Høring over udkast til bekendtgørelse der udpeger Politiet som central myndighed til håndhævelse af regler om elektronisk bevismateriale fra tjenesteudbydere

• Politiet udpeges som den centrale myndighed ansvarlig for indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager efter den nye lov.
• Tjenesteudbydere etableret i Danmark skal påses af Politiet for at sikre, at de udpeger en retlig repræsentant i en anden EU-medlemsstat.
• Politiet tildeles beføjelse til at udstede påbud til tjenesteudbydere og deres repræsentanter ved manglende overholdelse af forpligtelser.
• Der indføres mulighed for at pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis påbud ikke efterleves.
• Politiets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
• Bekendtgørelsen indebærer internationalt samarbejde, hvor Politiet skal koordinere og bistå myndigheder i andre EU-medlemsstater.
• Høringsfristen er fastsat til den 16. februar 2026, og bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 18. februar 2026.

Klageadgang

Udkastet indeholder en bestemmelse, der afskærer den administrative rekurs. Det betyder, at afgørelser truffet af Politiet på dette område er endelige i det administrative system:

"Afgørelser truffet af Politiet [...] kan ikke påklages til anden administrativ myndighed."

Tidsplan og ikrafttræden

• Høringsfrist: 16. februar 2026
• Ikrafttrædelse: 18. februar 2026

Bemærkning: Dokumenterne er dateret januar 2026, hvilket indikerer en fremadrettet planlægning for implementering af lovgivningen.

På grund af Danmarks retsforbehold deltager Danmark ikke i alle relevante EU-retsakter på området, herunder forordning (EU) 2023/1543. Derfor kan en repræsentant i Danmark ikke modtage og efterleve alle typer afgørelser fra andre medlemsstater. Lovforslaget løser dette ved at kræve, at repræsentanten udpeges i et andet EU-land, der deltager fuldt ud i samarbejdet.

Hvem er omfattet?

Lovforslaget gælder for tjenesteudbydere, der er etableret i Danmark, men som udbyder tjenester til brugere i andre EU-lande. De omfattede tjenester inkluderer:

• Elektroniske kommunikationstjenester: F.eks. internetadgang, telefoni, e-mail og beskedtjenester.
• Internetdomænenavne og IP-nummereringstjenester: F.eks. domæneregistratorer og IP-adressetildeling.
• Andre informationssamfundstjenester: F.eks. sociale medier, onlinemarkedspladser og cloud-lagringstjenester, hvor kommunikation eller datalagring er et centralt element.

Vigtig undtagelse: Tjenesteudbydere, der er etableret i Danmark og udelukkende udbyder tjenester i Danmark, er ikke omfattet af loven.

Kerneforpligtelsen: Udpegning af en retlig repræsentant

Den centrale forpligtelse i lovforslaget er, at omfattede tjenesteudbydere skal udpege mindst én retlig repræsentant i en anden EU-medlemsstat. Denne repræsentant (en fysisk eller juridisk person) får til opgave at:

• Modtage, overholde og håndhæve afgørelser og kendelser om udlevering af elektronisk bevismateriale.
• Fungere som det officielle kontaktpunkt for udenlandske myndigheder.

Tjenesteudbyderen skal sikre, at repræsentanten har de nødvendige beføjelser og ressourcer til at varetage opgaven.

Tilsyn, håndhævelse og sanktioner

For at sikre lovens overholdelse foreslås følgende:

• Central myndighed: Justitsministeren udpeger en central myndighed i Danmark (f.eks. en styrelse), der skal føre tilsyn med, at tjenesteudbyderne opfylder deres forpligtelser.
• Påbud og tvangsbøder: Den centrale myndighed kan meddele påbud om at overholde loven og pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder, indtil påbuddet er efterlevet.
• Bødestraf: Overtrædelse af pligten til at udpege en retlig repræsentant kan straffes med bøde. Både tjenesteudbyderen og i visse tilfælde den retlige repræsentant kan holdes ansvarlige.

Ikrafttrædelse og tidsfrister

Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget forventes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for det offentlige, som kan dækkes inden for de eksisterende økonomiske rammer. For erhvervslivet vil der være administrative omkostninger forbundet med at udpege og drive en retlig repræsentant i udlandet. De samlede omkostninger vurderes dog ikke at overstige 4 mio. kr. årligt.