Høring over ændring af cirkulære om nordisk samarbejde om straffuldbyrdelse samt kompetenceoverførsel til Styrelsen for Danmarks Fængsler

• Udkastet omhandler ændringer i cirkulæret om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående straffuldbyrdelse.
• Kompetencen i flere bestemmelser flyttes fra politiet til den lokale anklagemyndighed.
• Visse kompetencer overføres fra Justitsministeriet til Rigsadvokaten.
• Implementering af navneskift fra 'Direktoratet for Kriminalforsorgen' til 'Styrelsen for Danmarks Fængsler'.
• Præcisering af at visse regler ikke gælder for fuldbyrdelse af bødekrav.
• Ændringerne er en opfølgning på lov nr. 726 af 20. juni 2025.
• Cirkulæret foreslås at træde i kraft den 1. februar 2026.
• Høringsfristen er fastsat til den 21. januar 2026.

"I §§ 32 og 33 ændres 'justitsministeriet' til: 'Rigsadvokaten'."

Navneændring og Struktur

Høringsmaterialet implementerer også det officielle navneskift for Kriminalforsorgens øverste ledelse. Pr. 1. november 2025 skiftede Direktoratet for Kriminalforsorgen navn til Styrelsen for Danmarks Fængsler. Dette navneskift afspejles i de tilhørende bemærkninger og bekendtgørelsesudkast.

Særligt vedrørende Bødekrav

Der indsættes en ny bestemmelse (§ 34, stk. 2), der specifikt undtager bødesager fra visse procedurer:

"Stk. 1 gælder ikke for begæringer om fuldbyrdelse af bødekrav."

Tidsplan og Frister

Justitsministeriet anmoder om bemærkninger til materialet inden for den fastsatte høringsfrist.

• Høringsfrist: 21. januar 2026
• Ikrafttrædelse: 1. februar 2026

Kontekst

Udover selve cirkulæreændringen, nævner høringsbrevet også udkast til bekendtgørelser, der delegerer kompetence fra Justitsministeriets departement til Styrelsen for Danmarks Fængsler (tidligere Direktoratet for Kriminalforsorgen). Styrelsen har endvidere besluttet at udlægge denne kompetence til Fængselskreds Øst.

• Obligatorisk placering: Som udgangspunkt skal alle, der dømmes for terrorisme, afsone deres straf i et lukket fængsel og anbringes på en nyoprettet vurderingsafdeling.
• Vurderingsforløb: Her vil den dømte gennemgå et vurderingsforløb på op til seks måneder, hvor kriminalforsorgen analyserer den enkeltes risikoprofil og rehabiliteringspotentiale.
• Specialiseret afdeling: Efter vurderingen kan den indsatte enten overføres til et almindeligt fængsel, hvis vedkommende vurderes egnet til integration, eller til en specialiseret højsikkerhedsafdeling for særligt farlige og radikaliserede indsatte. Her kan der etableres "styret fællesskab" (cellefællesskab) for at begrænse negativ påvirkning.

Styrket efterretnings- og sikkerhedsarbejde

For at forbedre kriminalforsorgens evne til at opdage og modvirke radikalisering og kriminalitet, foreslås en række udvidede beføjelser:

• Fotooptagelse af breve: Kriminalforsorgen får hjemmel til at optage foto af indsattes breve og andre optegnelser fundet i deres celler. Dette skal forbedre dokumentationen og muligheden for at dele relevant information med f.eks. Politiets Efterretningstjeneste (PET).
• Brug af fiktive profiler: Der indføres en eksplicit lovhjemmel for kriminalforsorgen til at anvende fiktive profiler (avatarer) på sociale medier til at indsamle og verificere oplysninger som led i efterretningsarbejdet.
• Udvidelse af databehandling: Kriminalforsorgens adgang til at behandle personoplysninger udvides til også at omfatte personer, som indsatte ikke har direkte kontakt med, hvis det er nødvendigt af sikkerhedsmæssige hensyn.

Andre væsentlige ændringer

Lovforslaget indeholder desuden flere andre justeringer:

Ikrafttrædelse og økonomi

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. Etableringen af de nye afdelinger forventes at medføre udgifter på 16,9 mio. kr. i 2025, som finansieres af flerårsaftalen for kriminalforsorgen. Andre dele af forslaget, som ændringen vedrørende udstationering, forventes at medføre mindre besparelser.