Høring over nye bekendtgørelser vedrørende kompetencedelegering til Styrelsen for Danmarks Fængsler samt tilpasning af regler efter organisatoriske navneændringer

• Justitsministeriet sender tre udkast til bekendtgørelser og et cirkulære i høring.
• Baggrunden er, at Direktoratet for Kriminalforsorgen skiftede navn til Styrelsen for Danmarks Fængsler den 1. november 2025.
• Kompetencen til at træffe afgørelser i sager om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i EU delegeres fra ministeriet til styrelsen.
• Kompetencen i sager om international fuldbyrdelse af straf (uden for EU) delegeres ligeledes til styrelsen.
• Den eksisterende bekendtgørelse nr. 2061 af 5. november 2021 ophæves.
• Der indføres mulighed for, at styrelsen kan videredelegere kompetencen til Fængselskreds Øst.
• Klageadgang til højere administrativ myndighed afskæres for de delegerede afgørelser.
• De nye regler træder i kraft den 1. februar 2026.
• Høringsfristen er fastsat til den 21. januar 2026.

Specifikke Bekendtgørelser

Høringen omfatter konkret følgende udkast:

• Bekendtgørelse om overførsel af kompetence (EU-sager): Fastlægger at styrelsen udøver beføjelser efter lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i EU.
• Bekendtgørelse om overførsel af kompetence (International straffuldbyrdelse): Fastlægger at styrelsen træffer afgørelser om samtykke til fuldbyrdelse i udlandet efter lov om international fuldbyrdelse af straf.
• Ophævelsesbekendtgørelse: Ophæver bekendtgørelse nr. 2061/2021 for at rydde op i gældende ret.

Materialet er en direkte opfølgning på lov nr. 726 af 20. juni 2025 vedrørende nordisk samarbejde, men justeringerne her vedrører primært den administrative organisering og navneændringen.

• Obligatorisk placering: Som udgangspunkt skal alle, der dømmes for terrorisme, afsone deres straf i et lukket fængsel og anbringes på en nyoprettet vurderingsafdeling.
• Vurderingsforløb: Her vil den dømte gennemgå et vurderingsforløb på op til seks måneder, hvor kriminalforsorgen analyserer den enkeltes risikoprofil og rehabiliteringspotentiale.
• Specialiseret afdeling: Efter vurderingen kan den indsatte enten overføres til et almindeligt fængsel, hvis vedkommende vurderes egnet til integration, eller til en specialiseret højsikkerhedsafdeling for særligt farlige og radikaliserede indsatte. Her kan der etableres "styret fællesskab" (cellefællesskab) for at begrænse negativ påvirkning.

Styrket efterretnings- og sikkerhedsarbejde

For at forbedre kriminalforsorgens evne til at opdage og modvirke radikalisering og kriminalitet, foreslås en række udvidede beføjelser:

• Fotooptagelse af breve: Kriminalforsorgen får hjemmel til at optage foto af indsattes breve og andre optegnelser fundet i deres celler. Dette skal forbedre dokumentationen og muligheden for at dele relevant information med f.eks. Politiets Efterretningstjeneste (PET).
• Brug af fiktive profiler: Der indføres en eksplicit lovhjemmel for kriminalforsorgen til at anvende fiktive profiler (avatarer) på sociale medier til at indsamle og verificere oplysninger som led i efterretningsarbejdet.
• Udvidelse af databehandling: Kriminalforsorgens adgang til at behandle personoplysninger udvides til også at omfatte personer, som indsatte ikke har direkte kontakt med, hvis det er nødvendigt af sikkerhedsmæssige hensyn.

Andre væsentlige ændringer

Lovforslaget indeholder desuden flere andre justeringer:

Ikrafttrædelse og økonomi

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. Etableringen af de nye afdelinger forventes at medføre udgifter på 16,9 mio. kr. i 2025, som finansieres af flerårsaftalen for kriminalforsorgen. Andre dele af forslaget, som ændringen vedrørende udstationering, forventes at medføre mindre besparelser.