Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til udstykning i Herfølge

Planklagenævnet stadfæstede Køge Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til udstykning af to grunde på ejendommen [A1], matr.nr. [F1].

Planklagenævnets Vurdering

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udstykning af en ejendom med henblik på at skabe nye, frit omsættelige ejendomme bør ske i områder, der er udlagt hertil gennem planlægning. Nævnet vurderede, at det ansøgte var i strid med de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der skal varetages efter landzonebestemmelserne.

Nævnet lagde vægt på følgende forhold:

• Byspredning: De to nye ejendomme ville ligge ca. 300 meter uden for planlagt byzone, hvilket er i strid med landzonebestemmelsernes formål om at sikre en klar grænse mellem by og land. Dette ville medføre uplanlagt byspredning.
• Ikke huludfyldning: Nævnet fandt ikke, at der var tale om huludfyldning. Området har få beboelser langs [A2], er i kommuneplanrammen benævnt ”det åbne land” og udlagt til jordbrugs- og naturområde, hvor det ifølge retningslinjen skal opretholdes til landbrugsformål. Grundene grænser desuden op til dyrkede marker mod syd, hvilket yderligere understøtter, at der ikke er tale om huludfyldning.
• Præcedens: Nævnet lagde vægt på hensynet til at undgå uønsket præcedens.
• Fremtidig byudvikling: Det ændrede ikke sagens udfald, at byzonen på sigt udvides med den nye bydel, Herfølge Vest, da det ansøgte ligger uden for den planlagte bydel. Nævnet bemærkede, at byudvikling bør ske gennem planlægning og ikke ved enkeltstående landzonetilladelser.

Lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet bemærkede, at kommunen skal overholde almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen. Nævnet foretager en fuld prøvelse af kommunens skønsmæssige vurdering. Det forhold, at kommunen eventuelt har foretaget en anden skønsmæssig vurdering i forhold til andre ejendomme, hvor nævnet ikke har haft lejlighed til at efterprøve kommunens skøn, kan ikke føre til et andet resultat i den foreliggende sag.

Afsluttende Bemærkninger

Planklagenævnet stadfæstede Køge Kommunes afgørelse af 4. marts 2021. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen.

En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet den 8. februar 2019. Klageren anførte navnlig:

Klagerens anbringender

• At der allerede var tilladelse til tre boliger på ejendommen, og at Planloven § 36, stk. 1, nr. 14 ikke fandt anvendelse, da ejendommen var under 30 ha.
• At den nye bolig ønskedes opført uden tilknytning til den eksisterende primære bygningsmasse, hvilket ville medføre spredning af bebyggelsen. Klageren fremhævede, at placeringen var på en bakkeø, højt i landskabet og markant i en udsigtskile.
• At ansøgningsmaterialet var utilstrækkeligt, da der ikke var indsendt visualiseringer med højdekurver, hvilket gjorde det uklart, hvordan byggeriet ville påvirke landskabet.
• At det ansøgte lå inden for skovbyggelinjen.
• At det samlede projekt krævede overordnet planlægning i form af en lokalplan.

Kommunens og ansøgerens bemærkninger

• Antal boliger: Kommunen anførte, at den tidligere tilladelse til en tredje bolig fra 2005 ikke længere var gældende, og at der reelt kun var én bolig (stuehuset) på ejendommen, som skulle nedlægges som beboelse ved ibrugtagning af den nye bolig. Ansøgeren bekræftede, at der var én godkendt bolig.
• Placering: Kommunen fastholdt, at placeringen var nøje udvalgt i overensstemmelse med tilknytningskravet og i dialog med klageren for at sikre naboens udsigt. Afstanden fra byggefeltet til ridehallen var 26,7 m. Ansøgeren ønskede boligen tæt på ridehallen, men med opretholdelse af privatsfæren, og fandt ikke, at boligen kunne placeres syd for det eksisterende stuehus af hensyn til institutionens beboere.
• Ansøgningen: Ansøgeren henviste til, at der var indsendt visualiseringer.

Planklagenævnet fastslog, at klagen var rettidigt indgivet, da den blev modtaget af kommunen inden for klagefristen på fire uger.