Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en godschaufførelevs krav om efterbetaling af løn, feriepenge og særlig opsparing fra sin tidligere praktikvirksomhed. Eleven, A, indgik en uddannelsesaftale med virksomheden, B, for perioden 22. maj 2017 til 21. november 2019, men aftalen blev ophævet efter gensidig aftale den 20. december 2017.
Eleven gjorde gældende, at han ikke havde modtaget løn i overensstemmelse med Transport- og Logistikoverenskomsten. Løndifferencen var som følger:
På baggrund af de manglende lønudbetalinger opgjorde elevens faglige organisation kravet således:
Kravet blev fremsat over for virksomheden, som ikke reagerede. Sagen blev efterfølgende behandlet på et mæglingsmøde, hvor virksomheden heller ikke deltog, hvorefter sagen blev indbragt for Tvistighedsnævnet. Kravet er baseret på, at lønnen til elever mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 55.
Tvistighedsnævnet gav eleven medhold i kravet om efterbetaling.
Da virksomheden ikke havde udtalt sig i sagen, lagde nævnet elevens sagsfremstilling og de fremlagte bilag til grund for afgørelsen. Nævnet fandt, at kravet var tilstrækkeligt dokumenteret og i overensstemmelse med den gældende kollektive overenskomst for uddannelsesområdet.
Virksomheden blev derfor pålagt at betale 13.940,34 kr. til eleven. Nævnet bemærkede, at det oprindelige påstandsbeløb i klageskriftet var højere (14.912,87 kr.), men da klageren ikke havde redegjort for baggrunden for denne forskel, blev afgørelsen baseret på det specificerede krav i brevet af 11. december 2018.
Regeringen præsenterer en ny overenskomstbaseret erhvervsordning, som skal sikre dansk erhvervsliv nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft fra udvalgte lande på danske løn- og arbejdsvilkår. Derudover præsenterer regeringen nye initiativer mod social dumping, herunder krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter.


Sagen omhandler en tvist mellem klager, A, repræsenteret af 3F, Den Grønne Gruppe, og indklagede, B, vedrørende manglende løn, feriegodtgørelse, fritvalgspulje, pensionsbidrag, befordringsgodtgørelse og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.
Oprindeligt blev A ansat som gartnerassistent hos B den 1. januar 2019 med en timeløn på 200 kr. Den 20. marts 2019 indgik parterne en uddannelsesaftale, hvor A skulle uddannes som anlægsgartner. Uddannelsesaftalen angav, at lønnen mindst skulle udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet, specifikt Anlægsgartneroverenskomsten mellem 3F og Danske Anlægsgartnere, jf. Lov om erhvervsuddannelser § 55, stk. 2. Den aftalte timeløn var fortsat 200 kr., og den normale arbejdstid var 37 timer pr. uge. Uddannelsesaftalen blev gensidigt ophævet med virkning fra den 20. marts 2020.
Nævnet modtager i øjeblikket flere henvendelser fra forbrugere, der oplever ikke at få udbetalt deres tilgodehavende i forbindelse med slutafregninger fra deres elselskab.
Publikationen er den sidste i en serie på fire udgivelser, der giver indsigt i elementer i den kommunale ungeindsats. Denne publikation sætter fokus på virksomhedspraktik i FGU.
Efter ophævelsen rejste 3F et krav mod B på vegne af A på 434.825,92 kr. Ved et lokalt forligsmøde den 19. juni 2020 erkendte B, at der skulle efterbetales manglende løn, feriepenge, pension og fritvalgsopsparing. Det blev aftalt, at beløbet skulle betales senest den 31. juli 2020. Da betalingen udeblev, blev der afholdt et nyt forligsmøde den 28. september 2020, hvor B ikke deltog og afviste at anerkende kravet. Herefter blev sagen indbragt for Tvistighedsnævnet, da forligsmulighederne blev anset for udtømte af Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri. B's enkeltmandsvirksomhed ophørte den 25. august 2020.
A har anført, at han i henhold til Anlægsgartneroverenskomsten har ret til løn under uddannelsen, herunder for 37 timer pr. uge uanset faktisk arbejdstid, og løn under skoleophold. Han har desuden krævet pension, fritvalgspulje og befordringsgodtgørelse. A har fremhævet, at B anerkendte kravet ved det første forligsmøde, og at B's manglende overholdelse af forliget og udeblivelse fra det andet møde ikke bør komme A til skade. Endvidere har A gjort gældende, at B har handlet i ond tro ved ikke at afregne lovpligtig skat af A's aflønning. Vedrørende godtgørelse efter ansættelsesbevisloven har A anført, at uddannelsesaftalen var mangelfuld, da afslutningsdatoen ikke var anført korrekt, og den anvendte overenskomst ikke var tilstrækkeligt specificeret.
B har påstået frifindelse og har anført, at virksomheden ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, og at A derfor ikke har krav på løn i henhold til Anlægsgartneroverenskomsten. B har bestridt, at A har krav på løn for 37 timer pr. uge eller løn under skoleophold, idet han hævder, at A hverken deltog i skoleophold eller mødte på arbejde. B har desuden anført, at referatet fra forligsmødet ikke er bindende, og at han ikke var fuldt vidende om kravets omfang. B har også nedlagt et selvstændigt krav på 9.500 kr. for ikke-tilbageleveret beklædning og værktøj. B har oplyst, at virksomheden er ophørt den 25. august 2020 på grund af manglende momsindberetning.

A, en lærling, indbragte via 3F en sag for Tvistighedsnævnet mod virksomhed B med påstand om efterbetaling af løn og ove...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem A, en elev uddannet som landmand, og hendes arbejdsgiver, B, vedrørende manglende løn og...
Læs mereForslag til ny bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet: Modernisering og effektivisering af sagsbehandlingen