Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En gastronom-elev rejste via sin faglige organisation, 3F, et krav mod sin tidligere praktikvirksomhed. Kravet omfattede efterbetaling af løn, tillæg, pension samt en godtgørelse for et mangelfuldt ansættelsesbevis. Den samlede påstand lød på 269.992,89 kr.
Eleven indgik en uddannelsesaftale med start den 1. juli 2013. Aftalen fastslog, at lønnen skulle følge den gældende mindstebetaling ifølge den kollektive overenskomst. Virksomheden baserede aflønningen på en oversigt fra erhvervsskolen, som angav en gennemsnitlig månedlig udgift.
Under elevtiden blev restauranten, hvor eleven arbejdede, solgt. Eleven fik herefter besked på, at han ikke længere var ansat hos den nye forpagter. Den oprindelige arbejdsgiver anviste ham i stedet til at arbejde de sidste tre måneder af sin elevtid på en anden lokation, Y, som ikke var godkendt som praktikplads. Denne ændring blev ikke formaliseret i et tillæg til uddannelsesaftalen. For at sikre sig den nødvendige faglige læring måtte eleven tage aftenarbejde på en anden restaurant.
Klageren argumenterede for, at aflønningen skulle følge Elevoverenskomsten for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 55. Kravet var baseret på virksomhedens egne tidsregistreringer. Godtgørelseskravet skyldtes, at uddannelsesaftalen var mangelfuld, da ændringen af arbejdssted til et ikke-godkendt praktiksted ikke blev aftalt skriftligt.
Indklagede påstod sagen afvist, da forligsmulighederne i Det faglige Udvalg ikke var udtømte, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 63. Subsidiært mente virksomheden, at kravet var fortabt ved passivitet, og at man havde handlet i god tro baseret på erhvervsskolens vejledning. Angående ansættelsesbeviset anførte virksomheden, at ændringen skete efter elevens ønske, og at aftalen tillod skiftende arbejdssteder.
Tvistighedsnævnet afviste virksomhedens påstand om afvisning. Nævnet fandt, at Det faglige Udvalg havde forsøgt at opnå forlig, og at betingelserne for at indbringe sagen for Tvistighedsnævnet derfor var opfyldt.
Nævnet fastslog, at en elevs løn og øvrige lønvilkår, herunder pension og tillæg, mindst skal svare til, hvad der er fastsat i den relevante kollektive overenskomst, jf. Erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2. Den omstændighed, at virksomheden havde fulgt erhvervsskolens rådgivning, ændrede ikke på dette retsforhold. Nævnet fandt heller ikke, at eleven havde udvist passivitet, der kunne medføre bortfald af kravet.
Klagerens krav om efterbetaling af løn og tillæg på 225.542,32 kr. og pension på 24.450,54 kr. blev derfor taget til følge.
Nævnet fandt, at virksomheden havde overtrådt ansættelsesbevisloven. Overtrædelsen bestod i, at der ikke blev udarbejdet en ny eller supplerende uddannelsesaftale i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen, samt at eleven blev flyttet til et ikke-godkendt praktiksted uden et skriftligt tillæg til aftalen. Da overtrædelsen havde haft væsentlig betydning for eleven, blev der tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.
Samlet set blev virksomheden dømt til at betale 259.992,86 kr. til eleven.
Børne- og UndervisningsministerietUndersøgelsen kortlægger folkeskolernes prioritering og tilrettelæggelse af erhvervspraktik i 6., 7., 8. og 9. klasse.
Børne- og Undervisningsministeriet
Sagen omhandler en tvist mellem klager, A, repræsenteret af 3F, Den Grønne Gruppe, og indklagede, B, vedrørende manglende løn, feriegodtgørelse, fritvalgspulje, pensionsbidrag, befordringsgodtgørelse og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.
Oprindeligt blev A ansat som gartnerassistent hos B den 1. januar 2019 med en timeløn på 200 kr. Den 20. marts 2019 indgik parterne en uddannelsesaftale, hvor A skulle uddannes som anlægsgartner. Uddannelsesaftalen angav, at lønnen mindst skulle udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet, specifikt Anlægsgartneroverenskomsten mellem 3F og Danske Anlægsgartnere, jf. Lov om erhvervsuddannelser § 55, stk. 2. Den aftalte timeløn var fortsat 200 kr., og den normale arbejdstid var 37 timer pr. uge. Uddannelsesaftalen blev gensidigt ophævet med virkning fra den 20. marts 2020.
Publikationen er den sidste i en serie på fire udgivelser, der giver indsigt i elementer i den kommunale ungeindsats. Denne publikation sætter fokus på virksomhedspraktik i FGU.
Efter ophævelsen rejste 3F et krav mod B på vegne af A på 434.825,92 kr. Ved et lokalt forligsmøde den 19. juni 2020 erkendte B, at der skulle efterbetales manglende løn, feriepenge, pension og fritvalgsopsparing. Det blev aftalt, at beløbet skulle betales senest den 31. juli 2020. Da betalingen udeblev, blev der afholdt et nyt forligsmøde den 28. september 2020, hvor B ikke deltog og afviste at anerkende kravet. Herefter blev sagen indbragt for Tvistighedsnævnet, da forligsmulighederne blev anset for udtømte af Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri. B's enkeltmandsvirksomhed ophørte den 25. august 2020.
A har anført, at han i henhold til Anlægsgartneroverenskomsten har ret til løn under uddannelsen, herunder for 37 timer pr. uge uanset faktisk arbejdstid, og løn under skoleophold. Han har desuden krævet pension, fritvalgspulje og befordringsgodtgørelse. A har fremhævet, at B anerkendte kravet ved det første forligsmøde, og at B's manglende overholdelse af forliget og udeblivelse fra det andet møde ikke bør komme A til skade. Endvidere har A gjort gældende, at B har handlet i ond tro ved ikke at afregne lovpligtig skat af A's aflønning. Vedrørende godtgørelse efter ansættelsesbevisloven har A anført, at uddannelsesaftalen var mangelfuld, da afslutningsdatoen ikke var anført korrekt, og den anvendte overenskomst ikke var tilstrækkeligt specificeret.
B har påstået frifindelse og har anført, at virksomheden ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, og at A derfor ikke har krav på løn i henhold til Anlægsgartneroverenskomsten. B har bestridt, at A har krav på løn for 37 timer pr. uge eller løn under skoleophold, idet han hævder, at A hverken deltog i skoleophold eller mødte på arbejde. B har desuden anført, at referatet fra forligsmødet ikke er bindende, og at han ikke var fuldt vidende om kravets omfang. B har også nedlagt et selvstændigt krav på 9.500 kr. for ikke-tilbageleveret beklædning og værktøj. B har oplyst, at virksomheden er ophørt den 25. august 2020 på grund af manglende momsindberetning.
Sagen omhandler en tvist mellem klager, A, repræsenteret af 3F Byggegruppen, og indklagede, B, vedrørende godtgørelse fo...
Læs mereSagen omhandler en tvist mellem A, en elev uddannet som landmand, og hendes arbejdsgiver, B, vedrørende manglende løn og...
Læs mereForslag til ny bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet: Modernisering og effektivisering af sagsbehandlingen
