Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en elev, A, og hendes arbejdsgiver, B, vedrørende retten til betalt ferie. A, der er frisørelev, krævede løn for en ferieperiode fra den 22. juli til den 4. august 2019. B afviste kravet med den begrundelse, at A ikke havde ret til betalt ferie i den pågældende periode.
A påbegyndte frisøruddannelsen i august 2015. Hun indgik to kortvarige uddannelsesaftaler fra august 2016 til januar 2017. Herefter var hun i skolepraktik fra januar 2017 til marts 2019, hvor hun modtog skolepraktikydelse. Den 4. marts 2019 indgik A en ny uddannelsesaftale med B, som var en restaftale med varighed til den 23. januar 2020.
A gjorde gældende, at hun under skolepraktikken ikke havde været i et ansættelsesforhold og derfor ikke havde optjent feriepenge. Hun mente derfor at have krav på fuld løn under ferien i henhold til Ferieloven § 9, stk. 1.
B fastholdt, at A's ret til betalt ferie efter Ferieloven § 9, stk. 1 kun gjaldt for det første og andet hele ferieår efter ansættelsesforholdets begyndelse. Da A's første ansættelsesforhold startede i august 2016, var ferieårene 2017/18 og 2018/19 de relevante. Kravet vedrørte ferieåret 2019/20, som var det tredje hele ferieår, og der var derfor ingen hjemmel i ferieloven for kravet. B anførte desuden, at A havde modtaget skolepraktikydelse under ferie i de foregående ferieår.
Sagen involverede fortolkning af Ferieloven § 9, som regulerer elevers ret til betalt ferie. Bestemmelsen fastslår, at elever med uddannelsesaftale har ret til betalt ferie i 25 dage i det første og andet hele ferieår, efter at ansættelsesforholdet er begyndt, og at arbejdsgiveren betaler løn, hvis eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse.
Historisk set har lærlinges ferierettigheder været særligt reguleret. Oprindeligt var de omfattet af Lov om Lærlingeforholdet § 4, stk. 2 fra 1937, som sikrede dem 14 dages ferie med løn. Senere blev dette ændret til 18 arbejdsdage i Lærlingeloven § 5. I 1970 blev lærlinge omfattet af den almindelige ferielov, men med en særlig bestemmelse, Ferieloven § 7 (nu Ferieloven § 9), der skulle sikre, at de fortsat havde ret til fuld betalt ferie i de første år af uddannelsen, uanset optjeningsprincippet. Forarbejderne til Ferieloven § 9 fra 2000 understreger, at den aktuelle arbejdsgiver skal betale elevens løn under ferie og eventuelt supplere optjent feriegodtgørelse op til den normale elevløn.
Reglerne om skolepraktik, herunder Erhvervsuddannelsesloven § 66 k og Bekendtgørelse om skolepraktikydelse og skoleydelse til elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse § 5, stk. 3, fastslår, at elever i skolepraktik ikke er lønmodtagere og derfor ikke omfattes af ferieloven, men modtager skolepraktikydelse, der udbetales uanset fravær ved ferier.
Tvistighedsnævnet kunne ikke tage stilling til, om A havde krav på løn under ferien i medfør af den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet, da der ikke var enighed blandt de faste medlemmer, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 65, stk. 2.
Spørgsmålet var herefter, om A havde krav på ferie med løn i medfør af den dagældende Ferieloven § 9.
To voterende medlemmer udtalte, at A's første og andet hele ferieår efter ansættelsesforholdets begyndelse (august 2016) var ferieårene 2017/18 og 2018/19. Da det rejste krav vedrørte ferie afholdt i det tredje ferieår (2019/20), fandt de, at Ferieloven § 9 ikke gav hjemmel for kravet. De mente, at det ikke gjorde nogen forskel, at eleven havde gennemført en del af uddannelsen i skolepraktik, og stemte for at frifinde B.
Tre voterende medlemmer udtalte, at A ikke havde optjent feriepenge til brug for ferieåret 2019/20, da hun påbegyndte sin ansættelse hos B, idet hun forudgående havde været i skolepraktik. De fandt, at ferien blev afholdt i det første hele ferieår efter ansættelsen hos B, og at A således efter ordlyden af Ferieloven § 9, stk. 1 havde ret til betalt ferie. De lagde vægt på, at formålet med Ferieloven § 9 er at sikre elever ret til betalt ferie gennem hele uddannelsesforløbet, i lighed med tidligere bestemmelser, og at formuleringen om "første og andet hele ferieår" alene er en tilpasning til ferielovens optjeningsprincip. De stemte derfor for at give A's påstand medhold.
