Planklagenævnets afvisning af klage over manglende håndhævelse af privatretlig aftale

Sagen omhandler en klage over Langeland Kommunes beslutning om ikke at håndhæve en privatretlig servitutbestemmelse vedrørende bebyggelse på ejendommen A 1, 5953 Tranekær. Kommunen traf denne beslutning den 10. juli 2020.

Klageforløb

En beboer i området indgav den 19. januar 2021 en klage til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 21. januar 2021 via kommunen.

Klageren havde tidligere indgivet en klage over kommunens byggetilladelse til Byggeklageenheden under Nævnenes Hus. Byggeklageenheden afviste den 7. januar 2021 at behandle klagen (sagsnr. 20/12159), da den ikke havde kompetence til at behandle forhold omfattet af anden lovgivning end byggeloven, herunder planloven. I forbindelse med afgørelsen oversendte Byggeklageenheden klagen til Planklagenævnet.

Ejendommens servitut og byggetilladelse

På ejendommen A 1, 5953 Tranekær, er der tinglyst en privatretlig servitut. Denne servitut indeholder bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering. Langeland Kommune udstedte den 10. juli 2020 en byggetilladelse til opførelse af en hævet terrasse på ejendommen.

Klageren har anført, at den udstedte byggetilladelse er i strid med den tinglyste servitut på ejendommen. Kommunen har i sine bemærkninger til klagesagen oplyst, at den ikke har påtalt den tinglyste servitut.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Langeland Kommunes beslutning om ikke at håndhæve en privatretlig servitut.

Nævnets kompetence og kommunens skøn

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser truffet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En kommunes mulighed for at administrere på baggrund af privatretlige servitutter er reguleret af Planloven § 43. Denne bestemmelse giver kommunen mulighed for at håndhæve servitutbestemmelser om forhold, der kan indgå i en lokalplan, enten via påbud eller forbud.

Det er op til kommunen selv at beslutte, om den ønsker at anvende Planloven § 43 til at håndhæve bestemmelser i en privatretlig servitut, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. En kommunes beslutning om ikke at anvende denne bestemmelse – uanset om det skyldes manglende ønske om håndhævelse, vurdering af at servitutten ikke er overtrådt, eller at servitutten er bortfaldet – betragtes ikke som en afgørelse efter planloven. Derfor kan en sådan beslutning ikke påklages til eller efterprøves af Planklagenævnet.

Afvisning af klagen