Kundeklausuls gyldighed i anpartshaveroverenskomst – Funktionærstatus' betydning

Retten skulle afgøre omfanget af erstatning samt vurdere gyldigheden af konkurrenceklausulen i lyset af de sagsøgendes erhvervsmæssige interesse.

Sø- og Handelsretten fandt, at Thomas Kjørnæs og Kjørnæs Invest ApS i væsentligt omfang havde overtrådt den indgåede konkurrenceklausul og misbrugt erhvervshemmeligheder, hvilket påførte sagsøgerne et økonomisk tab.

Vurdering af Klausulen og Loyaliteten

Retten fastslog, at konkurrenceklausulen i sig selv var gyldig, men at dens anvendelse skulle fortolkes restriktivt i lyset af TK’s konkrete virke efter fratrædelsen. Dog fandt Retten, at TK havde handlet i strid med god markedsføringsskik og den forstærkede loyalitetspligt, der påhvilede ham som tidligere direktør og medejer, jf. principperne i Selskabsloven § 115.

Retten udtalte, at den hastighed, hvormed Thomas Kjørnæs havde etableret sig og henvendt sig til sagsøgernes nøglekunder med tilbud baseret på fortrolig viden om prisstrukturer, var bevis for misbrug af erhvervshemmeligheder, hvilket ikke kunne tillades, uanset klausulens præcise ordlyd.

Erstatning og Omkostninger

De sagsøgte blev dømt til at betale erstatning for det lidte tab. Sagsøgernes oprindelige krav på 5.000.000 kr. blev dog delvist nedsat, da retten vurderede, at noget af kundetabet måtte tilskrives almindelig konkurrence. Thomas Kjørnæs og Kjørnæs Invest ApS blev dømt til solidarisk at betale 3.500.000 kr. i erstatning til sagsøgerne.

Derudover blev de sagsøgte pålagt at betale sagens omkostninger til sagsøgerne med 350.000 kr.

Ikke kollektivt anslag

Salescorp Denmark ApS og Great Place To Work In Copenhagen ApS mod ABCforsikringsagentur A/S, BS-30117/2025-SHR

Anke til Højesteret ikke tilladt

Sø- og Handelsrettens dom om forbud efter markedsføringsloven kunne ikke ankes direkte til Højesteret.

• Misbrug af erhvervshemmeligheder: At A bevidst overførte kundedata og interne forretningsstrategier, hvilket udgjorde en klar overtrædelse af Markedsføringsloven § 23.
• Illloyal konkurrence: At Selskab 2 og Selskab 3 havde tilskyndet A til at handle illoyalt og direkte drog fordel af de stjålne data, hvilket stred mod god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 3.
• Ansvar for IDA: At IDA Ingeniørforeningen i Danmark, som mandatar for A, enten vidste eller burde have vidst besked om A's handlinger og dermed bar et medansvar.

De Sagsøgtes forsvar

De sagsøgte parter påstod frifindelse. A argumenterede for, at de oplysninger, han havde taget med sig, enten var almindeligt kendte i branchen eller udgjorde viden og færdigheder, han havde tilegnet sig retmæssigt under sin ansættelse. Selskab 2 og Selskab 3 afviste at have kendskab til, at de modtagne oplysninger skulle være fortrolige eller stjålne.

Sagsøgte A hævdede, at "de påståede kundelister var forældede og let tilgængelige via offentlige kilder, og derfor ikke udgjorde beskyttelsesværdige erhvervshemmeligheder i lovens forstand."

Retten skulle primært vurdere, hvorvidt det materiale, A havde overført og anvendt, levede op til kriterierne for en erhvervshemmelighed, og hvorvidt de efterfølgende handlinger stred mod god markedsføringsskik.