Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et afslag fra Norddjurs Kommune på en ansøgning om landzonetilladelse til at opstille en 24,97 meter høj husstandsvindmølle. Ejendommen er beliggende i landzone og kystnærhedszone samt i et landskabskarakterområde benævnt "Voer og Hollandsbjerg Fjordlandskab".
Norddjurs Kommune meddelte afslag med henvisning til, at vindmøllen ville fremstå som et dominerende og fremmedartet element i det værdifulde landskab. Kommunen lagde vægt på, at møllen ville blive placeret højt i terrænet og visuelt konkurrere med Voer Kirkes tårn som et kulturhistorisk orienteringspunkt. Desuden blev det vurderet, at møllen ville forringe de landskabelige og rekreative interesser i området. Afstanden på 50 meter fra ejendommens eksisterende bebyggelse blev ikke anset for at være i "umiddelbar tilknytning", som praksis foreskriver.
Klageren anførte, at kravet om umiddelbar tilknytning kunne opfyldes ved nærhed til en nabobygning, og henviste til andre sager, hvor møller var opstillet længere væk fra bebyggelse. Klageren mente desuden, at nabohensyn var tillagt for stor vægt, da kun få naboer havde klaget. Endelig argumenterede klageren for, at møllens placering uden for landsbyafgrænsningen og i et område, hvor kirken ikke altid er synlig, burde tillade opstillingen.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Norddjurs Kommunes afslag på landzonetilladelse. Afgørelsen står således ved magt.
Nævnet fastslår, at opstilling af husstandsvindmøller i landzone som udgangspunkt kræver, at de placeres i umiddelbar tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger for at fremstå som en samlet enhed. I henhold til Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 9 og fast praksis indebærer dette en afstand på typisk op til 20 meter. Den ansøgte placering 50 meter fra bebyggelsen opfylder ikke dette krav.
Nævnet lægger afgørende vægt på kommunens konkrete landskabelige vurdering. Da ejendommen ligger i kystnærhedszonen, gælder der skærpede krav. Ifølge Planlovens § 5a må der kun gives tilladelse til projekter af helt underordnet betydning for de nationale kystinteresser. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at møllen vil have en væsentlig negativ indvirkning på landskabsoplevelsen i det udpegede landskabskarakterområde.
Klagerens henvisninger til andre tilladelser til husstandsvindmøller afvises. Nævnet bemærker, at afgørelser om landzonetilladelse altid beror på en konkret vurdering af de stedspecifikke forhold. De sager, klageren henviser til, vurderes ikke at være sammenlignelige, og der er derfor ikke grundlag for at konstatere usaglig forskelsbehandling. Nævnet stadfæster derfor kommunens afgørelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.
DanmarksdemokraterneDanmarksdemokraterne præsenterer et nyt udspil, der vil stoppe statslige energiparker og prioritere solceller på tage frem for landbrugsjord.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietSagen omhandler en klage over Assens Kommunes afslag på at give landzonetilladelse til opførelse af en husstandsvindmølle på en ejendom i Assens. Ejendommen er beliggende i landzone, inden for kystnærhedszonen og i et område udpeget som et større sammenhængende landskabsområde i kommuneplanen, der som hovedregel skal friholdes for nye anlæg.
Ansøgningen vedrørte en husstandsvindmølle af mærket Thy Møllen, type TWP 6kW, med en 21 meter gittermast og en rotordiameter på 7,13 meter. Møllen ønskedes placeret 30 meter syd for ejendommens øvrige bebyggelse og 15 meter fra skel mod vej. Assens Kommune meddelte afslag den 26. marts 2013 med henvisning til .
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Kommunens begrundelse for afslaget var, at placeringen 30 meter fra den eksisterende bebyggelse ikke opfyldte kravet om "umiddelbar tilknytning", som ifølge praksis og Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller § 5, stk. 3 typisk er en afstand på højst 20 meter. Kommunen vurderede, at møllen ikke ville fremstå som en samlet enhed med den eksisterende bebyggelse i landskabet, især da terrænet stiger op mod den ansøgte placering, hvilket ville gøre møllen markant og dominerende. Desuden bemærkede kommunen, at en placering tættere på bebyggelsen (inden for 20 meter) ville medføre, at gældende støjgrænser i forhold til naboejendomme ikke kunne overholdes, da området blev betragtet som støjfølsomt.
Klageren anførte, at placeringen 30 meter fra huset var valgt for at optimere vindudnyttelsen og ikke havde betydning for hende personligt. Hun mente, at møllens synlighed fra omkringliggende veje ville være meget begrænset, og at indflydelsen på landskabet derfor ville være minimal. Klageren fremhævede desuden, at opførelse af en husstandsvindmølle ville bidrage til at sænke CO2-udslippet og erstatte olieopvarmning, hvilket ville styrke landdistrikterne. Hun bestred, at området var særligt støjfølsomt, da Aborg er udlagt til blandet bolig og erhverv, og mente ikke, at naboerne ville opleve gener fra skyggekast eller støj fra Thy Møllen, som hun beskrev som meget støjsvag.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hjørring Kommunes afslag på opstilling af en husstandsvindmølle. Kom...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kalundborg Kommunes tilladelse til opstilling af en husstandsmølle i...
Læs mereHøring om udkast til bekendtgørelse for energipark ved Buddum i Mariagerfjord Kommune med tilhørende miljøvurdering
