Afgørelse om afvisning af børnepension til barn avlet efter tilkendelse af invalidepension

Sagen drejer sig om en invalidepensionist, der har en arbejdspensionsordning med ret til bl.a. børnepension i Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP). Klageren er uenig i, at selskabet har afvist at udbetale børnepension til hans yngste søn, født efter klageren blev tilkendt invalidepension.

Klagerens påstande

• Klageren anfører, at JØP udbetaler børnepension til hans tre ældste børn, men har nægtet at udbetale til den yngste, da han er avlet efter tilkendelsen af invalidepension.
• Han mener, at der ikke er objektivt belæg i JØPs vedtægt § 12 for en sådan begrænsning, og at begrebet 'medlemmets børn' bør gælde uanset avlstidspunkt.
• Klageren henviser til, at Tjenestemandspensionsloven § 14 ikke forskelsbehandler mellem børn avlet før eller efter tilkendelse af pension.
• Han påpeger, at JØP gennem en årrække har fulgt en praksis i strid med § 12 uden at have kundgjort dette over for medlemmerne.

Selskabets argumenter

• Selskabet fastholder, at klageren ikke er berettiget til børnepension for barnet, da det er avlet efter tilkendelse af invalidepension, og henviser til regulativ 1 § 9.
• JØP har i alle år alene udbetalt pension til de børn, medlemmet har på pensionstidspunktet.
• Selskabet henviser til en udtalelse fra en advokat fra 1981, der konkluderer, at børn avlet efter pensionering ikke har ret til børnepension, så længe medlemmet lever.
• En nyere advokatudtalelse bekræfter, at medlemmet efter regulativet ikke har ret til udbetaling af børnepension til børn avlet efter tilkendelsen af invalidepension, så længe medlemmet lever.
• Selskabet anfører, at det afgørende for fortolkningen er, at børnepensionsretten fastlægges på tidspunktet for forsikringsbegivenheden.

Nævnet finder, at der består tvivl om forståelsen af vedtægternes § 13 om retten til børnepension. Da denne tvivl har betydning ikke kun for klageren, men også for en række andre medlemmer af pensionskasser, afstår nævnet i medfør af vedtægternes § 4 fra at afgøre sagen.

Som følge heraf kan nævnet ikke afgøre sagen.