.
Høringssvar
Høringssvarene udtrykker en række bekymringer og synspunkter fra forskellige organisationer og myndigheder. Dansk Psykiatrisk Selskab fremhæver vigtigheden af, at overlæger fortsat kan bevilge uledsaget udgang for at understøtte behandlingen og rehabiliteringen af retspsykiatriske patienter. Flere høringssvar påpeger, at de foreslåede ændringer kan føre til en begrænsning af udgangsmulighederne og dermed have negative konsekvenser for de indsattes trivsel og resocialisering. Institut for Menneskerettigheder opfordrer til at genoverveje muligheden for, at nærtstående kan fungere som ledsagere under udgang, og anbefaler en vejledning for at sikre en ensartet praksis. KL (Kommunernes Landsforening) efterspørger præciseringer vedrørende kompetencefordeling og vilkårsfastsættelse. Lev udtrykker undren over manglende redegørelse for baggrunden for ændringerne og frygter forringede udgangsvilkår for dømte med udviklingshandicap.
Samlet set afspejler høringssvarene en bred interesse for at sikre, at reglerne om udgangstilladelse understøtter både hensynet til sikkerhed og resocialisering, og at der er tilstrækkelig fleksibilitet til at imødekomme de individuelle behov hos de indsatte.
Ny bekendtgørelse indfører forsøgsordning med røntgenscannere i Vestre Fængsel
23. maj 2022 · Bekendtgørelser
Justitsministeriet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, som etablerer en forsøgsordning med anvendelse af røntgenscannere i kriminalforsorgens institutioner. Formålet er at styrke indsatsen mod indsmugling af ulovlige effekter som våben, mobiltelefoner og narkotika.
Formål og Baggrund
Bekendtgørelsen fastsætter de nærmere regler for en forsøgsordning, der skal teste brugen af røntgenscannere som et supplement til eksisterende sikkerhedsforanstaltninger. Ordningen er hjemlet i straffuldbyrdelsesloven og retsplejeloven.
Forsøgsordningens Placering og Omfang
Under forsøgsordningen vil der blive opstillet en røntgenscanner i Vestre Fængsel. Scanneren kan anvendes til at undersøge både indsatte og besøgende for at afdække effekter, der er skjult i kroppen.
Persongrupper og Undtagelser
Undersøgelse med røntgenscanner kan foretages over for:
Indsatte og varetægtsarrestanter
Besøgende
Følgende personer er undtaget fra at blive scannet:
Gravide
Personer under 18 år
Den indsattes beskikkede eller valgte forsvarsadvokat
Betingelser for Anvendelse
Anvendelse af røntgenscanner er underlagt en række betingelser for at sikre proportionalitet og retssikkerhed:
Subsidiaritetsprincippet: Scanning må kun ske, hvis andre detekteringsmetoder (f.eks. metaldetektorer) ikke er tilstrækkelige.
Begrundet mistanke: Som udgangspunkt kræves der "bestemte grunde til at antage", at en person er i besiddelse af ulovlige effekter.
Stikprøver: For indsatte i særligt udpegede afdelinger med høj risiko kan der foretages stikprøvevise undersøgelser.
Samtykke: Både indsatte og besøgende skal give skriftligt samtykke før en scanning.
Sundhedsmæssige hensyn: Anvendelsen skal overholde Sundhedsstyrelsens vilkår og grænser for stråledosis.
Procedure og Konsekvenser ved Nægtelse
Før en scanning skal personen vejledes mundtligt og skriftligt på et forståeligt sprog. Konsekvenserne af at nægte at medvirke er forskellige for indsatte og besøgende:
Databehandling og Registrering
Der er fastsat klare regler for håndtering af de data, der genereres:
Billeder: Scanningsbilleder slettes straks, medmindre de påviser ulovlige effekter. Hvis der findes effekter, slettes billedet senest efter 1 år (medmindre det er nødvendigt for en straffesag).
Registrering: For hver scanning skal der føres en log med detaljerede oplysninger, herunder personens cpr.nr., dato, stråledosis, resultat og navnet på den ansvarlige medarbejder.
Opbevaring: De registrerede data gemmes i mindst 1 år og slettes senest 18 måneder efter registreringen.
Klageadgang
Afgørelser om undersøgelse med røntgenscanner kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen inden for en frist på to måneder. En klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning.
