Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på genopførelse af altan

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Middelfart Kommunes afslag på at genopføre en altan. Klager anførte, at afslaget var ugyldigt, da altanen var lovligt opført før lokalplanens vedtagelse, og at lokalplanbestemmelser ikke kan hindre hidtidig lovlig anvendelse. Kommunen henviste til lokalplanens formålsbestemmelse og § 4.15 om altaner, balkoner og tagterrasser.

Lokalplanens bestemmelser

• Lokalplanens formålsbestemmelse skal sikre bevaring af det bevaringsværdige købstadsmiljø.
• Planlovens § 18 fastslår, at lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne.
• Lokalplanens § 4.15 omhandler altaner, balkoner og tagterrasser.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Middelfart Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse led af hjemmelsmangel, da det var uklart, om kommunen havde vurderet, om hovedreglen i lokalplanens § 4.15, 1. afsnit kunne finde anvendelse. Kommunen skal afklare fortolkningen af begrebet gesimslinje og vurdere, om der kan genopsættes en altan efter hovedreglen.

• Kommunens afgørelse var baseret på lokalplanens formålsbestemmelse og § 4.15, stk. 2.
• Nævnet påpegede, at formålsbestemmelsen ikke i sig selv kan skabe ret og pligt.
• Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 giver Natur- og Miljøklagenævnet mulighed for at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven.