Krav til Dokumentation på Arbejdsstedet

Det er et krav, at et eksemplar af afmærkningsplanen altid befinder sig på arbejdsstedet, jf. Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder § 7, stk. 2. Ansvaret for at overholde dette påhviler modtageren af gravetilladelsen. Hvis kravet ikke efterleves, kan det i yderste konsekvens medføre, at gravetilladelsen tilbagekaldes med henvisning til Vejlovens § 76, stk. 1, nr. 4.

Juridisk Grundlag for Gravetilladelser

Gravetilladelser udstedes af vejmyndigheden med hjemmel i Vejlovens § 73 for offentlige veje og Privatvejslovens § 67 for private fællesveje i byområder. For offentlige veje skal vejmyndigheden forhandle med politiet, før en tilladelse gives, jf. Vejlovens § 89.

Politiet har ved e-mail af 15. januar 2021 spurgt Vejdirektoratet om, hvilke konsekvenser det har, når en kommune udsteder gravetilladelse til en entreprenør eller et forsyningsselskab og i den forbindelse nedsætter hastigheden, uden at politiet har meddelt samtykke til hastighedsnedsættelsen.

Nu er spørgsmålene:

• Kan virksomheden, som har ansøgt kommunen om og fået gravetilladelsen, sigtes/drages til medansvar, når politiet ikke har givet samtykke?
• Er kommunen erstatningsansvarlig, hvis der sker et færdselsuheld på stedet med evt. personskade som følge af mangelfuld afmærkning, når politiet ikke har givet samtykke?
• Gravetilladelsen var ikke på arbejdsstedet, som nævnt i bekendtgørelsen. Den lå hos en arbejder, der er ansat i forsyningsvirksomheden. Er det entreprenørens (graveaktørens) eller ansøgerens ansvar, at gravetilladelsen er på gravestedet?
• Politiet har tænkt sig at tage kontakt til kommunen. Ikke for at sigte dem, da de jo er en af politiets nærmeste samarbejdspartnere, men politiet ønsker oplyst, om der er nogen sanktionsmulighed over for kommunen, såfremt det kom dertil?

Rammerne for Vejdirektoratets generelle udtalelser

Indledningsvis vil vi gerne oplyse, at Vejdirektoratet, der administrerer statsvejene, både afgiver generelle udtalelser om fortolkningen af bestemmelserne i vejlovgivningenVejloven og privatvejsloven. og en række bestemmelser i færdselslovenLovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018 om færdselsloven, som senest ændret ved lov nr. 2083 af 21. december 2020., samt afgør konkrete klager over afgørelser truffet af kommunerne eller politiet efter disse bestemmelser.Vejdirektoratets opgaver og beføjelser er nærmere fastlagt i Transport- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 8. februar 2016, som ændret ved bek. nr. 1636 af 15. december 2016, bek. nr. 1207 af 5. oktober 2018, bek. nr. 1700 af 20. december 2018 og bek. 2150 af 21. december 2020.

Vores udtalelser skal være af generel karakter og med respekt for begrænsningerne i vores kompetence som klagemyndighed. Vi kan derfor ikke udtale os på en sådan måde, at vores udtalelse fremstår som en forhåndsgodkendelse af et konkret projekt.

Vejdirektoratets udtalelse

En gravetilladelse udstedes af vejmyndigheden med hjemmel i vejlovensLov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved lov nr. 1895 af 29. december 2015, lov nr. 658 af 8. juni 2016, ved § 4 i lov nr. 175 af 21. februar 2017 og lov nr. 2082 af 21. december 2020. § 73 for så vidt angår offentlige veje og i privatvejslovensLov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 175 af 21. februar 2017 og ved lov nr. 2082 af 21. december 2020. § 67 for så vidt angår private fællesveje i by. Inden der gives gravetilladelse efter vejlovens § 73 skal vejmyndigheden forhandle med politiet. Det fremgår af vejlovens § 89.

Det arbejde, der udføres på vejen i medfør af en gravetilladelse, må betegnes som vejarbejde.

For en vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse, kan der fastsættes en lavere grænse. I tættere bebygget område kan der på tilsvarende måde fastsættes en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område. Dette fremgår af færdselslovens § 42, stk. 5, hvorved der er hjemmel til at fastsætte en lavere hastighedsgrænse end den generelle.

Politiet træffer afgørelser efter § 42, stk. 4 og 5, om lokale hastighedsbegrænsninger, for så vidt angår offentlig vej efter forhandling med vejmyndigheden, og, for så vidt angår privat fællesvej omfattet af §§ 25-86 i privatvejsloven, jf. lovens § 3, efter forhandling med vejmyndigheden. Dette fremgår af færdselslovens § 92 a, stk. 2.

