Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om forbud mod ændret anvendelse af ejendom til foreningsformål

Ejeren af en ejendom i Hjørring klagede over kommunens forbud mod at ændre anvendelsen af et lokale til foreningsformål, specifikt som kontor og mødested for en ungdomsklub. Ejendommen er omfattet af kommuneplanramme nr. 111.3120.03, der fastlægger området til erhvervsformål, herunder lettere industri- og værkstedsvirksomhed, mindre lagervirksomhed, håndværkervirksomheder og offentlige formål.

Kommunens begrundelse for forbuddet

Hjørring Kommune nedlagde forbuddet med henvisning til Planlovens § 12, stk. 3, da den ønskede anvendelse blev anset for at være i strid med kommuneplanens rammedel. Kommunen lagde vægt på at fastholde erhvervsområder til erhvervsformål for at sikre etablerings- og udviklingsmuligheder for erhvervslivet. Det blev fremhævet, at en blanding af støjfølsom anvendelse, som en forening potentielt kunne være, med støjende erhverv kunne medføre restriktioner for de eksisterende virksomheder. Kommunen fortolkede "offentlige formål" i rammen som havende en erhvervskarakter, f.eks. kommunale materielgårde, og ikke foreningsaktiviteter af den ansøgte type.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at den ønskede anvendelse lå inden for kommuneplanens rammer, subsidiært at der kunne meddeles dispensation. Det blev fremhævet, at dele af ejendommen allerede var udlejet til erhverv, og at den ønskede udlejning til foreningen ikke ville påvirke dette eller medføre støjgener eller andre ulemper for naboer. Klageren påpegede desuden, at der i området allerede fandtes en blanding af anvendelser, herunder boliger, liberale erhverv, en brevdueforening og et motionscenter, hvilket ifølge klageren indikerede en mere alsidig anvendelse end den, kommunen lagde til grund. Kommunen svarede hertil, at de nævnte boliger var ældre forhold, og at de øvrige anvendelser enten var administrationskontorer til virksomhedsdrift eller tilladelser, der var givet under andre forudsætninger eller før kommunesammenlægningen.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) behandlede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål.

Manglende partshøring

NMK konstaterede, at Hjørring Kommune ikke havde foretaget partshøring af klageren, før forbuddet mod ændret anvendelse af ejendommen blev meddelt. Ifølge Forvaltningslovens § 19, stk. 1 skal en part gøres bekendt med oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, hvis disse er til ugunst for parten, og parten ikke kan antages at være bekendt med dem. Manglende partshøring anses generelt for en væsentlig mangel, der fører til afgørelsens ugyldighed.

Afgørelse