Klage over dispensation til vaskehal ved benzintankanlæg

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Middelfart Kommunes afgørelse om dispensation fra Lokalplan 32.26 for etablering af en vaskehal ved et benzintankanlæg. Klagen blev indgivet af en nabo uden for lokalplanområdet, der frygtede støj og lysgener.

Klagepunkter

• Vaskehallen ikke umiddelbart tilladt ifølge lokalplanens § 3, da den ville medføre støj.
• Manglende naboorientering af villaejere uden for lokalplanområdet, jf. Planlovens § 20.
• Gener fra lysudstråling.

Kommunens argumenter

• Vaskehallen er en servicefunktion, der naturligt hører til et benzintankanlæg.
• Kommunen ville som tilsynsmyndighed efter Miljøbeskyttelsesloven § 42 sikre, at støjgener minimeres.
• Naboorientering var tilstrækkelig, da klager boede tilstrækkeligt langt væk.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at kommunen havde hjemmel til at give dispensationen. Nævnet lagde vægt på, at:

• Lokalplanens § 3.1 giver mulighed for en bred anvendelse af området, og en vaskehal ved et benzintankanlæg er tilladt.
• Placeringen af vaskehallen uden for byggefeltet krævede dispensation, men dette var ikke i strid med lokalplanens principper.
• Kommunens vurdering af, hvem der skulle naboorienteres efter Planlovens § 20, kunne ikke tilsidesættes, da den ikke var åbenbart urimelig.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke tage stilling til spørgsmål om byggetilladelse eller antallet af skilte, da dette falder uden for nævnets kompetence. Klagen blev derfor ikke taget til følge.