I færdselslovens § 90, stk. 1, findes en bestemmelse om, at ved vej- og broarbejder samt i tilfælde, hvor der pludseligt opstår skade på vej eller bro til fare for færdslen, kan den vejmyndighed eller den kommunale myndighed, som forestår arbejdet eller fører tilsyn med vejen, eller brobestyrelsen foretage den fornødne regulering af færdslen, herunder anvisning af omkørsel.

Bestemmelserne i færdselsloven suppleres af reglerne i bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkningVejdirektoratets bekendtgørelse nr. nr. 1633 af 20. december 2017 om anvendelse af vejafmærkning, som ændret ved bek. nr. 1056 af 17. august 2018, bek. 314 af 21. marts 2019 og bek. nr. 352 af 3. april 2019, bek. nr. 1090 af 31.oktober 2019, bek. 669 af 25. maj 2020 og bek. nr. 2152 af 21. december 2020.. Det fremgår af denne bekendtgørelses § 3, at før afmærkning etableres eller bestående afmærkning ændres, jf. afsnit I, kapitel 2 (om variable tavler) og kapitel 3 (om midlertidig afmærkning), samt afsnit II (om færdselsregulering), skal vejmyndigheden indhente samtykke fra politiet.

Desuden suppleres færdselsloven af reglerne i bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejderVejdirektoratets bekendtgørelse nr. 818 af 22. juni 2017 om afmærkning af vejarbejder m.v., som ændret ved bek. nr. 756 af 7. juni 2018 og bek. nr. 1091 af 31. oktober 2019.. Det fremgår af denne bekendtgørelses § 5, stk. 1, at ved vejarbejde må afmærkning foretages uden forudgående samtykke fra politiet, bortset fra afmærkning, der vedrører:

1. ubetinget vigepligt i vejkryds,

2. påbud om ensrettet færdsel,

3. signalregulering,

4. hastighedsbegrænsning, og

5. standsning og parkering.

Ved afmærkning af vejarbejde kan politiet meddele samtykke til vejmyndigheden til ændring af hastighedsbegrænsningen efter nærmere fastsat procedure. Det fremgår af bekendtgørelsens § 9.

Det følger dermed af færdselslovens § 90, stk. 1, at ved vejarbejder er det vejmyndigheden, som har kompetencen til at træffe beslutning om at regulere færdslen. I overensstemmelse hermed fremgår det af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om vejarbejder, at ved vejarbejde må afmærkning foretages uden forudgående samtykke fra politiet. Dog er der særlige regler angående nedsættelse af hastigheden.

Det følger således af § 92 a, stk. 2, i færdselsloven og § 5, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder, at udgangspunktet er, at politiet konkret skal træffe afgørelse om (samtykke til) skiltning af nedsættelse af hastigheden ved et vejarbejde, herunder ved et gravearbejde, fx i forbindelse med ledningsarbejder. Der kan dog mellem politiet og vejmyndigheden være fastsat en procedure, hvorefter politiet mere generelt kan meddele samtykke til, at vejmyndigheden kan nedsætte hastighedsbegrænsningen ved et vejarbejde.

Den umiddelbare konsekvens af, at politiet ikke har truffet afgørelse om (meddelt samtykke til) at ændre hastighedsbegrænsningen, er, at den skiltede, ændrede hastighedsbegrænsning ikke er gældende og derfor ikke kan håndhæves. Dette skyldes, at beslutningen om at ændre hastighedsbegrænsningen er truffet af vejmyndigheden, som ikke har kompetence til at træffe en sådan afgørelse.

De trafikanter, som overtræder den skiltede hastighedsgrænse, vil dermed ikke kunne sanktioneres, idet det fortsat er den oprindelige, generelle hastighedsgrænse, som er gældende.

Når der foretages vejarbejde, er den, som forestår arbejdet ansvarlig for, at det til enhver tid er forsvarligt afmærket. Det fremgår af færdselslovens § 98.

Det er Vejdirektoratets vurdering, at modtageren af tilladelsen ikke kan drages til ansvar for i god tro at have udnyttet den gravetilladelse med tilhørende skilteplan, som vejmyndigheden har meddelt ansøgeren. Således fremgår det af § 94 i bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder, at det kan straffes med bøde at undlade at indhente vejmyndighedens godkendelse af en afmærkningsplan efter bekendtgørelsens § 7, stk. 3, eller at etablere afmærkning i strid med godkendelsen. Omvendt bør modtageren af tilladelsen kontakte vejmyndigheden og spørge ind til forholdene, hvis vedkommende er klar over, at der er fejl i tilladelsen.

