Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Dokument
Parter
Sagsøgere
Anticimex Innovation Center A/S
Advokat: Nicolai Lindgreen
Sagsøgte
RATÉL ApS
Advokat: John H. Jeppesen
Dommere
Mads Bundgaard Larsen
Retsformand
Peter Kim Jensen
Søren Skovgaard Pedersen
Relaterede love
Anticimex Innovation Center A/S (AIC), der er specialiseret i udvikling af digitale løsninger inden for skadedyrsbekæmpelse, anlagde sag mod RATÉL ApS. Stridens kerne omhandlede RATÉLs lancering og markedsføring af et digitalt rottefælde-system ('R-Trap'), som AIC hævdede var en ulovlig og illoyal efterligning af AIC’s eget system, 'SmartTrap Elite'. AIC krævede, at RATÉL skulle pålægges forbud mod at markedsføre og sælge R-Trap, samt betale erstatning for tabt fortjeneste og godtgørelse for krænkelse af god markedsføringsskik.
AIC anførte, at RATÉL havde overtrådt Markedsføringsloven § 3 ved bevidst at kopiere produktets visuelle identitet og tekniske brugerflade på en måde, der skabte forvekslingsfare hos forbrugerne. AIC fremhævede, at RATÉL ikke blot havde efterlignet selve fælden, men også den specifikke måde, hvorpå produktet blev demonstreret og beskrevet i salgsmaterialer og på digitale platforme, hvilket ifølge AIC udgjorde en snyltning på AIC's betydelige investeringer i forskning og markedsopbygning.
AIC udtalte, at "den tætte efterligning var åbenlyst illoyal og rettet mod at drage uberettiget fordel af AIC’s goodwill og markedsføringsindsats." AIC påpegede desuden, at RATÉL i et enkelt tilfælde havde anvendt et foto, der stammede fra AIC’s interne produkttest, i sit eget salgsmateriale, hvilket iførte yderligere vildledning.
RATÉL ApS bestred, at der var tale om en ulovlig efterligning eller illoyal handling. De argumenterede for, at de elementer, som AIC påberåbte sig, enten var dikteret af teknisk funktionalitet eller var almindelige træk inden for industrien. Ifølge RATÉL var designlighederne uundgåelige, da begge systemer skulle opfylde de samme grundlæggende funktionelle krav for at være effektive rottefælder.
RATÉL fastholdt, at deres produkt var udviklet uafhængigt, og at eventuelle ligheder i brugerfladen skyldtes brug af standardiserede komponenter. De anerkendte brugen af det eksterne foto, men betegnede det som en enkeltstående fejl begået af en underleverandør, som straks blev rettet, og som ikke havde haft væsentlig indflydelse på salget.
| Part |
|---|
| Primært krav |
|---|
| Sekundært krav |
|---|
| Beløb |
|---|
| AIC | Permanent forbud mod salg af R-Trap | Erstatning og godtgørelse | 1.800.000 kr. |
| RATÉL | Frifindelse | Anerkendelse af uafhængig udvikling | Frifindelse for sagsomkostninger |
Retten fandt, at der forelå en overtrædelse af Markedsføringsloven § 3 i forbindelse med dele af RATÉLs markedsføring, men at selve produktet, R-Trap, ikke udgjorde en ulovlig efterligning, der berettigede et totalt salgsforbud.
Retten lagde vægt på, at selvom produktets design havde visse ligheder med AIC’s SmartTrap Elite, skyldtes disse ligheder i vidt omfang tekniske og funktionelle krav, og AIC havde ikke dokumenteret et tilstrækkeligt særpræg i de omhandlede træk. Der var derfor ikke grundlag for at nedlægge et forbud mod salg af selve produktet.
Derimod fandtes RATÉL's brug af AIC's testbillede og den samlede visuelle præsentation i markedsføringsmaterialet at være vildledende i strid med god skik. Dette gav AIC ret til godtgørelse i medfør af Markedsføringsloven § 18.
Retten udtalte: "Det er godtgjort, at RATÉL har handlet i strid med god markedsføringsskik, navnlig ved at anvende billedmateriale, der skabte en urigtig antagelse om produkternes oprindelse eller testresultater. Dette berettiger en godtgørelse, selvom kravet om salgsforbud mod selve produktet afvises."
Afgørelse: RATÉL ApS blev pålagt at betale 250.000 kr. i godtgørelse til AIC. Kravet om salgsforbud mod R-Trap-systemet blev ikke imødekommet.

TEVA DENMARK A/S m.fl. (2) mod Bristol-Myers Squibb Holdings Ireland Unlimited Company, Sag: BS-22186/2022-SHR


Sagen angik en kommerciel tvist mellem selskabet Kawasaki Footwear ApS (Sagsøger), der ejer rettighederne til produktion og distribution af fodtøj under mærket "Kawasaki", og de sagsøgte, Tom Christensen (tidligere tilknyttet sagsøgers virksomhed) og hans selskab Tiebreak Int. ApS.
Kawasaki Footwear ApS påstod, at Tom Christensen, efter at hans engagement i Kawasaki Footwear var ophørt, uberettiget havde stiftet Tiebreak Int. ApS og påbegyndt produktion og salg af fodtøj, der i vid udstrækning lignede Kawasaki-produkter, og ved brug af sagsøgers kundekartotek og leverandørkæde. Sagsøgeren gjorde gældende, at dette udgjorde en klar overtrædelse af god markedsføringsskik jf. Markedsføringsloven § 3 og en direkte udnyttelse af forretningshemmeligheder jf. .
EUIPO har udgivet en ny rapport om tendenser i retssager om forretningshemmeligheder i EU. Rapporten indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ analyse samt oversigt over udvalgte afgørelser på området.
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Salling Group for vildledende markedsføring af Nettos "ØGO"-mærke som landets fjerde mest bæredygtige brand. Påstanden var baseret på en forbrugerundersøgelse og ikke faktiske miljøforhold.
Sagsøgeren krævede:
De sagsøgte, Tom Christensen og Tiebreak Int. ApS, påstod frifindelse. De hævdede, at:
De sagsøgte fremhævede, at produktionsopskrifter og kundekreds i tekstilbranchen ofte er flydende, og at Tom Christensen havde en lang karriere i branchen, hvorfor han legitimt kunne udnytte sin generelle erfaring.
Under sagen blev der fremlagt e-mailkorrespondancer, der viste, at Tom Christensen i tiden op til stiftelsen af Tiebreak ApS havde downloadet større mængder data, herunder lister over specifikke leverandørpriser og kundekøbsmønstre, hvilket Sagsøger gjorde gældende var et bevis på tyveri af forretningshemmeligheder.

Sagen omhandlede et krav fra sagsøger, **Houe ApS**, mod sagsøgte, **Cinas A/S**, om forbud mod markedsføring og salg af...
Læs mere
Sagen omhandlede en tvist mellem bygherren, **Meinertz A/S af 1962**, og entreprenøren, **Dan Jord A/S**, vedrørende et ...
Læs mere