Høring om ny bekendtgørelse vedrørende afskæring af klageadgang i nordiske straffuldbyrdelsessager samt kompetenceoverførsel til Styrelsen for Danmarks Fængsler

• Udkastet fastlægger, at afgørelser truffet af Styrelsen for Danmarks Fængsler i henhold til den nordiske samarbejdslov ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
• Ændringerne vedrører specifikt afgørelser efter § 17 og § 22 i lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v.
• Bekendtgørelsen foreslås at træde i kraft den 1. februar 2026.
• Høringsmaterialet omfatter også en ændring af kompetenceforholdene, hvor Styrelsen for Danmarks Fængsler får mulighed for at videredelegere kompetence til Fængselskreds Øst.
• Justitsministeriet foreslår ændringer i bekendtgørelse nr. 2061 af 5. november 2021 for at muliggøre delegation af internationale overførselssager.
• Direktoratet for Kriminalforsorgen har pr. 1. november 2025 skiftet navn til Styrelsen for Danmarks Fængsler, hvilket reflekteres i de nye regler.
• Høringsfristen er fastsat til den 21. januar 2026.

Navneændring i Kriminalforsorgen

Det bemærkes i høringsmaterialet, at den centrale myndighed har skiftet navn, hvilket nødvendiggør konsekvensrettelser i lovgivningen:

"Endelig skiftede Direktoratet for Kriminalforsorgen den 1. november 2025 navn til Styrelsen for Danmarks Fængsler. Dette er derfor afspejlet relevante steder i de vedlagte bekendtgørelser."

Tidsplan og Frister

• Obligatorisk placering: Som udgangspunkt skal alle, der dømmes for terrorisme, afsone deres straf i et lukket fængsel og anbringes på en nyoprettet vurderingsafdeling.
• Vurderingsforløb: Her vil den dømte gennemgå et vurderingsforløb på op til seks måneder, hvor kriminalforsorgen analyserer den enkeltes risikoprofil og rehabiliteringspotentiale.
• Specialiseret afdeling: Efter vurderingen kan den indsatte enten overføres til et almindeligt fængsel, hvis vedkommende vurderes egnet til integration, eller til en specialiseret højsikkerhedsafdeling for særligt farlige og radikaliserede indsatte. Her kan der etableres "styret fællesskab" (cellefællesskab) for at begrænse negativ påvirkning.

Styrket efterretnings- og sikkerhedsarbejde

For at forbedre kriminalforsorgens evne til at opdage og modvirke radikalisering og kriminalitet, foreslås en række udvidede beføjelser:

• Fotooptagelse af breve: Kriminalforsorgen får hjemmel til at optage foto af indsattes breve og andre optegnelser fundet i deres celler. Dette skal forbedre dokumentationen og muligheden for at dele relevant information med f.eks. Politiets Efterretningstjeneste (PET).
• Brug af fiktive profiler: Der indføres en eksplicit lovhjemmel for kriminalforsorgen til at anvende fiktive profiler (avatarer) på sociale medier til at indsamle og verificere oplysninger som led i efterretningsarbejdet.
• Udvidelse af databehandling: Kriminalforsorgens adgang til at behandle personoplysninger udvides til også at omfatte personer, som indsatte ikke har direkte kontakt med, hvis det er nødvendigt af sikkerhedsmæssige hensyn.

Andre væsentlige ændringer

Lovforslaget indeholder desuden flere andre justeringer:

Ikrafttrædelse og økonomi

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. Etableringen af de nye afdelinger forventes at medføre udgifter på 16,9 mio. kr. i 2025, som finansieres af flerårsaftalen for kriminalforsorgen. Andre dele af forslaget, som ændringen vedrørende udstationering, forventes at medføre mindre besparelser.