Efter stemmeflertallet blev A's påstand om betaling af 7.478,44 kr. taget til følge. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.
FamilieretshusetForældre skal fortsat betale det aftalte eller fastsatte børnebidrag i ferier, uanset om barnet opholder sig hos bidragsbetaleren i længere tid end normalt.
Børne- og Undervisningsministeriet
Sagen omhandler en tvist mellem klager, A, repræsenteret af 3F, Den Grønne Gruppe, og indklagede, B, vedrørende manglende løn, feriegodtgørelse, fritvalgspulje, pensionsbidrag, befordringsgodtgørelse og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.
Oprindeligt blev A ansat som gartnerassistent hos B den 1. januar 2019 med en timeløn på 200 kr. Den 20. marts 2019 indgik parterne en uddannelsesaftale, hvor A skulle uddannes som anlægsgartner. Uddannelsesaftalen angav, at lønnen mindst skulle udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet, specifikt Anlægsgartneroverenskomsten mellem 3F og Danske Anlægsgartnere, jf. Lov om erhvervsuddannelser § 55, stk. 2. Den aftalte timeløn var fortsat 200 kr., og den normale arbejdstid var 37 timer pr. uge. Uddannelsesaftalen blev gensidigt ophævet med virkning fra den 20. marts 2020.
Publikationen er den sidste i en serie på fire udgivelser, der giver indsigt i elementer i den kommunale ungeindsats. Denne publikation sætter fokus på virksomhedspraktik i FGU.
Fra 2020 får alle lønmodtagere en helt ny pensionsopsparing. Samtidig får alle nye på arbejdsmarkedet ferie fra starten af deres ansættelse. Det er nogle af resultaterne af den nye ferielov, som Folketinget har vedtaget torsdag den 25. januar.
Efter ophævelsen rejste 3F et krav mod B på vegne af A på 434.825,92 kr. Ved et lokalt forligsmøde den 19. juni 2020 erkendte B, at der skulle efterbetales manglende løn, feriepenge, pension og fritvalgsopsparing. Det blev aftalt, at beløbet skulle betales senest den 31. juli 2020. Da betalingen udeblev, blev der afholdt et nyt forligsmøde den 28. september 2020, hvor B ikke deltog og afviste at anerkende kravet. Herefter blev sagen indbragt for Tvistighedsnævnet, da forligsmulighederne blev anset for udtømte af Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri. B's enkeltmandsvirksomhed ophørte den 25. august 2020.
A har anført, at han i henhold til Anlægsgartneroverenskomsten har ret til løn under uddannelsen, herunder for 37 timer pr. uge uanset faktisk arbejdstid, og løn under skoleophold. Han har desuden krævet pension, fritvalgspulje og befordringsgodtgørelse. A har fremhævet, at B anerkendte kravet ved det første forligsmøde, og at B's manglende overholdelse af forliget og udeblivelse fra det andet møde ikke bør komme A til skade. Endvidere har A gjort gældende, at B har handlet i ond tro ved ikke at afregne lovpligtig skat af A's aflønning. Vedrørende godtgørelse efter ansættelsesbevisloven har A anført, at uddannelsesaftalen var mangelfuld, da afslutningsdatoen ikke var anført korrekt, og den anvendte overenskomst ikke var tilstrækkeligt specificeret.
B har påstået frifindelse og har anført, at virksomheden ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, og at A derfor ikke har krav på løn i henhold til Anlægsgartneroverenskomsten. B har bestridt, at A har krav på løn for 37 timer pr. uge eller løn under skoleophold, idet han hævder, at A hverken deltog i skoleophold eller mødte på arbejde. B har desuden anført, at referatet fra forligsmødet ikke er bindende, og at han ikke var fuldt vidende om kravets omfang. B har også nedlagt et selvstændigt krav på 9.500 kr. for ikke-tilbageleveret beklædning og værktøj. B har oplyst, at virksomheden er ophørt den 25. august 2020 på grund af manglende momsindberetning.
Sagen omhandler en tvist om efterbetaling af løn, feriepenge, fritvalg og pension til en elev, A, der var i praktik som ...
Læs mereSagen omhandler en tvist mellem en tjenerelev, A, og rederiet B, vedrørende den gældende overenskomst for elevens ansætt...
Læs mere