Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om terrænregulering i Helsingør Kommune

Sagen omhandler en klage fra omboende til ejendommen [adresse1] over Odense Kommunes beslutning af 29. maj 2015 om ikke at håndhæve en privatretlig servitutbestemmelse, der forbyder duehold på ejendommen. Klagerens advokat anførte, at kommunens afgørelse ikke kunne baseres på Planloven § 43, da servitutten ikke vedrører forhold, der kan reguleres i en lokalplan.

Kommunens oprindelige og reviderede vurdering

Odense Kommune havde oprindeligt i februar 2015 meddelt, at dueholdet skulle afvikles senest den 1. september 2015, baseret på en klage om gener og den tinglyste servitut. Kommunen reviderede dog sin afgørelse efter nye oplysninger og vurderede, at den ikke havde kompetence til at håndhæve servitutten via Planloven § 43. Begrundelsen var, at duehold ikke er et planmæssigt forhold, der kan optages bestemmelser om i lokalplaner, jf. Planloven § 15, stk. 2, litra 2.

Aftale om duehold og kommunens fastholdelse

Kommunen traf derfor afgørelse om ikke at meddele et påbud efter Planloven § 43, hvilket betød, at dueholdet ikke længere krævedes fjernet. I stedet blev der indgået en aftale med dueholderen om flyvetider for at minimere gener. Dueholdet bestod af ca. 60 voksne duer, ca. 60 unger og 20 avlsduer. Naboer tættest på dueholdet tilkendegav, at de ikke følte sig generet. Odense Kommune fastholdt sin afgørelse efter at have indhentet ekstern juridisk vurdering, der bekræftede, at kommunen ikke kunne håndhæve servitutten, da duehold ikke kan reguleres i en lokalplan.

Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Odense Kommunes beslutning om ikke at håndhæve en privatretlig servitutbestemmelse om forbud mod duehold.

Nævnets kompetence

Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. En kommunes mulighed for at administrere på grundlag af privatretlige servitutter fremgår af Planloven § 43, som giver kommunen mulighed for at sikre overholdelse af servitutbestemmelser om forhold, der kan optages i en lokalplan.

Kommunens skøn og afgørelsens karakter

Det er op til kommunens egen beslutning, om den ønsker at bringe Planloven § 43 i anvendelse. En kommunes beslutning om ikke at ville anvende denne bestemmelse til håndhævelse af en privatretlig servitut – uanset om det skyldes et ønske om ikke at håndhæve eller en vurdering af, at betingelserne ikke er opfyldt – er ikke en afgørelse efter planloven. Derfor kan en sådan beslutning ikke påklages til og efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet.