Sag om midlertidigt forbud vedrørende kundekontakt efter ophør af serviceaftale

Sø- og Handelsretten fandt, at Søberg Energiservice A/S, ved den tidligere ansatte, havde handlet i strid med Markedsføringsloven ved at udnytte fortrolig viden opnået under ansættelsen hos OK Varmeservice A/S.

Retten lagde vægt på:

• Omfanget af de hentede data var signifikant og dækkede detaljerede kommercielle oplysninger, hvilket kvalificerede kundedatabasen som en erhvervshemmelighed jf. Markedsføringsloven § 23, stk. 3.
• Tidspunktet for dataoverførslen, kombineret med den hurtige opstart og målrettede henvendelse til OK's kunder, udgjorde et brud på den almindelige standard for god markedsføringsskik jf. Markedsføringsloven § 1, stk. 1.

Retten afviste dog, at hele konkurrenceklausulen skulle tilsidesættes efter Aftaleloven § 36, men anerkendte, at dens gyldighed var begrænset af sagens konkrete omstændigheder. Sagsøgte blev dømt til at betale erstatning og godtgørelse. Erstatningskravet blev dog nedsat i forhold til Sagsøgerens oprindelige krav, da Retten vurderede, at noget af kundefrafaldet kunne skyldes almindelig konkurrence.

Søberg Energiservice A/S blev pålagt sagsomkostningerne.

• Urigtige påstande: Sagsøgte havde fejlagtigt hævdet, at de samarbejdede med BLUE ENERGY, eller at de overtog kundeforhold fra BLUE ENERGY.
• Falske besparelser: Kunderne blev lovet besparelser, der ikke stod mål med virkeligheden, eller som blev præsenteret uden tilstrækkeligt grundlag.
• Aggressivitet: Salgsmetoderne var så aggressive, at de udgjorde chikane over for forbrugerne.

BLUE ENERGY krævede, at sagsøgte skulle forbydes at fortsætte de ulovlige markedsføringsmetoder og krævede derudover erstatning for det tab, de led som følge af kundetab og skade på omdømmet.

Sagsøgtes Forsvar

Salescorp Denmark ApS, Bravour.nu ApS og Velkommen A/S bestred alle, at deres salgsmetoder var ulovlige eller vildledende. De anførte, at de alene havde benyttet sig af lovlige midler til at overbevise kunderne om at skifte. Hvis der var sket fejl, var det i form af enkeltstående hændelser foretaget af individuelle sælgere, hvilket ikke kunne tilregnes selskaberne som en systematisk overtrædelse af markedsføringsloven.

Sagsøgte hævdede, at "enkelte afvigelser fra standardprocedurerne, foretaget af telemarketingsælgere, ikke kan begrunde et generelt forbud eller erstatningsansvar over for selskabet."

Retten måtte på baggrund af aflyttede samtaler, kundeklager og internt materiale vurdere, i hvilket omfang sagsøgtes adfærd udgjorde en overtrædelse af de centrale bestemmelser i Markedsføringsloven, og omfanget af den heraf følgende skade.