Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Dokument
Parter
Sagsøgere
X under konkurs
Sagsøgte
xx
Dommere
Mette Sørensen
Vicepræsident
Peter Jensen
Sø- og Handelsretsdommer
Lise Andersen
Sø- og Handelsretsdommer
Relaterede love
Sagen omhandlede et krav om erstatning for ledelsesansvar rejst af konkursboet efter X (Sagsøger) mod den tidligere direktør og hovedaktionær, xx (Sagsøgte). X, et selskab i den kommercielle importsektor, blev erklæret konkurs den 15. marts 2017.
Kurator gjorde gældende, at xx i sin egenskab af direktør havde tilsidesat sine ledelsesforpligtelser ved at fortsætte driften, selvom selskabet reelt var insolvent, hvilket stred mod Selskabsloven § 115. Det blev navnlig fremført:
Kurator krævede, at xx i henhold til Selskabsloven § 361 blev pålagt at betale 2.500.000 kr. i erstatning til konkursboet for de tab, der var en direkte følge af den uforsvarlige ledelse.
xx påstod frifindelse og argumenterede for, at selskabets økonomiske vanskeligheder primært skyldtes udefrakommende markedsvilkår, herunder en markant stigning i råvarepriserne. xx fastholdt, at alle dispositioner, herunder indgåelsen af den omstridte kontrakt, faldt inden for rammerne af et forsvarligt forretningsmæssigt skøn, idet de var tiltænkt som et forsøg på at redde selskabet.
xx anførte: "Dispositionerne blev foretaget i god tro og med det klare formål at sikre selskabets overlevelse. Det er urimeligt at bedømme forretningsmæssige skøn foretaget under pres som grov uagtsomhed."
Retten lagde vægt på vidneforklaringer fra selskabets eksterne revisor, som bekræftede, at xx i januar 2017 blev advaret om den alvorlige kapitalmangel. Retten vurderede, at ledelsen på dette tidspunkt havde pligt til at handle mere restriktivt.
Retten fandt, at skillelinjen mellem forsvarligt forretningsmæssigt skøn og uforsvarlig ledelse var overskredet pr. 1. februar 2017. Indgåelsen af den risikable kontrakt i den efterfølgende periode blev anset for at være udtryk for grov uagtsomhed, der direkte medførte et stort tab.
| Tabspost | Kurators Krav | Rettens Vurdering (Erstatningsansvar) |
|---|---|---|
| Tab fra risikabel kontrakt | 1.200.000 kr. | Fuld erstatningsansvar |
| Tab fra uretmæssige hævninger | 700.000 kr. | Delvist erstatningsansvar |
| Øvrigt driftstab | 600.000 kr. | Afvist (Markedsforhold) |
Retten konkluderede, at xx havde handlet i strid med sine forpligtelser og var erstatningsansvarlig i medfør af Selskabsloven § 361, stk. 1 for den del af tabet, som direkte kunne henføres til de groft uagtsomme handlinger efter februar 2017.
Sø- og Handelsretten gav kurator delvist medhold i erstatningskravet for ledelsesansvar. Retten fandt, at sagsøgte xx havde udvist grov uagtsomhed og pålagde xx at betale 1.500.000 kr. i erstatning til konkursboet efter X, jf. Selskabsloven § 361, stk. 1. Det resterende krav på 1.000.000 kr. blev afvist, da dette tab ikke i tilstrækkelig grad kunne henføres til xx's uforsvarlige ledelse. xx blev desuden pålagt at betale sagsomkostninger.
Negative kursreguleringer og markedsuro vender overskud til underskud i første halvår af 2022.

Sagen omhandlede kurator i boet efter X under konkurss krav om omstødelse af en række betalinger, som X havde foretaget til sagsøgte XX i perioden tæt op til fristdagen. Kurator gjorde gældende, at betalingerne, som samlet set udgjorde 400.000 kr., var sket på et tidspunkt, hvor X var insolvent, og at betalingerne var usædvanlige, og dermed kunne omstødes i medfør af Konkursloven § 64, stk. 1.
Kurator argumenterede for, at betalingerne udgjorde en begunstigelse af XX frem for de øvrige kreditorer. Kurator fremhævede følgende faktorer:
Finansiel Stabilitet stævner fire yderligere ledelsesmedlemmer efter Højesterets dom om erstatningsansvar i Capinordic Bank.
Nordsøfonden leverer et overskud på 466 mio. kr. i 2017 og sikrer statskassen 1,6 mia. kr. efter et år præget af stigende oliepriser og historiske investeringsbeslutninger.
XX påstod frifindelse og bestred, at betingelserne for omstødelse var opfyldt. De hævdede, at betalingerne var sket som led i den almindelige forretningsgang og dækkede fakturerede ydelser, der var leveret i den pågældende periode. XX fastholdt, at de handlede i god tro og ikke havde konkret viden om X’s insolvens.
Retten foretog en konkret vurdering af de to primære betalinger, Betaling A og Betaling B, i forhold til Konkursloven § 64, stk. 1. Retten lagde vægt på transaktionens karakter og sagsøgtes kendskab eller burde-kendskab til X's vanskeligheder.
Retten udtalte, at "timingen og det pludselige opgør af den ældre gældspost (Betaling A) faldt uden for rammerne af almindelig forretningsdrift. I lyset af den tætte relation mellem X og XX, burde XX have indset, at betalingen var til skade for boets øvrige kreditorer."
Retten konkluderede, at Betaling A opfyldte betingelserne for omstødelse, men at Betaling B på 150.000 kr. kunne anses som en sædvanlig betaling for nyligt leverede ydelser, hvorfor ond tro ikke kunne bevises i relation til denne del af kravet.

Sagen angik en konkursboets krav mod den sagsøgte, X, som var tidligere direktør og hovedanpartshaver i S ApS, om omstød...
Læs mere
Sagen omhandlede en tvist mellem to kommercielle parter vedrørende tilsidesættelse af en påstået bindende rammeaftale om...
Læs mereKonkurskarantæne idømt direktør for groft uforsvarlig forretningsførelse