Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Planklagenævnet har behandlet en klage over Hvidovre Kommunes afgørelse om delvist afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende vedtagelsen af lokalplan 473 for Engstrupgaards Ejerlaug. Sagen tog sit udgangspunkt i en anmodning fra en borger den 31. oktober 2022, der ønskede indsigt i arbejdet med en ny lokalplan, herunder en arbejdsgruppes materiale, ældre byplanvedtægter, servitutter og korrespondance med en specifik ansat fra 2016 og 2021. Kommunen meddelte delvist afslag med henvisning til internt materiale efter den nugældende offentlighedslov og oplyste, at visse ældre korrespondancer ikke kunne findes.
Nævnet fastslog indledningsvist, at klageren, selvom denne ejede en ejendom inden for lokalplanområdet, ikke kunne anses for at være part i sagen efter Forvaltningsloven § 9, stk. 1. Det blev lagt til grund, at lokalplanen ikke berørte klageren med en sådan væsentlig og individuel styrke, der adskilte vedkommende fra den øvrige personkreds i området. Da klageren ikke var part, skulle anmodningen vurderes efter reglerne om aktindsigt for offentligheden.
En central mangel i kommunens behandling var valget af retsgrundlag. Planklagenævnet vurderede, at dokumenter vedrørende en lokalplan udgør miljøoplysninger, da lokalplaner er foranstaltninger, der kan påvirke miljøelementer som landskaber og naturområder, jf. Miljøoplysningsloven § 3, nr. 3. Som følge heraf skulle anmodningen have været behandlet efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1, hvilket indebærer anvendelse af den tidligere offentlighedslov fra 1985.
Nævnet kritiserede, at kommunen ikke havde foretaget den obligatoriske konkrete afvejning, som kræves efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3:
"Kommunen har ved undtagelsen af dokumenter fra aktindsigt ikke vurderet undtagelsen efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., der fastslår, at vedkommende myndighed skal foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesser... over for de interesser, der varetages ved at afslå udleveringen."
For så vidt angår den efterspurgte korrespondance fra 2016 og 2021, accepterede nævnet kommunens forklaring om, at dokumenterne ikke kunne findes. Da aktindsigt kun omfatter eksisterende dokumenter i henhold til Offentlighedsloven § 7, stk. 1, var der ikke sket et brud på reglerne på dette punkt.
Da kommunen imidlertid havde anvendt et forkert regelsæt og undladt den lovpligtige interesseafvejning for de øvrige dokumenter, blev afgørelsen kendt ugyldig og hjemvist til fornyet behandling. Kommunen skal nu vurdere sagen på ny, herunder overveje ekstrahering af oplysninger og princippet om meroffentlighed.
Planklagenævnet har ophævet Hvidovre Kommunes afgørelser af 8. november 2022 og 22. februar 2023 og hjemvist sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunen begik en væsentlig retlig mangel ved at behandle sagen efter den almindelige offentlighedslov i stedet for miljøoplysningsloven. Kommunen pålægges ved den nye behandling at foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesser over for de hensyn, der taler for hemmeligholdelse, samt at begrunde eventuelle fremtidige afslag specifikt i forhold til hvert dokument.
AkademiraadetAkademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Albertslund Kommune
Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende vindmølleprojektet Blåhøj Øst. Klageren, der er nabo til det planlagte vindmølleprojekt, anmodede om fuld aktindsigt i samtlige sagsdokumenter, idet klageren mente ikke at have modtaget alt relevant materiale i 2021, på trods af en tidligere fuld aktindsigt i 2020. Kommunen identificerede sagen som vedrørende kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplan nr. 314 for vindmølleprojektet og gav delvis aktindsigt, idet visse dokumenter blev undtaget eller ekstraheret på grund af følsomme personoplysninger. Kommunen vurderede desuden, at klageren ikke havde partsstatus i sagen.
Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg. Nævnet fastslog, at det var kompetent til at behandle klagen, uanset hvilket regelsæt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter, da sagen vedrørte forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.
Kommunalbestyrelsen har sendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt botilbud på Skallerne 1 i høring frem til april 2026.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Spørgsmålet om, hvorvidt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Forvaltningsloven § 9, stk. 1 (partsaktindsigt) eller Offentlighedsloven § 7, stk. 1 (aktindsigt til offentligheden), afhang af klagerens partsstatus. Planklagenævnet vurderede, at klageren ikke var part i sagen om vindmølleprojektet. Dette blev begrundet med, at klagerens bolig lå ca. 670 meter fra lokalplanområdet, og de tre vindmøller ville blive opstillet mellem ca. 750 meter og 1,2 kilometer fra boligen. Desuden overholdt vindmøllerne grænseværdierne for støj, hvilket betød en miljø- og sundhedsmæssig acceptabel støjbelastning. Partsstatus kræver en væsentlig og individuel interesse, der er værnet af de relevante bestemmelser, og naboskab alene er ikke tilstrækkeligt, medmindre der er konkrete og væsentlige gener.
Da klageren ikke havde partsstatus, skulle anmodningen behandles efter Offentlighedsloven eller Miljøoplysningsloven, hvis der var tale om miljøoplysninger. Planklagenævnet fastslog, at sagens dokumenter var omfattet af begrebet ”miljøoplysninger” i henhold til Miljøoplysningsloven § 3, som definerer miljøoplysninger bredt til at omfatte alle oplysninger, der kan påvirke miljøelementer, herunder planer. Nævnet fandt derfor, at kommunen korrekt havde behandlet anmodningen efter Miljøoplysningsloven, jf. den tidligere Offentlighedsloven.
Efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 gives aktindsigt under de betingelser og undtagelser, der følger af Offentlighedsloven. Interne arbejdsdokumenter er som udgangspunkt undtaget efter Offentlighedsloven § 7, men oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning skal ekstraheres efter Offentlighedsloven § 11, stk. 1. Oplysninger om enkeltpersoners private forhold er undtaget efter Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1, og der er pligt til at ekstrahere det øvrige indhold efter Offentlighedsloven § 12, stk. 2. For miljøoplysninger skal der desuden foretages en konkret afvejning af offentlighedens interesse i udlevering over for interessen i at afslå udlevering, og undtagelsesbestemmelser skal anvendes restriktivt, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.
Kommunen havde undtaget eller delvist undtaget følgende dokumenter:
Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde begrundet undtagelsen af dokumenter tilstrækkeligt og ikke havde foretaget en vurdering efter reglerne om ekstraheringspligt. For de to første høringssvar (3419850#0 og 3643381#0) fandt nævnet ikke en væsentlig retlig mangel, da de undtagne oplysninger var af privat karakter og ikke kunne udleveres. For de øvrige fire dokumenter (3640864#0, 3648963#0, 3568585#0 og 3616519#0) fandt nævnet, at der var passager, som ikke var private eller interne vurderinger, og som derfor kunne overvejes udleveret efter ekstraheringspligten eller miljøoplysningslovens regler. Kommunens manglende vurdering heraf udgjorde en væsentlig retlig mangel.
Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af t...
Læs mereKlager anmodede den 17. februar 2021 Næstved Kommune om aktindsigt i ansøgnings- og tilladelsesmateriale vedrørende etab...
Læs mereNy bekendtgørelse om digitalt planregister: Forenkling og digitalisering af kommuneplaner via Plandata.dk
