Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en lovliggørende landzonetilladelse fra Lemvig Kommune til etablering af et vandhul på ca. 580 m² ved oprensning af en tilgroet mose på en ejendom i landzone. En nabo klagede over afgørelsen.
Kommunen havde tidligere meddelt en lignende tilladelse, som Planklagenævnet i 2020 ophævede og hjemviste til ny behandling. Begrundelsen var, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af det ansøgte ud fra planlægningsmæssigt relevante hensyn. Den nu påklagede afgørelse er resultatet af kommunens fornyede sagsbehandling.
Naboen klagede over den nye afgørelse og anførte flere punkter:
Lemvig Kommune begrundede tilladelsen med, at den oprindelige mose havde ringe værdi, og at det nye vandhul ville have rekreativ værdi for lokalområdet. Kommunen vurderede, at vandhullet faldt naturligt ind i landskabet, og at oprensningen ikke ville have en negativ påvirkning på bilag IV-arter, men tværtimod kunne forbedre deres levevilkår.
Planklagenævnet stadfæster Lemvig Kommunes afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse, men tilføjer et afgørende vilkår for at beskytte dyrelivet i området.
Nævnet vurderede, at etableringen af selve vandhullet ikke i sig selv ville beskadige yngle- eller rasteområder for de beskyttede arter spidssnudet frø og stor vandsalamander. Tværtimod kunne etableringen af en sø forbedre deres forhold. Nævnet fandt dog, at den oprindeligt ansøgte udsætning af fisk og ænder udgør en betydelig trussel mod paddernes yngel. For at sikre, at tilladelsen ikke fører til en beskadigelse af arternes yngle- og rasteområder, som beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV og implementeret i dansk ret via Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, var det nødvendigt at stille et specifikt vilkår.
Planklagenævnet tilføjede følgende vilkår til landzonetilladelsen:
Planklagenævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende kommunens tilsyn med overholdelse af vilkår og eventuelle overtrædelser af anden lovgivning, såsom naturbeskyttelsesloven. Disse spørgsmål falder uden for nævnets kompetence i en sag om en landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.


Sagen omhandler Lemvig Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til etablering af et vandhul/sø på en ejendom i Bonnet. Tilladelsen blev givet den 25. januar 2018, efter at ejeren den 15. november 2016 havde ansøgt om etablering af et vandhul på 580 m² ved oprensning af en tilgroet mose. Ansøgningen inkluderede planer om at plante træer og buske samt placere flytbare borde-bænkesæt og en grill til brug for lokalområdets beboere.
Ejendommen er beliggende i landzone og omfatter ca. 1,4 ha. Den grænser op til dyrkede marker mod nord og boliger mod syd. På matriklen er der registreret en beskyttet sø og en beskyttet mose i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3. Området er desuden omfattet af kommuneplanramme 4L1 2.1, der udlægger det til landsbyområde med blandet bolig og erhverv, og ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Kommunen traf den 30. november 2016 afgørelse om lovliggørende dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til etablering af vandhullet. Denne dispensation blev begrundet med mosens formentlig ringe værdi og den rekreative værdi, arealet ville få ved at blive stillet til rådighed for lokalområdet. Der blev dog ikke givet landzonetilladelse på dette tidspunkt.
En nabo klagede den 30. januar 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse om landzonetilladelse. Klageren anførte navnlig, at der ikke var foretaget naboorientering, og at kommunen havde foretaget en overfladisk vurdering af sagen uden tilstrækkelige hensyn til bilag IV-arter og den beskyttede natur.
Kommunen begrundede den lovliggørende landzonetilladelse med, at mosen formentlig havde haft ringe værdi, da området havde været tilgroet med store træer. Kommunen vurderede, at spidssnudet frø og stor vandsalamander kunne forekomme i området, men at oprensningen kun havde medført kortvarig negativ eller ingen påvirkning af bilag IV-arter. Kommunen undlod naboorientering med den begrundelse, at der var tale om en lovliggørelsessag.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Ærø Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til etablering af en sø...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Aalborg Kommunes tilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner, Li...
Læs mere