Stadfæstelse af landzonetilladelse til husstandsmølle i Silkeborg Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Silkeborg Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle. Klagen kom fra en nabo, der anførte manglende nabohensyn.

Tidligere behandling

• Natur- og Miljøklagenævnet havde tidligere behandlet sagen og ændret kommunens tilladelse til et afslag pga. landskabelige hensyn.
• Sagen blev genoptaget, da møllen kunne placeres anderledes, og hjemvist til fornyet behandling i kommunen.

Ejendommens forhold

• Ejendommen er en landbrugsejendom beliggende i et åbent landskab ca. 450 m sydøst for Fårvang.
• Der er ansøgt om at opstille en 22,1 m høj husstandsmølle 22 m fra ejendommens bebyggelse og ca. 96-110 m fra nærmeste naboer.

Kommunens vurdering

• Kommunen fandt, at husstandsmøllen ville give visuel uro, men at denne ville være begrænset pga. sammenhængen med den eksisterende bebyggelse og landskabets karakter.
• Kommunen vurderede, at støjgrænserne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller kunne overholdes.

Klagerens argumenter

• Klager anførte, at kommunen ikke havde taget tilstrækkeligt nabohensyn, da klagers opholdsarealer ligger tæt på møllens placering.
• Klager frygtede forstyrrelse af fred og ro og negativ påvirkning af ejendomsvurderingen.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opstilling af husstandsmøllen.

Begrundelse

• Afgørelsen er truffet efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1, der kræver tilladelse til ny bebyggelse i landzone.
• Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at husstandsmøllen kunne tillades på den ansøgte placering.
• Nævnet henviste til, at landzonemyndigheden er nærmest til at foretage en konkret vurdering, og at Natur- og Miljøklagenævnet som klageinstans kun bør ændre afgørelsen, hvis klare retlige og landskabelige hensyn taler derfor.