Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Ankestyrelsens sammensætning og behandling af sager om uenighed mellem kommuner m.v.)

Opdatering pga. fusion til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Som følge af fusionen mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) den 1. januar 2019, opdateres loven, så Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) nu er indstillingsberettiget.

Øvrige Tekniske Justeringer

Lovforslaget indeholder en række tekniske rettelser for at ajourføre loven:

• Helbredstillæg (§ 14): Bestemmelsen opdateres, så kommuner kan udlevere oplysninger om helbredstillæg til apoteker, hvilket var en forglemmelse fra en lovændring i år 2000.
• Barselsloven (§ 43): En forældet henvisning til barselsloven fjernes, da loven ikke længere indeholder bestemmelser om at overlade opgaver til andre aktører.
• Dagpengegodtgørelse (G-dage) (§ 59 b): Henvisningen til arbejdsgivers betaling af dagpengegodtgørelse rettes fra 3 til 2 dage i overensstemmelse med en lovændring fra 2017.
• Titel på Ankestyrelsens chef (§ 81): Betegnelsen for Ankestyrelsens øverste leder rettes fra "Chefen" til "Direktøren" for at skabe konsistens i loven.
• Korrektion af lovhenvisning (§ 84): En fejlagtig henvisning til § 82, stk. 2, rettes til § 82, stk. 3.
• Overskrifter (Kapitel 10): Kapitlets overskrift ændres til "Almindelige klageregler m.v." for at afspejle, at kapitlet både dækker klager og tvistløsning.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2020.

Ændringer i retssikkerhedsloven

Mellemkommunal refusion (§ 9 c) Lovforslaget gennemfører en teknisk oprydning i reglerne om mellemkommunal refusion. Hovedformålet er at gøre reglerne mere læsevenlige og bringe dem i overensstemmelse med princippet om, at den kommune, der visiterer til en ydelse, også har finansieringsansvaret.

• Henvisningen til serviceloven fjernes fra den generelle bestemmelse om mellemkommunal refusion (§ 9 c, stk. 1). Dette skyldes, at refusion for ydelser efter serviceloven er undtagelsen snarere end reglen.
• I stedet indsættes der eksplicitte henvisninger til serviceloven i de specifikke bestemmelser, hvor der fortsat er ret til refusion. Det gælder f.eks. ved:
  • Efterværn for unge (§ 9 c, stk. 4).
  • Borgeres brug af frit valg til at flytte til et tilbud i en anden kommune (§ 9 c, stk. 5).
  • Særlige tilfælde, hvor en tidligere opholdskommune har undladt at gribe ind (§ 9 c, stk. 6).
  • Tilfælde hvor kommuner indgår en frivillig aftale om refusion (§ 9 c, stk. 12).

Handicapråd og Det Centrale Handicapråd

• § 37 a: Reglerne for sammensætning af de kommunale handicapråd præciseres. Det tydeliggøres, at kommunalbestyrelsen kan udpege medlemmer fra lokale handicaporganisationer, så længe antallet ikke overstiger antallet af medlemmer indstillet af Danske Handicaporganisationer.
• § 37 a og § 87: Bemyndigelsen til social- og ældreministeren udvides, så den eksplicit omfatter fastsættelse af regler for honorering af medlemmer af både de kommunale handicapråd og Det Centrale Handicapråd.

Ankestyrelsens sagsbehandling

• § 55: Det lovfæstes, at sager vedrørende børn og unge, som Ankestyrelsen tager op af egen drift efter servicelovens § 65, skal behandles med udvidet votering (to ankechefer og to medlemmer). Dette skal sikre en grundig behandling af sager af indgribende karakter.
• § 73: Reglerne om, hvilke afgørelser der kan indbringes for domstolene efter retsplejelovens særlige regler, samles og tydeliggøres. Vigtigst er, at klager over afgørelser fra Ungdomskriminalitetsnævnet nu også underlægges en sagsbehandlingsfrist på 8 uger i Ankestyrelsen, ligesom det gælder for sager fra børn og unge-udvalgene.

Ændringer i serviceloven

Takstberegning for sundhedsindsatser (§ 174) Social- og ældreministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at sociale tilbud kan indregne udgifter til visse sundhedsfaglige indsatser i deres takster. Dette omfatter typisk sundhedsfaglig behandling, der ikke er forbeholdt specifikke faggrupper, såsom medicinhåndtering og simpel sårpleje. Formålet er at fjerne en økonomisk barriere for kommuner, der opretter specialiserede tilbud, som også benyttes af borgere fra andre kommuner.

Statsrefusion og ungdomskriminalitet (§ 176) Kommunernes udgifter til foranstaltninger efter §§ 13-17 og 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet kan fremover medregnes i opgørelsen af udgifter til særligt dyre enkeltsager. Dette giver kommunerne adgang til statsrefusion for disse udgifter på lige fod med udgifter efter serviceloven.

Teknisk ajourføring af satser (§ 182 m.fl.) En lang række beløb og satser i serviceloven bliver opdateret til 2022-niveau. Samtidig præciseres det i § 182, at beløbene først skal reguleres med den årlige satsreguleringsprocent og derefter afrundes. Dette sikrer en ensartet og korrekt beregningsmetode.

Ændringer i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

• § 54 a: Der indsættes en ny bestemmelse, som udtrykkeligt fastslår, at kommunen afholder de endelige udgifter til foranstaltninger, der er besluttet af Ungdomskriminalitetsnævnet. Dette skaber et klart lovgrundlag for kommunernes finansieringsansvar.
• § 13: Betegnelserne for plejefamilietyper opdateres, så de stemmer overens med de gældende definitioner i serviceloven (f.eks. ændres 'plejefamilie' til 'almen plejefamilie').

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

En central bestemmelse har dog tilbagevirkende kraft: Ændringen af servicelovens § 176, der giver adgang til statsrefusion for udgifter til ungdomskriminalitetsforanstaltninger, gælder for afgørelser truffet fra 1. januar 2019. Dette sikrer, at kommuner kan få refusion for udgifter afholdt i 2019, 2020 og 2021, hvor der har været et utilsigtet hul i lovgivningen.