Spørgsmålet om, hvorvidt modtageren af tilladelsen og/eller kommunen som vejmyndighed kan være erstatningsansvarlig, hvis der sker skade på stedet, må vurderes konkret efter dansk rets almindelige ulovbestemte erstatningsregel, der kaldes culpareglen. Denne regulerer spørgsmål om erstatningsansvar for skade opstået uden for kontrakt. Det er kun domstolene, der kan afgøre en erstatningsretlig uenighed mellem skadelidte og den eller de, som skadelidte mener er erstatningsansvarlig. Ved vurderingen af erstatningsansvaret vil domstolen se på, om den uhjemlede hastighedsafmærkning er årsag eller medvirkende årsag til skaden. Desuden kan de enkelte parters viden om lovligheden af forholdet blive inddraget i vurderingen, herunder fx om modtageren af tilladelsen burde have gjort vejmyndigheden eller politiet opmærksom på sit kendskab til den manglende kompetence.I de fleste tilfælde vil modtageren af tilladelsen sandsynligvis ikke være klar over eller have grund til at være opmærksom på, om politiets samtykke er indhentet.

Det fremgår af § 7, stk. 2, i bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder, at der skal være et eksemplar af afmærkningsplanen på arbejdsstedet. Det er modtageren af tilladelsens ansvar, at afmærkningsplanen opbevares på arbejdsstedet. Hvis dette ikke efterkommes, kan det i yderste konsekvens betyde, at gravetilladelsen kan tilbagekaldes. Dette følger af, at der til en gravetilladelse, efter vejlovens § 73 kan fastsættes vilkår om vejafmærkning. Det fremgår af vejlovens § 76, stk. 1, nr. 4. Hvis der således er fastsat vilkår om vejafmærkning – hvad der normalt vil være – er der også krav om, at afmærkningsplanen opbevares på arbejdsstedet.

Vejdirektoratet er ikke bekendt med, at der i færdselsloven eller en af ovennævnte bekendtgørelser er hjemmel til at pålægge vejmyndigheden sanktion for uden kompetence at have tilladt hastighedsbegrænsningen ændret ved skiltet hastighedsafmærkning.

Hvis I har yderligere spørgsmål, er I velkomne til at kontakte mig.

Vi forbeholder os ret til at offentliggøre denne udtalelse på vores hjemmeside i anonymiseret form under iagttagelse af bestemmelserne i databeskyttelsesforordningenEP og Rfor 2016/679/EU af 27. april 2016 – med virkning fra 25. maj 2018 http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016R0679&from=DA og databeskyttelseslovenLov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger..

Venlig hilsen

Kim Remme Birkholm

2. Bekendtgørelse om udgiftsfordeling, vejbidrag og konkurrenceudsættelse

Denne bekendtgørelse, der erstatter en fra 2015, indeholder tre centrale ændringer:

• Udgiftsfordeling i kryds: Det præciseres, at kommuner afholder udgifterne til ombygning af kryds mellem en statsvej og en kommunevej, når ombygningen skyldes hensynet til færdslen på kommunevejen.
• Opdaterede beløbsgrænser: Bagatelgrænser for vejbidrag og konkurrenceudsættelse justeres for at tage højde for den almindelige løn- og prisudvikling.
• Rente for vejbidrag: Rentebestemmelsen for afdragsordninger for vejbidrag ensrettes med den øvrige vejlovgivning. Fremover vil renten være Danmarks Nationalbanks fastsatte udlånsrente med et tillæg på 2 %.

3. Cirkulære om rutenummerering af vejnettet

Der foreslås et nyt cirkulære, som erstatter det gældende fra 2016. Ændringen er en teknisk konsekvens af, at færdselslovens § 91 om rutenummerering foreslås ophævet. Cirkulæret opdaterer samtidig rammerne for Vejdirektoratets administration af rutenummereringen af det danske vejnet.

4. Ændring af bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning

Der foreslås to mindre, praktiske justeringer, som ikke udspringer af lovforslag L 209:

• A 39 Vejarbejde: Bestemmelsen om brug af advarselstavlen A 39 nyaffattes for at tydeliggøre, at den skal anvendes i henhold til de specifikke regler for afmærkning ved vejarbejder og akutte hændelser.
• Stoplinje ved midlertidige signaler: Der indføres en undtagelse, så man kan undlade at påmale en stoplinje ved midlertidige signalanlæg, hvis belægningens art gør det umuligt, og anlægget flyttes hyppigt i takt med arbejdets fremdrift. Dette giver øget fleksibilitet.

Alle forskrifter forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.