Afslag på genoptagelse af sag om hytte i landzone efter afvisning af klage grundet for sent betalt gebyr

Sagen omhandler Odense Kommunes afslag på at genoptage en sag om en hytte opført i landzone. Sagen har en forhistorie, hvor kommunen først meddelte landzonetilladelse, som efterfølgende blev omgjort til et afslag af Natur- og Miljøklagenævnet. En efterfølgende klage over kommunens afslag på at genoptage sagen blev afvist af nævnet, da klagegebyret blev betalt én dag for sent.

Fornyet ansøgning og afslag

Ansøger indsendte herefter endnu en ansøgning til kommunen om landzonetilladelse til den samme bygning, nu benævnt som et redskabsskur. Ansøgeren argumenterede for, at nævnets afvisning af den tidligere klage udgjorde en ny omstændighed, der burde føre til en genoptagelse af sagen.

Odense Kommune afviste den 16. december 2014 at genoptage sagen med den begrundelse, at ansøgningen ikke indeholdt nye, væsentlige oplysninger, der kunne ændre sagens udfald. Det var denne afgørelse om ikke at genoptage sagen, der blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at:

• Betalingsfristen for klagegebyret i den tidligere sag var urimeligt kort.
• Bygningen nu skulle anvendes som redskabsskur, hvilket udgjorde en ny oplysning.
• Natur- og Miljøklagenævnet telefonisk havde vejledt om muligheden for at indsende en ny ansøgning.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Odense Kommunes afgørelse om ikke at genoptage sagen. Nævnet fandt ikke, at der forelå nye, væsentlige oplysninger, som kunne begrunde en genoptagelse.

Nævnets vurdering af genoptagelsespligt

Nævnet lagde vægt på, at en myndighed kun har pligt til at genoptage en sag, hvis der fremkommer nye faktiske eller retlige forhold af en sådan karakter, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald.

Nævnet fastslog, at afvisningen af en tidligere klage på grund af for sen betaling af et gebyr ikke udgør en sådan ny, væsentlig oplysning. Afvisningen var sket i overensstemmelse med fast praksis. Ligeledes blev det forhold, at bygningen nu blev betegnet som et "redskabsskur" i stedet for en "hytte", ikke anset for en oplysning, der kunne ændre på den planlægningsmæssige vurdering efter Planlovens § 35, stk. 1.

Eventuel mundtlig vejledning fra nævnets medarbejdere kunne ikke føre til et andet resultat. På denne baggrund var der ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse.