Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 27. august 2014 om lovliggørende landzonetilladelse til et mellemdepot og laguner på en landbrugsejendom i Sejlflod. Ejendommen, der ligger i et fladt, åbent landbrugsområde udpeget som større, uforstyrret landskab, har siden 1977 været anvendt til vask af rodfrugter. Nærmeste nabobeboelse ligger ca. 180 meter fra anlægget.
Ejendommen har tidligere modtaget flere landzonetilladelser fra Aalborg Kommune:
Ansøgningen fra [virksomhed1] omhandlede etablering af laguner, en sø og et jorddepot. Formålet med lagunerne er at bundfælde sand og jord fra rodfrugtvask, hvilket muliggør genanvendelse af vand (ca. 200 m³/h recirkuleres, med et indtag på maksimalt 20 m³/h rent vand). En sø er anlagt for at minimere udledning til Lindenborg Å og øge nedsivning, med en vold på 0,75-1 meter over terræn. Det opgravede sand og jord, klassificeret som ren jord, mellemlagres i depoter på 3-4 meters højde (ca. 4.000 m³), inden det genanvendes i byggeprojekter eller spredes på marker.
Aalborg Kommune foretog ikke naboorientering, da de vurderede, at anlægget ikke ville have betydning for naboerne. Kommunen foretog en VVM-screening, som konkluderede, at miljøpåvirkningen var uvæsentlig, og anlægget derfor ikke var VVM-pligtigt. Tilladelsen til mellemdepotet blev givet med den begrundelse, at det var nødvendigt for virksomhedens drift og vandgenanvendelse. Kommunen bemærkede dog, at landzonetilladelsen ikke tog stilling til eventuel miljøgodkendelse, § 19-tilladelse, nedsivnings-/udledningstilladelse eller lugt-, støj- og støvgener, da disse forhold henhørte under kommunens miljøafdeling.
63 beboere i Sejlflod klagede samlet over den manglende naboorientering og en række gener. Klagerne fremhævede:
Ansøger oplyste, at forrenseanlæg sikrer rent sand/jord, og at prøver bekræfter dette. Vedrørende støj var en støjrapport under udarbejdelse, og der var planer om læbælter og støjvolde. Støvgener fra grusvej var løst ved fejning og asfaltering. Lugtgener formodedes at stamme fra en urenset sø, som ville blive taget ud af drift, og der foregik ingen kompostering. Lysgener var blevet gennemgået og justeret. Udsivning til Banestien var tidligere et problem, men var løst ved forøgelse af dæmningen. Ansøger understregede, at vandet ikke indeholdt mere cadmium end normalt, og at udledning til Lindenborg Å håndteres separat. Ansøger var indstillet på dialog med naboerne.
Aalborg Kommune supplerede, at klagen over støj m.v. primært vedrørte virksomhedens drift. Mellemdepotet ville reducere den koncentrerede trafik. Kommunen havde pålagt virksomheden at fjerne eksisterende jordvolde over 0,5 meter og kun oplægge jord i maksimalt 0,5 meters højde. En støjrapport viste, at der på de fleste hverdage ville komme 48 lastbiler til og fra virksomheden, med op til 61 på mandage og 27 på søn- og helligdage, med drift hele døgnet.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen med deltagelse af 10 medlemmer. Nævnet vurderede sagen ud fra Planlovens § 35, stk. 1, som fastsætter, at opførelse af ny bebyggelse eller ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer i landzone forudsætter tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Afgørelsen træffes på baggrund af planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, samt eventuelle urimelige gener for naboer.
Nævnet tog stilling til spørgsmålet om manglende naboorientering. Ifølge Planlovens § 35, stk. 4 skal der normalt gives skriftlig orientering til naboer. Dog gælder pligten ikke, hvis det ansøgte efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for naboerne, jf. Planlovens § 35, stk. 5. Nævnet fandt, at etableringen af mellemdepot og laguner ikke var en egentlig udvidelse af produktionen, men en ændret driftsform med miljøforbedrende karakter. Derfor vurderede nævnet, at kommunens skøn om at undlade naboorientering ikke var åbenbart urimeligt og dermed ikke skulle tilsidesættes.
Nævnet bemærkede, at mellemdepotet er nødvendigt for virksomhedens drift i forbindelse med genanvendelse af vand ved rengøring af rodfrugter. Et flertal på 8 af nævnets medlemmer fandt, at Aalborg Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til virksomheden i dens nuværende størrelse kunne stadfæstes. Begrundelsen var, at der er tale om en eksisterende virksomhed, der har vasket rodfrugter siden 1977, og at ansøger løbende arbejder på at minimere generne for naboerne, med allerede gennemførte miljøforbedringer. Nævnet fandt ikke, at der var planlægningsmæssige og landskabelige forhold, der talte afgørende imod en tilladelse. Det indgik også i vurderingen, at landzonetilladelsen til mellemdepotet næppe ville give anledning til væsentlige nye eller ændrede gener for de omkringboende. Mindretallet (Pelle Andersen-Harild og Peter Thyssen) stemte for at ændre kommunens afgørelse til et afslag.
I overensstemmelse med stemmeafgivningen stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet Aalborg Kommunes afgørelse af 27. august 2014 om lovliggørende landzonetilladelse til mellemdepot, laguner og sø på ejendommen. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, jf. Planlovens § 56, stk. 1. Kommunen er tilsynsmyndighed og påser overholdelse af Planloven og Miljøbeskyttelsesloven, herunder støjforhold reguleret af Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5/1984 om Ekstern støj fra virksomheder. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 5, stk. 1.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.



Sagen omhandler Lemvig Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til etablering af et vandhul/sø på en ejendom i Bonnet. Tilladelsen blev givet den 25. januar 2018, efter at ejeren den 15. november 2016 havde ansøgt om etablering af et vandhul på 580 m² ved oprensning af en tilgroet mose. Ansøgningen inkluderede planer om at plante træer og buske samt placere flytbare borde-bænkesæt og en grill til brug for lokalområdets beboere.
Ejendommen er beliggende i landzone og omfatter ca. 1,4 ha. Den grænser op til dyrkede marker mod nord og boliger mod syd. På matriklen er der registreret en beskyttet sø og en beskyttet mose i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3. Området er desuden omfattet af kommuneplanramme 4L1 2.1, der udlægger det til landsbyområde med blandet bolig og erhverv, og ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har fastlagt, hvordan afstandskrav til vandforsyningsanlæg skal forstås i jordvarmebekendtgørelsen.
Kommunen traf den 30. november 2016 afgørelse om lovliggørende dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til etablering af vandhullet. Denne dispensation blev begrundet med mosens formentlig ringe værdi og den rekreative værdi, arealet ville få ved at blive stillet til rådighed for lokalområdet. Der blev dog ikke givet landzonetilladelse på dette tidspunkt.
En nabo klagede den 30. januar 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse om landzonetilladelse. Klageren anførte navnlig, at der ikke var foretaget naboorientering, og at kommunen havde foretaget en overfladisk vurdering af sagen uden tilstrækkelige hensyn til bilag IV-arter og den beskyttede natur.
Kommunen begrundede den lovliggørende landzonetilladelse med, at mosen formentlig havde haft ringe værdi, da området havde været tilgroet med store træer. Kommunen vurderede, at spidssnudet frø og stor vandsalamander kunne forekomme i området, men at oprensningen kun havde medført kortvarig negativ eller ingen påvirkning af bilag IV-arter. Kommunen undlod naboorientering med den begrundelse, at der var tale om en lovliggørelsessag.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes landzonetilladelse til en tidsbegrænset etablering ...
Læs mere
Fredensborg Kommune traf den 3. december 2019 afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. L02 og gav landzonetilladelse ...
Læs mereHøring af udkast til bekendtgørelse og miljørapport for energipark ved Svoldrup Kær i Vesthimmerland Kommune